Atuagagdliutit - 15.02.1962, Blaðsíða 15

Opførelsen af Finn Methlings fjern-
synsspil „Måske", og i særdeleshed
Nikolaj Rosings forespørgsel i folke-
tinget til kulturministeren: „Kan mi-
nisteren gøre sin indflydelse gælden-
de, så stykker som enakteren „Måske"
der i kompromitterende form 'behand-
ler forholdet mellem Grønland og
Danmark, ikke udsendes i fjernsy-
net" har givet anledning til en større
diskussion i danske 'blade. Vi bringer
her uddrag af nogle af de udklip, vi
har modtaget.
„Sorø Amtstidende": Det er kun et
tegn mere på Grønlands fremdrift, at
grønlændere her i landet er ærekære
og vil gøre opmærksom på, at visse
forestillinger om befolkningen og
dens møde med danskerne ikke hol-
der stik i dag ipå samme måde som for
blot en kort årrække siden. Nu har
spillet jo ikke givet sig ud for at skil-
dre typiske 'forhold mellem danske og
grønlændere. Finn Methling må som
kunstner have lov til at have et vi-
dere sigte. Men det er måske ingen
skade til, at sagen kommer på tale.
Et „måske" har tegnet sig over me-
gen dansk grønlandspolitik og over
den brede befolknings forhold til den
før så fjerne og eventyrlige ø. Og der
står stadig et „måske" over mange af
de planer, som skulle bringe Grøn-
land og dets 'befolkning nærmere til
dansk kultur og i samvirke med
dansk indsats på lige fod.
MAN GENERALISERER IKKE
Berlingske Aftenavis: „Men der er
noget at sige til, at man gennem fol-
ketinget prøver at stække denne dig-
ter og alle andre digtere. Som Meth-
ling selv siger til „Politiken": „Fordi
en københavner f. eks. optræder som
morder i et skuespil, er der da ingen,
der vil kritisere stykket med den mo-
tivering, at det giver publikum et
falsk billede af, at alle københavnere
er mordere". Nej, naturligvis ikke, og
fordi en ussel kræmmer bliver gjort
til jyde, betragter man dog ikke alle
jyder som usle. Man går vel heller
ikke ud fra, at alle officerer er ban-
ditter, fordi man har læst en bog el-
ler set et skuespil med en anløben of-
ficer som hovedperson. Vi tror da hel-
ler ikke, at alle indianere var forbry-
dere, fordi vi har set en western, eller
at alle hvide jager sorte, fordi vi har
set et stykke om raceproblemer. Det
er såmænd både forståeligt og tilgive-
ligt, at de grønlandske repræsentan-
ter hernede er blevet skuffet, og end-
da vrede over, at de har skullet sidde
og se et fjernsynsstykke med skildrin-
ger af grønlændere, som ikke efter de-
res mening er sandfærdige, men det
er lige ved at være uforståeligt, at de
giver deres vrede så frit afløb, at de i
ramme alvor lader en digters arbejde
forelægge for folketinget. Allerede i
ordet digter Skulle der dog ligge for-
klaring nok til alle. Både til jyder, kø-
benhavnere, indianere, sorte, hvide og
grønlændere. Det blev sandelig et
Et fint resultat
I Egedesminde har fabriksanlægget
i 1961 'behandlet 374 tons sorterede
rejer i alt som er blevet modtaget fra
Christianshåb imod 289 tons året før.
For 1961’ vedkommende er rejerne
oparbejdet med 19 tons som hele fros-
ne rejer, af hvilke et parti på 15 tons
er blevet farvet til det franske mar-
ked. Resten af rejerne er blevet kogt
og pillet, og i alt er 58,5 tons blevet
lagt i mylotheneposer, som derefter er
blevet vacuumlukket og dybfrosset.
Fabriksanlægget i Egedesminde har
i sæsonen beskæftiget 60 personer,
som i overvejende grad var kvinder
fra selve Egedesminde.
Den kongelige grønlandske Handel
havde for 1961 beregnet sæsonresulta-
tet til 44 tons, der er imidlertid præ-
steret 58,5 tons pillede rejer, et over-
raskende godt resultat takket være en
dygtig fabriksledelse og flittige pille-
damer. ita
Dansk debat om
o
„MASKE”
Det vrimler med indlæg i danske blade efter Nikolaj Rosings protest mod »Måske<
kønt demokrati, hvis fjernsynet først
skulle indhente tilladelse hos de for-
skellige erhverv, landsdele og befolk-
ningsdele, før det opførte et teater-
stykke. Så fik vi nok aldrig noget at
se."
