Atuagagdliutit - 01.02.1962, Qupperneq 3

Kangåmiune sanålutat
— ajungikumåsit ukiup ilågut påtagissap Kåva sanimut nåsa-
simavara, Ole Kreautzmann OKalugtuarpoK
kangåmionmiut sinerissame tuså-
massauput sanålugkanut pikorissutsi-
mikut. pingårtumik saunermut Kipe-
rugkanik sanassoicartarpoK, ardlaKa-
Kissut erKumitsuliaviuvidlutik. sana-
neKartartut åssiglngeKaut tupilaussat,
Ole Kreutzmann sanålugtoK
Ole Kreutzmann i arbejde
KajårKat, såncutérKat itsåkajåtutdlo
inussiat åmåtaordle ujåminik åssigi-
ssåinigdlo pinersausiortoKartardlune.
måna Kangåmiune sanålugtartut pi-
koringnerit arfiniliiiput, sanåtik ta-
pertarivdluartardlugit.
ilisimaneKarnerussut ilåt Ole
Kreutzmann, sanåminik ukiumut 3000
åma 4000 kr. akornåne akigssarsissar-
poK. tåuna niuvertarfingme niuvertit-
sissuvoK sulmgivfingmine sanålugtar-
dlune.
— saunermut Kiperuissarnermik
autdlamissuvoK Peter Rosing, 1923-ip
migssåne, Ole Kreutzmann OKalugtu-
arpoK. uvanga 1934-me autdlartipu-
nga, kisiéne mérauvdlungale sanani-
årssugtalerérsimavdlunga, méraKati-
ka pinguartorssuit ilaorKuvfiginagit
tamåkuninga nakuniarujungneK nuå-
nernerutikavko. inersimassungordlu-
nga sanarKågkåka tåssa Kitigtut, si-
samårtut. Kissungmut kigartoravkit
inerdlugitdlo umerortaleraluardlugit
agsut KuiatdlangnarpoK, Kitigtunut
aulassinångipatdlåKangata. avdlåu-
ngitdléme kamåutorssuit! — kingor-
na tåssa sungiunerunarpoK.
— sanagångaima åssilissaKångisåi-
narpunga, Ole Kreutzmann nangig-
POK. tåssa sungiusimanerugavko ta-
manut iliordlunga ingminut ugtorta-
Kåtårsinardlunga suliagssaralo encar-
sautigivdluarKårdlugo sanassardlu-
nga. uvanga tupitd'liortangilanga. a-
tausiardlunga misiligkaluaravko ilu-
agtipatdlangmavko. unale angajora
Karl Kreutzmann tupilåinavingnik
sanassarpoK kisa sungiutilåvigpai.
tåssa månamut imissutit kisisa sa-
nassarpåka. Kavdlunåt tikikångamik
tåssalo amerdlanertigut uvavtinut a-
låkariartungitsusanatik, pisiniat. må-
nåkut inigaKångilanga, taimatutdle
umalugtåginåsagumåsit ukiup ilågut
påtagissap uma Kåva sanimut nåju-
mfirsimavara sanåginarnik. amerdla-
nertigut taimåitarama. angnerpåmik
imissutisiaråka inussårKat 30 angne-
russordlo Kågssagssup åssinga. tåssa
franskip angalassup Victorip imissu-
tai, taimane akiilermanga takuvdlua-
KinarpoK 1200 kronileramigit. ila ani-
ngaussat amerdlåssusé, Kanga Kissuit
akitsungikatdlarmata igdluliorama a-
ké nåmagtitdlugit. sule tåssa tåuna
igdlugåra. sanagångama Kiputartunik
pusuguteKångisåinarpunga, sungiusi-
Kangamiutterne er berømte langs
kysten for deres dygtigt udførte hus-
flidsarbejder. Det er især benfigurer,
der laves, og mange af dem er rene
kunstværker. Figurerne forestiller tu-
pilakker, kajakmodeller, fangstredska-
ber og typer fra det gamle Grønland.
Der laves også en del smykker. Der
findes i dag seks gode husflidsarbej-
dere, og de får en kærkommen ekstra-
indtægt for deres figurer.
