Atuagagdliutit - 01.02.1962, Síða 6

Håndværkerbyen får Godthåbs bedste udsigt. Den koster Nungme sulissartut najugagssånit issikivik igdlonarfingme
i hvert fald ikke noget. kussanarnerpaussugssauvoK — akenånguaranilo.
håndværkerbydel, skolekomplekser
a la Aarhus Universitet, da det var
mindst, og — forhåbentlig — med en
driftig befolkning. Det, der er sket i de
første ti år af nytiden, har kun været
lapperier i sammenligning med det,
der sker nu, og som skal ske i de kom-
mende år. I Ministeriet for Grønland
er der allerede lavet prognoser for
fremtiden, 6.000, 12.000 og 25.000 ind-
byggere har man forudset, men grund-
laget for hele denne udvikling må
være ikke alene bevillinger, fødsels-
overskud og tilflyttere, men først og
fremmest eksistensmuligheder. De lig-
ger ude på fiskebankerne, og om få år,
når det nye fiskeindustrianlæg er i
gang, kan man begynde at tale om, at
byen lever af andet end papir.
I det forløbne år havde Godthåb
den største anlægsvirksomhed i Grøn-
land, af en størrelsesorden på godt en
er havnen, hvor fabrikken skal ligge.
Til foråret er kajanlæggene klar til
brug, 15.000 kubikmeter fast fjeld er i
den forløbne sæson sprængt bort, og
foran et fladt, planeret terræn er rejst
en kajmur, 55 meter lang og beregnet
til mindre fiskerbåde, som kan klare
sig med normalvandstand på fire me-
ter. I år bygger man ved det såkaldte
Marinenæs en trawlerkaj, 70 meter
lang, og med en vanddybde på otte
meter, så selv de største trawlere kan
lægge til den. Da sprængningsarbej-
derne begyndte sidste år, ramtes man,
som de fleste andre steder i Grønland,
af de danske strejker, men ved at ar-
bejde med en begrænset mandskabs-
styrke hele vinteren har man indhen-
tet det, strejkerne sinkede. Planerin-
gen er næsten færdig, og inden en ny
vinter begynder, vil en to etagers byg-
ning, 80 meter lang og 20 meter bred,
største antal man til dato har haft i
Godthåb — og de skal selvfølgelig ha-
ve noget at bo i. Det ville de ikke ha-
ve, hvis de kom i dag, men om nogle
måneder vil der være sket store ting
også på det område. Kommissionen
fra 1950 har måttet sande Storm P.’s
ord: Det er vanskeligt at spå, især om
fremtiden, og man var i god tro, da
man planlagde opførelsen af de første
håndværkerbarakker og kun regnede
med, at hele anlægsvirksomheden og
dermed barakkerne skulle vare mak-
simalt ti år. Så ville der ikke længere
være brug for udsendte håndværkere,
mente man. I dag erkender man, at der
bliver brug for dem i mange år frem
i tiden, uanset en mere omsiggribende
uddannelse af grønlandske håndvær-
kere. Det er en kendsgerning, at der
er en forrygende mangel også på
ufaglært grønlandsk arbejdskraft. Det
fremgår alené deraf, at udsendte hånd-
værkere i Godthåb sidste år tegnede
sig for 10.000 lossetimer på Godthåb
havn. Snedkere, tømrere, murere og
specialarbejdere inden for alle mulige
fag måtte sættes fra deres samfunds-
vigtige opbygningsarbejde for at agere
havnearbejdere. Der var ingen grøn-
landsk arbejdskraft til rådighed.
10.000 lossetimer å 14 kr. Det er kost-
bart og, samfundsøkonomisk, særdeles
beklageligt. Selv havnearbejde må
man altså bruge udsendte til i visse
perioder, og de er uundværlige i langt
højere grad, når det gælder anlægs-
arbejderne.
