Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 15.02.1962, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 15.02.1962, Blaðsíða 12
BISCUITS bedst til bedste venner! ikmgutiginerpaussanut pitsaunersiussissariaKarpoK.1 200videnskabsmænd på ekspedition i Antarktis Svendborg A. E. SØRENSEN REDERI Man skal bl. a. udforske mystiske er plus 20 grader celsius USA vil i det kommende halve år gennemføre sit hidtil mest om- fattende videnskabelige forskningspro- gram i Antarktis, hvor sommeren lige er begyndt. Ca. 200 videnskabsmænd fra over 25 amerikanske universiteter, forskningsinstitutter og statsinstitutio- ner vil deltage i programmet, hvis gennemførelse forventes at ville koste 5,5 millioner dollars. De videnskabelige undersøgelser vil omfatte en lang række emner såsom biologi, geologi, gravitationsmålinger, meteorologi, gletscherforskning, kort- lægning, havforskning, seismologi og udforskning af arktiske lysfænomener (nordlys). For at give videnskabsmændene de bedst mulige arbejdsvilkår stiller myndighederne for første gang i USAs antarktiske forskning et flydende la- boratorium til rådighed: „USNS Elta- nin“, der er bygget med ekstra for- stærkninger til at modstå isens tryk. Skibet er først og fremmest indrettet til havforskning, men har desuden op- holdsrum og laboratorier til meteoro- loger, biologer og fysikere. DE ISDÆKKEDE SØERS GÅDE SKAL LØSES De biologiske undersøgelser vil bl.a. tage sigte på at skaffe oplysninger om livet i ferskvandssøerne, der hidtil har været et temmelig uudforsket område, dels på grund af deres fjerne beliggen- hed i Antarktis, dels fordi de kun er isfri og varme nok til at give livsbe- tingelser i en meget kort periode af året. Forskere fra California-universi- tetet vil studere bakterielivet i disse søer, og biologer fra Kansas-universi- tetet vil fortsætte sidste års undersø- gelser af to små ferskvandssøer i Mt. Gran Dry Valley-området. Viden- ferskvandssøer, hvor vandel på bunden skabsmændene opdagede her, at van- dets temperatur i bunden af søerne var ca. 20 grader celsius og desuden ret saltholdigt, selv om søerne er ret permanent isdækkede. Man vil nu ud- forske årsagerne til disse fænomener. Bakterielivet i jorden i de snefri egne af Antarktis vil blive undersøgt af en gruppe forskere fra statsuniver- sitetet i Ohio, og andre videnskabs- mænd fra samme universitet vil for- søge at finde ud af, om pingviner og måger er sygdomsbærere og smitte- spredere. BJERGKÆDE UDFORSKES Det geologiske arbejde vil koncen- trere sig om en af de største uudfor- skede bjergkæder i verden: Sentinel Range i Ellsworth-bjergene, ca. 1.000 km fra Sydpolen. Fire geologer fra Minnesota-universitetet vil foretage opmålinger til den første kortlægning af dette grundfjeld, indsamle materia- leprøver og søge bekræftelse på teo- rien om, at Sentinel Range skulle være en sydlig fortsættelse af Andes-bjer- gene i Sydamerika. Desuden vil to hold videnskabs- mænd fra USA’s geologiske Institut og Ohio-statsuniversitetet fortsætte sid- ste års geologiske undersøgelser i Hor- lick-bjergene, der ligger ca. 500 km fra Sydpolen, medens endnu en geolog fra Ohio-statsuniversitetet vil studere både gletscher og grundfjeld i Mt. Gran Dry Valley-området i nærheden af McMurdo'-sundet. Endvidere vil en gruppe fra Rutgers universitetet foretage et indgående studium af de processer, der frembrin- ger ny jord. Denne videnskabsgren er ret ny over hele verden og har slet ikke været praktiseret i Antarktis før. Her vil man nu søge klarlagt, om der foregår kemiske nedbrydningsproces- Forræderiske skjulte afgrunde i isen afsløres ad elektrisk vej ved hjælp af disse „tallerkener", der er anbragt foran snetraktoren. Kuparssuit apumit sauneuarsimassut sitdlimavfiginiarne- uartut ingnåtdlagissamik malugfssutit pugutaussatut issi- kugdlit iluaKutigalugit. ser af bjergene — og i så fald hvilke processer. Det er muligt, at den nu herskende kulde slet ikke muliggør disse processer, og at den eksisterende jord dernede hidrører fra tidligere ti- ders mildere klima. Endnu et stort kortlægningsarbejde vil blive foretaget