Atuagagdliutit - 25.10.1962, Qupperneq 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiuf 102-at sisamangorneK okfoberip 25-al 1962 |s|r. 22
Det smukke interiør fra den nye kirke på udstedet ItivdleK
i Holsteinsborg distrikt. Materialerne til den stammer for
en stor del fra kirken i det gamle Thule. Arkitekt Clod
Svensson forestod nedtagningen og genopførelsen af
kirken. Arbejdet blev udført af GTO i Holsteinsborg med
ingeniør Arne Christensen som tilsynsførende. Alterbille-
det „Guterput" er malet at lærer Otto Lauf.
Foto, åssilissoK: ingeniør Arne Christensen.
Itivdlime Sisimiut erKåne OKalugfigsåp ilua kussanartoK.
afortugssai amerdlanerif ThuletorKame OKalugfingmingå-
nérsuput. igdlugssanik fitartaissarfoK Clod Svensson OKa-
lugfiup isaterneKarnerane sanarKingneKarneranilo isuma-
gingnigtuvoK, sanarKingnera suliarineKardlune Sisimiune
GTO-mit ingeniør Arne Christensen nåkutigdlissoralugo.
alterip åssiliarta „Guterput" KalipangneKarpoK iliniartit-
sissumif Otto Laufimit.
K’drnume inuit nakorsanit
angnertumik misigssugkat
isumalioritutigineKartoK misigssuineK kingorna agdlisineKasa-
ssok sinerissame nunanarfit avdlat ama misigssuivfigineKasav-
dlutik.
nunavtine nakorsat isumauarput inu-
nguseralugo umatikut inardlutit nu-
navtine. sarKumilårneroKissut Dan-
markip ilainit avdlaningarnit. Rigs-
hospitalime professore dr. med. Erik
Husfeldt aussaK sinerissame angalaor-
simassoK ama taimatut isumaKarne-
rarpoK. professore tåuna kalåtdlinik
inunguseralugo umatimikut inardluti-
lingnik ardlalingnik pilagtaisimassoK
ouarpoK, Kalåtdlit-nundne inunguse-
ralugo umatimikut inardlutigdlit ili-
magissamit amerdlanerugunaKissut.
tamåna pissutigalugo Nungme Dron-
ning Ingrids Hospitaliane nakorsau-
nertåK pilagtagagssåungitsunik isuma-
gingnigtugssaK, Uffe Sagild, sulissute-
KarsimavoK Nup kangerdluane niuver-
toruseKarfiup K’ornup inuinik misig-
ssuinermik angnertumik autdlarnisi-
mavdlune.
— tamåna Kåumatit Kavsingortut
pilerssårutigisimavarput, nakorsauneK
Uffe Sagild OKarpoK. Kåumat migssi-
liordlugo KångiutoK sujugdlermcrdlu-
ta K’ornumukarsimavugut pissutsit
misigssuatåriartordlugit påsiniardlu-
gulo igdlut Kavsiunersut Kavsinigdlo
inoKarnersut.
misigssuineK autdlarnerparput
arfiningormat, atuarfingmut inig-
ssitdluta, uvdlutdlo mardlugsuit
ingerdlaneréne inuit 125 misigssor-
pavut. augsiuivugut Kunik misig-
ssuivdluta umatitdlo tigdlernerinik
misigssuivdluta. tagpavungnanri-
saugut arfiningornerme novembe-
rip sisamåne, neriutigårputdlo niu-
vertoruseKarfiup inue tamåkerdlu-
git misigssorsinaujumårdlugit.
tamanit sagdliutitdlugo inungusera-
lugo umatikut inardlutit misigssor-
niarpavut. taimåitut Kalåtdlit-nundne
Danmarkimingarnit sarKumilårneru-
gunaKaut. dmale sukorneK misigssor-
tugssauvarput. nåpaut tduna Kalåt-
dlit-nundne KauutigdKaoK, nerissat
imalunxt kinguåriussutsime åtatari-
ssartagkat pissutausimanerdlutik. ta-
måna naluvarput. såruname ama nd-
pautit avdlat misigssorneKåsdput. må-
nåkut K’årnume autdlartikatdlarpu-
gut, ertcarsautigineKarpordle kingorna
sinerissame nunaKarfit avdlat dma
misigssuivfigineKarumårtut.
