Atuagagdliutit - 18.01.1962, Síða 15

értat — nerissagssaridgsut
inussutigssaKardluartutdlo
ertat akuliutagssarKigdluarput, neKinut aulisagkatdlo
nut amale akorutigssalerneKarsinauvdlutik
nerpi-
OKauseK értat angmalortut (gule
ærter) tusåinardlugit inuit ilaisa ki-
nait avdlångortarput — tamånalume
pivdlugo OKausigssaKéngilavut. neri-
ssagsséme tåuko inussutigssatsialag-
ssuput. nerissagssatdlume taimåitut
inugpagssuit ilaisa ilisimassatuarait
inussutigssanik taineKartartunik
bælgfrugter — tåssa értat taimaeKa-
taitdlo. tamåna uvguarnartuvoK, tå-
ssame nerissagssat åssigmgitsut ar-
dlaKaKissut értanit pineKarsinaugalu-
arput inussutigssaningme proteinimik
taineKartartunik amerdlaKissunik a-
koKaramik, ilame ima akoKartigalu-
tik agdlåt neKit aulisagkatdlo nag-
dlersimavdlugit. kisalo B-vitaminer-
parujugssuarnik akonarput, savimi-
nertaKardlutik kalkertaKardlutigdlo.
taimaisivdlutik értat inussutigssåu-
put neKinut éssersuneKarsinaussut
tamåkulo saniatigut nerissagssåuput
nåmagtinardluartut. åmalo akikitsu-
put kg-mut 3,— krunip migssåinåne
akeKaramik.
kinerKårneKåsåput
értat avdlatulåK mamåssuseKarput
4 forskellige:
LIME - GRAPE - ORANGE - LEMON
ROSE's JUICE forfrisker
og læsker
ROSE's JUICE imeruersaut
fumånguernarfoK
Generalagentur: Hans Just, Kbh. 0.
Posens indhold i en
kop kogende vand gi-
ver en herlig bouillon. Brug
Vitamon som kraft til suppe,
sauce og sky. Bland pulveret i
raspen til f. eks. fiskefilet og
koteletter — og i kogevandet
til ris eller pølser — det giver
en pikant smag.
taimåinertigdlume neKinut akuliuku-
minaKutigmardlugo, neKlnåungitsu-
nutdlo amale aulisagkanut avdlanut-
dlunit. nerissagssat tamåko åssigf-.
ssuteKarput Kularnångitsumigdlo i-
nungnit amerdlanernit atorneKartå-
nginerånut pissutauvoK, tåssalo ki-
nerKårtariaKaramik, gule értat nal.
akunerine 3—4-ne kinerKårtariaKar-
put iganialersinagit. kisiåne igdlume
suliagssat silatusårdlune åndgssune-
Kartarneratigut tamåna kinguarsau-
tåungilaK akornutaunanilo. tauva må-
na takoriartigo értåkut tamåko Kano«
iliordlugit suliarineKarsinaussut pit-
saussumik nerissagssiarineKåsagunik.
gule értat
sujugdlermik gule ærter encarsau-
tigeriartigik. inungnut arfinilingnut
értat taimåitut V2 kg nautsorssutau-
ssarput, kinineKåsåputdlo literip åi-
på avitdlugo imertalerdlugit nigdler-
tume. kinerérnerisa kingorna imertå-
nitinardlugit igamut ikineKåsåput i-
gamut ivssusumik natålingmut. tå-
ssångåinångitsumik KalatineKåsåput
igame matorKassume nipitinavérsår-
dlugit. értat nal. akunerine pingasut
migssiliordlugit KalatineKåsåput se-
Kutserdlugit, aulaterdluartåsåputdlo
seKumitdluarnerorKuvdlugit ilåtigu-
me kiliutdlugit aserorterneKarsinåu-
put. értat supaliarineKardluarneru-
ssarput savap neKånut akuliutdlugit,
puissip neKånut orssulingmut akuliut-
dlugit, agpanut miternutdlunit akuli-
utdlugit imalunit pulukiminermut a-
kuliutdlugit. értat inungnut arfini-
lingnut nalerKutugssatut iganiagkat
neKimik 1—P/2 kg-mik akuneKåséput.
