Atuagagdliutit - 15.02.1962, Blaðsíða 16

avdlangornerssup aulaterpå
inuiaKatigit sordlagissåt
piorsainerssuan kigdlormut tupautigårput ir akissugssåussuseK ajåparput ir pasingnigtarnerput
avdlångorpoK ir issorissavut igpigiungnaerpavut ir sarfan agssorniarnago Kalalianerane kåvititau-
lerpugut
arajutsisimaneKångilaK kalåtdlit i-
nuiaKatigigtut akornavtine pissutsit
uparuartariaKalersimangmata, nalor-
nissonpalugtumik OKartoKartalerdlune
taimaiginarpat KanoK kinguneKara-
lugtualernersut.
erKarsautit tamåko issertuinaruma-
nagit ivsaK radiukut OKatdlitOKarpoK
isumaliutigssisimagunartumik. OKalo-
Katigingnerme peKatåuput Kåumar-
sainerme pissortaK H. C. Petersen, i-
liniartitsissoK Ulrik Rosing, radiume
autdlakåtitagssanik årKigssuissartoK
Hans Hansen, inatsisinik iliniagartoK
Knud Hertling avisiliortordlo Jørgen
Fleiseher, OKatdlinermik sujulerssui-
ssuvdlune radiup pissortå Frederik
Nielsen.
autdlancausivoK Jørgen Fleiseher,
ilåtigut OKardlune:
— nunavtine pissutsit atautsimut
Kimerdloruvtigik takusavarput ukiut
nutåt erssiutiginångikåt timip pisigut
piorsainerujugssuaK. tamatumale åma
nagsatarisimavå kalåliussugut akor-
navtine erKarsartautsivtigut avdlå-
ngorneK angnertoK.
avdléngorneK tamåna uvgunåinaK
pisimångilaK, autdlarnersimavdlunile
ukiut 100 matuma sujornagut, taima-
ne nunavtine intivfigiuminaitsume
napaniarnerup tamarme tungavigisså
— puisslniarneK — kinguariartulna-
lermat, inuiaKatigiussutsivtine timi-
kut anersåkutdlo nåkåutornerssuar-
mik kinguneicartumik. kalåleK nuna-
mine ingminulnaK isumavdlutigalune
pugtangniarsimassoK tamatumunåkut
danskinut utandnartungorsimavoK,
nåkinartungordlune atissamigutdlo å-
ma takuvsunartungordlune, atugartu-
ssutsip nagsatarissai kavfe tupalo pl-
rigitsorsinaujungnaersimavai, agdlåt
inoKutigit, igdlorujunguame Igai iv-
ssulnarme narKalo maragdlungmik
sungitsume, katåunikoKalutik igdler-
me OKoruterujunguit akornåne unag-
serniaraluartut amiutimik nungutåt
Kilåp kuserneranut naleKutsiusima-
ssartik tuniniartariaKalersimavdlugo
— kavfisiutigalugo.
nåkinåssuseK tamåna kalåtdlip ing-
minut ilisimårineranik piaisimavoK,
erKarsartautslkut avdlånguteicartit-
sivdlune maggutivigsimassumik, kalå-
leK nikanartutut ajukututut ingminut
issigilerdlune — utanunartungordlu-
ne.
ajornartorsiutit pissutåt
nåkinarsinerup tamatuma kingune-
re anigorneKariångitsut piorsainer-
ssuaK nagdliupoK, Jørgen Fleiseher
nangigpoK. nunarput kinguarsimaKi-
ssok tåssångåinaK Danmarkimut naii-
gitlneKalerpoK. inuiait danskit ukior-
pagssuit ingerdlaneråne ilungersut-
dlugit angusimassait akeKångitsumik
pivavut. kinguårit taima agtigissumik
tunlssuteKarfigineKartut tungavigssa-
Kångitdlat danskinut nagdlersuniå-
savdlutik, amerdlanerpagssulme påsi-
simångilåt inoKatigingne nutåliaussu-
ne inuneK KanoK ItoK. krunit milliu-
niligpagssuit atornenarput plssutsinik
sungiusimassanik avdlångortiteriner-
ssuarme. teknike nunavtinut ångupoK
sume tamane sanaortornerssuaKaler-
Pok. danskit sulissartut maungnarput.
