Atuagagdliutit - 18.01.1962, Síða 3

Samarbejdsudvalg
indføres i Grønland
Handelscheferne opretter udvalgene, men man lægger vægt på, af re-
præsentanter for grønlandske foreninger og organisationer deltager i
dem
Nu kommer de i sommer meget
omtalte samarbejdsudvalg i Grønland.
Direktør Hans C. Christiansen, KGH,
har i et cirkulære til handelscheferne
meddelt, at sagen skal fremmest mest
muligt, og det kan ventes, at de første
udvalg etableres i begyndelsen af det
nye år.
Der har været talt meget om sam-
arbejdsudvalg i Grønland, siden tan-
ken blev fremsat første gang af direk-
tør Christiansen på et møde med ar-
bejderrepræsentanter i 1959. I lands-
rådet i sommer blev sagen også nævnt
af direktør Christiansen, og især pa-
stor Erling Høegh er gået stærkt ind
for, at udvalgene nu oprettes.
Udvalgene skal efter de retningsli-
nier, der skitseres i cirkulæret om de-
res etablering, ikke alene omfatte
medarbejderne i KGH, men også den
grønlandske befolkning, forbrugere
og producenter.
Man vil anmode repræsentanter
for kommunalbestyrelserne, arbej-
derforeningen, fisker- eller fanger-
foreningen eller i Sydgrønland få-
reholderforeningen, forbrugerud-
valget og husmoderforeningen om
at indtræde i samarbejdsudvalgene,
og for at forhindre stagnation i ud-
valgsarbejdet, pålægges det i ved-
tægterne udvalgene at holde møde
mindst hver tredie måned og må-
ske endnu hyppigere, hvis de
grønlandske medlemmer ønsker
det.
FORMÅLET
Udvalgenes formål er bl. a. at frem-
me samarbejdet mellem de parter, der
er interesseret i erhvervsudviklingen
i Grønland, d.v.s. i produktion, forsy-
ning og samfærdsel og især at fremme
samarbejdet mellem den grønlandske
befolkning og KGH, Er man utilfreds
med, at det nu i adskillige måneder
ikke har været muligt at opdrive en
gulerod i KGH’s grønsagsafdeling, vil
samarbejdsudvalget altså være det
rette forum at klage til. Det bliver og-
så udvalgenes opgave at fremme den
grønlandske befolknings og de grøn-
landske institutioners og organisatio-
ners forståelse af og indsigt i er-
Fisker Axel Olsen fra Nexø, der i
tre måneder har foretaget forsøgsfi-
skeri efter laks i Vestgrønland, er
overbevist om, at den fiskemetode,
som laksefiskerne i Østersøen anven-
der, også er anvendelig i grønland-
ske farvande.
Om forsøget, der blev indledt på
foranledning af KGH, fortæller Axel
Olsen til „Bornholms Tidende“, at det
fra starten var en skuffelse. Man hav-
de sat kroge med drivliner den første
dag, men kun een laks bed på. Næste
dag forsøgte man med drivgarn. Man
satte 60 garn, og man fik dennegang
53 laks, altså et godt resultat, som man
ville have været ovenud tilfreds med,
hvis det var opnået i Østersøen. Her
er man nogenlunde tilfreds, hvis man
får 25 laks på 300 drivgarn.
Axel Olsens forsøgsfiskeri blev dog
ikke den store succes, og årsagen er,
mener han, at forsøget blev indledt
for sent, netop på det tidspunkt, da
laksen går op i de grønlandske fjorde.
Vi fik kun fat i de sidste, siger Axel
Olsen, fordi forsøget indledtes for sent.
Næste år ønsker KGH da også, at jeg
skal indlede en ny forsøgsrække i juli,
og den skal fortsættes, indtil der ikke
er flere laks af betydning at hente.
Udbyttet af forsøgsfiskeriet variere-
de siden fra 1 til 12 laks pr. sæt, man
nåede at fange 3—400 laks i alt, hvoraf
de 100 stammede fra den første uge.
Almindeligvis lå vægten på fra 3 til
6 kg, men man havde også laks på op
til 12 kg.
federe og rødere
Om den grønlandske skællaks for-
tæller Axel Olsen, at den er betydelig
hvervsudviklingens forudsætninger og
muligheder. Det forudsætter naturlig-
vis, at udvalgene forsynes med orien-
terende materiale herom, og det. kan
ventes at ville ske i vid udstrækning.
