Atuagagdliutit - 15.02.1962, Blaðsíða 8

Nogle aktuelle grønlandske problemer
Skole og uddannelse, forholdet mellem
grønlændere og danske og, som et me-
get specielt grønlandsk problem, kri-
sen for spæk- og haj produkter var
hovedproblemerne — berørt fra grøn-
landsk side — ved de tre grønlands-
rejser, ministeren for samme område,
Mikael Garn, har været på i sommer.
Først sammen med finansudvalget, se-
nere sammen med henholdsvis nogle
medlemmer af Folketingets Grøn-
landsudvalg og sin folketingskollega,
Nic. Rosing.
Man skal kende grønlandske forhold
ret for at forstå det med spæk- og haj-
produkterne. Problemet kan sammen-
lignes med vore hjemlige landbrugs-
kriser. Grønlænderne har hidtil været
vant til, at priserne på disse produkter
kun kunne stige. Derfor virkede det
som en bombe, da tanken om enten at
standse produktionen eller sætte pri-
serne ned blev fremsat. Der måtte alle
vegne tales så længe derom, at alle
de andre problemer blev stillet i
skygge.
DER MÅ SKABES EN HELHEDS-
LØSNING I GRØNLAND
Ministeren for Grønland, Mikael
Gam, er nu hjemme igen og i fuld
gang med arbejdet i ministeriet efter
det helt usædvanlige rejseprograms
gennemførelse, og han løftede adva-
rende hånden med morgencerutten
ved spørgsmålet, hvor stor en del af
tiden der blev optaget af diskussion
om forholdet mellem danske og grøn-
lændere. Hans svar lyder:
— Det behøver jo ikke nødvendigvis
at være udtryk for noget dårligt for-
hold, at en del af tiden brugtes til
TOMS FABRIKKER A/S
Leverandør til det Kgl. Danske Hof
'idmi'
GULD BARRE
Grønlandsminister Mikael Gam
kommer i denne artikel ind på
nogle af arbejdsopgaverne i Grøn-
land, bl. a. en bedre løsning af løn-
forholdene, skabelsen af bedre er-
hvervsmuligheder, bygning af sko-
ler etc. Fra visse fangstpladser er
der sket en overflytning af befolk-
ningen til andre, men i det store og
hele koncentreres arbejdet om at
udbygge de bestående pladser, og
der sker f. eks. en større ophjælp-
ning af Østgrønland. Trods tekniske
fremskridt udtrykker ministeren
håb om, at den grønlandske kultur
kan bevares.
-__________________________________
Den lækreste De kan tænke Dem! Danmarks mest solgte
chokolade
mamardluinåssusia usseriåsagit aitsåt tåssa!
Danmarkime sukulåtit pisiariumaneKarnerssåt
Lige hvad De trænger til
atago åndtåridsagit
fINKIE jtø
spørgsmål og svar om disse forhold.
Det er jo og vil stadig være lønspørgs-
målet, der spiller en stor rolle. Alle
sider af det blev taget op i efteråret
i Grønlandsudvalget af 1960, det så-
kaldte målsætningsudvalg. Grønlæn-
derne siger flere steder, at udvalget
kun er en narresut. Men det lykkedes
på turen at vinde forståelse for, at man
ikke kan tage små enkeltproblemer ud
og løse dem, men må skabe en hel-
hedsløsning. Det fik vi forståelse for
— i hvert fald i nogen grad.
— Men der er jo forskel.
— Den skal vi for alvor se at få
fjernet. Men er der misforståelser, så
findes de også på dansk side. Hernede
fra kommer man med sammenlignin-
ger og tænker ikke på det skattemæs-
sige forhold eller på, at de sæsonar-
bejdende i Grønland har forpligtelser
i Danmark.
PROBLEMER I GODTHÅB
— Kritikken går også ud på, at grøn-
lændere uanset skoling ikke kan få
ledende stillinger. Hvorledes forholder
dette sig?
— Det er vel ikke så underligt, at
man stadig hist og her kan mærke en
lille rest af, at kolonitiden ikke er helt
forbi endnu. Nogle er jo mere konser-
vative end andre. Men vi må naturlig-
vis snarest se at få de sidste rester
fjernet.