kalåtdlit tupigusugdlutik aitsåinardlu-
tik issigåt suliarujugssuaK påserpiå-
ngisartigdlunit. sivitsungitsoK uvdlut
nutåt suniutilerput. ajornartorsiutit
imaiginalivigput.
suliarujugssuarme tamatumane nu-
navta inue issigingnårtuglnarput,
nangminérdlutik KanoK ilioriarsinau-
natik, sungiusimavåme avdlanit sull-
ssuneKarneK. utarKinartungornerup
erKarsartautsivtigut kimitsinera sule
anigorsimångilarput.
piorsainerssuaK ingerdldniardlu-
go avatånit inugpagssuit tikiutut i-
lerKUtdlo nutåt enearsartauserput
sdnerpåt. piorsainerssuaK maling-
nauvfigisinåungisarput peuatauv-
figingisarputdlo kigdlormut tupau-
tigårput Kimarratiginiartutut it-
dlugo, akissugssåussuseK ajatdlu-
go, torKåmavitsungordluta. avdld-
ngomerssåp åma inuiaKatigigtut
sordlagissarput aulaterpå. påsing-
nigtarnerput avdlångorpoK. sujor-
natigut issorissavut igpigiungnaer-
pavut. inuiaKatigigtut inimigissa-
vut sumiginalerpavut. — sarfaK
agssorniarnago Kalalianerane kåvi-
titaulerpugut.
tamatuma kingunera?
nalungeKårput. — ilingne uvavnilo
åma takuslnauvarput.
erKarsartarnerpugutdle pissutsit
taimåituåinåsanersut, inuiaKatigigtut
nakuvdluta ataslnåusaguvta?
aKugtunik ånaissaKarneK
tauva erKartorneKalerpoK igdlume
ningiussut Itåssutdlunit OKausigssa-
Karnerat uvdlumikut KanoK issigine-
KarnersoK, tamånalo pivdlugo H. C.
Petersen OKarpoK:
— imåinguatsiarpoK Itussut ningiu-
ssutdlunit oxausigssaKarnerat ukiune
Kångiutune 20—30-ne agsorujugssuaK
nåkariartorsimassoK, tamånalo plssu-
tigalugo inusugtut peroriartortut su-
jumut aKUgtumingnik ånaissaKarsi-
massutut Itut, ilerKutdlo Inimigissau-
ssut agdlåt kinguariarnerujugssuar-
mik takussagssaKarsimavdlutik. tai-
maingmat nalivtlne pissariaKardlul-
narsoråra ilernup tåussuma kussanar-
tup akornavtine nungutsailiorneKar-
dlunilo ataraineKarnigsså.
Jørgen Fleischerip tamatumane
angnerussumik aperKutaulersimasorå
inusugtuarKat måna angajorKåming-
nit ingminiginagauvatdlålernerat. ar-
dlaleriardlune tusartarsimanerarpå
arnat utoraalaunerussut måna avdlå-
ngornerssuarmik oKalugtut, Kangatsi-
aunerussoK inusugtut unukut kigdli-
lingmik anértarsimangmata, pivfig-
ssaK KångerneKarångat angajorKå-
mingnit aineKartardlutik.
taimåituåinarsimångitsoK Ulrik Ro-
singtp OKautigå. tlkuarpå kalåtdlit a-
kornåne Kangånitdle ilerausimassoK
inusugtuarKat aperssortlniariartut i-
nersimassutut issigilersardlugit, tai-
matutdlo ukiOKalersut angnerussumik
mingnerussumigdlunit angajonrå-
mingnit isumåkérneKartarsimassut. o-
Karpordlo taimane inusugtut månå-
kutut ussernartunut tamalånut såg-
figssaKarpatdlånglnamik kinguner-
dlugtitarsimångikåt. taimåikaluartor-
dle nalivtlne pingårtumik igdloKar-
fingne angnerne malungnarsisimavoK
nivlssat inusugtuarKat angajorKå-
mingnit ingminérneKarpatdlårdlutik
kigdlup tungånut ingerdlalersartut.