Herigennem håber man at kunne
fremme befolkningens aktive med-
virken i erhvervsplanlægningen og
dens forståelse for funktioner, der på
befolkningens vegne varetages og ad-
ministreres af KGH.
PRODUKTIONEN FREMMES
Udvalgene skal for at fremme den
grønlandske produktion beskæftige sig
med spørgsmålet om rationel drift,
ilaussortautineKåsassut
aussax oxatdlisiginexarsimaxissut
samarbejdsudvalgiliagssat mana Ka-
låtdlit-nunåne piviussungortiiniarne-
xalerput. handelime direktøriussox
Hans C. Christiansen niuvertunut ag-
dlagaKarsimavoK aperxutip piviussu-
ngortitaunigsså tuavisårutigalugo,
månalo ilimagineKalerpox udvalgili-
agssat sujugdlit ukiortårérsimalerpat
pilersinaxarumårtut.
udvalgeKalernigssamik isuma Ka-
låtdlit-nunåne oxatdlisiginexartarsi-
maxaox, pingårtumik handelsdirek-
tørip sujugdler.påmik 1959-ime sar-
Kumiusimangmago. aperxut taména
aussax åma direktørip erxartorxigpå
landsrådime najunermine ilaussorta-
nitdlo pingårtumik palasimit Erling
Høeghimit ilalernexardluarsimavox.
agdlagkat niuvertunut ingerdlaorti-
taussut maligdlugit udvalgiliagssat
tåuko handelime sulissussunik tai-
mågdlåt ilaussortaxartugssåungitdlat
åmale kalåtdlit nangmingnex pisimi-
artartutut niorxutigssiortututdlo i-
til Grønland igen for at fortsætte for-
federe end Østersø-laksen og meget
rødere i kødet. Han mener ikke, der er
tale om canadiske laks ved Grønland,
men hovedsagelig om laks fra Skot-
land, og det giver, siger han, et finger-
peg om, at man kan fange laksen ved
at gå længere sydpå tidligere på året.
Laksen når op til Grønland ved at
runde Kap Farvel, og går derpå nord-
over. Det vil altså sige, at der er en
reel mulighed for at udvide en lakse-
sæson ud for Grønland ved at gå lak-
sen i møde.
LAKSEN BED IKKE
Forsøget med krogfiskeri mislykke-
des. Laksen ville ikke bide på krogen,
og Axel Olsen mener ikke, der er no-
get mærkeligt i det. Laksen var meget
fed i sig selv, så fed, at den blev blød
efter 5 dages isning. Desuden var der
rigeligt med føde i form af ang-
magssetter.
Forsøgsfiskeriet fandt sted over en
kyststrækning på ca. 600 sømil, fra
Sdr. Strømfjord til Ravns Storø. Vej-
ret var ikke særlig gunstigt, og resul-
tatet kan efter grønlandske forhold
ikke betegnes som helt tilfredsstillen-
de, men i KGH er man tilfredse med
forsøget, og man er indstillet på, at det
fortsættes næste år.
Axel Olsen mener, at man må drive
forsøgsfiskeriet over en årrække, in-
den man kan bedømme fiskeriets mu-
ligheder. Selv er han overbevist om,
at der vil kunne drives et rentabelt
laksefisken, men det store spørgsmål
er, hvor længe sæsonen kan strækkes,
og det ved man først, når forsøgsræk-
ken er afsluttet.
herunder udvikling og udnyttelse af
erhvervsmulighederne i distriktet, an-
vendelse af tekniske hjælpemidler, til-
rettelægning af arbejdet, materialebe-
sparelser og lignende. Gennem udval-
gene vil man søge at udvide kendska-
bet til forsyningstjenesten, varernes
art og butikkernes hensigtsmæssige
drift til gavn for forbrugerne.
Af hensyn til samkvemmet mellem
byer og udsteder og mellem byerne
indbyrdes skal udvalgene behandle
spørgsmål om trafikmidlernes anven-
delse, bedre udnyttelse af eksisteren-
de samfærdselsmidler og eventuelle
forslag om nye.