— Der er vel også et problem med
de unge piger, der er taget på frem-
mede skibe sidste sommer, og med for-
holdet mellem dem, sømænd og danske
håndværkere?
— Nu kan man ikke klare hele den-
ne sag med få ord, for der er fire par-
ter, som hver for sig har deres del af
skylden — pigerne selv, arbejderne,
pigernes forældre og samfundet som
helhed. Men det er berettiget at røre
ved problemet. Man skal ikke bare
tro, at alle unge piger er på afveje.
Det drejer sig om en bestemt flok, et
forholdsvis lille udsnit, som man imid-
lertid lægger så kraftigt mærke til i et
lille åbent samfund som Grønland.
Løse problemet giver store vanskelig-
heder. At sende pigerne, der optrådte
på fremmede skibe i Godthåb, væk,
betyder kun, at problemet opstår et
andet sted.
I vinter søgte man i Godthåb, hvor
problemet er mest påtrængende, en
positiv indsats gennem oprettelse af en
ungdomsklub, hvor problempigerne
kunne deltage sammen med andre un-
ge. Og så sker der det uheldige, at byg-
ningen går hen og brænder for dem i
foråret.
— Men lederproblemet må være
mindst lige så stort deroppe som her?
— Den slags må tages op på privat
basis og gennem individuel indsats af
mennesker, som i forvejen har sådan-
ne opgaver. Derfor står og falder dette
arbejde med disse mennesker.
BEGRÆNSEDE FLYTNINGER
GENNEMFØRES
— Er Østgrønland vort u-landom-
råde?
— Det er en almindelig opfattelse, at
vi ikke har gjort ret meget, at vi har
glemt dette område. Men det er kun
delvis rigtigt, og disse betragtninger
gælder i øvrigt også de allersydligste
og allernordligste dele af Vestgrøn-
land, hvor der også bor fangerbefolk-
ninger. Men det er rigtigt, at vi i
Grønland har vore egne udviklings-
områder på disse steder, og at vi må
finde en særordning for områderne og
de 6—7000 mennesker, som bor der.
Men man kan jo ikke bare tage men-
nesker og flytte rundt med dem. Det
giver dels boligmæssige, dels meget
afgørende tilvænningsproblemer.
— Tanken om en flytning er vel ikke
fremmed?
— Det har — men vel næppe alvor-
ligt ment — været fremme før, at man
skulle flytte østgrønlænderne til Vest-
grønland. Men bortset fra, at dette
nærmest måtte være uigennemførligt,
er man næppe interesseret i at lade alt
for store områder være ubeboede. I
øvrigt sker der jo også på frivillig ba-
sis mange folkeflytninger hvert år. Så-
ledes er der i løbet af den sidste halve
snes år nedlagt henimod et halvt hun-
drede småpladser rundt om i hele
Grønland.
aperKutlgluiiniklt
fif pitsaunerslugkat
SINGALWATTE
THE
»SØBY« motorer
Semi-diesel fra
6—150 hk
Benzinmotorer fra
6—12 hk
Luftkølede benzin-
motorer fra 2—i hk
SØBY MOTORFABRIK
& STAALSKIBSVÆRFT
A. C. Jørgensen
Tlf. 123 — Søby Ærø
motorit benzinatortut
silåinarmik
nigdlarsautigdlit
Moderne
FISKESTÅLKUTTERE
indfil 200 fons
m mn

LET PILSNER
FREMSKRIDT I ØSTGRØNLAND
— I dag regner man med, at hvis
det i sælfangerdistrikterne var muligt
at holde befolkningen på et konstant
folketal, ville fangererhvervet kunne
fortsætte. Derfor søger vi, og det er
også lykkedes, at få en del fra disse
distrikter til at flytte til nye fiskeri-
områder. Dette gælder især for Vest-
grønlands vedkommende, men dog og-
så i nogen grad for Østgrønland.
— Hvor mange penge skal der in-
vesteres?
