Atuagagdliutit - 12.04.1962, Blaðsíða 5

og Danmark, og dertil kommer betyd-
ningen af den hurtige forbindelse, der
med tilsluttet intern flytransport er
skabt mellem København og de vig-
tigste byer i Grønland både for passa-
gerer og post, må det være hensigts-
mæssigt at afvikle fremtidig passa-
gertransport mellem Grønland og
Danmark udelukkende med flyvema-
skine, efterhånden som de nuværende
passagerskibe går ud af drift, konklu-
derer KGH.
ENORMT PASSAGERBEHOV
Flyvebefordring over Atlanten med-
fører imidlertid, at en væsentlig del
af den interne trafik også må udføres
med fly, idet afviklingen af trafikken
til og fra flyvepladserne på grund af
naturforholdene ikke kan gennemfø-
res regelmæssigt med skib. I den in-
terne passagertrafik bliver det ikke
som i atlantfarten et spørgsmål om et
enten/eller, men om et både/og med
hensyn til benyttelsen af fly eller skib
til trafikkens afvikling.
De praktiske erfaringer med hensyn
til den samlede trafik i 1960—61 har
nemlig vist, at ligesom skibene ikke
kan klare passagerbefordringen i
Grønland, er det heller ikke muligt
for de hidtil anvendte flytyper alene
at gøre det på en tilfredsstillende må-
de, men sammen har de kunnet sup-
plere hinanden på fortrinlig vis. Det
må derfor anses for nødvendigt, at
det interne trafiksystem til passager-
befordring udbygges såvel med skib
som med fly.
Denne løsning vil også imøde-
komme de forskellige rejsebehov
for enten langsomme og rekreative
ferierejser eller hurtig befordring
f. eks. i forretningsmæssigt øjemed.
Befordringsopgaven er stor, idet
den som vist i prognosen i løbet af
knapt en halv snes år vil omfatte
en befordring på mellem 30.000 og
36.000 passagerer om året, og heri
er ikke medregnet eventuel turist-
trafik.
MULIGHEDERNE FOR
FLYVEPLADSER
Grønlands tekniske Organisation
har undersøgt mulighederne med hen-
syn til landingsbaner eller lufthavne i
byernes umiddelbare nærhed og har
fundet frem til, at der ved byerne
Christianshåb, Holsteinsborg, Godt-
håb, Grønnedal og NarssaK kan an-
lægges flyvepladser, hvor flyvemaski-
ner, der kan operere på korte lan-
dingsbaner, kan anvendes. Udgiften
til anlæg af landingsbaner anslås til
landingspladser til helikoptere, og
man er her kommet til det resultat,
at udgifterne til en helikopter-luft-
havn, inclusive vejføring, skønnes at
andrage mellem en halv og en million
kroner. På grund af de særlige ter-
rænforhold i Sukkertoppen vil udgif-
ten dog her blive mellem 1 og 1,5 mil-
lion kroner. Sådanne helikopter-luft-
havne kan anlægges ved alle byer i
Vestgrønland.
DET NYE KYSTSKIB
Til afløsning for „Julius Thom-
sen" har KGH forgæves forsøgt at
chartre et dansk og et norsk passager-
skib, og da det ikke er lykkedes, har
man samlet sig om den planlagte byg-
ning af et nyt kystskib til Vestgrøn-
land. Man anslår, at anskaffelsessum-
men vil andrage cirka 14 millioner
kroner, og der er allerede udarbejdet
et skitseprojekt til et nyt kystskib.
Man regner med, at bygningen af ski-
bet vil vare cirka to år fra ordrens
afgivelse, og i mellemtiden har man
som alternativ sat „Disko“ ind i kyst-
trafikken.
Det nye skib skal efter planen
have plads til 80 kahytspassagerer
og 60 dækspassagerer i den lokale
fart og plads til 80 passagerer i
international fart, altså mellem
Danmark og Grønland. Skibets
længde bliver 70 meter og hastig-
heden 12 knob. Kahytterne til de 80
passagerer fordeles i 21 stk. 2
mands kamre, 10 stk. 3 mands
kamre, 2 stk. 4 mands kamre. Des-
uden indrettes der spisesalon, hvor
46 personer kan betjenes samtidig,
rygesalon med tilstødende bar og
skrivestue med siddeplads til i alt
80 personer. Der bliver baderum,
toiletter og rum til klatvask på de
forskellige dæk, hvor kahytterne
er beliggende, og desuden baderum
og toilet ved en patientafdeling
samt et toilet ved rygesalonen.
