Atuagagdliutit - 12.04.1962, Blaðsíða 4

Det næste tiår medfører en
voldsom stigning i trafikken
Prognose viser, at atlanttrafiken til
Grønland i 1970 omfatter 8 millioner
kubikfod gods mod nu 3,7 millioner og
13.000 passagerer mod 10.000 i 1961.
Den interne trafik i Grønland vil stige
til 36.000 rejsende om året.
Konklusionerne heraf må blive skibe til
atlantgodset, fly til atlantpassagererne
og fly plus skibe i Grønland
Den kongelige grønlandske Handel
har som led i sine egne overvejelser
og fremtidige dispositioner vedrøren-
de trafikspørgsmål i Grønland og
som led i de overvejelser om det
samme spørgsmål, der foregår i
Grønlandsudvalget, udarbejdet en re-
degørelse om de sidste 10 års udvik-
ling i trafikken og udarbejdet en
prognose for udviklingen i de kom-
mende 10 år. Hvis prognosen holder
stik, og det er der al mulig grund til
at formode, vil der ske en ganske
kolossal trafikmæssig udvikling i det
tiår, vi er inde i.
For godstransportens vedkommende
transporteredes der til Vestkysten i
1950 ca. 2 millioner kubikfod styk-
gods, godt 9000 tons kul og knapt
10.000 tons salt. Fra 1950 til 1955 var
stykgodsudsendelser stærkt svingende
med minimum i 1951 på knapt 1,9
millioner kubikfod og med maksimum
virksomhed og dels den stigende real-
indkomst i Grønland. I 1961 er gods-
mængden til Vestkysten vokset til 3,9
millioner kubikfod, hvilket praktisk
talt er en fordobling siden 1950. Salt-
og kultransporterne er ikke steget til-
svarende. Tilførslen af salt er nær-
mest gået ned, og kul er i den på-
gældende periode i voksende mængde
blevet tilført fra K’utdligssat. Stignin-
gen i kulforbruget er således overvej-
ende dækket med grønlandske kul.
Hvis man ser på prognosen for
den videre udvikling, forventer
man, at den samlede stykgodsud-
sendelse i 1970 bliver på knapt 8
millioner kubikfod, hvilket er godt
og vel en fordobling i den samlede
stykgodsmængde i 1960, som lå på
3,7 millioner.
Også passagertrafikken ventes
at vokse ganske formidabelt efter
grønlandske forhold. I 1950 var det
Grønlandsfarfens
gamle flagskib,
som nu ender sine
dage som kysf-
skib i Sydgrønland
nunavtinukartautii
angnerssarisimassåt
„Disko" uvdlug-
ssane naggafårdlu-
ne Kujatane siner-
ssortautaussugssaK
i 1953 på ca. 2,6 millioner. I 1956 steg
stykgodsudsendelsen til ca. 2,6 millio-
ner, og dette niveau blev holdt til
1958. Herefter har der været en be-
tydelig stigning, som hovedsagelig
skyldes dels den forøgede anlægs-
samlede antal rejsende til og fra
Danmark 2.900, i 1961 var tallet
oppe på 9.900, altså tredoblet, og i
1970 regner man med at skulle be-
fordre 12—13.000 passagerer. Der-
til kommer, at man i 1970 venter,
PETERSEN, MØLLER & HOPPE
EDSVORNE SKIBSMÆGLERE
Etableret 1797
Indehavere: P. Fabricius & J. Lemkow
Bredgade 34, København K.
Befragtning . Klarering angatdlassineK pajugtuinerdlo
Generalagenter for Hamburg - Amerika Linie
inuit silatflt tamarmik ikuatdlagtornigssamut
sitdlimasertisimassariaKarput. ikuatdlagtor-
nigssamut sitdlimaserterérsimaguvit nåmag-
tumik sitdlimasertisimanersutit misigssornia-
ruk.
kæmnere tamatuminga oicaloKatiguk!
KGL. BRAND
KØBENHAVN
Forsikring i Grønland siden 1882
Kalåtdlit-nun3ne 1882-lmtt sifdlimastssartOK
Det sidste af KGH s atlantskibe „UmanaK" handelip imarpikorfautaisa kingugdlersåt „UmanaK"
at der vil være en samlet intern
passagertrafik i Grønland på ca.
36.000 passagerer om året. I 1950
udgjorde den interne trafik cirka
1.000 passagerer, i 1961 var den
vokset til 7.800.
FLERE OG STØRRE SKIBE
For godstransporternes vedkommen-
de viser prognosen, at der vil blive
brug for endnu flere skibe end hidtil
i atlanttrafikken, og udviklingen de
sidste 10 år . viser da også, at der an-
vendes større skibstyper nu end ved
tiårets begyndelse. Det anses for
sandsynligt, at denne udvikling vil
fortsætte, dog begrænset af de mulig-
heder, som flertallet af de grønlandske
havne byder for anløb af større sk’be.