EN STYRKELSE
Berlingske Tidende: „Når det fra
grønlandsk side er hævdet, at „Må-
ske" er en hån mod grønlænderne,
har det naturligvis sin særlige bag-
grund i, at det, 'hvorfra Methling har
taget sit udgangspunkt, allerede på 10
år er væsentligt ændret, ikke mindst
ved grønlændernes egen indsats. Hvad
man oplever i „Måske" er altså på sin
vis historisk forældet på samme måde
som miljøtegningen fra Aakjærs for
slet ikke at tale om Blichers jydske
hede, nu er historie. Men fordi drama
og virkelighed, digterisk udlægning
og aktuel reportage i dette tilfælde på
en forvirrende måde har ladet sig
blande sammen, vil det være af værdi
at holde sig klart, at der ofte i den
digteriske tilspidsning af et problem
er styrkelse at hente for bestræbelser,
der søger bort fra det skildrede".
EN DIGTERS RET
BT: „Har grønlænderne glemt, at
Finn Methlings „Måske" er skrevet
over en autentisk historie, eller bry-
der de sig ikke om at huske det. I øv-
rigt er det jo ingen fornærmelse mod
nogen, at vi har vanskeligt ved at for-
stå hinanden, men det er flovt for alle
parter i denne diskussion, at man har
glemt, at det er en stor digters ret at
bruge alle slags ord og alle slags per-
soner, som er hensigtsmæssige for at
give udtryk for en ide. Og ideen for-
stod man vel i andegården".
DER ER OGSÅ PÆNE PIGER
Talrige læsere har givet deres me-
ning til kende, og af mange læserbre-
ve fremgår det, at det er folk, der en-
ten er født i Grønland eller har kend-
skab til grønlandske forhold, som gi-
ver deres mening til kende. Karen L.
Balle, Lyngby, skriver i et læserbrev
til „Politiken": Kåle Svendsens type
findes både deroppe og herhjemme.)
vil hævde sig med sine pigebekendt-
skaber. Men jeg blev mere oprørt
over replikker i handlingens forløb:
at „alle går i seng med hinanden i
flæng" er usandt. Der kan man mær-
ke, hvor lidt dommerkomiteen kender
til grønlandske forhold. Det ved jeg
fra min sygehustid i 3 år deroppe.
Den „skævøjede pige" kan være en
af de allemandspiger, der også fore-
findes deroppe. Ellers er kvinderne
deroppe nogenlunde som herhjemme.
Der er havnepiger, håndværkerpiger
(der svarer til amerikaner-pigerne
herhjemme), men der er også pæne
piger, som man ikke hører om i pres-
se eller på film, og — ingen prosti-
tuerede".
GØR ARBEJDET
VANSKELIGT
Emmy Elliot, Ordrup, skriver i „In-
formation": „Og vi, der har kendt
fuldt og taget del i Grønlands-arbej-
det spørger: „Hvorfor gøre det svæ-
rere. Hvorfor såre grønlænderne på

det dybeste. Hvorfor gøre arbejdet
vanskeligere for de mænd og kvinder,
der virkelig har forsøgt og forsøger
at udrette et fundamentalt arbejde for
det folk, som vi, der har arbejdet
iblandt dem, har lært at elske og be-
undre. Skuespillerne spillede godt,
men hvor ubehagelig opgave at løse.
Et sådant 'billede af vor tids Grøn-
land kan og vil i lang tid kun gøre
arbejdet i Grønland, både manuelt og
kulturelt, vanskeligt, også for sam-
arbejdet mellem danske og grønlæn-
dere både deroppe og herhjemme".
