Atuagagdliutit - 18.01.1962, Qupperneq 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årttigss. Ansvarshavende: Erik Erngaard.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Høj ager vej 15, Rungsted Kyst, tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Niel-
sen. Jullanehåb: Assistent Birthe Flensborg, postmedhjælper Martin IlingivåkéK.
NarssaK: Lærer Peter Petersen. Ivigtut: Telbet. Milling. Arsuk: Fendrik Heilmann.
Frederikshdb: Overkateket Mathæus Tobiassen, skoleleder Jan Bastiansen. Fiske-
næsset: Overkateket Bent Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegra-
fist Hans Christiansen. Holsteinsborg: Knud Olsen, skoleinspektør Adolf Schwær-
ter. Godhavn: Mester Emil Lindenhann. K’utdligssat: Egede Boassen, landsråds-
medlem Anda Nielsen. Egedesminde: Knud Abeisen, lærer Søren Gjelstrup, kæm-
nerassistent Hovmand. Jakobshavn: Telbet Mortensen, Marius Sivertsen. Chri-
stlanshåb: Jørgen Petersen, kæmner Westermann. Claushavn: Udstedsbestyrer Fritz
Fencker. Umanak: Kæmner J. Wllrtz, overkateket Edvard Kruse. Upernavlk: Er-
hvervsleder Hendrik Olsen, skoledistriktsleder Lindstrøm Hansen. Thule: Over-
kateket Peter Jensen. Angmagssalik: Distriktsskoleleder John Jensen. Kap Tobin:
Ib Tøpfer. Skjoldungen: Poul E. Hennings.
Årsabonnement: kr. 25,— pissartagaKarnek uk. kr. 25,—
Løssalgspris: kr. 1,00 plsiarineKarnerane kr. 1,00
Nungrae sinerissap kujatdliup naidteriviane naidtigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
__________________________________________________________________________-_____I
Knud Rasmussenip højskolia
H. J. folketingimut ilaussortaK Niko-
laj Rosing mardlungormat januarip
Kulingiluåne Kalåtdlit-nunåta radiua-
tigut Knud Rasmussenip højskolia u-
kiup agfå migssiliordlugo Kångiugpat
autdlartitugssaK pivdlugo OKalugiar-
poK. OKalugiaut højskoligssamik i-
ngerdlåneKarnigssånigdlo ersserKivig-
sumik påsisitsissutauvoK, uvavtinut
kalåtdlinut erKarsautigssingitsorsi-
naunane. aningaussalissutaussut er-
Kartorine kalåtdlit tunissutait 200 kr.
pingårtumik Påmiune katerssorneKar-
simassutut OKautigineKartut Nungme
sparekassimitut taineKarmata kångu-
sussarnerujugssuaK misiginarpoK. a-
tuarfit nålagauvfingmit OKausigssa-
KarfigineKaratik ingerdlåneKartugssat
sujugdlersagssåt 2 mili., kr. sivner-
dlugit akilik kalåleKatigiussugut 200
— tohundrede kr-nik tumssuteicarfi-
gisimavarput!
måna tikitdlugo tunissutaussunit
200.000 kr-ussunit 73.000 kr. Dan-
markime ilagit katerssorsimavait, Kaj
Munkip erkaineKautigssånik aningau-
ssauteKarfik 40.000 kr-nik tunissute-
Karsimavdlune, 1960-ime højskoline i-
liniartut 25.000 kr-nik katerssuisimav-
dlutik, højskolit peKatigit 13.000 kr-
nik katerssugakarsimavdlutik Knud
Højgårdivdlo aningaussautekarfia
50.000 kr-nik tapissutekarsimavdlune.
kalåtdlit taima sungitsigissumik tuni-
ssutekarsimagavta aperingitsorneK a-
jornakaok Danmarkip anånatut issi-
ginekartup kitornane, Kalåtdlit-nu-
narput, perorsarnerane nukagtipat-
dlålinginerå tuniorarnekåinarnigssa-
minik utarkilersitdlugo. suliagssar-
pagssuit millioneipagssuarnik nalig-
dlit nangminek pekatauvfigivatdlår-
naglt nunavtine suliarinekartalerma-
ta sanågssat tamarmik Danmarkimit
isumaginekarnigssåt utarkilersima-
nerparput — anånap isumagingnig-
tuarnera singnagsautigilerdlugo? høj-
skole nunane avdlane Inugtaussunik
ekérsaissussarsimassok piårpatdlåmik
nunavtinut erkuniarnekarpa? atuar-
fik okalugiartup okarneratut „kalåt-
dlit kulturivta eriagissagssartainik i-
nuiagtutdlo ingmikorutivtinik atatit-
siniardlunilo tåuko tungavigalugit u-
kiunut nutånut isilernerme avKutig-
ssanik ajunginerussunik uparuartu-
ssiniartugssaK" aningaussatigut uvav-
tinit angnerussumik isumagissariaké-
ngila? kalåtdlisut inuiåussutsivtinik
sokutigissaerusimanerput højskolip
kulturivtinik tamatsailisitsissugssap
pilersiniarnekarnerane ikiutinginivti-
gut erssersinekarnerpok?
