Atuagagdliutit - 12.04.1962, Blaðsíða 3

Dr. phil. udi vandhuller
De mange i Grønland, der kender
Ulrik Røen, og hvem gør forresten
ikke det? ved, at når han kommer i
nærheden af en vandpyt eller et vand-
hul, så er han lige ved at hoppe i det.
Disse vandhuller i Grønland har nu
gjort ham til dr. phil. I alt har han
haft 4 millioner dyr mellem hænderne,
oftest et par tusind stykker ad gangen,
men han har dog ikke været i fare
for at forløfte sig. Hans undersøgelser
har altid drejet sig om de mindste
ferskvandsdyr fra småkrebs og daf-
nier til vandlopper og muslingekrebs.
Ulrik Røen indsamlede dyrene, me-
dens han ledede Arktisk Station i
1954—57, medens han tog del i en eks-
pedition til Scoresbysund, året efter
til Upernavik og Thule, og i 207 fersk-
vande spredt over hele Grønland har
han samlet et halvt hundrede forskel-
lige slags småkrebs. Ved dt kigge på
deres udbredelse har han blandt andet
fundet ud af, at nogle af dem er kom-
Nordenvind
marts 1962.
Kulden har i nat marmoreret havnen
med flager af gennemskuelig nyis,
et puslespil for viderekomne,
hvor ingen brik synes at mangle.
Mellem de ordinære flade brikker,
hvis tunge grå kun ubehjælpsomt
reflekterer solen,
er der store blændende kager
inde fra fjorden
med rynket sne, måger og affald,
marts måneds vagabonderende
miniaturekontinenter.
Længere ude det levende hav
sortere og hvidere,
rusket af en begyndende norden,
hvis farlige blå bændel
allerede kanter horisonten.
Fiskerbådene er sprøjtende på vej ind
fra havkattestederne i utide,
tyve fods toogtyve fods og tredive.
Trænede i tålmod fortøjer mændene
deres skuder,
pusler lidt med tovværk og dunke,
før de plasker ind i sejldugsjollen.
Der ligger byen
skærmet af Pattefjeldet for norden-
vinden.
Fiskerne slentrer for tidsfordriv i
butikken.
Først nogle timer senere
glider dønnet ind i havnen,
rørende marmorpuslespillet,
så det afmægtigt hvislende
kommer i uorden
og forgår.
Men martssolen skinner skadefro
på et stormskærmet Sukkertoppen,
eksploderer i alt hvad der er hvidt
og leger forår.
Hedebo.
met flyvende som kolonisatorer til
Grønland. En hel gruppe optræder
nemlig med Thuleområdet som cen-
trum, hvorfra de har bredt sig mod
syd og mod øst. Forklaringen må væ-
re, at fugle er kommet flyvende med
dem fra Nordamerika efter Grøn-
lands nedisning, der sluttede for 3—
4000 år siden. Svømme- og vadefugle
har tæer med en skælbeklædning,
hvori krebsdyrs æg eller såkaldte hvi-
lestadier kan tænkes at hænge fast,
når fuglene tager på langfart. En an-
den mindre gruppe, der findes udbredt
over hele Grønland, synes at have
overlevet nedisningen i sin tid.
Røens undersøgelser er blevet en
400 siders afhandling, der hedder:
r..........................—''
Børnebidraget er
dyrtidsreguleret
I overensstemmelse med lands-
rådets forslag er der ved en be-
kendtgørelse af 27. marts i år
fastsat nye regler for normal-
bidrag til børn født udenfor
ægteskab. Normalbidraget fast-
sættes fra 1. april 1962 til 300
kr. årligt gældende ved et or-
dinært grønlandsk pristal på
100. Beløbet reguleres hvert år
pr. 1. april i forhold til det pr.
1. januar samme år offentlig-
gjorte ordinære grønlandske
pristal, og da pristallet for ja-
nuar i år er 177 udgør normal-
bidraget således 531 kr. årligt.
Hvis barnet opholder sig på et
sted, hvor leveomkostningerne
er væsentligt lavere end i by-
erne, kan bidraget efter kreds-
dommerens bestemmelse fast-
sættes indtil 25 procent lavere
end normalbidraget.
