Atuagagdliutit - 15.02.1962, Blaðsíða 23

De grønlandske mødre flinke
til at give deres børn bryst
Det nedsætter sygeligheden hos børnene, fordi modermælken
indeholder så mange vigtige stoffer
aft forstanderinde
Sundhedsplejersken i Egedesminde
og Godthåb har tilsendt landslægen
journaler over børn, der er født i 1957
og 1958, og som er tilset af sundheds-
plejersken. Journalerne indeholder
blandt andet oplysninger om børnenes
ernæring, og det der har interesse i
denne forbindelse er, hvor mange
børn, der har fået- bryst og hvor
længe.
I ugeskrift for læger var der i sep-
BENTE HEUCH
tember 1961 en artikel med opgørelse
over, hvor længe mødrene i Århus
amt giver bryst. Opgørelsen er fore-
taget ud fra sundhedsplejerskernes
journaler. Da jeg synes, det kunne
være interessant at se, hvorledes det
forholder sig i Grønland, har jeg fo-
retaget en lignende opgørelse ud fra
de nævnte journaler.
Resultatet ser således ud:
god tradition, ja, en selvfølge, at en
moder ammer sit barn.
VUGGESTUERNES
BELIGGENHED
I de kommende år vil produktions-
anlæggene blive kraftigt udbygget.
Allerede på nuværende tidspunkt øn-
sker man at opføre vuggestuer ved de
eksisterende fabriksanlæg, for at
mødrene kan få passet børnene på
betryggende måde, mens de arbejder
på fabrikken.
Fra sundhedsvæsenet har man
stærkt fremhævet betydningen af, at
vuggestuerne kommer til at ligge så
nær mødrenes arbejdsplads som mu-
ligt, netop med henblik på, at mødre-
ne skulle kunne fortsætte med at
amme deres børn, selv om de har ar-
bejde uden for hjemmet. Man er klar
over de vanskeligheder, det vil kunne
medføre, når mødrene må forlade de
res arbejde i en lille halv times tid
for at sørge for barnet, men man må
håbe, at man fra arbejdsledelsens si-
de vil møde forståelse for denne lille,
men meget betydningsfulde detalje.
Måtte Godthåb og Egedesminde
stadig være foran Århus amt.
Udelukkende brysternæring: Godthåb antal 1958 °/o Egedesminde 1957 antal °/o Århus 1960 antal °/o
Under 1 .måned 5 5 6 6 560 38
Ca. 1 måned 18 19 5 6 342 23
Ca. 2smdr. 12 13 8 9 213 14
Ca. 3 mdr. 19 21 10 12 155 11
Ca. 4 mdr. 17 18 19 22 103 7
Ca. 5 mdr. 22 24 39 45 103 7
Ialt 93 100 87 100 1476 100'
De grønlandske mødre er flinke til
at amme deres børn udover den
første måned, meget mere end deres
medsøstre længere sydpå.
kalåfdlit anånat mérårKamingnut mi-
lugtitsiumatuneruput KéumateKarne-
ruleraluarångafalunif, tåssa Kavdlu-
nånuf arnanut nalerxiutdlugit.
Af oversigten ses, at over halvdelen
(61 °/o) af børnene i Århus amt kun
får bryst i cirka een måned i modsæt-
ning til en fjerdedel (25 °/o) af børnene
i Godthåb og en ottendedel (12 °/o) af
børnene i Egedesminde.
Kun en fjerdedel (25 °/o) af børnene
i Århus amt får udelukkende bryst i
3 måneder og derover, i modsætning
til over halvdelen (63 °/o) af børnene
i Godthåb og over tre fjerdedele
(79 °/o) af børnene i Egedesminde.
Det er således klart, at mødrene
i Egedesminde har været mere udhol-
dende med diegivningen end, mødrene
i Godthåb, og at mødrene i Godthåb
og Egedesminde har været betydelig
mere udholdende end mødrene i År-
hus amt.
Da modermælken er af stor betyd-
ning fejr børnenes trivsel og sundhed,
er der god grund til at gratulere mød-
rene heroppe med det fine resultat —
og mødrene i Egedesminde mest. Men
samtidig kan man med lige så god ret
sige pas på, og gør, hvad De kan, for
at interessen for denne meget vigtige
del af omsorgen for det spæde barn
barn — den kommende slægt — be-
vares.
DERFOR ER DET VIGTIGT
Hvorfor er det da så vigtigt, at bar-
net får modermælk? Det er det, fordi:
1. Modermælken er den absolut
eneste naturlige ernæring. Modermæl-
ken har en sammensætning, der ikke
lader sig fremstille ad kunstig vej.
Modermælken indeholder de nærings-
stoffer, som barnet har behov for, bl.
a. letfordøjelige æggehvidestoffer. —
Den er rigere på vitaminer end ko-
mælken, der mister en del vitaminer
ved kogning, som er nødvendig, før
barnet får den. Komælken, der altid
vil være et erstatningsprodukt, har et
stort indhold af æggehvidestoffer,
men da det hovedsagelig er kasein,
eller ostestof, der er tungtfordøjeligt,
må komælken fortyndes.
