Atuagagdliutit - 15.02.1962, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årmgss. Ansvarshavende: Erik Erngaard.
Redaktionssekretær: Jørgen Fleischer
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortallk: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Niel-
sen. Julianehåb: Assistent Birthe Flensborg, postmedhjælper Martin IlIngivåkéK.
Narssan: Lærer Peter Petersen. Ivigtut: Telbet. Milling. Arsuk: Fendrik Heilmann.
Frederikshåb: Overkateket Mathæus Tobiassen, skoleleder Jan Bastiansen. Fiske-
næsset: Overkateket Bent Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegra-
fist Hans Christiansen. Holstelnsborg: Knud Olsen, skoleinspektør Adolf Schwær-
ter. Godhavn: Mester Emil Lindenhann. K’utdligssat: Egede Boassen, landsråds-
medlem Anda Nielsen. Egedesminde: Knud Abeisen, lærer Søren Gjelstrup, kæm-
nerassistent Hovmand. Jakobshavn: Telbet Mortensen, Marius Sivertsen. Chri-
stianshdb: Jørgen Petersen, kæmner Westermann. Claushavn: Udstedsbestyrer Fritz
Fencker. Umanak: Kæmner J. Wtirtz, overkateket Edvard Kruse. Upemavlk: Er-
hvervsleder Hendrik Olsen, skoledistriktsleder Lindstrøm Hansen. Thule: Over-
kateket Peter Jensen. Angmagssallk: Distriktsskoleleder John Jensen. Kap To bin:
Ib Tøpfer. Skjoldungen: Poul E. Hennings.
Arsabonnement: kr. 25,— pissartagaicarneK uk. kr. 25,—
Løssalgspris: kr. 1,00 pisiarineicarnerane kr. 1,00
NOngme sinerissap kujatdliup naiciteriviane naidtigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
i-_____________________________________________________________________________________
Atomkraft i Østgrønland?
Atomenergikommissionen skal undersøge mulighederne for anlæg og
drift af et stort atomkraftværk I Mestersvig-området
Det syge
E. E. Grønlands Radio fortjener ros
for den rundbordssamtale, man forle-
den bragte om grønlandske problemer.
Samtalen er refereret andet steds i
bladet. Det var en åbenhjertig sam-
tale om nogle af de mange problemer,
der i øjeblikket knuger det grønland-
ske samfund, og det var for een gangs
skyld en diskussion, i hvilken man kun
hørte grønlandske synspunkter. Den
eneste mangel ved udsendelsen var,
at deltagerne nok konstaterede sam-
fundets uheldige sider, men ikke an-
viste midler til løsning af problemer-
ne. Det er jo nemt nok at konstatere,
at børn i de større byer stjæler i stor
stil og ødelægger, at mange unge piger
får børn udenfor ægteskab, at for-
ældrene har mistet deres autoritet
overfor børnene, og at grønlænderen
måske på mange punkter føler sig
fornedret, men at anvise veje til pro-
blemernes løsning er straks vanske-
ligere, og det må med beklagelse fast-
slås, at det heller ikke lykkedes dis-
kussionsdeltagerne. Det ville utvivl-
somt være gavnligt, om Grønlands
Radio fastholdt initiativet og måske i
flere rundbordskonferencer med udvi-
det deltagerantal søgte at anvise veje
til helbredelse af det syge samfund.
For samfundet er ude af balance i
dag. Ganske vist har samfundsforsk-
ningsudvalget i sine rapporter om
grønlandske forhold kraftigt påpeget,
at man i de små samfund vil være til-
bøjelig til, ud fra et fåtal af tilfælde,
at generalisere, og man finder ikke, at
f. eks. drikkeriet, der er dobbelt så
stort i Grønland som i Danmark, giver
anledning til bekymring, men der er
jo mange andre eksponenter for det
syge samfund end fulde folk på ga-
derne. Det er f. eks. udtryk for bl. a.