------------------------------J
ALLE SYDENS MANGE
DEJLIGE FRUGTER
er samlet hos Chr. P. Hansen’s
Eftf. i København - Det kulinariske
Stormagasin på Købmagergade 55,
der har samlet et udvalg uden si-
destykke i Europa af spændende
delikatesser fra hele verden.
Der er de fine, lyse Loquats, der er
passionsfrugten og den særprægede
kinesiske kærlighedsfrugt Lychee,
og der er pikante Komquats, røde
Guavas og de lækreste hvide ja-
panske ferskner for blot at nævne
nogle få.
Alle delikatesser, også alverdens
supper, færdige til brug på dåse,
kødkonserves og færdige eksotiske
retter samt alt tilbehør og krydde-
rier til indonesisk Rijsttafel, for-
sendes gerne til Grønland, en gros
og detail. Skriv til Chr. P. Han-
sens Eftf. efter forslag, opskrifter
og tilbud.
„Studier over fersk-vands-entomo-
stracer på Grønland II“. Det romerske
tal II er med i titlen som en art pro-
test, nemlig imod at så mange doktor-
afhandlinger titelmæssigt angives at
være førstebindet i afhandlingsserien,
der siden hen som regel aldrig føres
videre.
Navnlig navne - ukupunyoK
Handelsoverassistent Ejnar Nielsen,
Arsuk, havde 1. april 25 års jubi-
læum.
handelsoverassistent Ejnar Nielsen,
Arsuk, aprilip 1-iåne 25-ngortorsiui-
VOK.
Handelsbetjent Lorentz Sørensen,
Arsuk, fejrede 25 års jubilæum hos
KGH 1. april.
handelsbetjent Lorentz Sørensen,
Arsuk, handelime atorfeKarnermine
25-ngortorsiorpoK aprilip 1-iåne.
Tømrer Karl Poulsen, Sydprøven,
havde 25 års jubilæum den 1. april.
sanassoK Karl Poulsen, Agdluitsup-
på, ukiunik 25-ngortorsiorpoK aprilip
1-iåne.
Tømrer David,Rosing, Sukkertop-
nu tåmik portugaK
pugssiaK atauseK titorfingmut
kuliukugkit aitsåt tåssa najorKagag-
ssaK. Vitamon akuliuneKarsinauvoK
supamut, miserKamut igssortitamut-
dlo. sordlo åssersdtigalugo pulvit
aulisagkanut neKinutdlo sujatag-
ssanut raspertagssåinut akuliune-
Karsfnåuput — imalQnlt suaussat
KaKortut pølsitdlflnit Kajugssånut —
mamaKUtauvdluatdlåraut.
pen, havde 40 års jubilæum den 1.
april. Rosing begyndte i sin tid hos
KGH, men er nu ansat hos GTO.
sanassoK David Rosing, ManitsoK,
ukiunik 40-ngortorsiorpoK aprilip
autdlarKautåne. Rosing handelime sa-
nassusimavoK månåkutdle GTO-mit-
dlune.
Maskinmontør Svend Olsen, Hol-
steinsborg, havde 25 års jubilæum d.
1. april. Han var maskinmester på
„H. J. Rink“ under besøget til Cana-
da-eskimoerne.
umiarssualiorfingme maskinanik
ikussuissartoK Svend Olsen, Sisimiut,
25-ngortorsiuivoK 1. april, nagguvena-
tinut tikerårtoKarmat „H. J. Rink“-
ime maskinalerissusimavoK.
Formand på skibsværftet i Hol-
steinsborg, Holger Lennert, fejrede 25
års jubilæum 1. april.
umiarssualiorfingme formande Hol-
ger Lennert, Sisimiut, aprilip autdlar-
Kautåne 25-ngortorsiuivoK.
Husmoderforeningen i Holsteins-
borg holdt 10 års fødselsdag og ind-
vielsesfest af foreningens nye hus den
29. marts.
Sisimiune ningiut peKatigit ukiunik
Kulingortorsiorput igdlutårtigdlo ator-
Kårtitdlugo martsip 29-åne.
