Atuagagdliutit - 12.04.1962, Blaðsíða 13

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. åruigss. Ansvarshavende: Erik Erngaard
Redaktionssekretær: Jørgen Fleischer
REDAKTION: GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: Journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Høj ager vej 15, Rungsted Kyst, tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Niel-
sen. Julianehdb: Assistent Birthe Flensburg, postmedhjælper Martin Ilingivåkék.
Narssan: Lærer Peter Petersen. I vig tut: Telbet. Milling. Arsuk: Fendrik Heilmann.
Frederikshdb: Overkateket Mathæus Tobiassen, skoleleder Jan Bastiansen. Fiske-
næsset: Overkateket Bent Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegra-
fist Hans Christiansen. Holsteinsborg: Knud Olsen, skoleinspektør Adolf Schwær-
ter. Godhavn: Mester Emil Lindenhann, Fr. Mølgaard. K’utdligssat: Egede Boas-
sen, landsrådsmedlem Anda Nielsen. Egedesminde: Knud Abeisen, lærer Søren
* Gjeldstrup, kæmnerassistent Hovmand. Jakobs havn: Telbet. Mortensen, Marius Si-
vertsen. Christianshdb: Jørgen Petersen, kæmner Westermann. Claushavn: Ud-
stedsbestyrer Fritz Fencker. Umanak: Kæmner J. Wtlrtz, overkateket Edvard Kru-
se. Upernavik: Erhvervsleder Hendrik Olsen, skoledistriktsleder Lindstrøm Han-
sen. Thule: Overkateket Peter Jensen. Angmagssalik: Distriktsskoleleder John
Jensen. Kap Tobin: Ib Tøpfer. Skjoldungen: Poul E. Hennings.
Arsabonnement: kr. 25,— pissartagakarnek uk. kr. 25,—
Løssalgspris: kr. 1,00 pisiarinekarnerane kr. 1,00
Nflngme sinerissap kujatdliup nakiteriviane nakitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
En utiltalende virksomhed
E. E. Der findes ikke nogen bestem-
melse, som forbyder kontraktansatte
i Grønland at drive privat finansie-
ringsvirksomhed. I den senere tid har
der været et par tilfælde af den art,
hvor udsendte, der i årenes løb har
opsparet en formue i Grønland, sky-
der penge i et foretagende, som så
drives af en grønlandsk stråmand.
Grønlænderen gør arbejdet — den
udsendte stryger sin del af overskud-
det, og når regnskabet gøres op, kan
den udsendte med tilfredshed konsta-
tere, at han gennem sit initiativ har
hjulpet en grønlænder på vej. Han
har været med til at fremme det så
ofte efterlyste private initiativ i
Grønland.
Nu må en mand selvfølgelig gøre
ved sin formue, hvad han vil, eller
han kan lade sin kone gøre det, men
det forekommer umiddelbart utilta-
lende, at udsendte, som på grund af
deres særstilling i det grønlandske
samfund også økonomisk favoriseres,
benytter denne særstilling til en yder-
ligere forøgelse af den formue, de har
opsparet. Man skal jo være mere end
almindelig naiv, hvis man tror, at det
gøres udelukkende for grønlændernes
mørke øjnes skyld. Der er ganske vist
ikke noget ulovligt i den udsendtes
fremgangsmåde, men den må betegnes
som moralsk forkastelig, så længe den
udsendte ikke tager den fulde konse-
kvens af sin virksomhed og forlader
statens beskyttende favn. Selv om det
vel i dag er en herskende opfattelse
blandt udsendte, at de er taget til
Grønland for at spare penge op, hvad-
enten dette så lykkes eller ej, så er
den danske stats hensigt med ud-
sendte til Grønland, at de skal hjæl-
pe det grønlandske samfund, men det
kan aldrig have været statens hen-
sigt, at det skal ske på den måde, som
ovenfor er skitseret.
Hvis metoden griber om sig, kan
den få ganske uoverskuelige politiske
konsekvenser af en art, som dybe so-
ciale skel altid har været en medvir-
kende årsag til, og det kan ingen an-
svarsbevidste mennesker ønske sig.
Ministeriet for Grønland bør tage de
udsendte spekulanter i opløbet, inden
de i hjælpsomhedens navn når at til-
føje samfundet ubodelig skade, og vil
man ikke ligefrem gennemføre en lov
derom, kan man nøjes med en tilfø-
jelse i alle udsendtes kontrakter.