Æggehvide %>
G
S
O S • CO
t-4 G G& >
Kalorie pr. liter J r—< C Kasein Mælke- sukker Fedt %> Minera saltem >2 \ t-i < & Æ °~ G M H H
Modermælk 700 1 0,5 6,5 3,5 200 300 3—6
Komælk 680 0,5 3,0 4,5 3,0 700 180 2
2. Børn, der får bryst, er mere har- være bedre beskyttede end børn, der
moniske end børn, der får flaske. Det
giver barnet en følelse af tryghed at
ligge'ved brystet og styrker tilhørs-
forholdet mellem moder og barn,
hvilket er af betydning for barnets
sjælelige udvikling.
3. Modermælken indeholder anti-
stoffer mod infektionssygdomme, så-
ledes at børn, der får ijnodermælk, vil
får flaske.
4. Der er ingen mulighed for for-
urening af modermælken, hvorfor
børn, der får bryst, undgår mavefor-
styrrelser.
Sygeligheden blandt børn, der får
bryst, er således langt mindre end
blandt børn, der får flaske.
Lad det derfor vedblivende være

Hvis man af en eller anden grund
må opgive af amme, eller barnef er
blevef så gammelf, af def bør gå
over til flasken, skal ‘man have de
ting i huset, som vises på billedet.
sumigdlunif pissutexardlune méricat
milugungnåisagpata milungnigssa-
mufdlunif uforKauvatdlalersimasag-
pata taimalo milugfigsorfariaKaler-
dlufik tauva imaitut igdlume pigissa-
riaKalfsåput.
kalåtdlit anånat sule
milustitsiumatOKaut
Ausiangne Nungmilo sundhedsple-
jerskit Nungme nakorsaunermut na-
lunaeruteKarsimåput mérirat 1957—
1958-imilo inungortut nalunaerssusior-
dlugit, tåssa méricat sundhedsplej er-
skinit takusarneKartarsimassut. nalu-
naerssutit tamåko mérårKat nerissai-
nutaoK tungassunik takussutigssaussu-
nik ilaKarput, soKutiginautigalugo ta-
kuneicarsmaungmat mérårKat KanoK
amerdlatigissut milugtineKartarsima-
nersut.
nakorsat sapåtip akunikutårtumik
atuagagssiåne ukiarme septemberime
1961 agdlauserineKarsimavoK anånat
nålungiarssutigdlit Aarhusip amtiane
KanoK sivisutigissumik milugtitsissar-
simanersut. taimatut nalunaerssugkat
sundhedsplejerskit agdlagtugainit pig-
ssarsiarineKarsimåput. uvangalo isu-
maKarama soKutigineKarsinaussoK ta-
matuma tungåtigut kalåtdlit arnartait
KanoK takutitagssaKarslnaunersut ing-
mikut nalunaerssusiorsimavunga.
imalo påsissaKarpugut:
iviangertuinartut:
Nungme 1958 Kavsit % Ausiangne 1957 Kavsit •/# Aarhusime 1960 Kavsit •/•
Kåumat sujugdleK .... 5 5 6 6 560 38
atauts. Kåumatigdl 18 19 5 6 342 23
mardl. Kåumatigdl 12 13 8 9 213 14
pingas. Kåumatigdl 19 21 10 12 155 11
sisama. Kåumatigdl. .. 17 18 19 22 103 7
tatdlim. Kåumatigdl. .. 22 24 39 45 103 7
katitdlugit 93 100 96 100 1476 100
kisitsisitigut takuneKarslnauvoK
Aarhusime méncat agfait sivnerdlugit
Kåumat migssiliuinardlugo milugtine-
Kartarsimassut Nungmile emiussartut
25 procenté kisalo Ausiangne 12 pro-
centé.
Aarhusime mérKanit erniussunit 25
procenté kisimik Kåumatit pingasut i-
ngerdlaneråne milugtineKartarsimå-
put, Nungme 63 procenté Ausiangnilo
79 procenté anguvdlugit.
kisitsisitigut takuneKarsinauvoK a-
nånat Ausiangne milugtitsinigssamut
nungmiunit Kasujåinerusimassut ama-
lo nungmiut ausiangmiutdlo Århus-
ime anånaningarnit nikatdlujuinerusi-
mavdlutik.
anånap imua mérårKanut nerissag-
ssatut pingåruteKartorujugssungmat
pissutigssaKarpugut anånat kalåtdlit
pivdluarKusavdlugit — pingårtumik
ausiangmiut, tamatumungalo peKatigi-
titdlugo pissariaKarpoK encaisitsissuti-
gisavdlugo KanoK pingårtigissoK mé-
rårKat taimatut anånamingnit milugti-
taussarnigssåt, tamåname apericutau-
ssut ilagissugssauvåt ilagissarit suju-
nigssame atåinåsagpata.
