Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 15.02.1962, Blaðsíða 4

Atuagagdliutit - 15.02.1962, Blaðsíða 4
Langs den golde kyst Hundene er falrige langs St. Law- rence-flodens kysfer. Ekspeditio- nens yngste deltager, Benedikte Ingsfad, har fundet en yngre og uimodståelig kæledække. kugssup St. Lawrencep sinaine KingmerpagssuaKarpoK. tåssa ilisi- massagssarsiorfut nukardlersåta Benedikte Ingstadip xingmiarax i- nexukå. delbare interesse, ja, så får jeg det ?.f ham. Af høflighed vægrer jeg mig mod at tage det, men han affærdiger mine indvendinger med ordene: „Hvis du bliver lige så glad for at eje det, som jeg er for at give dig det, så er alt i orden". Endvidere giver han mig værdifulde oplysninger om nogle mærkelige ruiner, som skal findes på Mingan Island (Isle Nu) ikke så langt fra, hvor vi er. Vi tager en tur derud. Det er en ejendommelig og morsom lille ø med et fantastisk fugleliv og besynderlige klippedannelser, formet af havet i sin tid, da dette var høiere end nu. Enkelte klipper rager til vejrs som enorme søjler, andre som skulp- turer med gotiske ansigter. Omsider finder vi ruinerne omtrent midt på vestkysten — fem i alt. Ved første øjekast ligner de eskimohuse, men flere omstændigheder tyder på at det drejer sig om ildsteder til spæk fra hvalfangstens første dage. Da ind- byggerne i St. Pierre får nys om, at vi er ude efter alt, som har med gamle tider at gøre, er der flere, som kom- mer med stenredskaber, der er fundet på stedet — knive, skeer og andre spiseredskaber, der er gravet frem af jorden. Disse genstande må stamme fra indianerne, der for århundreder siden havde deres lejrpladser ved en lille elv, der løber igennem lands- byen. Det er gerne sådan, at der, hvor mennesker har fundet et godt sted at bo, har nye slægter gennem tiderne slået sig ned. Det være sig om det er brune eller hvide. MASSAKREN PÅ ANTICOSTI „Vil du virkelig vide noget om gam- le dage, så gå til Hector Vigneau", er der mange, som siger, da jeg prøver at indhente oplysninger i St. Pierre. Han er er. mand i 70-års-alderen, som er dybt interesseret i alt, der har med kystens historie at gøre. Og mere end AF HELGE INGSTAD hvor tiden står stille En gammel dagbog om massakren på Anticosti Jeg står på dækket og spejder ind mod St. Lawrencegolfens nordlige ky- ster, der passerere revy, medens „Hal- ten" pløjer sig vej østover. Det blæser en frisk brise, skumsprøjtet står om stævnen. Jeg ser en endeløs kyst fyldt med klipper undtagen der, hvor floder og elve har brudt sig vej igennem. Bagude aner man et skovrigt land, hvis grønne tæppe forsvinder i hori- sonten. Et betagende syn, men alligevel er landet trøstesløst, hvilket i grunden stemmer dårligt overens med de gam- le islandske beretninger, der taler om vikingernes næsten barnlige glæde Der findes forskellige hundetyper, nogle ligner new foundlænderen, andre er mere pistne i det. Fyren her må siges af være et smukf eksemplar af racen. over den nye og frodige egn, de havde opdaget, hvor kvæget frit kunne græs- se, og hvor forholdene var så gunstige, at de byggede for at blive der — det gamle Vinland. Man kan jo aldrig vide. Her er dybe bugter og kæmpemæssige floder, som kan byde på rig vegetation. Ofte søger vi ind mod kysten for at undersøge forholdene nærmere, og mangen en fi- sker ser undrende på os, når vi stiller vore spørgsmål om hustomter og rui- ner. At voksne mennesker for alvor kan interessere sig for noget så nyt- teløst som at lede efter steder, hvor mennesker har boet for en evighed si- xingmit éssigTngifsut ardlaxarput. tåssa xingmif pamiue merxukåt i- låf kussanavigsoK. den, er for dem komplet uforståeligt. UENDELIG FATTIGDOM Vi er kommet til en besynderlig del af kloden. Jeg tænker ikke bare på naturen og dyrelivet — som