en social skævhed, når det hver eneste
dag på de udsendtes trapper i de stør-
re byer vrimler med lasede og snav-
sede børn, der i betleriøjemed stræk-
ker den ene hånd frem og i den anden
holder en lille grim perlekæde i et let
gennemskueligt forsøg på at skjule
betleriet, og det er også udtryk for
E. E. Kalåtdlit-nunåta radiua nersor-
tariaKarpoK ivsaK OKaloKatigigsitsiga-
me, Kalåtdlit-nunåne ajornartorsiuti-
nut tungassunik. OKaloKatigingneK ta-
måna issuarneKardlune normorume
uvane agdlautigineKanpoK. tamatu-
mane issertuångitsumik enrartorne-
Karput ajornartorsiuterpagssuit må-
nåkut kalåtdlinik inoKatigingnik na-
nertuissut ilait, tamatumunékutdle
kalåtdlit kisimik isumait tusarneKar-
dlutik. autdlakåtitap amigautituå tå-
ssa inoKatigingne issornartorsiagssat
uparuarneKaraluardlutik tamåko år-
KingneKarnigssanut avKutigssanik su-
junersuteKartoKångingmat. ajornå-
ngeicaorme tikuåsavdlugo igdloKar-
fingne angnerussune méricat aseror-
terivdlutigdlo tiguvsukartorujugssu-
ssut, niviarsiarpagssuit uverssartar-
tut, angajorKåt Kitornamingnut OKar-
tugssauneratigut nåkariartorneKarsi-
massoK kalåtdlitdlo imaKa åssigingit-
sutigut nikanarsagaussutut misigisi-
massut, ajornartorsiutitdle årKingne-
Karnigssånut avKUtigssamik nivtaini-
arnigssaK ajornakusorneroriaKaoK, a-
joraluaKaordlo oKatdlinerme penatau-
ssut lamatumuna ama xanoK iliorsi-
nausimångingmata. iluaKutaungitso-
runångikaluarpoK Kalåtdlit-nunåta
radiuata soKutigingningnermik ersser-
sitsinine malerssorniåinartugpago, i-
maxa ardlaKarnerussunik radiukut o-
samfund
samfundsmæssigt uheldige forhold,
når antallet af meget unge, gravide
kvinder er stærkt stigende. Det er en-
kelt og let at konstatere. Vanskeligere
bliver det at udrede de spegede tråde,
som er medvirkende årsag til disse
forhold, og endnu sværere er det at
finde midler til imødegåelse af dem.
I den senere tids dansk-grønlandske
diskussioner har lønproblemerne hele
tiden været i forgrunden, men man
må ikke tro, at en lønmæssig udlig-
ning er en patentmedicin, der kurerer
hele samfundet. Hvis man tror det —
og det er vist desværre hos mange
den almindelige opfattelse — vil man
en dag komme ud for ubehagelige
overraskelser.
Problemerne er meget mere kom-
plicerede, og de har utvivlsomt, såle-
des som en af diskussionsdeltagerne i
radioen sagde det, deres rod i den nu-
værende grønlandske mentalitet. Det
er den, man skal tage op til nøjere
undersøgelse og vurdering, og på det
punkt var rundbordssamtalen et ud-
mærket incitament. Man efterlyste en
mentalitetsændring, og alle kan vel
være enige om, at en sådan er på-
krævet, og for een gangs skyld er det
ikke noget, der kan henvises hverken
til Grønlandsudvalget, Finansudvalget,
Ministeriet for Grønland, Administra-
tionen i Godthåb eller kontorchef Bo-
serup. Det er udelukkende et grøn-
landsk anliggende, hvis løsning forud-
sætter et rent grønlandsk initiativ.
Lad os gennem en utilsmykket grøn-
landsk debat få fastslået, på hvilke
punkter grønlandsk mentalitet er i
modsætning til det moderne grønland-
ske samfund, og lad os så i radioen og
pressen, på møder og mand og mand
imellem på arbejdspladsen tage fat
på at bringe den i overensstemmelse
med samfundets tarv. For vi kan vel
alle, danskfødte såvel som grønlæn-
dere, være enige om, at den opbyg-
ning, der er i fuld gang, må fastholdes,
og at det er mentaliteten, der skal
bringes i overensstemmelse med ny-
tiden og ikke omvendt.