utorkatsissutiginiarsinåungilarput
Kan vi være
H. J. Folketingsmand Nikolaj Rosing
holdt tirsdag den 9. ds. et foredrag i
Grønlands Radio om Knud Rasmus-
sens højskole, der skal indvies om et
halvt års tid. Foredraget indeholdt en
udtømmende orientering om selve sko-
len og dens drift. De oplysninger, der
blev givet om det økonomiske grund-
lag for skolens oprettelse — den første
egentlige højskole i Grønland — må
imidlertid have givet os grønlændere
en flov smag i munden. Nikolaj Ro-
sing oplyste, at denne Grønlands før-
ste selvejende skoleinstitution kommer
til at koste godt to millioner kroner,
og heraf er grønlændernes andel 200
— skriver to hundrede — kroner. De
er blevet indsamlet i Frederikshåb og
opbevares på en sparekassebog i Godt-
håb.
Af gaver til højskolen er der i alt
indkommet 200.000 kr. Heraf har me-
nigheden ved danske kirker samlet
73.000 kr. Kaj Munks Mindelegat har
skænket 40.000 kr., og i 1960 indsam-
lede højskoleelever i Danmark 25.000
kr. De danske højskoleforeninger har
givet 13.000 kr., og fra Knud Høj-
nunanut kinguarsimanerussunut ilau-
nerput taimalo ikiorfariaKartutut su-
le issigineKarnerput. landsrådip tapl-
ssutai 150.000 kr. kalåtdlit tamavta tu-
nissutivtitut issigineKarsinaugaluar-
put, tåukununga ilauvdlutik danskit
nunavtinut suliartortitaussut amer-
dlaKissut landskassimut akiluti-
gisimassaisa ilait, nangminerssortut-
dle tumssuteKarnigssamingnut akig-
ssaKångitsut OKarsinaujungnaersima-
vugut. sorssungnerssup kingugdliup
nalåne ikingneruvdlutalo aningaussa-
kinerugatdlaravta katitdlugit 170.000
kr. nunavtine katerssorneKarsimåput
åssigingitsunut atugagssat ukiutdlo
Kulit matuma sujornagornit pingaso-
riåumik aningaussauteicarneruleravta
sule amerdlanerussunik katerssisi-
nåusaugut!
atuarfiup ingerdlatineKarnerane a-
migartorutaussartugssat ukiumut
45.000 kr. tikitdlugit nålagauvfiup
matussarumasimavai. Knud Højgård-
ip aningaussauteKarfianit ukiut su-
jugdlit Kulit ingerdlanerine ukiumut
10.000 tunissutigineKartamiarput
landsrådilo ukiumut 15.000 kr-nik ta-
pissuteKartarumasimavdlune. taima
angnertutigissunik tapineKartåsagalu-
artoK atuarfik ukiut tamaisa amigar-
toruteKartartugssauvoK. nålagauv-
fingmit taorsigagssarsiat een miil. kr-
ussut erniait akilersorneKåsåput, a-
tuarfiup ingerdlatitaunermine ani-
ngaussartutigssai 200.000 kr-ngajåu-
savdlutik. atuarfiup pinersameKar-
nigsså, atuartitsinerme atugagssat av-
dlatdlo pissariaKartut pigssarsiarine-
Kartugsséuput; akigssaKartineKaratig-
dle.
ukiup agfå sivnerutoK atuarfiup
julip pingajuåne atorKårtineKarnig-
ssåne tunissutigssavtinik amerdlasor-
pagssuarnik katerssivfiginiartigo!