delvis er arktisk præget — ikke mindst når det drejer sig om befolkningen: fiskerne og pelsjægerne i de ganske små lands- byer, som ligger tilfældigt strøet langs den vidstrakte kyst. Det er en oplevel- se at stævne ind imod en sådan lands- by. Da strømmer voksne og børn til kajen; står og glor på „Halten", det kraftige skrog, som er bygget af eg, så helt forskellig fra deres egne hjemme- lavede både. De fleste er uendelig fat- tige, som skaffer det daglige udkomme fra havet og skovene og lever i en ver- den for sig selv — næsten uberørt af strømningerne fra en hektisk civili- sation. Det er som tiden står stille i disse landsbyer, man føler sig hensat hun- drede af år tilbage. Men alligevel er ansigterne glade, og der er ro og har- moni over de små samfund. Hidtil har næsten alt været fransk-præget, tra- ditioner der går tilbage til landets opdagelse i begyndelsen af 1500-års- tallet. Beboerne taler en slags gam- melfransk, der antagelig har sin op- rindelse i Nordafrika. Det er meget vanskeligt at forstå, ja, jeg træffer bl. a. en mand fra Quebec, som ind- rømmer, at han ofte har meget svært ved at forstå kystfolket. En sprogfor- sker ville have et meget rigt studieom- råde her. I en stue tikker et ældgammelt fransk ur, som skriver sig fra Nor- mandiet. Vi får oplyst, at et sted på kysten findes der i et fattigt hus en ægte Stradivarius-violin. Ejermanden er blevet tilbudt betydelige summer, men vil ikke sælge .... „den tilhører min slægt", svarer han hvergang. Her sælges ikke spiritus. I en af landsbyerne var der en ganske lille restaurant, hvor ungdommen samle- des, drak kaffe eller sodavand og til- syneladende morede sig dejligt. Jeg spurgte en kone, om de unge dansede. „Jovist", svarede hun, „til bryllupper". Ofte er der kun ganske få slægter i en landsby, og de samme navne går igen. Disse er meget indgiftede, og ikke sjældent bliver slægtskabet så nært, at en ung giftelysten mand må drage til andre egne for at finde sig en kone. GAMLE RUINER PÅ MINGAN- ISLAND Vi stævner ind mod Havre St. Pier- re. Der kommer en mand og en meget charmerende dame om bord og taler til os på klingende svensk. Det er den finske ingeniør Harold Femberg og hans kone. Femberg er knyttet til en kobbermine i nærheden og er for- mentlig de eneste skandinaver på denne endeløse kyst. Parret giver os virkelige oplysninger og god oriente- ring og mangt og meget. I St. Pierre træffer jeg en mand, som hedder Charles Therrien, og han er usædvanlig hyggelig og hjælpsom. Han er mineekspert og flakker landet rundt og søger efter mineraler, så han kender landet som sin egen bukselom- me. Han forærer mig et gammelt krudthorn, han har hængende på væg- gen. Han har fundet det på en ø under en af sine efterforskninger — og da han ikke kan undgå at se min umid- PETERSEN, MØLLER & HOPPE EDSVORNE SKIBSMÆGLERE Etableret 1797 Indehavere: P. Fabricius & J. Lemkow Bredgade 34, København K. Befragtning . Klarering angatdldssineK pajugtuinerdlo Generalagenter for Hamburg-Amerika Linie ÆNS CHUTZ salonrifler Det førende mærke i Europa -----til disse rifler anbefales ICI pafroner ÆNS CHUTZ KorortuarKat xororfuarxanut fåukununga ICI paironit nalerxuneruput Europame sananeKartartut pitsaunerssait Et eldorado for lystfiskere. Det var let af gøre gode ørredfangster, men de fleste steder har amerikan- ske og canadiske millionærer sat sig på fiskevandene, så ikke en- gang den lokale befolkning må udnytte dem. nuånarTnardlugo aulisartunut nu- nagssarigsoK. exaluif ajornénge- xaut, amerdlanernile amerikamiuf canadamiutdlo pisut exalungniar- figigsunik mimingnisimåput, kuit famånimiunit exalungniarfigerxu- ssaunatigdlunit. ALPHA-DIESEL A-S Frederikshavn — Telefon (084) 2 10 00 4

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.