■ ■ ba: L' r: ICA ■
] FOR. 1 SIKRING
Balficame siidlimasfneK
Svendborg
A. E. SØRENSEN
REDERI
...friskhed - renhed
... De mærker det straks -
på MACS rene,
forfriskende smag
... De ser det straks -
på det rene,
friske MACS smil!
gør gule tænder hvide
►
På dørmåtten
Af J. Bech Nygaard
Den, der ønsker at få en fornemmel-
se af, hvad der sker i og med et land
og en befolkning, han kun teoretisk
og måske i beskedent omfang kender
noget til, vil i mange tilfælde kunne
hente gavnlige oplysninger gennem
undersøgelse af landets radioprogram-
mer. Her afspejles (eller bør afspej-
les!) landets sociale, politiske, økono-
miske og andre problemer, medmin-
dre man da befinder sig i en dikta-
turstat. Her vil man tid efter anden
kunne føle befolkningens pulsslag —
fællesnævneren for de brydninger og
synspunkter, der mand og mand
imellem har subjektivt fortegn.
Jeg har gennempløjet Grønlands
Radio’s programmer for seks uger. I
tre uger har jeg — af og til gennem
tolk — i videst muligt omfang fulgt
udsendelserne. Og nu har jeg følelsen
af, at landsdelens radio på afgørende
områder svigter.
Lad det dog være sagt straks:
Jeg er gæst i en landsdel, der er ny
og ukendt for mig!
Jeg skal lære, ikke belære!
Jeg har ikke medbragt noget hjem-
medansk alenmål!
Men når dette er sagt, kan jeg vel
uden at blive misforstået føje til, at
jeg i Grønlands Radio havde håbet at
høre den klare, grønlandske stemme,
som efter min mening alt for sjæl-
dent lyder i Danmarks Radio eller
finder plads i danske dagblade.
Jeg har savnet og savner den grøn-
landske stemme. Hvor skulle den lyde
om ikke her?
Thi med de brydninger og proble-
mer, der gror af det grønlandske sam-
funds tekniske udvikling alene, og
med de ændringer i livsrytmen som
allerede gælder mange og vil komme
til at gælde hver eneste grønlænder
i løbet af forholdsvis få år, burde
Grønlands Radio være den taler- og
lærestol, der under de givne vilkår
både formår at binde det grønlandske
og det danske folk sammen i varmt
fællesskab og give åben og objektiv
oplysning om det, der trænger på.
Et grønlandsk ægtepar, hvis børn
skal begynde skolegangen, sagde for
kort tid siden til mig, at de havde
overvejet at flytte, thi „de børn, der
ønsker en fremtid i Grønland, må
kunne tale og skrive dansk!" Den
samme mening udtrykte en kvindelig
lærer, der ud fra begrænset dansk-
kunnen daglig slås med danskunder-
visningen af en halv snes børn. Uden
at sige for meget tør det vel være en
kendsgerning, at danskundervisningen
mange steder vegeterer, for ikke åt
sige visner. Når dette er tilfældet,
burde Grønlands Radio forlængst ha-
ve forsøgt at løse denne opgave, som
af kendte årsager ikke kan løses ad
normal vej. Jeg er vidende om, at man
andre steder i verden, hvor denne un-
dervisningsform er forsøgt, ikke har
haft særlig strålende resultater. Men
denne kendsgerning kan jo kun ani-
mere til at forsøge nye undervis-
ningsmetoder.
Jeg har savnet den grønlandske
kvindes stemme. Hvad har den grøn-
landske kvinde at sige sine medsø-
stre om dagen i dag og (måske) dagen
i morgen? Gennem seks ugers pro-
grammer har den grønlandske kvinde
kun i få tilfælde været ved eller vil
komme til mikrofonen. Og hendes ud-
talelser har mest været vendt mod da-
gen i går — mod det længst gennem-
levede.
Jeg mener at vide, at visse sociale
problemer er og fremover ikke blot
vil være yderst påtrængende, men og-
så i forhold til landsdelens befolkning,
af usædvanlig størrelsesorden. De
uægteskabelige børns forsørgelse og
opdragelse er et af disse problemer.