KatdlitoKartitsivdlune amerdlaneru-
ssunik peKataussulerdlugo, inoKatigit
nåparsimassut penrigsinigssånut av-
Kutigssanik nivtarteriniåsassunik.
kalåtdlime uvdlumikut OKimaeKati-
gigsårnérusimåputdlusoK issornarto-
Kalerdlutik. kalåtdlinik inoKatiging-
nik tåukunanilo pissusiussunik ud-
valgip misigssuissup nalunaerutimine
såkortumik ersserKigsarsimagaluarpå
inoKatigingne angnertungitsune Kav-
sikåtånguit KanoK pissuseKarnerat nå-
ipertutigalugo kikunik tamanik taima-
tut isumaKarfigingnerKajånartartoK.
Kalåtdlit-nunåne imigagssamik atui-
neK Danmarkimingarnit mardloriåu-
mik angnerussoK inoKatigingnik mi-
sigssuissut isumakulungnartoKartingi-
låt. inoKatigitdle nåparsimassut åma
avdlanik takussutigssaKartarput, uko,
kisimik erssiutaussaratik aulakortut
avKUsinerne sujumorneKarsinaussar-
tut. inåKatigingne pissutsit eKungane-
rånik takussutigssat åma ilagåt Ka-
låtdlit-nunåne igdloKarfingne angner-
ne uvdlut tamardluinaisa Kavdlunåt
igdluinut isåssoKartuartarmat mérar-
pagssuarnik katåunikunik ipertunig-
dlo Kinulorutigalugo nalinginarnik pi-
patdlagdlugit sulianik tupingnångi-
vigsunik nuisitsiniarssarissunik. tai-
matutaoK inoKatigingne pissutsit pit-
såunginerånut erssiutauvOK nivissat
inusugtuararssuit nårtussut amerdli-
artuinarmata. taimåitoKanmat uparu-
åsavdlugo ajornångeKaoK. ajornaku-
sorneruvoK tamatumunga pissutau-
ssut OKautiginigssåt sulilo mersernar-
neruvdlune taimåitoKånginigssånut
avKutigssat naniniarnigssåt.
Kanigtukut kalåtdlinut danskinutdlo
tungassunik oKatdlitarnerne akigssau-
tinut tungassut sagdliutineKartarsimå-
put isumaKartOKatdlariaunanile a-
kigssautitigut naligigsitsineKalerpat
tåssa sut tamarmik iluarsiumårtut.
taimatut isumaKartoKarpat — ajora-
luartumigdlo ardlaligpagssuit taimåi-
sangatipåt — tauva KularissariaKångi-
laK ardlåne nuånerdluinångitsunik
uivssumissutigssaKarumårtOK.
ajornartorsiutit imåinåungeKaut, i-
måikunarpordle, sordlo radiukut o-
Katdlinerme peKataussut ilåta taigå,
pissuteKartut månåkut kalåtdlit er-
Karsartarnerata avdlångorneranik. tå-
ssauna tamåna misigssuivfigineKarta-
riaKartoK påsiniaivfigineKartariaKar-
tordlo, tamatumungalo radiukut OKa-
loKatigingneK avKUtigssarKigdluarpoK.
uvdluvtine kalåtdlit Kangarnit av-
dlaussumik erKarsartalersimanerata
taimaiginånginigsså kigsautiginartu-
tut taineKarpoK, Kularnångilardlo ta-
mavta isumaKatigissutigisinaugigput
tamåna pissariaKarmat. kisame iluar-
siniagagssaK grønlandsudvalgimut, fi-
nansudvalgimut, Kalåtdlit-nunånut
ministereKarfingmut, Nungme admi-
nistrationimut imalunit kontorchef
Boserupimut inersussutigineKåinarsi-
nåungitsoK. tamåna kalåtdlit nang-
mininaK suliagssaråt, kalåtdlit nor-
Kainiarneratigut ånringniartariaKar-
toK. issertuångitsumik pissutsinigdlo
kussanarsåringitsumik kalåtdlit OKat-
dlineratigut erssendgsaivfiginiartigo
kalåtdlit erKarsartarnerat sutigut, ka-
låtdline inoKatigingne nutåliaussune,
inunermut nalerKukungnaersimaner-
sok, radiumilo avisinilo åma suliv-
fingne OKatdlinikut erKarsartauseK
måna inoKatigit piumassarissanut nå-
pertutungorsarniartigo. tamavtame
Kavdlunåjussugut kalåtdlitdlo isuma-
Katigissutigisinaugunarparput piorsai-
neK måna ingerdlåneKartoK aulaja-
ngiuneKartariaKartoK, erearsartauser-
dlo ukiut nutåt piumassånut nalerKu-
tungortitariaKartoK, nutåt ilordlikut
aserutaunatik isumagineKartutut ki-
nguneKarsinaorKUvdlugit.
