Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 12.04.1962, Blaðsíða 16

Atuagagdliutit - 12.04.1962, Blaðsíða 16
Langs Labradors kyster blandt bjørne og andet vildt Sagaens furdurstrender — Vinlandsfarernes landemærker „Halten“ kæmper sig nordpå, havet er blåt og solen skinner på de driven- de isfjelde. Mod nordvest skimter vi Labradors kyster, der taber sig i det fjerne, imod syd forsvinder landet, vi forlod — den grønne egn på nord- spidsen af Newfoundland, hvor vi har foretaget de første lovende udgravnin- ger. Nu drejer det sig om en undersøgel- sesfærd til de nordlige strøg, hvor vi vil prøve at få rede på de gamle nor- røne sejlruter og landemærker, der er nævnt i de islandske sagaer. Desuden vil vi prøve på at finde andre spor eller bopladser efter Vinlandsfarerne, for sagaen tyder på, at de også gæ- stede visse dele af Labrador. Vi må nyde sommervejret på denne tur, men udgravningerne på nordspid- sen af Newfoundland vil fortsætte uden nævneværdigt ophold. For øvrigt er planen den, at vi på henturen vil indskrænke os til at undersøge nogle få vigtige områder og for øvrigt lægge levede det, da de kom sejlende nord- fra. Foran os stiger Belle Isle frem — en øde fjeldside kastet ud i havet imellem Newfoundland og Labrador. Vi styrer helt hen langs den vestre kyst for at se lidt på forholdene. En- kelte forskere har nemlig hævdet, at dette var øen, hvor Leif Eriksson gik i land, kort tid inden han kom til Vin- land. Her skulle det have været, at duggen i græsset havde smagt så sødt, at de aldrig havde oplevet lignende. Det vi ser af øen virker meget lidt indbydende, det sekshundrede meter høje fjeld stiger brat op af havet, og vegetationen er ringe. For øvrigt fal- der denne ø efter mit skøn dårligt ind med sagaens beskrivelser. Men et sø- mærke har det sikkert været — for tusind år siden som i dag. GANNET ISLANDS — FUGLENES PARADIS Vi stævner mod nordvest og har La- Der fandtes mange høge i Labra- dors fjelde. Her snakker Ingsfad med en høgeunge. an på at skaffe os et overblik over kysten og farvandet. På tilbageturen vil vi gå nøjagtigere til værks. Vi vil da se landet som Vinlandsfarerne op- Labradorip xåxaine ugpigpagssua- KarpoK. uvane famékua ilåf Ing- sfadip OKaloKatigå. bradors kyster over bagbord. Sikke en vrimmel af øer derinde! Nu og da ser vi fjordmundingen, eller vi får et glimt af vildmarken. Landet giver for EMIL NIELSEN KRYSTALGADE 3 . KØBENHAVN K. . TELgGRAMADR.: »RADIOEMIL« HOVEDFORHANDLING KOMPONENTER »ØSTFOLD« Transistorradio Kun en gros ARISTONA PHILIGRAM PHILISHAVE E. N. SKIBSRADIO PROTON Båndoptagere Kun en gros det meste indtryk af at være lavt, fjeld ser vi kun lidt til. En solskinsdag sejler vi ind mod fugleøerne Gannet Islands, der ligger til havs og nordvest for Sandwich Bay. Her møder vi ikke de stejle fug- lefjelde med hylder, der er så karak- teristiske for Norge og Svalbard, men en gruppe smilende øer med græsplet- ter som fugleekskrementerne har gi- vet irgrøn frodighed. Vi går i land på en af dem og er kommet til Lundefuglenes rige. Sikke et myldrende liv. Det flimrer i den blå luft, på havet svømmer fuglene tæt ved siden af hinanden og læn- gere væk sidder tætte rækker af dem. Det gynger under foden, hvor vi går, for under græstørven er der re- der og fugleflakker op om os. De er et forunderligt syn disse pa- pegøjeagtige fugle med krumme, røde næb og røde ben, når de sidder urør- lige og ser filosofisk ud mod havet. Så med et styrter de sig alle hovedkulds, med hurtige slag af de små vinger, afsted. På naboøen er der den samme fug- levrimmel, men her har den elegante spidsnæbbede alk slået sig ned — fug- len med den smukke tegning på næb- bet og det hvide skjortebryst. Den anser sig nok for at være for fin til at mænge sig med lundefuglenes skri- gende flok. VILDMARKSPIONEREN GEORGE CARTWRIGHT Vi sejler ind til Cartwright, et lille sted hvor fiskere, pelsjægere og en del andre har deres små huse, og hvor selvfølgelig Hudson Bay har et han- delssted. Det gælder for de fleste be- boere langs med Labradors kyster, at de er en blandet race med indslag af indiansk eller eskimoisk blod. Stedet er opkaldt efter englænderen George Cartwright, der slog sig ned her i 1770, drev