Atuagagdliutit - 25.10.1962, Qupperneq 3

Er der nogen mulighed for at
bevare det grønlandske sprog?
(Fortsat fra forsiden)
get hos dem, der får lært dansk, som
hos dem, der ikke får lært grønlandsk,
ikke får lært at tale det og ikke får
lært at læse det. Hvis hele grupper
af befolkningen kun oplæres på dansk
og ikke magter det grønlandske, vil
deres sprog helt naturligt blive dansk
— og det vil også blive omgangsspro-
get, når de taler med de dansktalende
grønlændere, som ellers kunne tale
grønlandsk. Dobbelt farligt vil dette
være, hvis de nævnte grupper er de
toneangivende, de mest fremskredne
grupper med den højest sociale posi-
tion.
Som forholdene er nu — med en
ren dansk børneskole ved siden af en
grønlandsk, hvor børnene fra den
grønlandske er længere om at få til
samme eksamen end børnene fra den
danske, vil det være sådan, at de fle-
ste, som kan, får deres børn i den
danske skole. Det gælder for det før-
ste de familier, som i forvejen er så
dansktalende, at børnene kan klare en
dansk skole — og det vil i reglen sige
familier, som indtager en fremtræ-
dende plads i samfundet og som må-
ske ovenikøbet lader dansk være
sproget i hjemmet for børnenes egen
skyld.
En anden gruppe, som stadig bliver
større, er de blandede ægteskaber,
som i reglen har mulighed for at sætte
børnene i begge skoler. Hvis dansk-
kundskabene i den grønlandske afde-
ling er så begrænsede, at det vil hæm-
me børnene senere, vil børnene blive
sat i den danske skole — og de vil
aldrig få lært blot at læse grønlandsk.
FØLGERNE
Det er i høj grad disse børn, der
sammen med de danske udsendte i de
kommende år vil komme til at besæt-
te de forskellige offentlige stillinger
i det nye samfund — altså for begge
parters vedkommende mennesker, der
ikke taler eller skriver grønlandsk, og
resultatet vil jo blive, at det officielle
sprog, det sprog, der tales og skrives
i kontorer, forretninger, på arbejds-
pladser og institutioner bliver dansk
— at hele samfundet fungerer på
dansk, mens grønlandsk bliver hen-
vist til det anonyme liv i hjemmene.
Og hvad værre er: Samtidig bli-
ver det grønlandske sprog et un-
derklassemærke, et særkende for
den del af befolkningen, som ikke
sidder i de indflydelsesrige stillin-
ger. Det vil blive sådan, at dansk-
talende er den administrerende
overklasse, men grønlandsktalende
er den brede almue. Selve sam-
fundet vil hurtigt blive mere og
mere dansk — og større og større
grupper også af de fastboende vil
blive helt fremmede for det grøn-
landske sprog.
MENNESKET STRÆBER OPAD I
SAMFUNDET
Det er altså med de nuværende til-
stande, at dette sker. Man kan ud-
mærket klamre sig til grønlandsk i
skolerne og tvinge de grønlandskta-
lende børn til væsentligst at bruge
deres tid til grønlandsk i skolen —
med det resultat, at de enten ingen
uddannelse kan få eller i hvert fald
bliver stærkt forsinkede. Den grøn-
landsktalende del af befolkningen vil
altså blive uden nogen væsentlig ind-
flydelse i dagliglivet. Man deklasserer
det grønlandske sprog, samtidig med
at hele samfundsmaskineriet bliver
rent dansk.
Efter min mening er dette den al-
lerstørste fare for det grønlandske
sprog, som tænkes kan. Erfaringerne
fra andre steder i verden viser, at de
vigtigste bevæggrunde til et sprog-
skifte er de sociale. Mennesker er nu
engang sådan indrettet, at de stræber
opad i samfundet og søger at sikre
deres børns fremtid. Sådan vil grøn-
lænderne også være — ligegyldigt
hvor meget de så holder af deres
sprog.