HAM HAR JEG ALDRIG
TRUFFET
MåliåraK Vebæk skriver i Berling-
ske Tidende: „For en halv snes år si-
den opholdt jeg mig nogle år i Grøn-
land med min familie. Netop i de år
var den ny tid ved at trænge ind der-
oppe. Der var 14 eller 15 kolonibesty-
rere i hele Grønland, Thule og Øst-
grønland indbefattet. Vi kendte alle
de pågældende bestyrere enten per-
sonligt eller af omtale. I parentes be-
mærkes, at jeg opholdt mig i Grøn-
land også under hele krigen, men jeg
har aldrig truffet og ej heller hørt om
en bestyrer, som var så forsumpet,
som ham, vi blev præsenteret for i
„Måske". Det er så beskæmmende
endnu en gang at erfare, hvor lidt
kendskab danskerne har til Grønland
og grønlænderne. Man kunne fristes
til at foreslå Finn Methling at tage et
ophold i Grønland i tre år. Så kunne
han „måske" skrive et nyt og mere
ægte stykke".
STIMULERER INTERESSEN
„Sjællandsposten" skriver henvendt
til Nikolaj Rosing: „Det er en moder-
ne floskel, at man ikke må generali-
sere. Jamen, kære. En digters opgave
består da i høj grad i just at genera-
lisere. Spørgsmålet er, om han vur-
derer galt eller rigtigt. Vist nok har
mere end een skribent prøvet på af si-
ge noget karakteristisk om den dan-
ske nation, uden dermed at overse
forskellen på Jensen og Hansen. Vil
nogen benægte, at det lille grønland-
En folk hunde æder affald uden for
rejefryseriet i Egedesminde.
Ausiangne rejenut Kerifitsiviup sila-
fåne Kingmif perdlukuforniaf.
LAD VOR ERFARING IGENNEM
25 ÅR I FOTO & SMALFILM
komme Dem tilgode.
Komplet udvalg i alle anerkendte
mærkevarer i kameras og tilbehør
De får omgående svar, når De
skriver til
ACTIV - FOTO
Frederiksberggade 34
København K. — BY 3134
„Politiken": „Vi var nogle stykker,
som sammen ville se stykket, og der-
efter diskuterede vi det. Vi har alle
boet i Grønland i længere perioder,
og en del af de tilstedeværende er ak-
tive deltagere i arbejdet med grøn-
landske forhold. Det var forstem-
mende at se, hvor stupide og enfol-
dige begge de grønlandske personer
fremstilledes. Deres største fejl var,
efter min mening, at Thale, den grøn-
landske hovedperson, var fremstillet
som en følelseskold psykopat, unuan-
ceret i sit ansigtsudtryk, spil kan man
næppe tale om. Hverken han eller
kivfak’en mindede på eet eneste punkt
om nogle af de mange unge grønlæn-
dere, som vi kender. Hvilken mission
har dette stykke? — at underholde?
— det gjorde det afgjort, og var den
unge sygeplejerske kommet til en
flække i Vestjylland — og havde Kåle
været fisker der, havde alt været i
den skønneste orden, for ingen ville
have fundet på moraliserende at have
sagt „Ja se, sådan er altså de vest-
jydske fiskere". Havde stykket som
mission at vise, hvordan man lever i
Grønland? Det viste en håndfuld
mennesker i en bestemt situation,
drejet til et godt stykke, som kunne
være foregået på hvilket som helst
isoleret sted. Hvorfor da denne kri-
tik? Fordi jeg er bange for, at der
sidder tusinder rundt om i Danmark,
der nu mener at vide, hvordan der er
i Grønland, mener at vide, hvordan de
udsendte lever, mener at vide, hvor-
dan den lokale befolkning er — for
det så vi jo selv i fjernsynet. Den lo-
kale befolkning i Grønland er indivi-
duelle personer med deres baggrund
og kultur, som den lokale befolkning
her er det. Mennesker er vi jo alle.
Vi har i denne tid brug for virkelig
redelig, ærlig oplysning om den nord-
ligste del af riget. Det ville være in-
teressant .at få en offentlig diskussion
og debat om stykket, gerne med dets
forfatter og instruktør, som begge be-
des besvare spørgsmålet: Hvorfor
fremstilles Rose og Kåle så nedværdi-
gende ringe?
EN DEL AF SANDHEDEN
En „grønlands-dansker" skriver i
BT som svar til en grønlænderinde,
der føler sig fornærmet over stykket.
