Atuagagdliutit - 01.02.1962, Blaðsíða 23

Sunde, smukke tænder skal
"lyse” i mørkel Prøv den nye
Binaca, som indeholder ca-
mille og har en vidunderlig
frisk pebermynte-smag.
Deres
tænder
"lyser” i mørke
kigutit pitsait kussanartutdlo tårtume
"KaumassarlaKarput”! oKåtåriaruk
kigutinut Kaxorsaut nutåK Binaca,
tåussuma akugå camille asulo
mamardluinartumik
anernerigsautisungnialåritdlune.
Indsejlingen til Tuborg havn, Danmarks største privathavn
Fangst af spraglet sæl har gennem-
snitlig givet 230 dyr årlig. Sydpå mel-
lem 280 og 170, nordpå mellem 25 og
5 og østpå højst 7.
Remmesælfangsten har gennemsnit-
lig givet 610 dyr årlig. Sydpå mellem
170 og 60, nordpå mellem 340 og 220
og østpå mellem 240 og 150.
Sort- og blåsidefangsten har gen-
nemsnitlig givet 14.000 dyr årlig. Syd-
på mellem 4.700 og 1.500, nordpå mel-
lem 14.400 og 7^200 og østpå mellem
510 og 170.
Klapmydsfangsten har gennemsnit-
lig givet 1.200 dyr årlig. Sydpå mel-
lem 840 og 390, nordpå mellem 300 og
130 og østpå mellem 740 og 200.
Blårævefangsten har gennemsnitlig
årlig givet 2.000 stk. Sydpå mellem
2.600 og 1.100, nordpå mellem 550 og
250 og østpå mellem 50 og 8.
BRYLCREEM
G l’R HÅRET NYT LIV
Vinterhavsforskning i grønlandske farvande
enskendte danske specialost
Forlann HØNG i batikken
Hvad fortæller fangst-
sammendragene os?
Hvorledes har fangsten været i de sidste 6 år!
Sort- og blåsidefangsten er aftaget
i det nordlige Vestgrønland, dette
skyldes sikkert, at dyrene i de senere
år fra New Foundland ikke går så
langt nordpå i så stort omfang som
før.
Netsidernes tiltagen og sort- og blå-
sidernes aftagen synes at skyldes lave-
re havtemperaturer.
I øvrigt synes der ikke at være no-
gen mærkbar til- eller aftagen i fang-
sten i disse 6 år.
Den stærke befolkningstilvækst har
ikke medført mindre kød pr. familie
Kødproduktionen pr. familie har
gennemsnitlig sydpå været 180 kg,
nordpå 620 kg, østpå 960 kg årligt.
Trods den stærke stigning i folketal-
let har kødforbruget pr. familie ligget
ret konstant. Sydpå højst 210 kg, la-
vest 150 kg årligt, nordpå ret konstant,
højst 820 kg, lavest 560 kg årligt. Øst-
på også ret konstant, højst 1.010 kg,
lavest 870 kg pr. familie.
Det totale udbytte for Vest- og Øst-
grønland tilsammen har i de 6 år gen-
nemsnitligt været over 2 mili. kg kød
og spiselige indvolde af sø- og land-
dyr. Endvidere skal hertil lægges
yderligere ca. 200.000 kg kød af edder-
fugle og ea. 200.000 kg kød af andre
fugle, foruden kød af torsk af egen
fangst. Altså i alt et samlet kødforbrug
på over 2V2 mili. kg.
Regner man kødet til samme pris,
som toges af Den kgl. grønlandske
Handel for hvalkød fra TovKussaK —
altså 2 kr. 50 øre pr. kg — skaffer
fangerne årligt kød for 6V4 miil. kr. til
landets befolkning.
Ph. Rosendahl.
Den 10. februar ventes rederiet J.
Lauritzens skib „Erika Dan“ til Godt-
nåb. Skibet er blevet chartret til en
amerikansk ekspedition, som skal
vare 100 dage og foregå i Davisstræ-
det og Baffinsbugten, så langt nordpå,
som is og vejr tillader. Ekspeditionen
er organiseret af Woodshole Oceano-
graphic Institution i Massachusetts
under ledelse af dr. L. V. Worthington.
9 amerikanere skal deltage i turen, og
yderligere 3 videnskabsmænd går om-
bord på New Foundland. Formålet
med ekspeditionen er at udforske ha-
vets temperatur og andre forhold af
hydrografisk interesse i farvandene
ved vintertid. Statshydrograf Herman
udtaler til „Berlingske Aftenavis" i
anledning af ekspeditionen: „Ekspedi-
tionen har et rent videnskabeligt for-
mål, men dens målinger kan få betyd-
ning også for vor egen havforskning
og forståelse af fiskenes livsbetingel-
ser i havet ved Grønland, eftersom der
her for første gang bliver foretaget sy-
stematiske målinger i nærheden af de
store grønlandske fiskebanker ved
vintertid."
suåt silarssuarme
tusåmassah
I den første af artiklerne i denne
serie anførtes størrelsen af kødudbyt-
tet(i kg) i fangståret 1959—60 i de en-
kelte landsdele. Vi så, at landsdelens
kødudbytte i dette fangstår havde væ-
ret særdeles godt i det sydlige Vest-
grønland, medens det i det nordlige
Vestgrønland og Østgrønland havde
været uforandret.