Der indrettes opholdsrum med bæn-
ke til 60 personer i to rum og samtidig
hylder til bagage og kroge til overtøj,
og der skal i forbindelse hermed laves
et caféteria med borde og stole til 56
personer.
KGH SOM REDERI
I redegørelsen beskæftiger KGH sig
også med det principielle spørgsmål,
om Handelen selv skal eje skibe. Set
på længere sigt, specielt på baggrund
af den forventede store stigning i
godsmængderne, kan afgørelsen af
dette spørgsmål få betydning for
skibsfartens omkostninger og dermed
„Erika Dan", et af de fo
atlantskibe, som fasf-
chartres af KGH, og som
vil blive bemandet med
Handelens egne besæt-
ninger.
„Erika Dan" handelip u-
miarssuit aulajangersu-
mik åtartugaisa éipåf
handelip inugtainik i-
nugtalerneKarfugssaK.
mellem 5 og 10 millioner kroner pr.
bane. Ved Holsteinsborg og Grønne-
dal, hvor anlægget kræver større
jordarbejder, regnes der dog med en
udgift på mellem 10 og 15 mili. kro-
ner. Endvidere har GTO fundet frem
til, at der ved'Jakobshavn og i nær-
heden af skibshavnen i Godthåb, Fre-
derikshåb, Grønnedal, Julianehåb og
Nanortalik kan anlægges kortere
startbaner på 400 meters længde,
hvorfra maskiner kan operere, men
med forskellige restriktioner, der og-
så vil medføre uregelmæssighed i tra-
fikken, mindre belægning og dermed
ringere økonomi. Sådanne baner vil
kunne anlægges med en udgift på
mellem 3 og 6 millioner kroner pr.
bane. Ved Holsteinsborg og Grønne-
dal dog med en udgift på mellem 5 og
8 mili. kroner. Ved Egedesminde og
Sukkertoppen skønnes det ikke mu-
ligt for en rimelig anlægssum at an-
lægge flyvepladser. For byerne Uper-
navik, Umanak, Godhavn og K’ut-
dligssats vedkommende er der endnu
ikke foretaget nogen undersøgelse.
GTO har også udarbejdet et skøn
over, hvad det vil komme til at koste
at anlægge såkaldte „Heliports“, d.v.s.
for samfundets økonomi. For antallet
af egne skibe sættes i første række
en økonomisk grænse af muligheden
for at beskæftige de pågældende skibe
i grønlandssejladsen hele året rundt.
Danske rederier råder i dag over en
betydelig flåde af egnede skibe i pas-
sende størrelse, også til issejlads.
Handelen har således mulighed for at
chartre egnet tonnage til løsning af
de foreliggende trafikopgaver. Set ud
fra private rederes synspunkter kun-
ne det således siges, at der ikke er
noget tvingende motiv for, at staten
For frimærkesamlere
Vor store, rigt Illustrerede salgsliste
over ubrugte eller stemplede danske og
grønlandske frimærker tilsendes gra-
tis på forlangende.
NB: Grønlandske frimærker købes.
frimærkenik kalerssissarfunut
danskit kalfltdlitdlo frimærkinik ator-
neKångitsunik naidssuslgkanikdlo ag-
dlagtulvfiuterput åssiliartaratsårtoK
piumassunut akeKéngltsumik nagsiune-
KarsinauvOK.
NB: kalåtdlit frimærké pisiarerusugpa-
vut.