Håndværkerbarakkerne fra 1950 er
i dag saneringsmodne og kan heller
ikke huse det store antal håndvær-
f
tmmm,

M/S Anna Nielsen
EN MÆGTIG KANTINE
OG VELFÆRDSARBEJDE
Inden forårets arbejder begynder, er
tre to-etagers huse med plads til 120
mand i små enkeltværelser og et le-
derhus med plads til 20 mand opført.
Dertil kommer en kantine, der kan be-
spise 150 mand ad gangen. Hele kom-
plekset får centralvarme, og i hvert
håndværkerhus er der en fælles op-
holdsstue med thekøkken. I kantine-
bygningens kælder bliver der indret-
tet bl. a. hobbyrum, moderne vaskeri
og badeafdeling. Opførelsen af begyn-
delsen til håndværkerbyen indledtes
oktober-november, og et virkelig godt
sammensat og flittigt håndværkerhold
har siden arbejdet på at skaffe deres
kommende kolleger tag over hovedet.
I dag er de i gang med sidste del af
projektet, kantinen, hvis fundament er
ved at blive gjort klar. Håndværker-
byen, der får en mere permanent ka-
rakter end 50’ernes ti-mands barakker,
er på papiret udregnet til knap 3,5
mili. kr. Men senere, når KGH be-
kvemmer sig til at afskrive den så-
kaldte Jones Airfield som flyveplads-
mulighed — pladsen er uanvendelig
til det formål — er det tanken her at
stille et areal til rådighed for private
håndværkerfirmaer, som kan indrette
deres håndværkerbarakker i slugten
ned mod vandet. Barakkerne, der i
øjeblikket præger Østerbro-kvarteret,
vil altså efterhånden forsvinde ud af
bybilledet.
Der er mange grunde til, at man vil
have håndværkerne samlede i et en-
kelt kvarter. Østerbro-kvarterets ud-
vikling kræver det, og desuden vil
man gerne skabe en række udenoms-
bekvemmeligheder for håndværkerne.
Det kan kun ske ved at samle dem i
et enkelt kvarter. De får nu central-
varme på alle værelser, fælles bade-
anstalt, og i den store kantine vil der
blive arrangeret filmaftener og lig-
nende. Det gjorde man også sidste år
i det nu afdøde „Nordlyset", hvor
Grønlands såkaldte kultur havde til
huse, men forsøget med at samle
håndværkerne blev en fiasko. Af et
par hundrede håndværkere mødte der
seks-syv mand pr. gang. Når resten
udeblev var det bl. a. fordi, de følte,
at det ikke var „deres eget". I hånd-
værkerbyen vil de derimod være på
hjemmebane. Den er helt deres egen.
En forudseende privatmand har i øv-
rigt allerede fundet ud af, at der bli-
ver et stort, købedygtigt publikum i
denne bydel, og om kort tid er en
kiosk rejst ved indkørslen til bydelen.
OPERATIONER BAG HØNSETRÅD
Et tredie, stort projekt, som imidler-
tid ikke syner af så meget, bliver også
færdigt til foråret. Det er Dronning
Ingrids Hospitals nye operationsafde-
ling. Den ser ikke så voldsom ud, set
udefra, men det er et kompliceret pro-
jekt til godt 3 miil. kr. Der skal laves
fire operationsstuer, sterilisationsrum,
skyllerum, narcoserum og en recovery-
afdeling, en opvågningsafdeling. Ikke
mindst det sidste er et meget stort
fremskridt indenfor terapien af ope-
rerede patienter. Operationsstuerne
bliver anti-statiske, i øvrigt ved hjælp
af gemen gammeldags hønsetråd, hvil-
ket dog ikke vil give lægerne en for-
nemmelse af, at de — på operations-
stuen — befinder sig i en hønsegård.
Tråden indbygges i gulv og vægge.
Hospitalets gamle operationsafdeling
nedlægges og ombygges til bl. a. rønt-
genafdeling, og i løbet af maj måned
skulle den første operation kunne fin-
de sted i den nye afdeling. Mens hos-
pitalets øvrige afdelinger altid har haft
en midlertidig karakter og en begræn-
set levetid, er den nye operationsfløj
bygget så gedigent, at den vil kunne
overleve en sanering af det øvrige hos-
pital.
