Atuagagdliutit - 01.02.1962, Blaðsíða 14

Lidt om grønlandske
jagttrofæer
og om hvordan
man bedømmer dem
Af Finn Christoffersen
Der er næppe tvivl om, at der gen-
nem årene må være hjemført en del
jagttrofæer fra vore nordligste jagt-
marker i Grønland. En meget stor del
af de mænd, der har virket og virker
i dette område, har naturligvis even-
tyr- og jægerblod i årerne, mange er
de vel de, som har hjemført et trofæ
som minde om en vellykket jagt. Som
regel indskrænker de hjemførte tro-
fæer sig dog til et enkelt gevir, horn
eller en tand, da de mere kostelige
trofæer som bjørneskind, narhvaltæn-
der og lignende kræver en speciel til-
ladelse og en ret betydelig afgift, så-
fremt de skal indføres fra Grønland
til Danmark. Dette i forbindelse med
de idelige rejser, der foretages af tje-
nestemænd og andre grønlandsfarere,
medfører, at det som regel er enkelte,
men udvalgte trofæer af kvalitet, der
hjemføres. For at kunne sammenligne
de forskellige trofæer indbyrdes og for
at få et indblik i, hvad Grønland kan
opvise af trofæer, kræves imidlertid
en opmåling og pointbedømmelse som
sammenligningsgrundlag. For de, der
ikke kender disse måleregler, er det,
jeg her efter bedste evne vil forsøge
at beskrive, hvilke metoder jeg har
fulgt for opmåling af mine grønland-
ske jagttrofæer.
Gennem en lang årrække har jeg
jaget og skudt de fleste af de i Grøn-
land forekommende vildarter. På væg-
gen mellem gevirerne hænger hornene
af et par ret gode moskustyre. De er
absolut ikke af de største, men må
nærmest betragtes som gennemsnittet
for, hvad der kan forventes af en ud-
vokset moskustyr. Hvorfor de to blev
de udvalgte uden særlig hensyntagen
til størrelsen, var, fordi der under jag-
ten indtraf særlige omstændigheder;
den ene af tyrene ødelagde således en
af mine bedste slædehunde, og den
anden var jeg selv i direkte berøring
med, medens den endnu var i bedste
vigør. Ved en anden lejlighed skød jeg
en virkelig stærk tyr med enestående
kraftige horn, både hvad sværelse og
udlæg angår. Hele kraniet blev møj-
sommeligt slæbt hjem til stationen;
men ak, da tiden kom, hvor jeg gra-
vede mit trofæ frem af sneen, viste det
sig, at en af kammeraterne havde haft
brug for et par gode hornspidser til
knivskafter. Heldigvis for ham var
han på rejse, ellers havde der været
en glimrende lejlighed til at demon-
strere et tilfælde af den berygtede po-
larkuller.
Før målebåndet kommer i brug, er
det måske værd at nævne, hvad der
forekommer af trofæbærende dyr i
RECORD
SKRAA
holder smagen
længere!
3-delt
S RECORD
1 SKRAA
S BRØDR BRAS|
Dobbelt
^sovsetl^.
sukulugssaK pitsaonatcKangitsoK
Kivdlålugtumik pulik
avdlanit. mar<Jlori£uruiS« ivMsvarncrMwr'<
ta'nipituntigrllo sivMio ."ujugsvårr.,,!*
ou.,«'r»gncKart«r Mwifl.
BRØDR. BRAUN
Dumi.arkir.ie sukulugsr.aliorfit. ongnersåt
Grønland. Arterne er ikke særlig
stærkt repræsenteret inden for patte-
dyrfaunaen på land. I Vestgrønland
forekommer renen, hvor både han- og
hundyrene er gevirbærende. I Øst-
grønland findes moskusoksen, hvor
det særlig er tyrenes horn, der er ef-
tertragtede, idet koen mangler den
svære hjelmansats ved basis af horne-
ne. Endelig er der pelsvildtet, den
sjældne polarulv og den allestedsnær-
værende polarræv, hvorpå man kan
måle kraniet og skindet. Indenfor den
maritime dyreverden har vi isbjørnen,
hvalrossen og narhvalen, alle tre ar-
ter kan bære trofæer af meget høj
kvalitet og skønhed. Dertil kommer så
de i Grønland forekommende sælarter,
nemlig ringsæl, spættet sæl, klap-
myds, grønlandssælen og remmesæ-
len.