agdlåme tusartarpavut unuarssuarmut
angalaortartut, måssa angajorKåt o-
Kartugssauvfiata angnerpårtarjsaga-
luarå inusugtut 14-init 18-inut ukio-
Karnerata nalå.
angajorKåt erKartorumångisåt
atoKatigingnermut tungassut akor-
navtine paKumigineKartarnerat Hans
Hansenip uparuaripå, uvdluvtlne a-
jortut pilersimanerånut tamåna plssu-
taunerardlugo, OKarpordlo angajorKåt
Kitornatik inersimassungulersut ta-
måkunlnga navsuiautlnglpatdlårta-
rait. Itussut såkugssaKaraluarnerarpai
inoKutitik unukut katerisimårtitdlugit
OKaloKatigisavdlugit, kalåtdlisut atu-
agånguamik, kinguågssiutinut tunga-
ssumik sarKumersoKarsimangmat, na-
korsaunerusimassup Prefben Smithip
suliånik. tåunale autdlarKåumut uit-
satigineKatdlatsiaraluardlune soKuti-
ginérusimavoK.
Knud Hertlingiip ersserKigsarpå ki-
nguågssiutinut tungassumik aperKut
angajorKåt Kitornamingnut erKartor-
tångisaisa angnerssarigunaråt. oKar-
Pok sumilunit inflsugtuancat tamåna
pivdlugo mianerssornigssamik anga-
jorKåmingnit OKalugtuneKartarunå-
ngitsut, tamånalo plssutausorå månå-
kut inusugtuarKat nåpautipalåKaler-
sarnerénut åma nivlssat sule isuma-
mlkut inersimångitsut uverssartor-
pagssuångormata. isumaKarnerarpoK
angajorKåt OKalugkumånglnerata ta-
måna angnermik kingunerisimagå.
tamatumuna Hertling, Frederik
Nielsenip taperserpå OKardlune Kanga
inerterineK nåmagsimagaluartoK, må-
nale taimåikungnaertoK åma nav-
suiaissoKartariaKalerdlune, taimalo a-
ngajorKåt Kitornamingnut pissugssau-
nerat avdlångordlune.
kristumiussuseK tungaviussoK
angajorKåt pissugssauvfingmingnik
susupagingnilersimanerat H. C. Peter-
senip uparuarpå OKardlune:
KangaunerussoK angajorKåt pi-
ngårtitånguatsiarpåt ilerKorigsår-
nigssåkut mérKamingnut tungavig-
ssalersuineK, månale imailineru-
nguatsiardlune angajorKåt ilarpag-
ssuisa perorsaineK angnerussumik
atuarjingnut tuniuniaråt, ajungit-
sunik ajortunigdlo inup issiging-
nigtameranut tungas sutigut. tai-
maingmat imiaica mencat inunerme
tungavigssamik najangnarnerussu-
mik pigssarsisitalerpait. inuiaKati-
gigtut akornavtine atuartitaune k
Kanordlunit pitsdngorsarneKartigi-
sagaluarpat imdisoråra angajorKåt
tdssaussut ilerKorigsårnikut ugpe-
rissdkutdlo inunerme tungavigssa-
mik mérKamingnut tunissiniartug-
ssat. tamåna KimarratigineK ajor-
narunarpoK, taimdingikångat inui-
aKatigit nåkariartulersarmata.
erKarsartauserput tamatumuna av-
dlångorsimassoK Jørgen Fleischerip
tlkuarpå. taivå ukiut 30 matuma su-
jornagut uverssartut kångunartutut
agssuarnartutdlo isisgineKartartut.
uvdlumikutdle taimåingilaK, agdlåt
ånångortut ilaisa paningmik uver-
ssarnerat nuånårutiginartalerdlugo. i-
lerKorigsårnigssap tungåtigut nukig-
dlåriartorsimanermut pissutausorine-
rarpå kristumiussutsip kalåtdlit inu-
neråne tungavigineKarsimassup soku-
tiginérukiartornera.
igdlume tujormisineKarneK
Frederik Nielsenip tlkuarpå ilagi-
ssaringnerup måna ajOKUtigilerå ig-
dlume angerdlarsimavfingméKatigig-
kungnaerneK.