Er der nogen mulighed for at
bevare det grønlandske sprog?
Efter det nuværende skolesystem er slaget på forhånd tabt, mener Mads
Lidegård og foreslår en løsning, som han indrømmer er højt spil.
Igennem en lang og broget koloni-
historie er der een ting, som har præ-
get Grønland og hele den grønland-
ske kulturs stilling overfor den euro-
pæiske: At der i Grønland er udvik-
let et grønlandsk kultursprog, en lit-
teratur, presse, digtning på landets
eget sprog, en højere undervisning,
som har dyrket dette sprog. Andre
har kaldt det for romantik og åndelig
luksus at udvikle et fangersprog på
den måde, men grønlændere og dan-
ske har gjort det udfra den overbevis-
ning, at det var noget værdifuldt, som
dermed værnedes mod undergang —
at Grønland og grønlænderne menne-
skeligt og kulturelt ville blive fatti-
gere, hvis det sprog og den tanke-
gang, det er udtryk for, forsvandt i
moderlandets større kulturmønster.
Det er heller ingen hemmelighed,
at mens det har været muligt at holde
denne linie lige til nyordningen, er
det i de sidste 10 år blevet mere og
mere klart, at den sidste samfunds-
omvæltning i Grønland betyder en
hidtil ukendt fare for det grønlandske
sprogs beståen.
SPROGUNDERVISNING I SKOLEN
Den danske kultur er med stor
voldsomhed trængt ind på de aller-
fleste livsområder, og' i vide grønland-
ske kredse er der opstået stor æng-
stelse for, hvordan sproget skal kun-
ne hævde sig. I den forbindelse har
man især været bange for det grøn-
landske sprogs stilling i skolerne.
Hver gang man fra skolens side har
prøvet at forcere indlæring af dansk
Storstilet lægeundersøgelse
bliver foretaget i K’ornoK
Det er meningen senere af udvide undersøgelsesområdet til andre
steder i Grønland
Lægerne i Grønland mener, at der
i Grønland forekommer langt flere
medfødte hjertesygdomme end i det
øvrige Danmark. Professor ved Rigs-
hospitalet, dr. med. Erik . Husfeldt,
som i sommer berejste vestkysten var
af den samme opfattelse. Professoren,
der efterhånden har opereret adskilli-
ge grønlændere med medfødte hjerte-
fejl, udtalte, at medfødte hjertelidel-
ser i Grønland synes at være langt
hyppigere, end man regnede med.
På baggrund heraf har den nye me-
dicinske overlæge ved Dronning Ing-
rids Hospital, Uffe Sagild, taget ini-
tiativet til en storstilet undersøgelse
af hele befolkningen på udstelet
K’ornoK i Godthåbsfjorden.
—- Vi har haft planer derom i flere
måneder, udtaler Uffe Sagild. For en
måneds tid siden kom vi for første
gang til K’ornoK for at se på forhol-
dene og for at undersøge, hvor mange
huse der er, og hvor mange der bor i
dem.
Vi startede selve undersøgelsen
i lørdags, hvor vi indlogerede os
i skolen. Vi nåede at få undersøgt
125 mennesker i løbet af et par
dage. Vi tog blodprøver, urinprø-
ver og elektrokardiogram. Vi tager
derind igen lørdag den 4. novem-
ber og håber at få undersøgt resten
af udstedets befolkning.
Det er først og fremmest de med-
fødte hjertesygdomme, vi undersø-
ger. De synes meget hyppigere end i
Danmark. Vi skal også kigge på suk-
kersygen, som er meget sjælden i
Grønland, hvad enten det skyldes ko-
sten eller arveligheden. Man ved det
ikke. Selvfølgelig skal andre lidelser
også noteres. Foreløbig har vi startet
i K’ornoK, men det er meningen se-
nere at udvide undersøgelserne til
andre steder langs kysten.
frem — måske ved at skyde grøn-
landsk ud som f. eks. i det nye skole-
forslag, har man fra mange sider ad-
varet og protesteret, fordi man opfat-
tede det som et angreb på, en fare
for det grønlandske sprog. Især har
der jo været kritik af forslaget om
at udskyde grønlandsk til det 3. skole-
år og kun lære dansk de to første år
i skolen.