I den anden artikel så vi for hver
kommune, hvilke dyr der i samme
fangstår var fanget flest af, og i hvil-
ke kommuner familierne havde haft
det største kødudbytte.
I denne artikel vil vi belyse fangsten
af sø- og landpattedyr for samtlige
6 år fra 1954/55—1959/60. Vi vil dels
anføre den gennemsnitlige årlige
fangst for hele Grønland, og dels an-
føre den største og mindste fangst in-
den for 6-året for de enkelte lands-
dele.
Sildepiskerfangsten har i disse 6 år
gennemsnitlig givet 24 dyr om året.
Narhvalfangsten har i de 6 år gen-
nemsnitlig givet 150 dyr om året. I det
sydlige har det højeste årlige antal
været 2, i det nordlige højst 320, lavest
40, og i det østlige højst 30 og lavest
6 pr. år.
Hvidhvalfangsten har gennemsnitlig
givet 610 dyr årligt. I det sydlige va-
rierende mellem 100 og 12, i det nord-
lige varierende mellem 1900 og 190 og
østpå højst 5.
Heraf har savssat af hvid- og nar-
hvaler givet: i 1954/55 1100 dyr i Vaj-
gat, i 1955/56 150 dyr i Upernavik, i
1956/57 250 i Umanak og i 1959/60 100
dyr i Egedesminde.
Grindefangsten har gennemsnitlig
givet 40 dyr årlig. Sydpå mellem 160
og 0, nordpå højst 1 og østpå ingen.
Marsvinefangsten har sydpå gen-
nemsnitlig givet 770 dyr årlig, varie-
rende mellem 980 og 520 dyr. Nordpå
gennemsnitlig 80 dyr varierende mel-
lem 140 og 40 dyr. Østpå 0.
Hvalrosfangsten har gennemsnitlig
givet 280 dyr årlig. Sydpå varierende
mellem 150 og 40. Nordpå mellem 300
og 50 og østpå mellem 19 og 1.
Netsidefangsten har gennemsnitlig
givet 44.000 dyr årlig. Sydpå mellem
4.200 og 2.100, nordpå mellem 37.000
og 17.000 og østpå mellem 14.000 og
11.000.
Hvidrævefangsten har gennemsnit-
lig givet 1.200 dyr årlig. Sydpå mel-
lem 1.100 og 590, nordpå mellem 470
og 200 og østpå mellem 220 og 19.
Ren jagten har gennemsnitlig givet
2.200 dyr årlig. Sydpå mellem 4.000 og
1.200, nordpå mellem 120 og 60 og øst-
på ingen.
Isbjørnej agten har gennemsnitlig gi-
vet 90 dyr årlig. Sydpå mellem 17 og
1, nordpå mellem 12 og 2 og østpå
mellem 110 og 50.
Havkalfangsten har gennemsnitlig
givet 22.300 dyr årlig. Sydpå mellem
440 og 230, nordpå mellem 21.600 og
18.200 og østpå mellem 2.200 og 1.200.
Samtlige tal er afrundet for at lette
læseren.
Er der nogen af dyrene, der synes i
tiltagende eller i aftagende
Fangsten ses at være i tiltagende for
rener i det sydlige Vestgrønland, hvil-
ket dels skyldes, at bestanden er ble-
vet større, dels at renerne nu kan ja-
ges nærmere ved fjordene end tidli-
gere.
Netsidefangsten er tiltaget i det
nordlige Vestgrønland, dette skyldes
utvivlsomt tilvandring nordfra.
Fangsten ses at være i aftagende for
spraglede sæler i det sydlige.
Moderne mænd bruger hver dag
Brylcreem, for Brylcreem får hå-
rel lil at sidde perfekt og natur-
ligt hele dagen - uden at fedte.
Gordel bedste for Deres hår, brug
Brylcreem.
VILDE HA
SUKCES
f———-------- ■ 1
Demosthenes’
forunderlige
rejse
Af Loke
„Der sank din båd, Hånseralak!" ud-
brød Demosthenes.
„Tja, det gjorde den vel!" svarede
den stakkels Hånseralak og begyndte
at snøfte.
„Lad os gå op til de andre. Her har
vi jo ikke mere at gøre!" sagde De-
mosthenes.
Da de kom op til huset, var der stor
travlhed. Hvor som helst på gulvet
sad der mandfolk og plukkede fugle.