kisalo aulisagkat ima értanut akuli-
utdluarneKarsinåuput. aulisagkanik a-
kuneKåsatitdlugit értat V2 kg aulisag-
kanik P/2—2 kg-mik akuneKåsåput a-
kugkuminarnerpaussarputdlo sårug-
dlit sulugpågkatdlunit amame KérKat
ajungivigput. értat ‘akugssåt (ærte-
pureen) akuliunøKarérpat nautsianik
Kalipaiagkanik V2 kg-mik akuneKåsé-
put, tåssa nautsiat avgordlugit, uva-
nitsut 2—3 kisalo guleruat pingasut.
tåukulo akuliutagssat tamarmik so-
runame ima avgugausimåsåput.
mamarnerunasugigåine taimatut ér-
taliat thimian-imik akuneKarsinåuput,
tåunalo pisiniarfingne panertungor-
dlugo pineKarsinauvoK, imalo akuliu-
neKåsaoK: Thimian alugssautérKap
nalinga måtutigssiamut minguitsumut
ikineKésaoK ånoråminermutdlunit
avdlamut ipeKångitsumut. tauva ag-
dlunaussaminermik KilerneKåsaoK ta-
kilårtumik isulerdlugo, isuame tåuna
igap tigumivianut KilerneKarsinauni-
åsangmat. kisalo supaliaK taratserne-
KåsaoK alugssaut atauseK mardlug-
dlunit. taratserneKarérpata sule Ka-
latineKåsåput minutit 15-it migssåne.
értat savssaigdliutigineKåsåput akuli-
utagssat neKit aulisagkatdlunit ki-
ssartitdlugit ilångutdlugit piumasso-
Karpat igfiamik sennep-imigdlo akuv-
dlugit nerissagssångordlugit.
kisalo erKartorsinauvarput értat ta-
måko ima avdlångordlugit nerissag-
ssiarineKarsinaungmata, tåssa kartof-
felmos ærtepure-mik akuvdlugit. sor-
dlo OKaruvta értat 400 gram kinitat
KalatineKåsåput aserorterdlugitdlo.
tauva nautsiat 2 kg Kalipaiagkat iga-
neKåsåput taratsernagit Kalatitdluar-
dlugit aserorteruminartungordlugit.
tauva ærtepureen nautsiatdlo origkat
akuliutisåput. alugssautit arfinigdlit
imuit panertut nautsiat Kajuånik a-
kuvdlugit aulaterneKåsåput pisker-
dlugit. taimatut akugaK inerpat ta-
ratserneKåsaoK alugssautit mardluk
migssiliordlugit. inerpata nerissagssl-
ssutiginøKarsinåuput uvanitsunik ka-
jortitanik akuvdlugit imalunit orssu-
mik utamik sennep-ilerdlugit, auli-
sagaminernik, pulukiminernik pølsi-
nigdlunit akuvdlugit.
értat amitsukujut
tauva tusartariaKalerparput értat
amitsukujut KanoK suliarineKartartut.
sujugdlermik értat KaKortut tomat-
sauce-mik akussat KanoK suliarine-
Kartartut tusariartigik. inungnut arfi-
nilingnut értat taimåitut titorfit mar-
dluk atorneKåsåput. értat tåuko kini-
neKåsåput titorfit arfinigdlit imerta-
lerdlugit uvdlup unuavdlo ingerdla-
nerane. taimaisisimarérpata uneKåså-
put kåtutdluarnigssåt tikitdlugo, tåssa
nal. akunerisa sisamat migssåne Ka-
latitdlugit ikumapilorpatdlångitsume
åmalo igame matorKassume! értat Ka-
larérpata imertåt pérneKåsaoK, tau-
valo orssoK pulukiminerdlunit 200 gr.
mikissunguångordlugo avgorneKåsaoK
igavdlo narKanut ikivdlugit sikatsine-
Kåsåput uvanitsoK avgugaK peKatigi-
titdlugo. igamitut tåuko kajortileriar-
pata értat akuliuneKåsåput tomatpu-
re-mik titorfit mardluk akuvdlugit,
taimatutdlo alugssautérKap åipå avit-
dlugo taratserdlugit imaKalo imertali-
lårdlugit panerpatdlårnigssait piu-
mångikåine. taimatut akorérsimagåi-
ne KalaterKigtariaKarput unarpatdlå-
ngitsume minutit 30-t migssiiliordlu-
git KalattneKåsåputdlo értat aKiliving-
nigssåt tikitdlugo. nerissagssiat iga-
mitinardlugit savssaigdliutigineKarsi-
nåuput igfiamik igfiaK-KaKortumig-
dlunit imugssualingmik akuvdlugit
nerinøKarsinauvdlutik.