„Men den skuffede grønlænderinde er
i og for sig også typisk. Hvor mange
grønlændere har jeg dog ikke mødt,
der netop reagerer fornærmet, når
sandheden blev sagt, men fornærmel-
se og skuffelse er ikke vejen til at
forstå hinanden eller til at forbedre
forholdet mellem danskere og grøn-
lændere. Lad os erkende, at der er
forskel på os, selv om forskellen på
netop dette punkt for resten ikke er
særlig stor. Lad os kunne høre sand-
heden om os selv og tage det som et
middel til selverkendelse. Lad os dog
ikke altid opfatte en udtalt sandhed
som en nedrakning, hvad der sikkert
heller ikke har været Finn Methlings
mening. Sandheden bør ikke altid
være ilde hørt. Hvad de „drikfældige
danskere angår, forekommer de mig
heller ikke at være særlig ualminde-
lige i Grønland, eller hvad mener De?
For mit eget vedkommende indrøm-
mer jeg blankt, at jeg i sin tid med
rette kunne henregnes til denne kate-
gori, men ihar aldrig opfattet mig selv
som et særtilfælde".
KUN ET VAR UNATURLIGT
„To, der også kender Grønland"
skriver i BT: „Vi synes, Finn Meth-
ling fortjener mindst 10 stjerner for
sit „Måske". Stykket har efter vor
mening truffet forholdene lige på
kornet. Kun et virkede unaturligt. —
Hvor i Grønland finder man en fan-
ger, der taler så godt dansk? Giv folk
herhjemme mere oplysning om for-
holdene i vort u-land.
MODEL 536
arnap tulujua
si-
En arbejdssky, karakterløs mand, derlf ske folk har sine egne særtræk — og
sit eget adfærdsmønster? Billedet her
er nok værd at drage frem — uden
skrøner, men også uden misforståede
diskretions-hensyn. Grønlænderne har
arvet et andet syn på visse ting, også
af moralsk art, end det, som er gængs
her i Danmark og Europa, vore svag-
heder i øvrigt ufortalt. Vil man for-
svare dette anderledes syn, så værs-
go’, men lad kendsgerningerne stå for
deres værd. Vi tror, at der må kunne
gives en langt klarere digterisk skil-
dring af forholdet mellem de to kul-
turer i Grønland end Finn Methling
har evnet i „Måske". Og har han haft
et videregående „symbolsk" sigte,
burde han have sparet sig omvejen
over indlandsisen — velbekendt med
de følelser, som er engageret her. I
ydre atmosfære er stykket jo temme-
lig middelmådigt. Måske kan han
bedre ramme tonen i et helt konstru-
eret miljø. Alligevel, der var noget i
TV-spillet, som stimulerede en posi-
tiv interesse for Grønland og dette
lands problemer. Det vil være en util-
fredsstillende udgang på sagen, hvis
der blot strøes sand på. Forkastes
Methlings billede må der af diskus-
sionen fremstå et andet af større gyl-
dighed".
HVORFOR SÅ RINGE
Fru Mirjam Brøndsted skriver i
atortugssai:
Dralon
nuerssautit nr. 4-t
nuerssautit kåvinartut nr. 3-t
imalunit nuerssautit aminerulårtut
lingnerulårtutdlunit
nuerssarnigssåta sukangåssusigsså ma-
lingniardlugo.
nuerssarnigssåta sukangåssusigsså:
Kilariarnerit arnanigdlit 5 cm naligåt.
iluseringnigsså pivdlugo nuerssarnigssåta
sukangåssusigsså malerKigsårtariaKarpoK.
,(In*****?
u GARN
angissusia ..................
nuerssagagssap angissusigsså
tunugss d:
nuerssautinut nr. 4-nut autdlartitsigit ................
tauva 6 em manigsulnarmik nuerssariardlugo ilungmut
peicitdlugo autdlartinerata sinå Kuvdlungningordlugo
nuerssauteKatigeriardlugo KumuinaK nangiguk 12 cm-
imigdlo portussuseKalerpat igdlugtut nuerssautit 8-g-
ssåne atautsimik ilassardlugit Kilariarnerit angissusia
maligdlugo ima amerdlatigilernerånut .......,...........