Når en fugl var færdigpillet, gik den
fra hånd til hånd gennem den lille
stue, indtil den havnede i den store
gryde på komfuret, hvorfra der allere-
'D

.... ................J
de kom en liflig duft. Gamle Noah og
hans kone sad på briksen og så kine-
siske ud i ansigtet. For folk, der ikke
kendte dem, var det umuligt at afgø-
re, om de glædede sig, eller de nær-
mest var lidt forskrækkede over det
mægtige rykind. — Så begyndte man
at spise, længe og grundigt, ja, det
var rent utroligt, hvad der blev sat til
livs. Gryden måtte adskillige gange
fyldes på ny. Demosthenes spiste så
meget, at han til sidst næppe kunne
rokke med ørerne.
Da måltidet langt om længe var til
ende, begyndte Noah med sin lille pi-
bende stemme at fortælle om vejr og
fangst i Ikerasak, stadigt stirrende
frem for sig, som om han ikke anede,
at der var andre end ham og hans
kone til stede. Men det var der som
bekendt. Hele gulvet var dækket med
mætte og tilfredse mennesker, der pil-
lede tænder, ladede patroner eller fo-
retog sig andet fornuftigt.
Da Noah holdt inde med sin pibende
beretning, blev der i nogle minutter
ikke sagt noget. I stilheden hørte de,
at det var ved at blæse op. Det peb i
skorstenen, og af og til hvæsede en
sky af bittesmå spidse snefnug mod
ruden. Det var godt at være inden
døre.
Kapitel 34
Elisæus fandt et stykke papir på
gulvet, som åbenbart var faldet ud af
en bog. Synet af det vakte et vist for-
ventningsfuldt røre blandt de liggende
mænd. Efter at de nu i rigt mål havde
mættet sig kropsligt, var der hos dem
alle opstået en slags åndelig sult. „Giv
mig let papir, Elisæus", sagde Hånse-
ralak, der sad med et lys i hånden.
Han fik det og begyndte at læse om
Samuel Kleinschmidts sygdom og død
(den vise Samuel, der tæmmede det
vildsomme grønlandske sprog og lod
det marchere i grammatikkens snor-
lige geledder).
Hånseralak måtte læse langsomt, for
lysestumpen var ved at brænde ned.
Der var åndeløst stille i rummet, me-
dens Hånseralak, til sidst med næsen
næsten helt mod papiret, fravristede
dette beretningen .om Samuels sidste
timer.
Sygere og sygere blev Samuel, men
mere og mere flakkende blev også ly-
sestumpen. Det var en kamp på liv og
død. Hvem skulle dø først, Samuel el-
ler lyset. Det blev lyset.
Pludselig sad de i bælgmørke i pin-
agtig uvished om, hvordan den lærde
mand til syvende og sidst var død.
Det var næsten som om et skrut-
rygget spørgsmålstegn gik som et spø-
gelse gennem stuen.
De gøs.
„imaKa toKusimångilaK-------kanske
han slet ikke er død!" var der en, der
forsigtigt hviskede.
„KularnångilaK!" lød det pibende
henne fra Noah.
Nu var det sovetid.
Men før roen sænkede sig over
Noahs ark, hørtes den naturens kon-
cert, der altid lyder, hvor raske mand-
folk lægger sig til hvile efter et solidt
kødmåltid og en lang dag i fri luft.
Det var de dræbte og spiste fugles
ånder, der med dumpe drøn fra sove-
poserne og med skarpe smeld fra rens-
dyrskindene, i ly af mørket flygtede
fra mayernes fængsel, flaksede mod
ruden, fandt en sprække og forsvandt
ud i den blæsende nat, bort over den
fjord, der var blevet „Gammel Vin“s
våde grav.
Kapitel 35
„Kære hr. Loke, Grønlandsposten,
Godthåb.
Nu fortaber De Dem igen i kedsom-
melige og tilmed ulækre detailler. Jeg
har allerede een gang forbeholdt Dem
det ønskelige i, at Demosthenes så
hurtigt som muligt når Sukkertoppen,
Grønlands Venedig. Jeg føler mig
overbevist om, at Demosthenes’ ople-
velser i denne min dejlige hjemby må
have større interesse for læserne end
hans besøg på en nedlagt boplads. Se
nu og kom videre i teksten.
Hvad synes De for resten om min
skrift.
Venlig hilsen
Babs,
Sukkertoppen.
Lille rare Babs!
Undskyld, jeg siger det så direkte,
men ærlig talt: De irriterer mig over
al måde, ja mere: De hænger mig ud
af halsen med Deres kværulanteri og
tøsede utålmodighed. Pas dog Dem
selv! Jeg har jo prøvet at forklare
Dem, at det er mig og ikke Dem, der
bestemmer, hvordan Demosthenes’
rejse skal forløbe.
Desuden — — Demosthenes skal så-
mænd tids nok nå til Sukkertoppen!!
Vent og se!
Hvad Deres skrift angår, finder jeg
den rædselsfuld klodset og upersonlig.
Ærbødigst
Loke.
23