Skulle der så være nogen, som bliver
så fornærmede, at de rejser hjem, er
der såmænd ikke sket synderlig skade
ved det. Tværtimod.
ilalernångitsoK
E. E. Kalåtdlit-nunåne maligtarissag-
ssaKångilaK danskit suliartordlutik
maungnartut privatimik inutigssarsior-
tunut aningaussaliniarpata ajornartit-
sissumik. Kanigtukut ardlaleriardlune
danskinik ukiut Kavsit Kalåtdlit-nu-
nSninermingne aningaussanik kater-
ssugaKarsimassunik aningaussalisso-
KartarsimavoK inutigssarsiumik aut-
dlarnissarsimavdlutik kalåtdlit inger-
dlatsissoralugit. imatutdlo pissonar-
tarpoK, kalåleK sulivdlune danskerdie
suliartordlune maungnartOK aningau-
ssanik Kalorivdlune sivnerutunik. tai-
måikaluartordle danskip suliartordlu-
ne aggersup aningaussarsiane issor-
nartorsiagssaKartitångilai nalungina-
mérKanut akiliutit
tapivfigineicartut
landsrådip sujunersutå naper-
tordlugo ukioK måna martsip
27-åne nalunaerutaussukut u-
verssagkanut akiliutit tungaisi-
gut nutanik maligtarissagssa-
KalerpoK. akiliutigssat aprilip
1-iane 1962 aulajangerneKarput
ukiumut 300 kr.-usassut, Kalåt-
dlit-nunåne akit Kagfangnerat
nåpertordlugo taperneitartåsav-
dlutik, sujugdlermérdlutik apri-
lip autdlarxautåne, Kalåtdlit-
nunåne akit nagfautait januari-
me tusardliunenartut napertor-
dlugit 177 pointsimik Kagfagti-
neKåsavdlutik, tåssa ukiumut
531 kroningordlutik. méran asi-
mioKarfingmigpat igdloKarfi-
ningarnit aningaussartornångi-
nerussune, akiliut kredsdom-
merip aulajangineratigut mig-
dlisineKarsinauvoK 25 proccnté
anguvdlugit.
_______________________>
miuk suliniarnermigut kalåleK suju-
mut ikiorsimagine, åmale Kulåkérta-
ramiuk tamatumunåkut sujuarsarsi-
magine Kalåtdlit-nunåne privatimik
suliniarnen maKaissineKartåinartoK.
soruname inup aningaussautine pi-
umassaminik ingerdlatugssaugaluar-
pai, nuliaminut isumagitiniangikuni-
git, ilalernångilardle danskit suliar-
tortut aningaussat tungaisigut åma
kalåtdline inoKatigingne sagdliutine-
Kartuartut, ingmikut pisinautitauv-
feKarnertik sule åmalo atorniarångé-
ssuk aningaussat katerssugkamik a-
merdlanerulernigssånut. sianitdlui-
nartungikéinime påsineK ajornångilaK
kalåtdlit pinavigdlugit taimailiorto-
KartångitsoK. danSkit suliartortut tai-
mailiornerat inatsisinik uniorKutitsi-
nerungikaluarpoK, inuvdle påsingnig-
tarneranut tungatitdlugo issornardlu-
ne taimatut iluagtitåriniarneK, dan-
skeK suliartortoK nålagauvfingmit a-
torfeKarfingminit igdlersorneKartit-
dlune taimailiorångat. danskit suliar-
tordlutik måna Kalåtdlit-nunåliarå-
ngamik isumaKartarunarput aningau-
ssanik ilevKårfigssarKigsutsiaungmat
taimailiordlutik, tamatumunåkutdlo
iluagtitsineKåsagpat taimåisångigpat-
dlunit, danskit nålagauvfiata Kalåt-
dlit-nunanut suliartortitsissarnermi-
gut sujunertå tåssa kalåtdlit inoKa-
tigit ikiorneKarnigssåt, danskitdie nå-
lagauvfiata isumaginaviarsimångilå
Kulåne erKartorneKartutut tiumik iki-
unigssaK.
taimailiorneK siaruåukiartuinåsagu-
ne Kånginagagssåungitsumik politiki-
mut tungassunik kinguneKartugssau-
vok, inoKatigit akornéne éssiglngissu-
sex malungnarsiartuinåsavdlune, ta-
månalume inuit kikutdlunit akissug-
ssåussutsimik misigisimassut kigsau-
tiginaviångilåt. danskit suliartortut
aningaussånangniat Kalåtdlit-nunå-
nut ministereKarfiup påkerniartaria-
Karpai, ikiuiumatussuseK miserKiut-
dlugo inoKatigingnik ajoKusingårti-
nagit, tamånalo pivdlugo inatsisilior-
toKåsångigpat taimailiunginigssaK i-
långutariaKartoK suliartortut ator-
finigtitaunerat pivdlugo isumaKatigi-
ssume. tamåna pivdlugo narragtoKar-
patdlårdlune avalagtoKåsagune ajo-
KutaunaviarsimångilaK.