Knud Rasmussenip Danmarkip Ka-
låtdlit-nunavtalo ataKatigingneruler-
nigssånik sulissuteicarsimassut ang-
nerssåta atarKineKarnigsså pivdlugo
inusugtortavtalo eKérsarneKarfigsså-
nik pilersitsiniarnerme måna tikitdlu-
go ikiusimångilagut. tamånåinardlu-
nit højskolip isumavianut akerdliu-
vok. taima soKUtigissaKångitsiginer-
put taimåitumik atuarfigtåmigssamik
kigsauteKånginermik erssersitsigpat
atuarfiup sujunigsså neriunartoKa-
ngångilaK. inuit nuånaris-savta tuni-
ssutait igdluvtine pitsaunerpåmitiku-
sugtarpavut, neriugtalo danskit uvav-
tinut tunissutåt issigtup tårnerane
KåumareKalune tamavtinit issigissag-
ssaujumårtoK!
det bekendt?
gaards legat har man fået 50.000 kr.
Bortset fra de 200 kr. fra grønlæn-
dere i Frederikshåb foreligger der ikke
noget privat grønlandsk bidrag til
denne rent grønlandske højskole.
I den anledning kan der være grund
til at spørge, om moder Danmark gen-
nem årene har forkælet sit barn,
Grønland, så meget, at barnet efter-
hånden forventer at få alting foræren-
de. Vi er i dag vidne til, at en mængde
opgaver i Grønland, som koster mil-
lionbeløb, bliver udført af Danmark,
uden at vi deltager i deres løsning. Er
denne tingenes tilstand ved at udvikle
sig derhen, at vi nu forventer, at alle
opgaver skal løses af Danmark? Er en
moders utrættelige omsorg blevet en
sovepude for os? Eller forsøger man
for tidligt at indføre højskolen her-
oppe, skønt den dog har betydet umå-
delig meget i andre lande? Burde vi
virkelig ikke yde bidrag til en skole,
der skal forsøge at værne om vore kul-
turværdier og vort grønlandske sær-
præg, en skole, der — således som
foredragsholderen udtrykte det —
samtidig skal være en overgangsbro
til nytiden ved at anvise de bedst eg-
nede fremgangsmåder? Eller betyder
den yderst ringe grønlandske deltagel-
se i bygningen af vor kulturs højborg,
at vi har afskrevet vort eget grøn-
landske særpræg som nation?
Vi kan ikke tillade os at fremføre
den undskyldning, at vi bliver betrag-
tet som et udviklingsland, der skal op-
hjælpes kun af andre. Man kan ganske
vist på sin vis betragte landsrådets til-
skud til højskolen, 150.000 kr., som hele
Grønlands gave, men heri er includeret
de mange udsendte, som også er med
til at betale til Grønlands Landskasse.
Derudover skulle private, som man
har gjort det i Danmark, nok kunne
yde bidrag. Vi kan ikke længere sige,
at vi ikke har råd til det. Under den
anden verdenskrig, da vi var færre og
fattigere, blev der i hele Grønland
indsamlet i alt 170.000 kr. til forskel-
lige formål. Nu, da vi er flere og gen-
nemgående har tre gange så mange
penge som for blot ti år siden, skulle
vi kunne indsamle et endnu større be-
løb.
Den danske stat har lovet at dække
skolens fremtidige driftsomkostninger
med indtil 45.000 kr. om året, Knud
Højgaards Legat har lovet at give et
tilskud på 10.000 kr. om året i de før-
ste ti år, og landsrådet har lovet at
give et tilskud på 15.000 kr. om året.
Trods disse store tilskud vil skolen
hvert år få et underskud. Renterne af
statslånet skal betales, og udgifterne
til skolens drift alene anslås til 200.000
kr. Udsmykningen af skolen, ældre
grønlandske ting, der skal bruges i
undervisningen, og andet undervis-
ningsmateriale skal fremskaffes, men
pengene har man ikke i dag.
Fra grønlandsk side har vi hidtil
ikke været med til at skabe den insti-
tution, der skal være et minde om
Knud Rasmussen — han som udførte
det første arbejde for at forstærke
båndene mellem Danmark og Grøn-
land. Vi har ikke været med til at
bygge den skole, i hvilken ungdommen
skal vækkes til dåd. Denne passivitet
er imod højskolens grundtanke, og
hvis den ligegyldighed, der er udvist
fra vor side, er udtryk for, at vi slet
ikke er interesseret i en sådan skole,
ser det mørkt ud for dens fremtid.