H. C. Petersen tapersivoK OKardlune
taimåitOKarmat miserratigineKarsl-
nåungitsoK, inusugtut OKaloKatigalu-
git påsinartanmat kigsautigissarsima-
galuaråt angerdlarsimavfingmingne
unukut erKigsisimanigssartik. taimåi-
tordle silamut KimåssariaKartarsimå-
put, pingårtumik imigagssaK pissuti-
galugo igdlumingne isersimanigssartik
tujormigissarsimagamlko. avKusiner-
me nuånerdluinéngitsunik nåpitaKar-
tarput, iklngutimingnit sunerner-
dlungneKardlutik tarfinermut ilerKU-
palånutdlo kalingneKartardlutik. ta-
måna ilangårKutaulersimavoK akor-
navtine uverssagkat amerdlavatdlå-
lernerånut. åssersutitut taivå ukior-
tåp autdlartinerane sapåtit akunerine
sujugdlerne mardlungne igdloKarfit
angnerit ilåne Kulinik inungortoKarsi-
massoK, tåukunånga atauseK kisime
uverssagaunane!
inatsisinit kimigtuneK
tauva tiklneKarpoK månåkut inoKa-
tigit akornåne åma angnertumik ma-
lungniusimassoK, pingårtumik mencat
tiguvsukarpatdlålernerat. Frederik
Nielsen OKarpoK nalungikine Kanga
nunarKatigitdlunit tamarmik ajuat-
dlautigissaråt tigdlingneK pivdlugo
erKartussaussoKarsimagångat.
Hans Hansenip tlkuarpå mencat ti-
guvsukartut tåssaunerussartut anga-
jorKåmingnit sumiginagaussut. anga-
jorKåt atuarfitdlo suleKatigingnerat
erKaivå OKardlune KangaunerussoK
mencat atuarfingme taimailiortut a-
tuaKataussut issigititdlugit kångu-
sugtineKartartut, Kularalugule månå-
kut taimailiortOKartarnera.
Ulrik Rosing akivoK plssutigssaKå-
ngitsoK atuarfik pissutisavdlugo, atu-
arfik avdlatutdle tigdlingnerup pl-
ngitsortlneKarnigssånut tamaviårdlu-
ne suliniarmat.
tigdlingnigssamut angajorKåt Kitor-
namingnut inerterissarnerat Knud
Hertlingip naménginerarpå nalunaer-
dlunile angajorKåt perorsainiarnerat
åma Kitornat tusångitsussårtariaKå-
nglkåt. inatsisiliornerup tungåtigut o-
Kipatdlåmik årKigssussineK Jørgen
Fleischerip uparuarmago Hertling
navsuiaivoK inusugtuarKat tigdligsi-
massut pitsaunerussumik ikiorneKar-
nigssåt silarssuarme tamarme OKat-
dlisigineKartOK angnertumigdlo pit-
dlagaussut sujunigssame ajoKutigl-
narsinaugåt.
tigdligtarnerup inusugtuancane i-
nersimassunilo issigissariaKarnera H.
C. Petersenip åssiginginerarpå, inat-
sisit aulajangigait inersimassunut tu-
ngatltariaKarnerussut unerdlugit mér-
Kanile inusugtuarKanilo angajorKåt o-
KausigssaKarnerat inatsisinit kimigtu-
neruvdlune.
Åbenhjertig rundbordssamtale
om store grønlandske problemer
(Fortsat fra forsiden)
ligt i gamle dage, men nu skulle der
vejledning til.
STOLTE BEDSTEMODRE
H. C. Petersen mente, at mange for-
ældre i dag er tilbøjelige til at skubbe
deres ansvar i moralske anliggender
fra sig og overlade det til skolen. Af
den grund får de unge i vore dage et
mere spinkelt grundlag end tidligere
i moralske spørgsmål. Det påhviler
skolen at give børnene kundskaber.