åsit eKuneassoK
E. E. Kalåtdlit-nunåne niorKutigssa-
nik atuinerme udvalge, forbrugerud-
valget, pivdlugit ivsaK radiome aut-
dlakåtitsineKarpoK. autdlakåtitsinig-
ssaK tamåna soKUtigineKarsimaKao«,
tåssa ukiunerane handelip pilersuine-
ra ajordluinartoK pivdlugo kamang-
neK eKitlnagardlusoK énivigssarsiniå-
sangmat. OKatdlitutdle kamagsimarpa-
lungeKaut iluarusugdlutik sangmiu-
aortunut aulassinåinardlutik. nagga-
tåtigut taimågdlåt OKautigåt kikut-
dlunit målårutigssaKarunik forbru-
gerudvalget sågfiglnarsinaugåt. peKa-
tigalugulo autdlakåtitsinerme taenta-
jangneKarpoK Kalåtdlit-nunåne igdlo-
Karfit pingårnerssåne tikerarfiuner-
ssånilo Nungme kukussumik pilersui-
neK, massa erssersingikaluardlugo ta-
måna kimut tungatineKarnersoK. nå-
laortut Nungme pissutsinik ilisimang-
ningitsut encarsarunarput Kularnångi-
laråsit åma Nungme niornutigssanik
pilersuinikut issornartorsiagssaKaru-
mårtoK, tamånale angnerussumik
unigfigigunarnago forbrugerudvalge-
Karmat tamåkuninga iluarsiniartug-
ssanik.
autdlakåtitsinerme pingårnerussoK
tikinøKångilaK, tåssa pissutsit taima
ingmata kiap akissugssauvfiginerå.
tamåna iforbrugerudvalgip forbruger-
rådivdlunit akissugssauvfigingilåt
handelivdle, tåssa niorKutigssanik ti-
kisitagssanik agdlagtitsissartup. han-
delip pilersuineranut tungatitdlugo
handelip Københavnime Kutdlersa-
Karfianit ilimasårutaussartut månilo
pissusiviussut åssigingeKaut. handelip
grøntsagérniarfiane Nungme åma Kéu-
matit tatdlimangajångortut, uvdlut
atausiåkåt erKåisångikéine, uvanitso-
Karanilo, citroneKaranilo guleruaKar-
simångila«, måssa niorKUtigssat tåuko
sivisuj åmik uningatineKarsinauga-
luartut. grøntsagit erinigineKartuartut
usivdlugit umiarssuarmik tåkutoKat-
dlatugkångat ImåitåinarpoK — hande-
lip Københavnimit tamåko akigssait
telegramikut nalunaerutigisinaussa-
rångagit — uvdlut Kavsikagtåinånguit
nungutardlutik Kanordlunit akisutigi-
galuarångata. soKutåungilaK atausiar-
dlune pissariaKartitsineK uniordlugo
agdlagtitsineKarsimagaluarune, pisi-
ssartunigdle ikatigdlineruvoK tugdlia-
nik tamåna iluarsineKåsångigpat.
grøntsaginik tikitoKatdlatugkångat
amerdlasorpagssuångordlugit niorKU-
tigineKarajugtarput, pingårtumik Kav-
dlunånut sukutdlunit akigssaKartåi-
nartunut. pilersuineK tamåna naligig-
sitsinerungitdluinarpoK. kalåleK amaK
tamåkuninga amerdlasukutårdlugit
pisisinåungitsoK imalunit uvdloK tåu-
na umiarssuaK tikingmat aningaussau-
teKångitsoK nungussaujuåinangajag-
Pok. erKumigineKarsinauvalo pisiniar-
fingme kalåleKatinut Kavdlunåt akig-
ssaligssuit nuånersufnåungitsunik er-
Kartortåsagpagit? upissuneKarsinau-
valo ilerKuliutinagkaminik mérKane
kigsérKanik tunioråsagpagit gulerua-
nut taorsiutdlugit?
måne 'handele akissugssauvfeKar-
poK pilersuinermik pissugssåussuseK
kimut tungatitariaKarnersoK ersser-
KarigkungnaersimassoK akimoKalugo.