Deres mødres forhold et andet. I sam-
me forbindelse trænger en åben stil-
lingtagen til nødvendigheden af sek-
sualhygiejnen sig på. Muligvis også
seksualoplysning gennem radioen.
Jeg har, ganske vist gennem tolk,
talt med en grønlandsk dame, der ud-
talte sig helt åbent og kvindeligt klogt
om disse problemer. Jeg nægter at tro,
at der ikke skulle være flere kvinder
som hun. Jeg tror, at disse kvinder
føler et ansvar for deres medsøstre.
Hvis gamle fordomme hindrer disse
kvinder i at udtale sig, må man gen-
nem radioen prøve at bryde disse for-
domme og sørge for, at den grønland-
ske kvindes stemme bliver hørt.
Så vidt mig bekendt er en social-
lovgivning for Grønland under ud-
arbejdelse. I Danmark er denne lov-
givning i stadig vækst. Men skønt det
i overvejende grad er mænd, der ud-
former og vedtager disse love, er det
oftest kvinder, der i skrift og tale
ikke blot skaber grobund for dem
men i praksis administrerer dem.
Uden de danske kvinders indflydelse
ville disse love være kluntede og usmi-
dige. Uden de grønlandske kvinders
indflydelse på de kommende love vil
varm og forstående menneskelighed
ikke i lovene få den plads, der er nød-
vendig.
En danskuddannet grønlænder
sagde engang til mig, at han og hans
kone lever i en slags isolation i den
grønlandske by, hvor de bor. Han
mente, at dette dels skyldtes, at hans
uddannelse har skabt afstand_mellem
ham og de ikke-uddannede, dels at
hverken han eller hans kone er født
og opvoksede i den by, hvor han har
sit arbejde, og derfor ikke accepteres.
Hvis dette er tilfældet, hvorfor drøf-
tes det så ikke for åbent tæppe? Kan
der tales om „godthåberi", som man
tid efter anden i Danmark taler om
„københavneri"?
Med skib efter skib vender unge
grønlandske kvinder og mænd tilbage
til Grønland efter uddannelse i Dan-
mark. Har de ikke noget at fortælle,
har de ikke noget nyt at sige? Har de
forandret sig, eller har Grønland?
Hvilke forhåbninger har de til Grøn-
lands fremtid?
Og hvad mener f. eks. den ungdom,
som her i Godthåb er under uddan-
nelse? Disse unge kommer fra alle eg-
ne af landsdelen. Jeg kvier mig ved
at tro, at der ikke i dem — som i al
anden ungdom — er oprør og mod til
at snakke fra leveren. På grønlandsk!
Hellere ni dumme og een klog udta-
lelse fra dem end „Piger elsker dren-
ge" uden kommentarer af nogen art.
Grønlands Radio har ansvar for og
pligt til at sørge for, at et bredt ud-
snit af landsdelens befolkning ikke
blot åbent drøfter udviklingen, men
også kommenterer den og gennem de-
res synspunkter påvirker den. Vil in-
gen i første omgang frivilligt komme
til mikrofonen, må Grønlands Radio
få en hel del ud af en slags radio-
brevkasse.
Aflytningsprocenten i Grønland er
meget stor. Samtidig har medarbej-
derne ved Grønlands Radio stort set
helt frie hænder til at arbejde, som de
vil. Disse fakta burde animere og gøre
Grønlands Radio til andet og mere
end blot og bar radio.
Jeg har hørt meget, alt for meget,
om de „særlige grønlandske proble-
mer". Men min far sagde til mig, at
ethvert problem begynder som en lille
vanskelighed og først bliver stort og
tyngende, hvis man ikke tager fat og
taler åbent ud.
Her mener jeg at have konstateret,
at et problem ligesom forstenes, hvis
man ignorerer det!
Jeg står endnu på dørmåtten uden
for det grønlandske hus. Jeg har lyt-
tet til Grønlands Radio i nogen tid, og
muligvis har jeg ikke forstået.
Det er årsagen til, at jeg spørger.
J. Bech Nygaard.
3