Hvis vi stiller forældre overfor val-
get mellem en ren dansk og en næsten
ren grønlandsk skole, så må vi vente,
at de næsten alle vælger den danske,
hvis de overhovedet har mulighed for
det.
Hvis man tror at værne det grøn-
landske sprog ved at tvinge børnene
til at lære det imod deres egen og
forældrenes ønske — og samtidig gør
sproget til et underklassemærke —
en hindring for fremgang og uddan-
nelse — da tager man grundigt fejl
— da er slaget tabt på forhånd, da
vil grønlandsk vige og forsvinde lang-
somt men sikkert. Det vil ophøre med
at være kultursprog, blive almue-
sprog, blive foragtet — og så kan nok
så mange skoletimer ikke oprette det
tabte.
DOBBELTSPROGEDE GRØN-
LÆNDERE ER LØSNINGEN
Jamen hvad kan man da gøre i ste-
det? Jeg tror, hvilket nok vil lyde
mærkeligt for mange, at hvis vi ior-
mår hurtigt og effektivt at gøre den
brede grønlandske befolkning dansk-
talende, Vil den kunne klare den ud-
dannelse, der er nødvendig for at
overtage de fleste af de stillinger, som
de udsendte i dag bestrider. Da vil
der pludselig om ikke så mange år
sidde dobbeltsprogede grønlændere
rundt i kontorerne og institutionerne,
som arbejdsledere og undervisere. De
vil naturligt benytte det grønlandske
sprog, når de taler med landsmænd.
Hele samfundet vil blive mere grøn-
landsk — også det officielle sprog.
Og hvis skolen formår at give sådan-
ne danskkundskaber til alle børn, at
de uden vanskelighed kan klare sig i
uddannelsen og i konkurrencen, da vil
alle uden frygt kunne sætte deres
børn i den almindelige børneskole,
hvor de også lærer grønlandsk, og
vi vil undgå de grupper, som slet ikke
får lært at læse og skrive sproget.
Og endnu en meget vigtig ting:
Hvis de mennesker, som sidder i sam-
fundets nøglestillinger bliver dobbelt-
sprogede, altså også grønlandsktalen-
de, da vil grønlandsk ikke længere
være et underklassemærke med alle
de uheldige følger, det vil få. Det er
let nok i dag at bevare grønlandsk
som sprog for den brede grønlandske
almue gennem en nationalistisk
sprogpolitik i skolerne, men det vil
være langt bedre i det lange løb at
lære netop almuen, den brede befolk-
ning, dansk, så den ikke får komplek-
ser overfor det danske sprog og bliver
(Klip. 1-imit nangitan)
aitsåt taima kalåtdlit nangmingneK
oKausinut navianartorsiortitsilersima-
SSOK.
OKautsinik atuartitsineK
danskit kulturiat amerdlasorpagssu-
artigut téssångåinaKissumik kalåtdli-
nut akuliusimavoK kalåtdlitdlume a-
merdlaKissut akornåne isumakulutigi-
neKalersimavoK kalåtdlit OKausé Ka-
noK iliordlune atatmarniarneKåsassut.
tamatumunga atassumik pingårtumik
aperKutaussalersimavoK atuarfingne
kalåtdlit OKausé KanoK iliorneicåsa-
ssut. atuarfingne pissortaussut tungå-
nit kalåtdlit OKausé atornagit — sor-
dlume måna atuarfigtigut pilerssåru-
siame nutåme misilingneKartOK —
Kavdlunåt OKausinainik atuartitsinig-
ssaK sujunersutigineKartordlo amer-
dlaxissunit akerdlilerneKardlunilo
mianerssutigerKuneKartarpoK, tåssa
taimaisiornigssaK kalåtdlit nangming-
neK OKausinut navianartutut issigine-
Kartarmat. pingårtumik sujunersut
mérKat atuarfisa klassisa pingajuat ti-
kitdlugo kalåtdlisortoKarane Kavdlu-
nåtuinaK atuartitsineKåsassoK issor-
nartorsiorneKarsimavoK.