34 cm-mik takissuseKalerpat unia ilångåsaoK sujugdler-
mik igdlugtut Kilariarnernik 3-nik kingulinilo talisa
ikuvfigssånut igdlugtut Kåvanit Kilariarnerit sujugdlit
3-t nuerssariardlugit tugdliane atautsimik ilångartar-
dlugit, nuerssautdlo nålerpat åma 3-t sujornatigut 11$.—
ngariardlugit 3-t tåuko nuerssartardlugit Kilariarnerit ..
inårcLlugulo. — sågsså:
25 cm-mik takissuseKalerneranut tunugssåtut nuerssa-
riardlugo, tauva Kilariarnerit Kiterdlit 8-t inåriardlugit
sanerai ingmikortitdlugit tunuatut nuerssåsåput, Kila-
riarneritdto 36-ngorpata sipineralo 16 cm-imik takissu-
seKalerdlunt nuilånut nuerssaut avdlortardlugo sinåtigut
atautsimik ilångartardlugit, Kilariarnerit 8-ngorpata
åma nuerssaut atauseK avdlortardlugo autdlarKautåne
2-nik ilångartardlugo kingugdlit 2-t sivnerutut nuer-
ssagagssamut pututlnariardlugit igdlua åssinganik
nuerssardlugo.
taligssai:
autdlartitsigit ........................................
4 cm nuerssariardlugo timitåtut peKinilerdlugo. tauva
nuerssautit pingajugssåt tamaisa igdlugtut atautsimik
ilassardlugit ..........................................
taligssaK 12 cm-imik takissuseKalerpat imalunit nang-
mineK takissusererusutaK tiklgpat timltåta talileriig-
ssånut ilångarterneratut ilångartisaoK Kilariarnerit ....
Kilariarneritdlo 6-it Kiterdlit inåriardlugit sinai ingmikut ilångarterdlugit nangitdlugit
nuilåtalo sinåne 2-nik ilångartardlugit atausinångorneranut. nuerssagagssaK kipiuk.
taligssai timitånut mersshteriardlugit nuerssåumut kåvinartumut nuilagssånut Kilariarne-
rit 182-t nuioraitikit: Kilariarnerit 32-t såvånut Kumukåginartumut, 24-t sangungassumut,
taliamut 18-it, pukusuanut 34-t, taliata åipånut 18-it 24-t 32-tdlo såvata sinåta igdluanut.
nuerssautit 4-t manigsuinarmik uteKåtårdlugit nuerssariardlugit nuerssagagssaK taperta-
liarigsitdlugo Kilariarnerit sujugdlit Kulit KOruårtumik (silåmut 2-t ilungmut 2-nik) ute-
Kåtårdlugo nuerssautinlk 7-nik nuerssaivfigeriardlugo taimaitikatdlardlugo. tauva Kila-
riarnerit tugdlé 18-it ama taimatut nuerssardlugit autdlartinere naggatålo 2-t silåmortit-
dlugit, åtaserfigssåsa sinåt åssiglnginiåsangmata. tauva sivnera nuerssalisaoK: Kilariarne-
rit sujugdlit 2-t silåmoriardlugit ilungmukåt 2-t Kilariarnerme åtautsime tugdlilo silåmu-
kåt 2-t 3ma Kilariarnerme atautsime peKeriarnigsså nerugtorniåsangmat, igdluatungfine
5ma taimatut nerugtornilfsaoK, nuerssautit tåuko 7-it inerpata tamåt kaujatdlagdlugo
Kfiruårtumik nuerssåsaoK, tauvalo åtasertigssai inerdlutik, sule nuerssautinik 2-nik k6-
ruårtumik nuerssaivfigerKeriardlugo Kåvanit silåmukåginartumik kaujatdlagdlugo nuer-
ssariardlugo tugdlia ama maminganit silåmuinaK, Kåvanitdlo ilungnuUnaK nuerssaivfige-
riardlugo silåmortumik inårdlugo såvata angmanerata Kumuinartup nalåne sukangassu-
mik sangunerane Kasungassumik pukusuanilo sukangassumik. sanerai merssukit. naKita-
riakångilaK.
nuerssagagssap DRALONip errorntgsså:
nigdlertumik nerumålårtumigdlunit errorneKåsaoK siggorneKåsångilaK kialårtumilo pa-
nerserneKåsavdlune. manigsarneKåsångilaK.
40 42 44
250 250 300 g
86 92 98-nik
102 108 114-nut
40 46 52-ngor- nerånut
58 62 66-nik
76 82 88-ngor- nerånut
26 26 26-ngor- nerånut
15