KAN FJERNE MISFORSTÅELSER
Medarbejdernes velfærd, deres ar-
bejdsforhold og uddannelse bl. a. skal
udvalgene også beskæftige sig med,
laussortautinexåsavdlutik. pilerssåru-
tiginexarpox udvalge ilaussortaxarti-
nexåsassox kommunalbestyrelsinit,
sulissartut pexatigigfiånit, aulisartut
piniartutdlo pexatigigfiånit amalo ku-
jatåmiut erxarsautigalugit savautig-
dlit kåtuvfiånit, forbrugerudvalgit ki-
salo ningiut pexatigigfiånit. kisalo
udvalgit sulinerat såkukitdlissorxu-
nago pilerssårutauvox atautsimitine-
xartésassut xåumatit pingasukutår-
dlugit akulikinerussunigdlunit.
sujunertå
udvalgip sujunertarå Kalåtdlit-nu-
nåne inutigssarsiornerup xagfariar-
tortitaunerane pexataunigssax ang-
nerussumik angunexarsinaorxuvdlu-
go, tåssa niorxutigssiornex, niorxu-
tigssanik pilersugaunex angatdlatiti-
gut atåssutexarfiginex pingårtumig-
dlo kalåtdlit nangmingnex handeliv-
dlo sulexatigingnerulernigssåt angu-
niardlugo. åssersutitut oxautiginexar-
sinauvox måne handelip pisiniarfiane
xåumatine ardlalingne gulerodexarsi-
mångilax, tamåmalo åssersutigssauvox
udvalgip pilersiniarnexartup suliag-
ssaisa ilåtut. udvalgivtaox suliagssaisa
ilagisavåt Kalåtdlit-nunåne sulivfe-
xarfit pexatigigfitdlo avxutigalugit
inutigssarsiornerup xagfariartortitau-
nigsså tamatumanilo sut avxutausi-
naussut påsinexartiniardlugit. taima-
tut sulinigssame udvalgimut ilaussor-
tat påsissutigssanik pissariaxagka-
mingnik angnertumik isumaginexar-
tåsåput.
Ægle
skindjakker
med 4 lynlåslom-
mer, spænder i si-
derne og svært du-
vetine- eller fløjls-
foer, det beste af
det bedste, sorte og
brune, størrelse:
lille, mellem og
stor, kun
178.-
Opgiv størrelse og
farve.
Scooterstøvler
til damer og herrer, helfo-
ret med ægte lam, lynlås i
siden, dobbelte såler — det
bedste af det bedste —
sorte og brune — størrelse
36—48.
78
Lammeuldsvesfe
med lynlås (uden ærmer).
Stærke og varme.
Lille, mellem og stor størrelse
58.-
Forsendes overalt — fuld returret.
MOTORSPORTEN
Fælledvej 19 - København N.
hvorimod lønproblemer eller andre
generelle eller lokale arbejdsspørgs-
mål, som er forbeholdt tjeneste-
mands-, funktionær- og arbejderor-
ganisationerne, ligger udenfor samar-
bejdsudvalgenes virkeområde.
KGH’s direktion erkender, at det er
meget store opgaver, der pålægges
samarbejdsudvalgene, men man er
overbevist om, at de vil vise sig be-
rettigede i Grønland. Fra Danmark
har man talrige eksempler på effekti-
ve samarbejdsudvalg i store virksom-
heder, deriblandt også indenfor KGH
i København. Samarbejdsudvalgene i
Grønland adskiller sig fra danske
samarbejdsudvalg derved, at grupper
udenfor virksomheden, altså forbru-
gere og producenter, skal være re-
præsenteret, og det vil formentlig
kunne medvirke til at rydde mange
misforståelser af vejen.
Efter vedtægterne skal handelsche-
fen være formand, Handelens ledende
medarbejdere, afhængigt af de lokale
forhold, skal være medlemmer, f. eks.
fabriksledere, butiksbestyrere, lager-
forvaltere, tillidsmænd og tillidskvin-
der blandt personalet i øvrigt, hvortil
kommer de tidligere nævnte grøn-
landske repræsentanter for organisa-
tioner og lignende.
taimatut handelip tungånit pilersså-
rutaussutigut sujunertarinexarpox
kalåtdlit inutigssarsiutit angnertusar-
niarnexarneråne pexataunerulerxuv-
dlugit amalo handelip sulivfexarfisa
kalåtdlit sivnerdlugit sulinerata på-
sinexardluarnerunigsså.