taimåifumik pingårtuvoK
aperisinauvugut suna pingårutigigå
mérårKat taimatut milugtitaussarnig-
ssåt? uko pivdlugit:
1. anånap imua mérårKanut inussutig-
ssauvoK avdlanik taorserneKarsi-
nåungitsoK. inussutigssat anånap i-
muanitut aKerdlorterdlugit sanånit
taorserneKarsinåungitdlat. anånap i-
muaniput inussutigssat méråncap
pissariaKagai tamarmik åmalo sulia-
ralugit nerissagssianingarnit arror-
tikuminarnerussut. kisalo anånap i-
mua nerssussup l'muanit vitamine-
KarneruvoK, taimalo nerssussup
imua mérårKanut atorneKalersinane
KalarKårtariaKartarame inussutig-
ssai aserorneKartarput. kisalo ner-
ssussup imuata akue vitaminit mé-
rårnap arrortisinåungingajangmagit
imerpatdlagsarKårtariaKartarpoK.
kisitsisitigut ukununa takuneKarsi-
nauvoK anånap imua nerssussup i-
muanut nalenciutdlugo KanoK åssigi-
ngissuteKartigissoK:
<U
>1
■S u
0) ^
wm
M O
ftits
anånap imua .... 700 1,5
nerssussup imua . 680 3,5
<D o Vitaminer
4-» T3 +■»
P V) <D ca w c O
6,5 3,5 200 300 3—6
4,5 3,0 700 180 2
2. méncat arnamingnit milugsimassut
encigsisimaneruput mérKanit milug-
figsuinarsimassunit. méraK arnami-
ne milugtartoK arnaminut atassoru-
jugssussarpoK taimalo anånap mér-
Kavdlo ingmingnut ataKatigissusiat
angeKalune. méncap arnaminit asa-
neKardlune misigisimavdlugo ag-
dliartortarpoK tamånalo méncap a-
nersåkut inunigssånut pingåruteKa-
KaOK.
3. anånap imua méncat nåpautigissar-
tagåinut akiussutigssamik akoKar-
Pok taimalo méncat milugtut nå-
pautinut ungasingnerussarput mi-
lugfigsuinartuningamit.
4. anånap imua mingugtineKarsinåu-
ngilaK taimalo méncat milugtut når-
dlutinik • mångertitsilernernigdlunit
akornusersomeKarsinaunatik.
tåssa avdlatut oKardlune mérKat ar-
namingnit milugtut nåpautinut unga-
singnerujugssuput milugfigsuinartuni-
ngarnit. taimåitumik pissusigssamisér-
tutut tamanit issigineKartariaKartOK
unauvoK mérårKat arnamingnit mi-
lugtineKartamigssåt.
mérårKat milugtut arnait sulivfe-
xarångata
ukiune aggersune niorKutigssiorfit
angnertusarneKartorujugssusåput. må-
namit kigsautigineKartalerérpoK suliv-
figssuaKarfiussune mérårKat milugtut
inigssåinik sanaortomigssaK, tåssame
anånat sulivfigssuame sulivfeKartut
mérKamingnut milugtunut ajoKutåu-
ngitsumik suliamingnik ingerdlataKåi-
narsinaorKuvdlugit.
perKingnigssamik sianigingnigfiup
tungånit ersserKigsarneKarsimavoK a-
nånat sulivfigssuame sulissut mérår-
Kamingnut milugtitsiartortarfigssait
sulivfeKarfinut ungasigpatdlångitsume
sapingisamik inigssineKamigssait, tå-
ssa tamatumuna anånat angerdlarsi-
mavfingmik avatåne sulivfeKartut mé-
rårKamingnut pissusigssartik unioma-
go ingerdlatsinarKuvdlugit. naluneKå-
ngilarme anånat sulivfeKartut mérår-
Kamingnut milugtitsiartortamigssait
pivdlugit nal. akunerata agfåkutåva-
nigdlunit pivfigssaKartitåsagaluaråine
ajornartorsiutit ardlagdlit saneumerta-
rumårmata. neriutigissariaKarpordlu-
me tamatuma tungåtigut sulivfingne
pissortaussut påsingnigdlutik årKig-
ssussinigssamut ilaleriumårtut.
Kanortorme Nungme Ausiangnilo a-
nånat milugtitsinerup tungåtigut Aar-
husime anånanit nikatdlujuineruinar-
niardlik.
Bente Heuch.
\-------------—--------- —
angutåinait
dansk kvindesamfundip ilau-
ssortaminut atuagagssiåne ima-
tut agdlagsimassoK sujumorpar-
put: grønlandsudvalge 1960-imi-
ngånérsoK sule angutåinarnik i-
laussortaKarpoK, arnatdlo peua-
tigigfiata tungånit neriorssorne-
Karnerput, arnanut soKutiginau-
tigdlit oKatdlisigineKalisagpata
KaerKuneKarnigssamik, måna-
mut timitarsingilarput.
-__________________... . r ,
23