handel med de indfødte og dyrkede sin store lidenskab — jagten. Han var en pioner i disse egne og må have været en sjælden personlighed. Her tog han chancen på en tilværelse i vildmarken blandt eskimoer og in- dianere, der på det tidspunkt havde så meget at hævne imod de hvides årelange og hensynsløse overgreb. Men Cartwright mestrede vanske- lighederne. Han havde ikke alene en imponerende fysik men en fast vilje og ikke mindst en forståelse for de indfødte. Han skrev en dagbog om si- ne mange år i denne vildmark, og hans optegnelser er af stor værdi. Den giver os et fængslende glimt ind i den tid, der var så meget anderledes end i dag. Eskimoer og indianerne var meget primitive. Vildt-, hval-, sæl- og fiskebestanden må have været usæd- vanlig rig. Ægte skindjakker med 4 lynlåslom- mer, spænder 1 si- derne og svært du- vetine- eller fløjls- foer, det beste af det bedste, sorte og brune, størrelse: lille, mellem og stor, kun 178.- Opgiv størrelse og farve. Scooterstøvler til damer og herrer, helfo- ret med ægte lam, lynlås i siden, dobbelte såler — det bedste af det bedste — sorte og brune — størrelse 36—48. 78.- Lammeuldsveste med lynlås (uden ærmer). Stærke og varme. Lille, mellem og stor størrelse 58.- Forsendes overalt — luid returret. MOTORSPORTEN Fælledvej 19 - København N. Et parti fra den lange, mærkelige sandstrand ved Labradorkysten lidt syd for mundingen af Hamilfon Inlet. Stranden er fem-seks kilo- meter lang og 100 meter bred. Efter alt at dømme må dette være sagaens furdurstrande — Vinlands- farernes karakteristiske kendings- mærke. Men farer lurede på mange områ- der. I 1776 blev han overfaldet af den berygtede pirat Grimes fra kaperski- bet Minerva, der plyndrede hans han- delsplads, stjal hans brigg og for- svandt. Forbitret skriver Cartwright i sin dagbog, da han står ribbet for alt: „May the devil go with them“. SAMARITANERNE I ØDEMARKEN Lige overfor landsbyen, på den an- den side af bugten, har the Grenfell Mission et sygehus og et internat for børn. Her blev vi modtaget gæstfrit af søster Louise, der er ung og smuk. De gør en enestående indsats disse enlige kvinder, der bestyrer de for- skellige sygestationer langs Labradors vidtstrakte kyster. De hænger i med deres krævende arbejde i en årrække, ordner sygdomme, fødsler og meget andet, flakker om i båd og kører med hundespand. The Grenfell Mission fortjener en sigssap sioråinaussup erKumitsup ilå Labradorip sigssåne takugssao- xissup, unalo tåssauvoK kup Ha- milfon Inlet-ip akuata kujatå'tu- ngånltoK. sigssax tamana 5—6 km-inik takissusexarpox 100 me- terinigdlo afitussusexardlune. fa- maisa naufsorssufigalugif ilimana- vigpox xavdlunåtsiatorxaf sigssax tamåna pisimésagåt agdlauseri- ssamingne furdursfrande-mik fai- simassamingne. særlig omtale. Den blev startet i be- gyndelsen af halvfemserne og opført af læge Wilfred Grenfell — en dybt religiøs mand, der viede sit liv til at hjælpe andre. I første række gjaldt det eskimoer, indianere, fiskere og pelsjægere, der før praktisk talt var hjælpeløse, når sygdommen kom. Wilfred Grenfell gik i gang, samlede penge ind, byggede sygehus og syge- stuer, skaffede lægehjælp og søstre og fik et sammenhæng i det hele langs den vældige kyst. I dag er virksomheden blevet mo- derniseret med flyvemaskiner og me- get andet. Der er radioforbindelse mellem sygehusene og de spredte sy- gestuer, og flyvemaskinerne er på fast rutefart med indianere, eskimoer og andre, der hurtigt skal under kyndig behandling. Jeg kender ikke til noget polarom- råde, hvor en effektiv sygetjeneste er staytet så tidligt og ført frem til en Et sted ved den mægtige fjord Hamilfon Inlet fandt vi en pels- jægerhytte. Sakse hænger på væg- gen, og i forgrunden befragter Helge Ingsfad og hans datter en snesko. kangerdlorujugssup tåussuma Ha- milfon Inlet-ip ilåne igdluvigax autdiainiap najugarissarsimasså u- na navssårårpuf. kissartut igdluvig- kap silatåne nivingåput igdluvig- kavdlo silatåne Helge Ingstadip paniatalo aputisiutit misigssuafar- pait. amerdlasorssuå- ngordlugit pigalugitdlo nagsiussortarpai En gros og leverance: P. E. Hansen & Co. A/S St. Kongensgade 40 København K. 16

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.