En af de mest kendte, Ole Kreutz-
mann, tjener mellem 3000 og 4000 kr.
manerugavko sanågssara sårnuvnut
kiggisitdlugo suliarissardlugo. ama
sånatinik pisingisåinarpunga atortug-
ssåka sordlo agiutit pututitdlo nang-
mineK suliarissaravkit. tamåssa Kanon
issigisimaneraminga klinge ministerit-
dlo tikeråsagångata tunissutigssanik
imitarpånga.
Ole Kreutzmannip neriutigå ukiut
mardlugsuit Kångiugpata pisiniarfing-
mit suliaminit soraerningorune sana-
ssartagkane pitsaunerulerumårtut.
måna 63-inik ukioKarpoK.
— sungivtfivne tamåko suliarissar-
påka, OKarpoK. ilåne pipatdlagtarpu-
nga pivfigssaK atordluarniaraluardlu-
go, uvdlup KerKarångamalunit tamu-
sslnariardlunga sanåvka sågtarpåka.
ajunginerutitaravko, inumaringneru-
ssardlunga taima sulialugdlunga,
Olep ernera Gerth Kreutzmann pi-
lerssåruteKarpoK sanålugkanik pisi-
ortordlune tunissaKartarnigssamik.
sanålugtartut pingårtumik utorKau-
nerit ukiup Kåumataine saunernik pi-
sinigssamut akigssaKarpiarneK ajor-
anata sujunertarå saunernik nangmi-
neK pisivdlune tunissarniardlugit, sa-
nånik pisigångame saorngup akia ilå-
ngautiginartardlugo. misiligdlugo tai-
mailiordlune autdlarterérsimavoK, o-
Karpordle sanålugkat tamarmik pit-
saussuinaussångitsut, pitsaunersior-
dlugitdle pisissarniartumik unerdlune
toringitsut ilånguneKartalemeratigut
Kangåmiune sanålugkat tusåmane-
Karnerat nåkarsarneKarKunago.
Julut
på figurerne om året. Han er ekspe-
dient i butikken og laver figurerne i
sin fritid.
— Det var Peter Rosing, som i 1923
begyndte at fremstille figurer i ben,
fortæller Ole Kreutzmann. Jeg starte-
de i 1934, men allerede som barn lege-
de jeg med at lave figurer. Jeg fandt
det morsommere end at lege med an-
dre børn. De første figurer, jeg frem-
stillede som voksen, forestillede fire
folkedansere. De var skåret i træ, men
figurerne lignede ikke dansere, des-
værre. Umiddelbart fik man det ind-
tryk, at der var tale om folk i slags-
mål, og det var med blandede følelser,
jeg betragtede „kunstværket". Senere
gik det bedre.
— Jeg bruger aldrig modeller, når
jeg skærer i ben, fortsætter Ole
Kreutzmann. Det er jeg ikke vant til,
men jeg måler mig selv i forskellige
stillinger og planlægger i tankerne
arbejdet meget nøje, før jeg begynder
på en figur. Jeg laver aldrig tupilak-
ker. Engang forsøgte jeg at lave en,
men den mislykkedes. Derimod laver
min storebror, Karl Kreutzmann, ude-
lukkende tupilakker, og han er efter-
hånden rigtig ferm til det, synes jeg.
Hidtil har jeg kun lavet bestillinger.
Kangåmiut-husflicl
Når låget på stueorglet er fyldt, er vinterens produktion fuldført,
fortæller den dygtige husflidsarbejder Ole Kreutzmann
En samling af det = ypperste, hvad
Grønland i dag formår af husflidssa-
ger. Kniven er fra Østgrønland, mens
slæden med de livagtigt udførte hun-
de stammer fra Thule. Kunstneren er
en kvinde. — Foto: Orla Sandborg.
katerssugautit nunavtine uvdlumikut
pincKarsinaussunit pitsaunerpåt. savik
TunumingånérsuvoK, Kamutitdle umå-
ssuseKardluarpalugtunik Kingmertag-
dlit Thulimingånérsuvdlutik, arnap
sanave. — assilissou: Orla Sandborg.
TRAWL
tåssåuput Kalåt-
dlit-nunåne reje-
nut Kalorssuit a-
torneKarnerssait.