ssorfugsséngorsimagåf
ilimagineKartorujugssuångorpoK Tu-
nup avangnåne molybdænigssaK piar-
niarneKalerumårtoK atomip nukinga
atordlugo, tåssa amerikamiut Kavdlu-
nåtdlo peKatigigdlutik ingerdlatitsi-
nialernerat iluagtitumik ingerdlåne-
KarsinaulerumårtoK påsinarsisaga-
luarpat. Nordisk Mineselskabip ilisi-
matut atomip iluaKutiginiarneKarne-
rane sulinerme pissortaussut Kinuvigi-
simavai nalunaeruteKarKuvdlugit mig-
ssangerdlugo atomip nukinganik nu-
kigssiortugssaK pilerssårutigineKara-
luarsimassumit 3—5-eriardlune såkor-
tuneK KanoK akeKarsinaugunarnersoK.
taimatut nukigssiortumik pilersitsi-
ssoKarslnaugpat nautsorssutigineKar-
poK Mestersvigime molybdænigssa-
mik piainerme atorneKalerumårtoK.
Kanigtukut peKatigigfiliausimassut
amerikamiut danskitdlo ujaragsiortue
Arktisk Minecompagnimik taineKartut
neriutigisimavåt ujarKanik piarniag-
kamingnik piaisinaulisavdlutik ukioK
1966 imalunit 1967-ip ingerdlatileme-
rane. kisalo ilimagingitsugag-
ssåungingmat augtitagssat piarniagag-
ssat pasitsåuneKarKårsimassuningar-
nit angneruj umår tut maskinat piai-
nerme nukigssiortugssat åma agdlisi-
tariaKarsimåput tåssalo 6.000 kw-init
30.000 kw anguvdlugit såkortussusi-
lerdlugit.
kisalo nukigssiortugssap tåussuma
sumikumårnera månamut ilångutdlu-
go påsiniarneKartut ilagåt. sujugdler-
mik pilerssårutausimagaluarpoK mo-
lybdæn navssårineKarfiane KåKap Kå-
ginarssuane piardlugo autdlartiniar-
dlugo, tåssalo taimåisagpat piaivig-
ssaK Mestersvigip ungatåinarujug-
ssuanisagaluardlune. månale pilersså-
ruteKalersimåput augtitagssaKarfiup
tungånut Mestersvigimit avKusior-
niardlutik sermitarssuaK Kaersordlo
ilugdlivdlugit 12—14 km-inik isorar-
tutigissumik agssagaliordlutik kanger-
dliumanlngup agssaivigssap unga-
tå’tungånut atassugssamik. tåssane
nukigssiorfigssaK sananiameKarpoK.
pilerssårutitdlume tamåkuput isuma-
Kalersitsisimassut Mestersvig Dan-
markip nunåne sujugdlerpauvdlune
sulivfingusassoK atomip nukinganik
ingerdlatilingnik maskinartalik. kisalo
ardlaligtigut takussutigssaKarpoK ku-
larungnaersitsissunik augtitagssaK
tåuna piarniarneKalersoK molybdæn
teknikip tungåtigut sujunigssame pi-
ngåruteKartoruj ugssuångusassoK. må-
Meget taler for, at Nordøstgrønlands
molybdæn skal udvindes ved hjælp af
atomkraft, hvis de forventede mulig-
heder for en dansk-amerikansk stor-
produktion viser sig at være til stede.
Nordisk Mineselskab har netop bedt
atomenergikommissionens eksperter
give et skøn over, hvad det vil koste
at anlægge og drive et atomkraftværk,
der er fra 3 til 5 gange større end det,
man for et par år siden havde i tan-
kerne. Værket skal i givet fald anven-
des til molybdæn-udvinding i Mesters-
vig-området.