niorKutigssiorneK
sujuarsarneKåsaoK
udvalgiliagssat Kalåtdlit-nunåne
niorxutigssiornerup xagfarsarnexar-
nigsså anguniardlugo ingerdlatitsine-
rup tamanme ingminut akilernerusi-
naulersinaunigsså sulissutigisavåt
kommunexarfingne inutigssarsiorne-
rup tungåtigut iluaxutausinaussut a-
tordluarnerulersiniannexardlutigdlo
angnertusarnexarnigssait, kisalo ma-
skinat sulinerme atornexarnerulernig-
ssait sulineruvdlo amalo atortugssat
årxigssunexarnerulernigssait. piler-
ssårutauvox udvalge avxutigalugo i-
nuit niorxutigssanik pilersugaunerup
sussusianik påsissaxarnerutiniarne-
xarnigssait kisalo niorxutigssat nang-
mingnex sussusinik amalo pisiniarfit
nangmingnex pisiniartartunut pitsau-
nerussumik årxigssutåusagunik xa-
nox itussariaxarnerat.
igdloxarfit asimioxarfingmingnut å-
malo igdloxarfit nangmingnex aku-
nermingne ingmingnut atåssutexarfi-
ginerata pitsaunerulernigsså sujuner-
taralugo udvalgip angatdlatit atorne-
xartarnerat åma ilångutdlugo oxatdli-
sigissartugssauvåt atordluarnerunig-
ssånik sujunersutexarsinauvdlutik
nutånigdlunit angatdlatexalernigssa-
mik sarxumiutaxarsinauvdlutik
påsinerdluissarnerit
pingitsortmeKarsmåuput
handelime sulexataussut xanox pi-
ssusilersornerat, sulinerat iliniartitau-
neratdlo udvalgip suliagssaisa ilagi-
savåt. akerdlianigdle sulissussut a-
kigssarsiait sulivfexarfingnutdlunit
tamåkinerussumik tungéssutexartut
sulivfexarfingnilo sulissussut angne-
russut atorfinigtitaussarnerånut tå-
ngassut udvalgip atåssutexarfigiså-
ngilai.
KGH-p pissortaxarfianit påsivdlu-
arnexarsimavox udvalgingortugssat
angnertoruj ugssuarnik suliagssaxarti-
taujumårtut, neriutiginexarpordle ud-
valgit taimåitut Kalåtdlit-nunåne pi-
ngitsårnexarsinaujungnaersimassut.
udvalgit taimåitut sulinerata iluaxu-
tåussusiat KGH-vtaox iluane misigi-
nexartarérsimavox. udvalgip tåussu-
ma Kalåtdlit-nunåne atortulerune
Danmarkime udvalginit avdlåussuti-
gissugssauvå pisiniartartut niorxutig-
ssiortutdlo udvalgime tamarmik ilau-
ssortaxartugssaungmata, taménalo
xularnångitsumik påsinerdluisinåu-
nennut akornutausinaugaluartunutdlo
pingitsorutaussartugssauvdlune.
maligtarissagssat maligdlugit niu-
vertoxarfingne niuvertussut udvalgi-
ne formandiusåput, kisalo handelip
sulivfexarfiutaine pissortaussut ilau-
ssugssåuput sordlo fabrikine pissor-
taussut, pisiniarfit nålagait, xuerssu-
alerissut sulivfexarfingnilo arnat a-
ngutitdlo sulexatimingnit torxagauv-
dlutik atautsiméxataussartugssat tå-
ssalo tamåko saniatigut kalåtdlit nu-
naxarfingne pexatigigfinit torxagkat
sulivfexarfingnitdlunit atautsiméxa-
tautinexartugssat åma pexataussug-
ssåuput.
A. E. SØRENSEN
Svendborg REDER!

Danmarkime måkarma
niorKutigineKarnerpaussoK J

Forsøgsfiskeri efter laks
forløb tilfredsstillende
Den bornholmske fisker fager
søgsfiskerief
SamarbejdsudvalgeKalisaoK
udvalgiliornigssamut niuvertut pisInautineKarput pingårtme-
Karpordle kalåtdlit peKatigigfé åssigingitsut udvalgigssame
3