— Det kan slet ikke siges. Og det
kan langt mindre siges, hvilke resulta-
ter man vil få, ligesom man ikke må
regne med, at der bliver tale om inve-
steringer, som giver udbytte på anden
måde end den i sig selv gode, at vi i
nogen grad forbedrer grønlændernes
forhold.
Og så må man desuden, når man
nævner den gamle idé om at flytte
2000 mennesker, huske på, at de har så
dybe rødder i Østgrønland, at det at
flytte dem ville være at gøre vold på
menneskeskæbner.
— I et område, hvor man stadig le-
ver i jordhuse?
— Der er stadig jordhuse, men færre
og færre. Og Angmagssalik er i dag en
ganske betydelig og en pæn by med
hospital, sanatorium, børnehave, bolig-
støttehuse m. v. Der er påbegyndt et
større havneanlæg, og der kommer
snart en kostskole. På tilsvarende må-
de er der bygget 30 gode huse i det
største udsted, Kungmiut, hvor fiske-
riet især blomstrer op. Ikke langt der-
fra er et andet udsted i løbet af et par
år lavet helt om fra lutter dårlige
huse til en lille by med gode huse,
hvor der bor 150 mennesker.
— Målet med alt dette?
— Ikke at skele til, om indsatsen
forrenter sig ud fra en rent økonomisk
vurdering. Men det gælder om, at de
6—7000 mennesker i det nordligste,
sydligste og østlige Grønland, der her
er tale om, kan leve tilfredsstillende
med nogenlunde erhvervsforhold, gode
sundhedsforhold, bedre skoler m. v.
— Koster nytiden kulturelt. Mistes
særpræget i Grønland?
— Alting koster. Noget forsvinder,
men man skulle nok kunne bevare en
større del, hvis vi og især grønlæn-
derne selv er opmærksomme på det.
Men når man i Angmagssalik kan
komme ud for, at et medlem af di-
striktsrådet, der selv kun taler grøn-
landsk, alene ønsker undervisning på
dansk i skolen, er der noget i gære.
Hans bevæggrund var ganske simpelt
den, at man ikke kan nå langt nok i
teknisk og anden udvikling og i sam-
arbejdet med danske, med mindre bør-
nene lærer at beherske sproget. Grøn-
landsk skulle nok klare sig i hjem-
mene, mente han. Men det ville selv-
sagt gå ud over grønlandsk sprog og
kultur. Hvis grønlænderne imidlertid
selv føler, at det er vejen frem, må
man tage konsekvenserne og så i- øv-
rigt — fra begge sider — se at gøre en
indsats for at bevare den gamle, grøn-
landske kultur.
Henning Pedersen.
—
Passagerer og gods
i det svundne år
Der blev i løbet af 1961 fra Kø-
benhavn til Grønland opsejlet
62.000 tons stykgods, og heraf fik
Vestgrønland næsten 56.000 tons,
en stigning fra året før på godt 17
procent. For Østgrønlands vedkom-
mende, som fik 6.000 tons, var der
tale om en stigning på godt 2 pct.
Desuden transporteredes der fra
Skotland 13.000 tons kul til Vest-
grønland og 1.600 tons til Østgrøn-
land, og endvidere opsejiedes fra
Spanien ca. 9.000 tons salt til Vest-
grønland.
Der rejste næsten 10.000 passage-
rer til Grønland, heraf ca. 7.500
med fly.
I januar og februar blev der hel-
ler ikke i år passagerbefordring pr.
skib, men midt i januar afgik et af
rederiet Lauritzens isforstærkede
skibe til Vestgrønland med 2.200
rumtons styggods. I begyndelsen af
februar sejlede „Opo“ til Sydgrøn-
land og videre til fangstfeltet ved
New Foundland.
ita.
------------------------------
WALTER J E55EN s,Q>%
Danasvej ?G—30 København V.
Telegramadresse: Waltjessen
Hårdtræ — Trælast — Krydsfiner —
Isoleringsplader — Plasticplader
finerit mångertut — Kissult krydsfi-
nerit — OKorsautigssat sellodexlkut
åssigissaitdlo — plastlcpladit
8