Det nystiftede dansk-amerikanske
Arktisk Minecompani håber at kunne
starte en produktion omkring 1966—67,
og da man ikke tør udelukke, at pro-
duktionen bliver større end oprindelig
beregnet, skal et eventuelt atomkraft-
værks kapacitet øges tilsvarende fra
6.000 kw til op imod 30.000. Ved et
kraftforbrug af denne størrelse bliver
det højst tvivlsomt, om et konventio-
nelt værk overhovedet kan komme på
tale.
Et eventuelt atomkraftværks place-
ring undersøges også i øjeblikket. Man
ville først lægge kraftværket inde i
bjergknude, hvor molybdæn-sulfid
formentlig skal brydes i stor stil, d.v.s.
i mange km’s afstand fra Mestersvi-
gen. Nu er der tale om at bore en 12—
14 km lang forbindelsesvej under
gletchere og bjergknuder frem til vi-
gen, og det vil derfor være naturligt
at lægge kraftværket dér. Det er på
denne nye baggrund mere sandsynligt
end før, at Mestersvig-området får
Danmarks første atomkraftværk. Ad-
skilligt tyder i øvrigt på, at molybdæ-
nen vil komme til at spille en betyde-
lig rolle i den nærmeste fremtids tek-
niske udvikling. Nye forsøg tyder f.
eks. på, at pulveriseret molybdæn vil
kunne erstatte smøreolier. I jetmaski-
neindustrien og på talrige andre områ-
der har molybdænet vist sig uund-
værligt. Amerikanske eksperimenter
tyder også på, at dette grundstof-me-
namut misigssuinerit maligdlugit på-
sineKarérsimavoK molybdæn seKug-
terKigsågaK oliatut atorsinaussoK.
tingmissartorssuit sarpeKångitsut sa-
naortorneråne avdlarpagssuartigut-
dlume sulivfingne molybdæn atorfig-
ssalerujugssussoK påsineKarsimavoK.
kisalo amerikamiut misiligaunerat
maligdlugo påsineKarsimavoK augti-
tagssaK tåuna maskinanut pinarane
umåssuseKartunutaoK iluaKutaussoru-
j ugssuångorsinaussoK.
augtitagssap tamatuma misigssorne-
Karnera 1956-ime autdlartingmatdle
ilimagineKalersimavoK KåKame tai-
matut augtitagssaKarfiussume ming-
nerpåmik molybdænigssaKartoK 20
millioner tons migssiliordlugit angiti-
gissumik, tåssalo gkuiarneKardlune
pigssarsiausinaussoK nautsorssutaria-
Kåsavdlune 600.000 tonsimut akeKar-
Thulip erKånguane kangerdlorujug-
ssuaK Wolstenhotonip kangerdluanik
taineKartartoK ukiualungnilo tikerKU-
ssausimångitsoK — tåssa Thulip så-
kutéKarfiane Dundasime radareKar-
ferujugssuarnit KingorfigineKartarsi-
manigsså ånilångagineKarsimagaluar-
mat — ilimagineKaleipoK avanerssu-
armiut piniartuinit kingumut orai-
garneKarKigtalersinaussoK. amerika-
miut kangerdlup umassune inungnilo
navialivfiusinaunera misigssugariuar-
simavåt, tåssa Kingornerit radareKar-
figssuarnit ajoKutausinaunerat ilima-
gineKarsimagaluarmat. misigssuisima-
neritdle måna inernerat nalunaeruti-
gineKartoK maligdlugo ilimagineKarsi-
mångilaK Kingornerit pineKartut u-
massunut inungnutdlo navialivfiusi-
naussumik kinguneKarnigssait^ måna-
lo amerikamiut nålagkersuissuisa a-
tal har store biologiske anvendelses-
muligheder.
Siden undersøgelserne af molybdæn-
forekomsterne blev indledt i 1956 er
man nået til den antagelse, at der i
malmbjerget skulle være en mængde
molybdænerts på rundt regnet 20 mil-
lioner tons. Det vil sige, at der er mu-
lighed for at udvinde ca. 600.000 tons
molybdæn til en pris mellem 12.000 og
20.000 kroner pr. tons. Af molybdæn
er verdensforbruget i øjeblikket om-
kring 35.000 tons, og malmbjerget
skulle således svare til 17 til 18 års
forbrug. Men forbruget er stigende, og
de amerikanske deltagere, som alle-
rede dækker 95 pct. af verdenssalget,
er optimister med hensyn til fortsat
stigning. Det skyldes navnlig de nævn-
te nye anvendelsesmuligheder.