I den indledende artikel skal jeg
indskrænke mig til de to deciderede
trofæbærende landpattedyr: moskus-
oksen og rensdyret. Da begge nævnte
dyr er beslægtet med de i arktisk
Amerika forekommende arter og op-
rindelig må være indvandret fra dette
kontinent, er man ifølge værket
„Grosswild der Erde“, henvist til de
amerikanske måleregler for begge ar-
ters vedkommende. De amerikanske
måleregler er udarbejdet af en kom-
mission, nedsat af sammenslutningen
„Booen and Crockett Club".
Ved opmålingen af mine grønland-
ske trofæer har jeg benyttet mig af
eksemplerne og formlerne i det i 1956
udgivne værk „Das Grosswild der
Erde og seine Trophaen". Jeg har til-
ladt mig at omsætte eksemplerne for
horn og gevirer med de her i landet
gængse udtryk. For rensdyrgeviret
anvendes således den i zoologien aner-
kendte opdeling med øje og issespros-
se; i øvrigt er anvendt de for kron-
vildt gældende udtryk som stang,
sprosse, ende, krone o.s.v.
Eksempel for bedømmelse af mos-
kushorn. Formlen efter det officielle
pointsystem for amerikanske storvildt-
trofæer.
Som indledning til hvert måleskema
må man huske at indføre følgende op-
lysninger:
Art: Moskusokse (Ovibos moschatus).
Skudt af: F. C.
År og dato: 11. november 1940.
Lokalitet: Hochstetter Forland.
Alder efter kæbe: ?
tu
a
o
3
o
s
Ss
o
w o)
a> h
a “
rt SJ
a«
c/j>
v
o
ro
<u
c “
S «>
■«s
wQ
A Største udlæg .............
B Afstand mellem hornender
64,4
61
C Længde af hornene 63,5 68,6 5,1
D 1 Største bredde ved basis 19,5 18,9 0,6
D 2 Bredde af 1. fjerdedel 11,5 11,9 0,4
D 3 Omfang af 2. fjerdedel 19,5 18,9 0,6
D 4 Omfang af 3. fjerdedel 12,7 11,5 1,2
Måltagning:
A. Største udlæg måles i ret vinkel
på kraniets midterlinie.
B. Afstanden mellem hornendeme
måles fra homspids til hornspids.
C. Homlængden bliver målt fra in-
derste rand af basis, følgende den ydre
kurve til hornspidsen.
D 1. Største bredde ved basis. Ved
hjælp af en skydelære måles bredeste
sted af basis.
D 2., 3., 4. del målet C. på det læng-
126,7 129,8 7,9
Summen af spalte 1 og 2 .... 256,5
Fradrag spalte 3 .......... 7,9
Total ..................... 248,6
ste horn i V<, mærk begge horn efter
dette system, også hvis det andet horn
er kortere. Mål bredde ved D 2. og
omfang ved D 3. og D 4.
Til sammenligning for fremførte
eksempel skal nævnes, hvad der fore-
kommer i listen over de stærkeste
målte trofæer i Nordamerika, ifølge
opgivelser fra Boone and Crockett
Club 1955, New York.
Grønlandsk moskusokse (Ovibos mo-
schatus wardi).
u
<
X
o
J
■o
•a
E
o
3
3
1900 Ellesmere Land Harward Museum
I. S. Wombath Comp. Zool. 292,73
1935 East-Greenland Zool. Museum
A. Pedersen Copenhagen 271,14
1909 Cape Morris Jessup Amer. Museum
R. E. Peary National History 261,62
1909 Grant Land, Greenland Amer. Museum
R. E. Peary National History 260,98
1909 Greenland Harward Museum
R. E. Peary Comp. Zool. 251,46
Om behandlingen af trofæet.
Den jæger, der ønsker at få et ud-
stoppet moskushoved på sin væg, må
erindre, at snittet ved afskæringen
skal ligge helt nede ved bringen.
Dernæst kan lægges et snit langs nak-
ken til bagkant af hornene; ved hjælp
af et meget smalt stemmejern eller
lignende kan skindet stødes af langs
hornranden, hvorefter hele skindet
piisaunermii piisauneK
FORHANDLERE
OVERALT I GRØNLAND
Skal De bo på hotel i København I
VI yder fra 1. oktober til 15. maj en
vinterrabat på 331/3 pct. på værelse-
priserne.