Den kongelige grønlandske
l^andelime piårnerpåmik pisia-
rineKarsinåuput.
Bliv smukkere med
DUBARRY, den dejlige
serie af cremer, skin-
tonics og modens nyeste
make-upl
pinernerulerumaguvit DUBARRY
atoruk, cremet pitsagssuit,
imerpalassoK amermut
saligut kTnamutdlo pinersautit
pitsaunerpåt.
s''istensens
VAADBINDERI ^
SKASEN • TELE 41477 • ETABI. 1879
Benyt Cheeri-O til læskedrikke og cocktails
Cheeri-O imerusuersautinut imigagssanut-
dlo aktigkanut atortaruk
En udsøgt samling af Kangåmiut-fi-
gurer. Den tilhører assistent Orla
Sandborg. Kvaliteten af hans samling
bliver bedre, idet han erstatter mindre
tilfredsstillende med nye, der er finere
udført. Masken stammer fra Østgrøn-
land. — Foto: Orla Sandborg.
Kangåmiunit sanålugkanik katerssug-
kat pitsauvdluartut. niuvertugssap Or-
la Sandborgip katerssugautigai, sulilo
pitsångorsardlugit iluarmginerussane
nutånik torratdlataunerussunik taor-
sertaramigit. kinarpak Tunumingåner-
suvok. — assilissou: Orla Sandborg.
Når der kommer fremmede i byen,
aflægger de som regel besøg hos mig
og kigger på mine arbejder. I øjeblik-
ket har jeg ikke nogen færdige figu-
rer, men hvis jeg fortsat er rask og
rørig, skal jeg nok i løbet af vinteren
fylde låget på det stueorgel der, med
benfigurer. Det plejer jeg at gøre. Den
største bestilling, jeg fik, var 30 små
figurer og en større, der forestillede
sagnhelten Kagssagssuk. Det var grøn-
landsforskeren Victor Emile, der afgav
bestillingen, og jeg fik en fyrstelig be-
taling på 1200 kr. Det var lige så me-
get, som det kostede at opføre mit hus
i sin tid. Jeg bruger aldrig skruestik,
når jeg arbejder. Jeg er vænnet til at
holde benet mellem knæene, og de
fleste af mine redskaber, fil, bor og
lignende, fremstiller jeg selv. Desuden
har jeg sagt i al beskedenhed lavet ga-
verne ved konge- og ministerbesøgene.
Ole Kreutzmann håber, at hans ting
bliver bedre, når han trækker sig til-
bage fra sit arbejde i butikken om et
par år. Han er 63 år i dag.
— Dette her er et fritidsjob, siger
han, og jeg laver mine ting i hast for
at udnytte tiden, jeg bruger endog
middagspausen til at skære ben i. Jeg
føler mig bedre tilpas, når jeg har no-
get at pusle med.
Sønnen Gerth Kreutzmann har i øv-
rigt planer om at organisere salget af
husflidsarbejder. Ældre benskærere
har i vintermånederne svært ved at
købe materialer, og Gerth Kreutzmann
er indstillet på at forsyne de ældre
kunstnere med materialer og trække
prisen på materialerne fra ved køb af
færdige produkter. Han har i nogen
tid forsøgsvis praktiseret samme
fremgangsmåde, men siger, at alle ar-
bejderne er langt fra tilfredsstillende.
Han tager kun de bedste og er fast be-
sluttet på at højne kvaliteten af figur-
arbejderne bedst muligt.
Julut.
r

Beskyt Dem —
Brug kun ABIS kondo-
mer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Føres i „Handelenes bu-
tikker.
Forlang blot 3 stk. af den
grønne med isbjørnen
Grønlands-
pakning
fine tynde
uden reservoir
ingminut igdler-
sornlarit —
ABIS-ip pujutai kisisa
atortåkit.
portat tamarmik Kav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersutitaKarput.
handelip niuvertarfine
pineKarsinåuput.
namagpoK oxaruvit pi-
ngasunik uorsungnik na-
nortalingnik piniara-
luartutit.
L-
J
Danmarkime måkarina
niorKutigineKarnerpaussoK..

3