A/S DANSTAMP, Sølvgade 30,
København K
„Tikerak", der skal være fast kystskib for Nordgrøn- „TikeraK" aulajangersumik Avangnåne sinerssortautig-
land, ved den nye atlantkaj i Jakobshavn. ssaK llultssane imarpikortautinut talttarfigtåmlfoK.
skulle investere i skibe til grønlands-
farten, hedder det videre i KGH’s re-
degørelse, men ud fra et internt
driftsøkonomisk og vel også grøn-
landsk synspunkt er sagen imidlertid
ikke helt så enkel. Konsekvensen af
en eventuel beslutning om, at Hande-
len kun bør anvende chartrede skibe,
ville nemlig være, at man måtte sav-
ne den sikkerhed i dispositionerne,
som egne skibe giver med hensyn til
både mandskab og materiel, og at om-
kostningerne ved besejlingen i højere
grad ville følge fragtmarkedets stig-
ninger, der som bekendt i visse situa-
tioner kan være ganske voldsomme.
Det ville være usandsynligt, at pri-
vate rederier på længere sigt skulle
udføre grønlandstrafik på ringere
økonomiske vilkår, end der bydes i
anden fart. Den fordel, som en virk-
somhed opnår ved at anvende real-
kapital, der er erhvervet i et tidligere
lavt prisniveau, ville Handelen således
gå glip af. For det danske samfunds
vedkommende kan dette måske siges
at være af uvæsentlig betydning, men
virkningerne giver sig udslag i højere
fragttakster, som belaster det grøn-
landske erhvervsliv.
IKKE NOGET MONOPOL
Til slut fremhæves det, at der ikke
eksisterer nogen eneret til at udføre
trafik til og fra Grønland. Handelen
betragter det som en naturlig pligt
at befordre privat sendingsgods og gi-
ver i praksis privates forsendelser
prioritet frem for egne forsendelser.
Denne praksis medfører naturligvis
ikke, at Handelen føler sig forpligtet
til at transportere større samlede pri-
vate partier eller hele skibsladninger
til almindelige takster, hvad enten det
drejer sig om transport til enkelte
byer eller til pladser, der normalt
ikke besejles. Derfor træffes der ofte
aftaler om sådanne forsendelser, når
private har skønnet det mest økono-
misk at gøre brug af Handelens trans-
portorganisation, ligesom private virk-
somheder ofte selv chartrer skibe til
deres særlige formål. Det må antages,
at denne udskillelse af særlige opga-
ver vil få stigende betydning med
vekslende privat virksomhed i Grøn-
land.
DANSKE CEMENTER
f/7 mange formål
■RneheJdutA /tÅ j/uvhJ- ofr kvcJUtefa**,
-ttoAfwkMA -HJt
cJUk fajte ofr wukm.
PORTLAND-CEMENT
Den verdenskendte danske kvalitet opfylder rigeligt norm-
kravene i de førende lande.
RAPID-CEMENT
Hurtighærdnende Portland-Cement til betonarbejder, der
skal være hurtigt færdige, til betonvarer og til støbning i
koldt vejr.
SUPER-RAPID-CEMENT
Ekstra hurtigt hærdnende Portland-Cement til betonarbejder,
der haster, til forspændt beton og støbning i koldt vejr.
LAVALKALI SULFATBESTANDIG
CEMENT
ASTM type V. Portland-cement til vandbygningsarbejder som
f.eks. kajer, moler, høfder, bølgebrydere etc.
HAVVAND-CEMENT
Vandbygningscement specielt til beton, der kan blive udsat
for sulfatangreb.
LAVVARME-CEMENT
En Portland-cement med mindre varmeudvikling under af-
binding og hærdning - til støbning af kompakte betonmasser
som f.eks. dæmninger.
HVID PORTLAND-CEMENT
Forener stor styrke med blændende hvidhed. Fremragende
til alle dekorative formål, væg- og gulvfliser, forstøbning,
kunststen, puds o.s.v.
FARVET CEMENT
I 9 lys- og kalkægte standardfarver
dekorative formål.
anvendes ligeledes til
CEMPEXO MURFARVE
Indfrier nutidens krav til holdbarheden. Vandafvisende og
forstenende, fremstillet på basis af dansk Hvid Portland-
Cement. Smitter ikke af, er let at anvende og økonomisk i
brug. Fås i mange lys- og kalkægte farver samt i hvid.
Forhandlere over hele landet
% DANSK CEMENT CENTRAL
■K AKTIESELSKABET AALBORG PORTLAND - GEMENT.- FABRIK W*
KØBENHAVN V. DANMARK
5