Enkeltværelser fra ........ kr. 13,00
Dobbeltværelser fra ....... kr. 26,00
Ugearrangement — enkeltværelser Ind.
complet og betjening fra .... kr. 105,65
Dobbeltværelser Ind. complet og betje-
ning fra ................. kr. 211,25
Hel- eller halvpension til rimelige
priser.
Alle værelser nymonterede, nogle med
bad, alle med telefon. — Restaurant,
hyggestue, fjemsynsrum.
Velkommen til
HOTEL „VIKING'
Bredgade 65 — København K
Telefon Mlnerva 4550.
krænges ud over snudeparti og mule.
Det afflåede skind renses for tælle og
fedt og indgnides med salt. Nævnte
metode kan være overordentlig van-
skelig, i særdeleshed på gamle tyre
med tæt tilgroede horn. En anden må-
de, det kan gøres på, er at lægge et
snit to tommer fra underlæben langs
undersiden af halsen. Ved at løsskære
skindet fra kraniet bliver det muligt
at krænge underlæbe og mule fri over
næsebenet. Efter at have flået så me-
get fri som muligt, renses kranie og
skind, og ved hjælp af kniven eller en
pind mases salt eller arsenikpasta ind
mod hornranden mellem kraniet og
skindet.
For den, der blot ønsker sig et mos-
kushorn på væggen, er der også et
problem, idet hornstillingen viser bag-
ud. Bruger man det gængse snit for
afskæring af trofæer, langs pande og
næseben, kræver det simpelthen, at
man må lave en hylde, da næsebenet
uvægerlig vil stritte lige ud fra væg-
gen. Selv har jeg fundet frem til en
metode for ophængning, der eventuelt
kan tages til følge. Ved at gennem-
skære nakkebenet parallelt med hor-
nene får man en plan flade mod væg-
gen; for ikke at have næsebenet eller
hele kraniet til at stritte ud i stuen
lægges et snit vinkelret på kraniet ned
gennem øjenhulerne. Det gennem-
skårne kranie forsynes med en plade
på frontsiden. Se fotografiet af bedøm-
te horn. Sådan ophængt kan de mas-
sive moskushorn bedst beskues og ta-
ger sig dekorative ud.
Eksempel på bedømmelse af rens-
dyrgevir. Formel efter det officielle
pointsystem for amerikanske stor-
vildttrofæer.
Art: Fjeldrenen eller caribou (Rangi-
fer tarandus arcticus).
M
Q,
O
o D, s T3
B M.S 3
-•D ro«
SS«
a ®
w X
co <y
£ to
cd C
Q,a>
U)>
o
o Z
ti
«»
OIQ
A Afstanden mellem stangenderne.................. 80
B Største udlæg ................................. 98
C Indvendige udlæg af hovedstængerne ............ 93
Det indvendige udlæg kan være lig med længden
af den længste hovedstang, men ikke større. Når
det indvendige udlæg er større end den længste ho-
vedstang, skal differencen trækkes fra.
D Antal ender på hver stang, undtagen øjesprossens
ender ..........................................
Antal ender på hver øjesprosse..................
E Længde af hovedstang ...........................
F 1 Længde af øjesprosse .........................
F 2 Længde af issesprosse.........................
F 3 Længde af bagsprosse, hvis den findes ........
F 4 Længde den andenlængste sprosse i kronen ....
F 5 Længde den længste sprosse i kronen...........
G 1 Bredde af øjesprossens skovl .................
G 2 Bredde af kronens skovl ......................
H 1 Stangomfang på det smalleste sted mellem øje-
og issesprosse .................................
H 2 Stangomfang på det smalleste sted mellem isse-
sprosse og bagsprosse, hvis den findes............
H 3 Stangomfang på det smalleste sted foran den
første sprosse i kronen ........................
H 4 Omfang på det smalleste sted mellem de to læng-
ste sprosser i kronen ............................
93
9 8 1
1 2
123 119,5 3,5
34 39 5
49 53 4
5,7 10,5 4,8
22 22
33,2 25 8,2
5 10 5
6 5 1
13 12,5 0,5
11,5 12,5 1
11 10 1
13 13 0
336,4 342,0 35
93 336,4 342,0 35
Summen af spalte 1, 2 og 3 771,4
Fradrag spalte 4 35
Total_____________________736,4
Anvisning på, hvordan målene tages:
A. Afstanden mellem de to stang-
ender måles mellem stangspidserne.