értat kaj or tut igfiugkat
amale értat kajortut igfiorneKarsi-
nåuput miseraligagssångordlugit. ta-
matumunga értat kajortut titorfit
mardluk atorneKåsåput kinineKåsav-
dlutigdlo titorfit arfinigdlit imertaler-
dlugit. tauva iganeKåsåput nal. aku-
nerine sisamat migssiliordlugit sivi-
sutigissumik aKilinigssåt tikitdlugo.
tauva értat imertåt pérneKåsaoK ne-
rissagssiatdlo ima iliordlune akorne-
Kåsåput: margarine augtitaK 100
gram, alugssautérKat pingasut farin,
alugssautérKat sisamat taratsut, pi-
ngasut sennep, sisamat sirup, imuit
panertut alugssautit tatdlimat, alug-
ssautit sisamat eddike kisalo uvanit-
sunik aserortigkanik akulårdlugit. a-
kugkat tåuko titorfit mardluk imer-
talerneKåsåput matoriardlugitdlo ki-
ssarssutip igfiorfianut ikineKåsavdlu-
tik. kissarssut åssigingmik kissåssu-
seKåsaoK 170 grader migssiliordlugo.
uneKåsåputdlo nal. akunerata agfå
migssiliordlugo. nerissagssiat igartå-
nitinardlugit savssaigdliutigineKarsi-
nåuput ajunginerussarpordlo ilångut-
dlugo imugssuaK aserortigaK sav-
ssaigdliutigisavdlugo piumassut nå-
kalatårdlugo nerissagssamingnut aku-
liutarsinauniésangmåssuk.
igfiaK KaKortoK sikatdlugo
értat kajortut taimatut misiligdlu-
git nerissagssiarisimagugkit imaKa nu-
ngungisaKarsinauvuse. tauva sujuner-
sutigisinauvarput nerissagssat tamåko
sivnere unup ilå nerissagssatut tor-
KorneKarsinaungmata. nautsorssutigi-
sinauvarput nerissagssat tamarmik
igfiaK-«aKortumik kilitamik pisassut.
igfiaic KaKortup tåussuma igdlua’tu-
ngå sikatsilårneKarsinauvOK siatsi-
vingmut orssortilårsimassumut. igfiaK
KaKortoK sikatdluariarpat sikåneKå-
ngitsortånut értamerngit cm mardluk
migssiliordlugit ivssutigissumik tar-
nguneKåsåput. sulilo KagdliuterKig-
dlugo imugssuaK ivssuatdlångitsu-
mik kilitaK értat Kanut ilineKåsaoK.
tauva kilitaK neriniagaK imugssuartå
tugdlingordlugo siatsivingmut iline-
KåsaoK tåssångåinartumigdlo kiagti-
sinavérsårdlugo sikatsineKåsavdlune
imugssuartåta aungnigsså értatdlo'ki-
litap Kånitut kissagdluarnigssåt tikit-
dlugo. nerissagssamut tåssunga to-
matketchup akuliuneKarsinauvoK.
misiligdlugo nerissagssatut taiorne-
Kartut ilait ilagissangnut nerissagssi-
areriåsagitit, imåisinauvorme neri-
ssagssatut tadorneKartut nalungikalu-
ardlugit sule misiligsimångikitit, ku-
larisångilåme mamartorujugssussut i-
nussutigssaKaKalutigdlo. nerissagssat
tamåko avKutigalugit ilagissat inu-
ssutigssanik pissariaKartunik pitsao-
Kissunigdlo ipissarsisineKarsinåuput,
tåssame sordlo OKautigerérigput B-
vitamineKardluarput savimineKardlu-
tigdlo — tåssalo tamåkuput pingit-
sorsinåungisavta ilait.
Bælgfrugter — værdifulde og
velsmagende næringsmidler
Egner sig fint til al blive kogl sammen med kød, fisk eller krydderier
Ordet gule ærter kan give nogle
mennesker et saligt udtryk i ansigtet
— og er der noget at sige til det? Det
er jo en herlig ret. Men denne ret er
vist nok også det eneste, mange men-
nesker kender til det, der kaldes
bælgfrugter. Det er nu en skam, for
der kan tilberedes mange velsmagende
retter af bælgfrugter: gule ærter, bru-
ne bønner og hvide bønner. Samtidig
er bælgfrugterne meget værdifulde
fødevarer, idet de har et meget stort
indhold af protein, de indeholder
mange B-vitaminer, meget jern og en
del kalcium (kalk). Bælgfrugterne er
således på mange måder værdige at
sammenligne med de dyriske fødeva-
rer, samtidig mætter de godt, og de er
temmelig billige at købe, ca. 3 kr. pr.
kilo.