Gaver fra dem, vi holder af, får som
regel en hædersplads i vore hjem, og
lad os håbe, at den danske befolknings
gave til os må lyse — og lyse stærkt
— heroppe i det i dobbelt forstand
arktiske mørke.
naKiterissoK Hans Egede Berthelsen —
KiterdleK — iliniartitanilo naKiteri-
vingmine.
privatimik
klsame nunavtine naKiterivigtårtoKartoK
ingerdlåneKartugssamik
Bogtrykker Hans Egede Berthelsen —
i midten — med eleverne i sit tryk-
keri.
inutigssarsiutitut
nunavtine privatimik naKiteriveKa-
lernigssamik encarsaut imailigaluat-
dlartoK piviussungortineKarpoK. tai-
måitoKalernigsså kigsautiginartitdlu-
go sorssungnerup nalånile „Avangnå-
miu“me sarKumiuneKarsimavoK, ka-
terssuissoKalersimagaluardlune, ajor-
nartorsiutitdle åssigingitsut pissutiga-
lugit „naKiterivingmik nålagauvfiup
pigingisånik" sujunersut ikardlisima-
vok. manåkut aitsåt tamåna piviussu-
ngortineKarpoK, sulissutigingnigtuv-
dlune Nungme naKiterissoK 43-nik u-
kiulik Hans Egede Berthelsen.
naKiterivik nunavtine privatimik
pigineKartunit sujugdlersåungilaK. ni-
uvertorusiusimassoK Frederik Høegh,
NarssaK, nangmineK naKiterissusima-
ssok 1930-ip ingerdlanerane privati-
mik naKiterivinguaKarsimavoK, atua-
gagssiaK kalåtdlisoK „Sujumut" sar-
Kumersitarsimavdlugo, åmale atua-
gårKanik naKiterissarsimavdlune.
månåkutdle naKiterivigtåK Kalåt-
dlit-nunåne taimåitunit sujugdlersau-
vok, maskina nutåliauvdluartoK inu-
tigssarsiutitut ingerdlåneKartugssauv-
dlune. tåussumalunit åssinganik
Nungme nålagauvfiup naKiteriviane
Ny privat virksomhed
Tanken om et privat trykkeri i
Grønland er nu endelig blevet til vir-
kelighed. Allerede under krigen frem-
sattes ønsket herom i tidsskriftet
„AvangnamioK11. Man gik så vidt, at
der startedes en indsamling til formå-
let, men forslaget om et trykkeri, „som
ikke ejes af staten", strandede på en
række praktiske vanskeligheder. Først
nu realiseres drømmen herom, og det
er den 43-årige bogtrykker Hans Ege-
de Berthelsen, Godthåb, der har taget
initiativet hertil.
Trykkeriet er ikke det første i Grøn-
land i privat eje. Fhv. udstedsbestyrer
Frederik Høegh, NarssaK, som selv er
gammel bogtrykker, drev i 30-erne et
lille privat trykkeri, hvor han udgav
det grønlandsksprogede tidsskrift „Su-
jumut". Han trykkede også en række
pjecer med den lille primitive presse.
Det nye trykkeri er imidlertid det
første af sin art i Grønland, og det
skal drives på erhvervsmæssig basis
med en meget moderne maskine. En
tilsvarende presse findes ikke engang
på statens trykkeri i Godthåb. Det er
en „Original Heidelberg", en vinge-
automat med en kapacitet på 5000
eksemplarer i timen. Formatet er på
26X38 cm. Den kan trykke i forskel-
lige farver, og valserne renses automa-
tisk i løbet af et øjeblik.
— Det er en kolossal fremgang i for-
hold til de ældre modeller, som jeg har
haft med at gøre, siger indehaveren.
Den eneste ulempe ved maskinen er
formatet. Det er for lille. Jeg ville
have haft en med større format, men
indskuddet slog ikke til. Jeg fik ma-
skinen gennem erhvervsstøtte, og den
koster 18.000 kr. Trykkeriet er forelø-
big installeret i skolens kælder, og vi
måtte sprænge ydermuren for at få
maskinen ind. Jeg har anskaffet mig
9 nye skrifter og sikrede mig også flere
gamle typer fra Sydgrønlands trykkeri
med grønlandske tegn.
Bogtrykker Hans Egede Berthelsen
cr stolt over sit nye trykkeri. Han har
i adskillige år kæmpet for at starte et
privat trykkeri. Oprindelig var det
meningen, at han skulle overtage
landskassens nedlagte trykkeri i God-
havn med et tilhørende hus, hvor han
var ansat som bogtrykker i 24 år.