En faktor, der også i alvorlig grad
har spillet ind i overvejelserne om ud-
vinding af molybdæn, er afskibnings-
mulighederne. Besejlingssæsonen ved
Mestersvig er som bekendt meget kort,
og man har store vanskeligheder ved
at få afskibet den nødvendige mængde
bly fra Mestersvig i den korte sæson.
Problemerne vil for molybdænens
vedkommende ikke blive så store, idet
der hvert år kun skal afskibes ganske
få skibsladninger.
Nyt fra Lars Lynge
Ifølge københavnske blade har Lars
Lynge planer om at lave vintersports-
rejser til Grønland. Lars Lynge har
startet sit eget rejsebureau, som han
kalder „Greenland Safari", og han hå-
ber, at hans vinterrejse-ide vil slå an.
Han har planlagt rejser til henholds-
vis Holsteinsborg og Egedesminde med
fly i marts måned. En 14-dages tur
med kost og logi koster 2.875 kroner
til Egedesminde og 2.650 kroner til
Holsteinsborg. Det er tanken, at turi-
sterne skal drive skisport, køre med
hundeslæde og drive jagt på ryper og
harer og evt. sælfangst på havisen.
sinauvdlunilo 12—20.000 kroninut
tonsimut. uvdlune måkunane silar-
ssuarme tamarme augtitagssaK taimåi-
toK atorneKartartoK 35.000 tonsiuvoK,
tåssalo taimaisivdlune augtitagssaK
tagpavanitoK ukiune 17-ine 18-inilo
atorneKarsfnaulisagaluardlune. uja-
ragsiortutdle isumavdluarput ujancap
tåussuma atorfigssaKartitaunera ag-
dliartuinartugssaussoK, tåssa OKautigi-
neKarérsutut påsinarmat sujunigssame
tamalårpagssuarnut atorfigssaKartine-
KarsinaussoK.
augtitagssap erKartorneKartup ilua-
KutiginiarneKarniarneranut pissutau-
ssut ilagisimavåt Tunup umiarssuarti-
gut tikikuminåipatdlårnera. Mesters-
vig ilisimaneKartutåt umiarssuarmit
sivikitsuaråinånguamik tikineKarsi-
naussarpoK taimalo aKerdlugssaK tag-
pavane piarneKaraluartoK ilåinaroru-
jugssuardlugo taimågdlåt usilersune-
Karsinauvdlune. molybdænigssardle
piarneKaleraluarpat usilersutagagssat
aKerdlugssatut amerdlatigissariaKé-
ngitdlat, tåssame atorfigssaKartitaune-
ra ukiup ingerdlanerane kigdleKarmat.
kornåne sulissutiginiameKalerpoK
Kalåtdlit-nunånut ministeriaKarfik a-
tåssuteKarfigisavdlugo kangerdlup ti-
kerKUSsaujungnaersimanerigalua ato-
rungnaersinarniardlugo.
ukiut mardluk tikerKussaujung-
naersimanerata kingunerisimavå <ka-
ngerdlungme tåssane puissit sualug-
dluinartumik amerdlisimangmata. ta-
månåinåungilardle åmale puissit ta-
månitut piniarneKåsaeriaramik sua-
lugdluinartumik nujuitdlisimåput. a-
merikamiut ilåne kangerdlungmut pu-
lagångata ipuisserpagssuit umiarssu-
arnut ungutarsimåput agdlåt ilåne a-
portornigssait årdierinarsissarsimav-
dlune. kangerdlup tikerKussaujung-
naernera atorungnåisagpat avaner-
ssuarmiut piniartortainut paradisivi-
ussugssauvoK.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
ft ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKITIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ti ti ti
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
inoKatigit naparsimassut
Tunume atomip nukiliorfeKalisaoK?
atomip nukingafa iluaKutiginiarneKarnigssånik suliaKartut Tunume axer-
dlugssarsiorfingme atomip nukinganik nukiliorfeicalersinaunersoK misig-
tikerKussåungikaluartOK
aj ornarungnåisa va?
11