B. Det største udlæg måles i ret vin-
kel på midterlinien af kraniet på de
dele af hovedstængeme, der ligger
længst fra hinanden.
C. Det indvendige udlæg af hoved-
stængerne bliver målt i ret vinkel i
midterlinien af kraniet på de steder,
hvor indersiden af hovedstængerne
ligger længst fra hinanden. Dette mål
skal igen indføres i spalten „indven-
dige udlæg", hvis det er mindre eller
lig med længden af den længste stang.
D. Antallet af ender på hver stang.
For at blive regnet for ende må denne
være mindst en halv tomme (1,27 cm)
lang og længere end dens grundlinie
ved hovedstangen. Enderne måles fra
endepunkterne indtil ansætningspunk-
tet på hovedstangen, som fremstillet
ovenfor.
Stangspidsen bliver regnet for ende;
men ikke målt som ende.
E. Hovedstangens længde måles fra
den inderste kant af rosen langs med
den yderste kurve til den fjernest lig-
gende ende af hovedstangen.
F 1, 2, 3. Sprossernes længde. De må-
les fra den øverste kant af hovedstan-
gen på det korteste stykke langs den
yderste kurve til spidsen.
G 1. Øjesprossens skovl. Målet tages
i lige linie fra den øverste spids til
underste kant.
G 2. Kronens bredde måles fra den
underste kant af hovedstangen til ned-
sænkningen mellem sprosserne på
skovlens bredeste sted.
H 1, 2, 3, 4. Hvis bagsprossen mang-
ler, måles H 2 og H 3 på det smalleste
sted mellem issesprosse og første
sprosse i kronen.
Behandling af trofæet:
Geviret af en stor rentyr kan være
af et værdigt omfang, derfor må den,
der ønsker at få hovedet af en sådan
tyr udstoppet, sørge for at få rigeligt
skind med. Snittet ved afskæringen
skal tages helt nede ved forbenet, så-
ledes at bringeskindet følger med ho-
ved og hals. Derefter lægges et snit
langs nakken til et tværsnit mellem
rosenstokkene, hvorefter skindet flåes
helt fri af kraniet og saltes.
For montering på plade lægges snit-
tet fra nakkebenet ned gennem øje-
hulen, således at pande- og næseben
bliver ved geviret, som normalt ved
montering af hjortevildt.
Til sammenligning skal det nævnes,
hvad der forekommer i listen over de
stærkeste målte trofæer i Nordameri-
ka, ifølge opgivelser fra Boone and
Crockett Club, N. Y.
For rensdyrenes vedkommende er
disse opdelt i tre forskellige grupper.
Da grønlandsrenen hører til samme
race som „The barrenground caribau",
bliver det denne gruppe til sammen-
ligning.
Barren-Ground-Ren eller — Karibu
(Rangifer Tarandus arcticus).
Ih < Lokalitet Hjemført af Besidder Værdital i cm
1929 Naim Labrador Zack Elbow American National Collection 1205,86
1928 Alaska Range, Alaska J. C. Philips Harvard Museum Comp. Zool. 1089,66
1912 White River Yukon T. F. C. Havemeyer American National Collection 1082,67
1912 White River Yukon T. F. C. Havemeyer American National Collection 1080,77
1949 Eureka, Alaska William Curtis F. A. Harrington 1063,30
Når man i praksis skal til at udnytte
sådanne måleskemaer, viser der sig
som regel altid nogle tvivlspørgsmål
eller nogen usikkerhed. Til eksempel,
hvor ligger den ydre kurve på et S-
formet moskushorn? Der er næppe
tvivl om, at den individuelle føring
af målebåndet vil kunne afstedkom-
me variationer på både halve og hele
cm for homlængdens vedkommende.
For at undgå dette kræves en direkte
henvendelse til kommissionen i USA
for nærmere at få præciseret de en-
kelte tvivlstilfælde. Og for at opnå en
fuldstændig ensartethed ved målin-
gerne kræves, at det er samme per-
son, der fører målebåndet og bedøm-
mer de forskellige trofæer. Ved at føl-
ge de her opgivne eksempler og måle-
skemaer skulle det dog være muligt
at konstatere, om det grønlandstrofæ,
De har på Deres væg, har mulighed
14