SKAL FØRST UDBLØDES I VAND
Bælgfrugteme har en speciel, måske
lidt flov smag, men netop derfor egner
de sig fint til at koge sammen med
kød, fisk eller forskellige krydderier.
En ting er fælles for denne fødevare-
gruppe, og det er måske det, der af-
holder en del fra at benytte dem så
meget: Bælgfrugterne skal udblødes i
vand, inden de kan koges møre. Gule
Vi kan allesammen være uheldige
at få pletter på tøjet, det kan være
ærgerligt nok, men i mange tilfælde
er der heldigvis råd for det. Pletter
kan stamme fra mange forskellige
ting, derfor må de i reglen også fjernes
ved hjælp af forskellige rensemidler.
Det er sådan med pletter, at jo før
man prøver at fjerne dem jo lettere
går det, og det gælder om at bruge det
rigtige rensemiddel først, ellers kan
det være meget vanskeligt eller helt
umuligt at få pletten fjernet igen.
Så derfor starter vi nu en serie, hvor
der hver gang fortælles, hvordan en
plet eller type af pletter fjernes.
FEDTPLETTEN
Den mest almindelige form for plet-
ter er nok fedtpletter, for der er jo
fedtstof under en eller anden form i
mange af vore madvarer.
De kan kende en fedtplet ved, at den
i reglen er klart gennemskinnelig, når
De holder stoffet op mod lyset. Og
fedtpletter fjernes fra alle slags stof-
fer ved hjælp af lidt tetraklorkulstof.
Tetraklorkulstof er en stærktlugtende
klar vædske, der kan købes i butik-
ken. Den er giftig — meget giftig, så
sørg for at opbevare den et sted, hvor
De er helt sikker på, at børnene ikke
kan komme til den. Sørg også for, at
proppen sidder godt fast, inden De
sætter flasken med tetraklorkulstof
bort. Og når De arbejder med væsken,
må De stå foran et åbent vindue, eller
hvor der er gennemtræk, så dampene
hurtigt bliver luftet ud. Dette for at
advare Dem, og så tilbage til pletten.
Stoffet med pletten på lægges på et
sugende underlag, f. eks. trækpapir
eller en avis, og stoffet skal ligge en-
kelt — ellers suges pletten bare over
på en anden del af stoffet. 1
En lille smule af tetrakloren hældes
op i en underskål, en ren hvid klud
dyppes heri, og nu gnides stoffet for-
sigtigt, til pletten er forsvundet helt.
Det kan være nødvendigt at flytte det
sugende underlag, efterhånden som
det bliver fugtigt.
Hvis der kommer en lysere skjold,
hvor pletten har været, skyldes det
oftest, at stoffet har været lidt nusset
over det hele, men nu er blevet rent,
lige der hvor man har renset pletten
af. Så nu trænger det øvrige af stoffet
til at blive renset over det hele eller
vasket.
ærter skal stå i blød i 3—4 timer, me-
dens bønnerne skal stå i blød i ca. et
døgn, og derefter skal de koge 3—4
timer. Men ved en fornuftig tilrette-
lægning af det huslige arbejde skulle
dette dog ikke være nogen større
ulempe. Lad os derfor se lidt på, hvor-
dan de gule ærter, de brune og hvide
bønner kan tilberedes for at blive
bedst.
GULE ÆRTER
ij I denne forbindelse kommer vi ikke
uden om retten gule ærter. Til 6 per-
soner beregnes V2 kg gule ærter, som
udblødes i IV2 liter koldt, kogt vand.
Efter udblødningen sættes ærterne
over at koge i en tykbundet gryde i
udblødningsvandet. Kog ved svag var-
me og under låg, så ærterne ikke
brænder på. Ærterne skal koge i ca.