Afdelingens samlede areal er på 615
kvadratmeter. Vi tør slet ikke udregne
kvadratmeterprisen.
TIDSBESPARENDE BUTIK
Så bliver KGH’s nye selvbetjenings-
butik trods alt billigere. Der er 406
kvadratmeter for godt 1,1 miil. kr. Bu-
tikken bliver færdig til foråret og skal
rumme kolonialvarer og en viktualie-
Godthåb i eksplosiv
udvikling
Tekst - foto: E. E.
Byen skifter ansigt dag for dag ★ Ny håndværkerby under opfør-
else ★ De gamle barakker ud af bybilledet ★ Den nye havnekaj
snart færdig ★ Operationsafdeling til mere end 3 millioner ★ Fire
etagers drengekollegium på skolen og ni nye klasseværelser ★
Lærlingehjem til 10 udsteds-unge ★ Moderne boligstøtte-etagehuse
med centralvarme og vaskeri, men til hårrejsende huslejer
Der er næsten ingen grænser for,
hvad der skal ske i Godthåb i de kom-
mende år. Fra at være et hul med am-
bitioner og fine manerer står byen på
tærskelen til realiteternes verden. Den
skal ikke længere, som man har
sagt om den, leve af at løbe med papir
for landshøvdingen. Om få år vil den
være en rigtig by med Grønlands før-
ste fuldt udbyggede bydele, med flyve-
plads, industrianlæg, med fiskerbydel,
halv snes millioner, og i efteråret be-
gyndte byens fremtidige profil så småt
at tage form. Vi har valgt at gøre sta-
tus pr. dags dato over det nye, der er
under udvikling, med den tilsynsfø-
rende for alle projekterne, distrikts-
leder, civilingeniør Vang Jørgensen,
som vejleder.
STORE KAJANLÆG
Byens fremtidige eksistensgrundlag
i alt 1600 kvadratmeter være rejst
langs kajen. Rammen om fabrikken
er dermed skabt og ca. 3,4 mili. kr.
ofret, når man medregner trawler-
kajen.
EN HÅNDVÆRKERBY
Men forudsætningen for den nuvæ-
rende og fremtidige voldsomme an-
lægsvirksomhed er udsendte håndvær-
kere. I år skal man bruge 300 — det
Carl fra Sydslesvig kom sammen med
en naverkammerat til Godthåb i efter-
året. De var i den traditionelle århun-
dredgamle tyske naveruniform og med
gylden ring i øret. Men straks efter
trak de i arbejdstøjet.
Carl SydsiesvigimérsoK sanassoK nu-
nanit nunanut avdlanut angalaordlune
sulivfigssarsiortartOK avdla taimatut
sanassonatine ilagalugo ukiarme
Nungmut tikipoK. tåuko tikinerming-
ne sanassut tyskit angalauginartut
ukiune ardlalingnik untritilingne ati-
ssait atorpait siutimik igdluatungågut
iverutenardlutik. tikisimatsiåinardle
sulilerput.
Dampskibs-Aktieselskabet „Progress"
Kalåtdlit-nunanukartifsissarsimavoK 1938-mit
I Grønlandsfarfen fra 1938
kere, der skal bruges, og i konsekvens
heraf har man indledt opførelsen af en
håndværkerby på silamutten til højre
for skibshavnsvejen ikke langt fra
havnen.
KGHs nye butik bliver indviet til
sommer. Der bliver selvbetjening, og
så er det slut med det enorme spild af
tid i KGHs gamle butik.
KGH-p niuvertarfigsså aussaro ator-
KårtineKåsaoK nangminen pisiagssanik
tigoraivdlune pisiniarfiussåsavdlune.
taimaingmat KGH-p måna pisiniarfia-
ne utarnerujugssuartarneK kipitine-
KåsaoK.