Det må antages, hedder det videre i
KGH’s redegørelse, at en besejlings-
hyppighed med mindst et månedligt
anløb pr. by i de perioder, hvor besej-
ling er mulig, er af væsentlig betyd-
ning for tilførsel af friske konsumva-
rer. Det må derfor være naturligt
fortsat at bevare og udbygge dette
princip i det omfang, det er forene-
ligt med sund økonomi. Hvis en un-
dersøgelse af godstrafikken til Grøn-
land i videste forstand — godstrans-
port, havne- og pakhusfunktion samt
godsfordeling i Grønland — fører til
det resultat, at det ved en nærmere
fastsat størrelsesorden af godsmæng-
derne eller af visse arter af gods vil
være økonomisk hensigtsmæssigt at
oprette transitlagre f. eks. i Egedes-
minde og Godthåb, vil dette sandsyn-
ligvis medføre en ændring af skibs-
størrelserne i atlanttrafikken henimod
endnu større enheder samt en bety-
delig vækst i den interne godsforde-
ling, og dermed måske et brud på
princippet om de enkelte byers regel-
mæssige besejling med atlantskibe.
Befordring af frysegods til og fra
Grønland er med undtagelse af fryse-
last til Amerika stort set hidtil blevet
udført af stykgodsskibene. De fleste
er gennem årene blevet udstyret med
fryserum i det omfang, transportbe-
hov har gjort sig gældende. I takt med
industrianlæggenes færdiggørelse vil
produktionen af frosne fiskeprodukter
blive væsentligt forøget. De transport-
behov, der affødes heraf, vil sandsyn-
ligvis indebære, at den hidtil anvendte
befordringsform ikke kan bibeholdes.
Besejlingen med deciderede fryse-
skibe mellem Grønland og europæiske
havne i lighed med den ved befordring
af fryselast til USA fulgte praksis,
må derfor ventes etableret, eventuelt
i samarbejde med private virksomhe-
der, der har tilsvarende produktion i
Grønland.
PASSAGERSKIBE UDEN GODS
Godstrafikken mellem byerne langs
Grønlands vestkyst er hidtil stort set
blevet udført af kystskibene. Den
kombinerede opgave med transport af
gods og passagerer har hidtil medført
forholdsvis utilfredsstillende forhold
for passagerbefordring, idet skibene
under de givne forhold ofte blev udsat
for forsinkelser. På baggrund af det
stigende antal passagerer og de sti-
gende mængder gods må det anses for
bedst fremover at adskille disse to
transportgrene, således at passagerbe-
fordringen foregår med passagerskibe,
der drives efter en bestemt fartplan
med ankomst til og fra de forskellige
byer på bestemte dage hele sæsonen
igennem, mens godset befordres med
mindre fartøjer, i så fald parketfart.
Denne parketfart må af hensyn til
handelsstedernes og privates disposi-
tioner selvfølgelig også tilrettelægges
efter en bestemt plan, men dog med
større margin end passagerskibene.
IKKE FLERE SKIBE TIL
ATLANTTRAFIKKEN
Prognoserne for den fremtidige pas-
sagertrafik mellem Grønland og Dan-
mark viser, at langt den væsentligste
og en stadigt voksende del af denne
trafik afvikles med fly. Denne udvik-
ling skyldes først og fremmest, at fly-
befordring er hurtig og mest økono-
misk, men tillige at der ikke eksiste-
rer tilstrækkelig egnet skibstonnage
til at dække det stigende passagerbe-
hov, der er afgivet efter „Hans Hed-
tofts forlis, og man udleder deraf, at
det ikke i fremtiden vil kunne betale
sig f. eks. at bygge et passagerskib til
250 passagerer til grønlandstrafikken.
Det viser sig nemlig, at hver
passager med et sådant fartøj vil
komme til at koste mellem 2.000 og
2.500 kroner for en enkelt rejse
mod cirka 1.450 kroner pr. passa-
ger via Sdr. Strømfjord og videre
med den lokale lufttrafik til f. eks.
Godthåb. Dertil kommer, at hvis
passagertrafikken mellem Grøn-
land og Danmark skulle afvikles
med skibe, skulle der alene til
dækning af det nuværende passa-
gerbehov bruges 3—4 passagerski-
be af den nævnte størrelse. Ledige
skibe til dette formål findes slet
ikke, og anskaffelsen ville med-
føre en investering på over 100
millioner kroner.
Alene ud fra et rent økonomisk
synspunkt er det altså billigere at
flyve end at sejle mellem Grønland
E1/7A^f7(/DE fra Grønland til Troperne
... Kalåtdlit nunånit nunanut kiangnerpånut
Evinrude er resultatet af 53
års teknisk erfaring: startsik-
ker under alle vejr- og tem-
peraturforhold, vandtæt ind-
kapsling og lydløs gang.
Den ideelle motor til jagt, fi-
skeri og transport.
3—572—10—18—28—40—75 hk.
Evinrude ukiune 53-ine teknikikut misiligtagkat
avKutigalugit sanauvoK: sila silåinardlo KanoK
ikaluarpata nåme autdlångitsorpoK, sivtertortug-
ssåungitsoK perpaluisagtoK.
autdlainiåsagåine, aulisåsagåine agssartusagåini-
lunit motorigssaK pitsak.
3—5>/2—10—18—28—40—75 hk.
3 hk, 2 cyl. kun kr. 1.065,—
3 hk, mardlungnik cylinderilik 1.065 kroninanarpoK
Skriv efter brochure
agdlagartainik åssinginigdlo piniarniarit

Specialfirmaet i bådmotorer gennem 50 år
ukiune 50-ine umiatsiat motorinik ingmikut niorKuteKarérsimassoK
JOHS. THORNAM
INDUSTRIHUSET — KALVEBOD BRYGGE 20 -
Telegramadresse: „Thornam"
KØBENHAVN V.
«fei
rife
4