Kiks for gulerødder
E. E. Radioen havde forleden en ud-
sendelse om 'forbrugerudvalgene i
Grønland. På forhånd må interessen
for denne udsendelse have været
stor, for den kunne være blevet en
mentalhygiejnisk ventil, gennem
'hvilken vinterens sammensparede
harme og irritation over KGHs elen-
dige forsyningspolitik kunne være
fuset ud. I stedet fik man lidt hygge-
snak, der mundede ud i, at havde folk
noget at klage over, kunne de henven-
de sig til forbrugerudvalgene. Samti-
dig antydede udsendelsen, omend
utilsigtet, et fortegnet hillede af for-
syningsforholdene i Grønlands største
og bedst trafikerede by, Godthåb. —
Lyttere, som ikke kender de lokale
forhold, måtte få det indtryk, at vel
var der ting, som kunne kritiseres,
men susa med det. Man havde jo for-
•brugerudvalget.
Udsendelsen gik uden om sagens
kerne, nemlig ansvaret for, at forhol-
dene er som de er. Det ligger hverken
hos forbrugerudvalget eller forbruger-
rådet, men hos KGH og nærmere be-
tegnet hos den, der har ansvaret for
rekvisitionerne. Der er et stærkt mis-
forhold mellem den forsyningspolitik,
KGHs ledelse i København har kund-
gjort, man vil føre, og de faktiske
forhold. I KGHs grønsagsbutik i Godt-
håb har man nu i snart fem måneder,
bortset fra enkelte dage, været udgået
for sådanne varer som løg, citroner og
gulerødder, skønt disse varer godt kan
opbevares over længere tid. Når et
skib endelig dukker op med de længe
ventede og savnede grønsager, oplever
man hver gang — når KGH i Køben-
havn ellers har bekvemmet sig til at
telegrafere udsalgsprisen op — at der
bliver udsolgt på ganske få dage —
uanset hvor høj prisen på grønsager-
ne er. Lad det nu være, hvad det være
vil, at man på en enkelt rekvisition
disponerer forkert og undervurderer
behovet, men det er en uartighed
overfor forbrugerne, at man ikke kor-
rigerer næste rekvisition.
Hvad salget i grønsagsbutikken an-
går, er det kritisabelt, at man, når
der endelig er kommet grønsager, rask
væk sælger løs i store partier til de
kunder, fortrinsvis udsendte, som net-
op den dag har penge på lommen. Det
er en udemokratisk forsyningspolitik
der føres. Den grønlænderkone, der
hverken er i stand til at købe store
partier op, eller som måske slet ingen
penge har i de første dage efter et
skibs ankomst, oplever gang på gang
at både løg, gulerødder, æbler, appel-
siner og citroner er udsolgt, når hun
endelig får penge mellem hænderne.
Kan man så fortænke hende i, at hun
til sine ligestillede i butikken på
grønlandsk siger nogle særdeles fæle
ord om de velstillede udsendte? Og
kan man fortænke hende i, at hun
fortsætter i den gamle vane med at
give ungerne kiks i stedet for en gu-
lerodsmad?
KGH har her et ansvar, der går
langt ud over det efterhånden udfly-
dende begreb forsyningspligt.
SVENDBORG
OVNE
- der
hygger
og
varmer
SVEND-
B0RGIP
KISSAR-
SSUTAI
takujuminartut kiagsautikuminartutdlo
A/s L. LANGE & CO
GI. Kongeve] 70-72 — Kbhvn. V.
Vsr altid “skudklar,,
kan man altid have på sig.
Minolta - 16 P kr. 130,-
Minolta -16 II kr. 203,-
Forlang prospekt med oplysninger om
alt tilbehør....
se bedre ud
i skyion
— den „skræddersyede" strømpe,
der giver benet de elegante linier,
som beundres og misundes.
☆
„— alerseK kussantarik"
nisunik kussagtisitsissartoK
nisut kussagineKalersitdlugit
singagineKalersitdlugitdlo.
☆
7&BUKO
ti! boref s...
tuberkulose akiorniardlugo suliniarful tapersersukit
ft ti 'fr RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ft ft ft
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
13