Landsrådet gav i sin tid tilslutning til,
at man gav Berthelsen maskinerne i
det gamle trykkeri til et rimeligt be-
løb. Men maskinerne var gamle, og
Berthelsen opgav tanken. I stedet be-
gyndte han så småt med en af de gam-
le maskiner fra Godhavn, der var in-
stalleret i skolens kælder i Godthåb,
hvor han udgav forskellige pjecer.
Han underviste i tilslutning hertil ele-
verne fra realskolen i bogtrykning. I
øjeblikket har han fem elever, som er
meget interesseret i faget, og tre af
dem er fast besluttet på at gå typo-
grafvejen.
Det private trykkeri kom i gang i
slutningen af december og har allerede
en del ting i ordre, bl. a. oplysnings-
rådets nye pjece „Hvad kan jeg blive"
med illustrationer, som kan trykkes
billigere end på statens trykkeri.
JUlut.
Vær altid »skudklar.,
MINOLTA16
kan man altid have på sig.
2 modeller
MINOLTA
Minolta-16 P kr. 130,-
Minolta-16 11 kr.20S,-
Forlang prospekt med oplysninger om
alt tilbehør....
peKångilaK. naKiterivik taiguteKar-
poK „Orginal Heidelberg", vingeauto-
mat, nal. akuneranut 5000-inik naKi-
terisinaussoK. naKitertagai angissuse-
Karput 26X38 cm, åssiglngitsunik Ka-
lipautilmgni'k naKiterisinauvdlune,
valsilo imailiatdlangnerinarmut isu-
mamingnik saligtardlutik.
— naKiterivingnut pisoKaunerussu-
nut sungiusimassavnut nalendutdlu-
go sujuariåtdlangneK angnertoKaoK,
pigingnigtua OKarpoK. akornutituå
tåssa naKitertagai angnikipatdlåluat-
siaramik. angnerussunik naKiterisi-
naussumik pisiniarsimagaluarpunga
tigutsisigssavnigdle amikitorama. i-
nutigssarsiutitårniartarfik avKUtiga-
• lugo pivara 18.000 kronilerdlugo.
Nungme atuarfigssup nancup iluane
naKiterivik inigssineKaratdlarpoK, ce-
mentilo aserortertariaKarsimavarput
maskina erKuniardlugo. naKiterutinik
nutånik 9-nik pisårpunga åmale na-
Kiterutit Kavsit kalåtdlisortagdlit
Nungme naKiterivingmit pigssarsia-
ralugit.
Hans Egede Berthelsenip naKiteri-
vigtåne tugdlusimårutigå. ukiut ar-
dlaKalersut norKåissutigisimavå pri-
vatimik naKiterivigtårnigssaK. piler-
ssårutigisimagaluarpå K’eKertarssuar-
me naKiteriviup atorungnaertup tigu-
nigsså, ukiut 24 naKiterissuvfigisima-
ssamine. landsrådip akuerssissutigisi-
magaluarpå tåvane naKiterutit pisor-
Kat nåmainartumik akilerdlugit Hans
Egede Berthelsenimut pisiaritineKar-
nigssåt. Berthelsenivdle encarsaut ta-
måna taimaitmarsimavå åssigingitsu-
nik ajornartorsiutigssaKarsimagame.
tamatumungale taorsiutdlugo tavå-
nga naKiterutitorKat ilånik Nungme
atuarfiup narKup iluane inigssineKar-
simassumik autdlartisimavoK, atua-
gårKat Kavsit naKitersimavdlugit, ta-
matumungalo atatitdlugo realskolime
atuartunik naKiterinermik iliniartit-
simavdlune. måna tatdlimanik iliniar-
titaKarpoK soKUtigingneKissunik, tåu-
kunånga pingasut naKiterissungornig-
ssaK aulajangiutivigsimavdlugo.
naKiterivigtåK atulerpoK decembere
nålersoK, månåkutdlo amerdlangåt-
siartunik suliagssineKarérsimavdlune
åma åssiliartalerdlugo naKitertug-
ssauvdlugo Kåumarsainikut pissorta-
Karfiup atuagaråliå „sungorsinauvu-
nga" tåuna naKiterivigtåme nåla-
gauvfiup naKiterivianit akikineru-
ssumik suliarineKarsinausimavoK.
JUlut
Jernstasrk sort og
brun box herre-
sko m. skindfoer
og Army såler.
Alle nr. fra 35-45 .kr. 39*1
90 dages garanti
Danmarks bedste sko til prisen
Provinsordrer pr. efterkrav
med returret.
H. C. BRYDESEN
Smallegade 12-14 . Kbhvn. F.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKITIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
11