Protesterne er udtryk for den
tankegang, at grønlandsk og dansk
sprog i skolerne og andetsted står
som modsætninger: Jo mere dansk,
des mindre grønlandsk. Og hvis
den tankegang anerkendes, vil det
jo for enhver grønlænder, som
sætter sit eget sprog højt, meget
let resultere i en fjendtlig hold-
ning overfor dansk som det sprog,
der truer med at ødelægge grøn-
landsk.
Jeg er bange for, at denne tan-
kegang, så nærliggende den kan
synes, alligevel er forkert. Jeg vil
vove den påstand, at sagen for-
holder sig omvendt, og jeg skri-
ver dette for at forklare hvorfor.
Jeg tror, at jo mere dansk de unge
grønlændere får lært — desto min-
dre vil den virkelige fare for det
grønlandske sprogs uddøen blive.
DEN STØRSTE FARE
Hvad er da den største fare for
grønlandsk? Faren ligger ikke så me-
(Fortsættes side 3)
Den 19-årige Rakel Møller fra Sukker-
toppen var midtpunktet, da „Disko“ i
mandags forlod Godthåb. Hun var passager
nr. 5000 i år og skulle hjem til Sukker-
toppen efter et^ophold på Dronning Ingrids
Hospital på 8 mdr. og 17 dage. Hun fik
overrakt en buket blomster og et silke-
bånd med inskriptionen „Passager nr. 5000
M/S Disko. 1962“. Rakel Møller ses her
sammen med kaptajn Juncker.
niviarsian 19-inik ukiulik manitsormio Ra-
kel Møller atausingormat „Disko“ Nungmit
autdlarnialermat tupåtdlautigissaminik i-
lagsiorneKarsimavoK, tåssagdK ukioK måna
„Disko“mut ilaussut 5000-igisimangmåssuk.
arnan tåuna Dronning Ingrids Ilospitali-
misimavoK Kåumatine 8-ne uvdlunilo 17-
ine. autdlalernermine naussunik tunine-
narsimavoK Kalermigdlo agdlagartaling-
mik: „1962-ime ilaussut 5000-igssåt. M/S
Disko“. uvane erssipoic Rakel Møller umiar-
ssup nålagå Juncker åssiliseKatigisimavdlu-
go.
kalåtdlit oxausé uvdluvtlne
atatmiarneKarsmaunerdlutik?
Kalåtdlit-nunåta ukiorpagssuarne
nunasiatut ingerdlasimanerane siviso-
Kissume tamalårpagssuarnigdlo pisi-
massoKarfiussume Kalåtdlit-nunåt
kalåtdlitdlo kulturiat europamiunut
atautsip tungåtigut ikukiartorsimångi-
laK, tåssalo kalåtdlit nangmingneK o-
Kautsitik atordlugit kulturimingnik i-
neriartortitsisimangmata, atuagkior-
tauseKardlutik taigdliortauseKardlu-
tigdlo kisalo atuarfingne angnerussu-
ne OKautsitik nangminerissatik ator-
sinausimavdlugit. inuit ilaKaraluarput
oKartartunik taimatut piniartutut o-
Kautsit ineriartortiniåsavdlugit asule
kinguarsautauginartoK akisuvatdlår-
dlunilo. kisiåne tåssa kalåtdlit Kav-
dlunåtdlo taimaisiorsimåput isumaKa-
ramik ilumut iluaKutaussoK åmalo o-
Kautsit tåuko nungutsailiortariaKartut,
åmalo kalåtdlit inugtut kulturimikut-
dlo pitsunerulersimåsagaluartut o-
Kautsitik OKautsitdlo tåuko atordlugit
erKarsautausertik Kavdlunåt kulturiå-
nut angnerussumut akuliutinardlugit
tåmaisimåsagaluarpatigik.
kisalo issertugdungilaK taimatut i-
ngerdlatitsineK ukiut 10-t matuma su-
jornagut nutarterinialerneK tikitdlugo
åtåneKarsimagaluartOK ukiut Kulit ki-
ngugdlit ingerdlaherdne erssermgsiar-
tuinarsimasosK månamut kalåtdlit i-
noKatigingneråne avdlångortitsine ic
(kup. 3-me nangisaoK)