Men det er forældrenes pligt at give
børnene et fast ståsted i livet. Det kan
man ikke løbe fra. Uden dette går det
ned ad bakke med et samfund.
Jørgen Fleiseher påpegede mentali-
tetsændringen på dette område. Han
sagde, at man i Grønland tidligere an-
så det for en stor synd, når nogen fik
et barn uden for ægteskab. Sådan er
det ikke mere. Der er endog adskillige
bedstemodre, som ligefrem er stolte
over, at datteren får et bam uden for
ægteskab. Han mente, at årsagen til
det moralske fordærv måtte søges i,
at grønlænderne ikke længere respek-
terede kristendommen, som havde væ-
ret et fast ståsted i alle livets forhold
heroppe gennem mere end 200 år.
INGEN HJEMLIG HYGGE
Frederik Nielsen fremhævede, at
det er gået tilbage med familielivet. I
dag kender man ikke mere til hjem-
lig hygge.
H. C. Petersen sagde, at man får et
klart indtryk heraf, når man taler
med de unge. Mange af dem ønsker
at have et sted, hvor de kan være i
fred om aftenen. Imidlertid er de unge
nødsaget til af flygte ud på silamutten,
fordi de ikke kan være i fred for for-
ældrene, som drikker og som ødelæg-
ger den hjemlige hygge. De unge
kommer derved i dårligt selskab. Det
er hovedårsagen til, at der i dag fødes
så mange børn uden for ægteskab. De
uægteskabelige børns antal stiger i
dag foruroligende. De første to uger
i det nye år fødtes i en af de store byer
ti børn. Kun eet af dem var født i
ægteskab.
DE MANGE RAPSERIER
Så gik man over til at tale om rap-
seriet, som er blevet ganske alminde-
ligt blandt børn og de unge. Frederik
Nielsen sagde, at alle byfæller i ældre
tid blev kede af det, når nogen blev
dømt for tyveri.
Hans Hansen sagde, at børn som
rapser, som regel er dem, forældrene
ikke holder øje med. Han nævnte sko-
lens og forældrenes samarbejde og
sagde, at det var en god skik i hans
skoletid, at skolebørn, som rapsede,
blev sat i skammekrogen i alle kam-
meraternes syn.. Men han tvivlede på,
at man i dag praktiserer denne gode
fremgangsmåde.
Ulrik Rosing sagde, at der ikke var
grund til at pege fingre ad skolen.
Skolen arbejder i dag lige så ihærdigt
som før for at undgå rapserier.
Knud Hertling mente, at forældrene
ikke gjorde nok for at holde børnene
fra at tage andres ting. Han sagde, at
der måtte samarbejde til mellem børn
og forældre. Det kan ikke nytte noget,
at børnene overhører forældrenes
formaninger.
Jørgen Fleiseher påpegede den milde
lovgivning. Knud Herling forklarede,
at formålet med den var at gøre de
unge lovovertrædere til gode sam-
fundsborgere. En streng dom kan
sommetider virke modsat det tilsig-
tede.
H. C. Petersen sagde til slut, at for-
ældrenes autoritet over for børnene
er den vigtigste i dette tilfælde. Det er
forældrenes pligt at vise børnene,
hvordan man undgår at blive lovover-
træder.
PARIS PÅ OPRØRETS RAND. — Demonstranter
overfalder med sten en parisisk politibil, hvis
chauffør søger at beskytte sine øjne med ar-
men. Da demonstranterne ville trække ham ud
af vognen, frak han sin revolver frem og fyrede.
Parisime pikigtilsfngerssåssut. — Parisime politif
biliat akerdliussufsimik fakutifsissut såssukåt
ujarKanik mifdlordlugo, bilip ingerdlatitsissua
uloriarsimavdlune. akerdliussufsimik fakutifsissut
bilimit anisfnialerméne ingerdlafitsissup igdlui-
narssune amuvå igitdlunilo.
16