3 timer, så de let moses ud. Nu piskes
ærterne godt igennem for at mose dem
ud, evt. kan man gnide dem gennem
en sigte, så de bliver helt jævne. Ær-
tepureen tilsættes nu 1—IV2 liter
suppe af kød eller fisk. Suppen koges
bedst på lammekød, sælkød med spæk,
alk, edderfugl eller flæskekød. Der
skal beregnes ca. 1—IV2 kg kød. Man
kan også fint bruge fisk til de gule
ærter, da beregner man IV2—2 kg fisk
og bedst egnet er torsk, havkat eller
rødfisk. Når ærte-pureen og suppen er
blandet, tilsættes V2 kg skrællede,
snittede kartofler, 2—3 løg og tre gule-
rødder, der ligeledes skal snittes. Bry-
der man sig om smagen af timian, som
1 tørret form kan fås i butikken, til-
sættes dette nu på følgende måde: 1
spiseskefuld timian pakkes i et lille
stykke rent skoldet gaze-stof eller an-
det tyndt, hvidt stof, der ombindes
med en snor så lang, at den kan bindes
fast til grydens hank, når den lille
pose er dyppet ned i suppen. Endelig
tilsættes salt, 1—2 spiseskefulde, og
suppen koger ca. 15 minutter til ur-
terne er møre. De gule ærter serveres
sammen med det varme kød eller fisk,
og der gives rugbrød og evt. sennep
til.
'I Her er endnu en opskrift med gule
ærter, .nemlig kartoffelmos rhed ærte-
pure. 400 gram gule ærter udblødes,
koges og gnides gennem en sigte. 2 kilo
kartofler skrælles og koges i vand
uden salt, til de er lette at mose. Ær-
tepureen og kartoffelmosen blandes
sammen, hvorefter 6 spsk. mælkepul-
ver røres ud med SU liter vand og pi-
skes i. Mosen smages til med salt, ca.
2 spsk., og retten kan serveres med
brunede løg, kogt spæk med sennep,
en rest fisk, ristet bacon eller bayer-
ske pølser.
BØNNER I TOMATSAUCE
Dernæst lidt nærmere om hvordan
man kan tilberede bønner. Her er
først en opskrift på hvide bønner i
tomat-sauce. Til seks personer bereg-
nes 2 kopper hvide bønner, der udblø-
des et døgn i 6 kopper vand, hvorefter
de koges, til de er omtrent møre, det
vil sige om 4 timer, men ved svag var-
me og under låg, så de ikke brænder
på. Væden hældes fra bønnerne. Ca.
200 gram spæk eller bacon skæres i
små terninger og ristes i en gryde
sammen med 1 stort løg, der er snittet.
Når dette er ved at være gyldent, til-
sættes bønnerne sammen med to kop-
per tomatpure, l3/4 teske salt og evt.
lidt vand, så retten ikke bliver for
tør. Nu koges ved svag varme i ca. 30
minutter, til bønnerne er helt møre.
Retten kan glimrende serveres i den
gryde, hvori den er kogt, og der kan
gives et stykke rugbrød eller fransk-
brød med ost til.
BAGTE BØNNER I SUR-SØD SAUCE
Eller hvad mener De om bagte bøn-
ner i sur-sød sauce? Hertil skal bruges
2 kopper brune bønner, der udblødes
i 6 kopper vand og koges i ca. 4 timer,
til de er omtrent møre. Vandet hældes
fra bønnerne, og en blanding af føl-
gende ingredienser hældes over: 100
gram smeltet margarine, 3 teske farin,
4 teske salt, 3 teske sennep, 4 teske
sirup, 5 spiseske mælkepulver, 4 spi-
seske eddike og lidt revet løg. To kop-
per vand skænkes ved, låg lægges på,
og retten bages i ovnen, som skal være
jævnt varm, ca. 170 grader, i en halv
time. Retten kan serveres lige fra gry-
den, og det er en god ide at sætte en
portion reven ost på bordet, så man
kan drysse lidt over hver portion.
BØNNE-SANDWICH
Måske får De en rest af en af disse
retter med bønner, da kan vi foreslå
at servere dem som en lille aftenret.
Lad os kalde den ristet bønne-sand-
wich. Der beregnes et stykke fransk-
brød til hver person. Det ristes på den
ene side i lidt fedtstof på en pande.
Når brødet er pænt gyldent, lægges
et ca. to centimeter tykt lagt af bøn-
neretten på den ikke-ristede side. —
Øverst lægges en tyk skive mild ost,
og nu lægges sandwichen på panden
igen med osten nedad, sandwichen ri-
stes ved svag varme, til osten begyn-
der at smelte, og bønnerne er varme.
Sandwichen må straks efter serveres,
og der kan gives tomatketchup til.
De skulle prøve at servere nogle af
disse retter for Deres familie. Det er
måske nye og ukendte retter, men de
er velsmagende. Og det er retter, der
er sammensat af værdifulde fødemid-
ler. På denne måde kan man ret bil-
ligt give sin familie mange protein-
stoffer, B-vitaminer og en del jern, —
og det er jo netop nogle af de ting, vi
har brug for til at bevare det gode
helbred.
16