af det næsten 2000 km lange bjergklædte kystområde fra Cape Adare til Plunket Point. Der vil her blive foretaget et stort antal høj- demålinger til supplering af de mange luftfotografier, som er taget under tid- ligere ekspeditioner. Til dette arbejde vil man benytte en helt ny elektronisk højdemåler, tellu- rometeret, der arbejder med en hidtil uset nøjagtighed. Man vil desuden an- vende helikoptere til at transportere videnskabsmændene rundt i det 230.000 kvadratkilometer store område. re, i hvor høj grad denne iskalot for- syner verdens største gletscher — Ross-gletscheren — med ismasser. National Scientific Foundation vil i samarbejde med Douglas Aircraft Company oprette en forskningsstation ved McMurdo til studium af Solens protuberanser. (udslyngning af glø- dende luftarter), der vil blive en af de denne ekspedition er at foretage seis- miske målinger af islagets tykkelse samt at supplere tidligere målinger af snelaget for derved at konstatere om- fanget af den årlige snemængde. ANDRE NATIONERS ØNSKER KOMMER I BETRAGTNING USA’s videnskabelige forskning i danskit kunglkulnik pllersuissoK En sæl dukker op i et hul, hvor viden- skabsmændene eksperimenterer med at holde vandet isfrit ved hjælp af apparatet til højre. sikume putume, sa viminernik kissag- tartunik mångussiv- dlutik ilisimatut milingnavérsårti- tåne puisse puissoK. FEM MÅNEDER I EN HYTTE Ved en lille base i nærheden af Byrd-stationen vil tre videnskabs- mænd fra Nordamerikas Arktiske Institut foretage observationer og må- linger af de antarktiske lysfænomener og strålevirkningerne i Jordens geo- magnetiske felt. De tre mænd skal leve helt isoleret i fem måneder i en hytte, der er bygget i en udgravning, og som kan hæves hydraulisk, efter- hånden som snedækket vokser. Af andre opgaver, som skal løses under dette store forskningsprogram, er en undersøgelse, som glaciologer fra Michigan-universitetet vil foretage af iskalotten på Marie Byrd-land. Un- dersøgelsen har til formål at konstate- re--------------------------------1 kungikunut niomuteKartartoK Leverandør til det kongelige danske hof STEFF LUXUS MIDDAGSRETTER - bedre kødkonserves er aldrig lavet STEFF-MAD er nem mad Guldmedalje 1929 og 1959 UVDLO’K’ERK’ASIUTIT PITSAUNERPÅT aitsåt tåssa aKerdlortigkat pitsaoKateKångitsut STEFF-NERISSAGSSAUTAI sanajuminartQput guldmedaljesisimavoK 1929-ime 1959-imilo alvorligste farer for rumfarten. I for- bindelse med protuberanserne udslyn- ges også store mængder energiladede protoner, der fremkalder omfattende atmosfæriske og geomagnetiske for- styrrelser, som indvirker på kommu- nikationsforbindelserne. Endelig vil otte videnskabsmænd fra Wisconsin-universitetet foretage en 1600 km lang rejse gennem Ellsworth- land i tre motorslæder. Formålet med SVENDBORG OVNE hygger varmer SVEND- B0RGIP KiSSAR- SSUTAI takujuminartut kiagsautlkuminartutdlo A/s L. LANGE & CO GI. Kongevej 70-72 — Kbhvn. V. Antarktis koordineres af National Science Foundation (NSF), hvis afde- ling for antarktiske programmer ledes af dr. T. O. Jones med A. P. Crary som førende videnskabelige medarbej- der. Ved planlægningen af sine arktiske programmer følger NSF fortrinsvis indstillinger fra National Academy of Sciences om hvilke opgavers løsning, der anses for mest ønskelige. Gennem sit medlemsskab i International Coun- cil of Scientific Unions holdes Natio- nal Academy of Sciences underrettet om andre nationers ønsker vedrørende arktisk forskning og tager disse øn- sker med i betragtningerne. Af de seks store forskningsstationer i Antarktis er Byrd-, Pole- og McMur- do-baserne amerikanske, medens Hal- lett-basen bemandes af USA og New Zealand i fællesskab. Endelig driver USA Ellsworth-basen sammen med Argentina og Wilkes-basen sammen med Australien. ALT I JULETRÆSPYNT OG DEKORATIONSARTIKLER orpiup pinersautigssai sut- dlunit pinersautigssatdlo avdlat amerdlasungordlugit aitsåt pine- Karsinåuput. saniatigut piniartu- nut niorKuteKarneK ajorpugut, taimågdlåt tamåkuninga nior- KuteKartartunut. G. Ahrenkiel Hvidovrevej 74, Valby 12

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.