taimatut akerdlilissarnerit tunu-
lerissartagåt tåssauvoK mérKat
angnerussumik KavdlunåtortineKa-
lerunik tauva avdlatut ajornartu-
mik mingnerussumik kalåtdlisorta-
riaKalisassut. taimatut isumaliori-
artarneK tungavigalugo erKarsau-
taussoK ilalerneKalisagpat kalåt-
dlinut tamanut OKautsimingnik pi-
ngårtitsissunut ima kinguneKara-
tarsinauvoK Kavdlunåt OKausinut
Kingarssuilernermik OKautsiming-
nik inanginiartutut isumaKarfigi-
lerdlugit.
uvangale isumaKarpunga taimatut
isumalioriarsinauneK ajorinagagssdu-
ngikaluarunilunit kukunerussoK. uva-
nga sapiserdlunga OKarniarpunga ta-
matuma akerdlianik pissondsagaluar-
toK — unalume agdlagan agdlagpara
navsuiarniardlugo suna pivdlugo tai-
matut isumaKartunga. uvanga isuma-
Karpunga kalåtdlit inusugtut Kavdlu-
nåtut illniarneruleriartortitdlugit ka-
låtdlit nangmingneK OKausisa atdinar-
nigssåt ilimanarnerujartiisassoK.
navianartoK angisoK
aperiguvta sordleK navianarneru-
ssok Kavdlunåt OKausé iliniåsavdlugit
imalunit kalåtdlit OKausé iliniåsana-
git OKaluserisinaujungnaerdlugit a-
tuarsinaunagitdlunit isumaga malig-
dlugo tåuko ardlåtigut navianarneru-
ssoKångilaK. kalåtdlit KavdlunåtuinaK
iliniartineKalerpata kalåtdlitdlo o-
Kautsitik ilikardluarsinaujungnaerpa-
uvillig stemt overfor det grønlandske.
DANSKUNDERVISNINGEN MÅ
UDVIDES
Hvordan gør man det? Ja, først og
fremmest ved at udvide danskunder-
visningen i skolerpe, som f. eks. fore-
slået og forsøgt i forsøgsordningen.
Det vil komme til at gå ud over an-
tallet af grønlandsktimer, men til
gengæld vil alle få grønlandsk, og
hvis man i forvejen taler sproget og i
forvejen har lært at læse og skrive,
skulle det nok være muligt at lære
at læse og skrive det på mindre end
5—6 timer ugentlig alle skoleårene
igennem.
Jeg tror altså i det lange løb slet
ikke på den tanke, at man skal værne
om hver eneste grønlandsktime — og
frygte for hver ny dansktime i sko-
lerne — at det vil gå dårligere for
grønlandsk, jo mere dansk der læres.
Tværtimod — det vil være langt vig-
tigere at overvinde komplekserne,
mindreværdsfølelsen overfor grøn-
landsk, følelsen af at det er en hin-
dring for fremgang. Man kan i virke-
ligheden gennem udvidet danskun-
dervisning skabe et mere grønlandsk
samfund, så paradoksalt det lyder.
HØJT SPIL
Selvfølgelig er der en stor risiko
forbundet med en sådan politik. Må-
ske vil grønlandsk alligevel ikke kla-
re sig — men vil tværtimod forsvinde
hurtigere end ellers. Det er en mulig-
hed, som enhver kan se, — og ingen
er så store profeter, at de på forhånd
kan sige, hvordan det vil gå.
Det er derfor højt spil — det er
indrømmet. Men efter det nuvæ-
rende system er udfaldet på for-
hånd givet — slaget på forhånd
tabt, fordi man fra starten er på
tilbagetog. Jeg tror det lønner sig
at tage risikoen — at gøre netop
den grønlandsktalende del af be-
folkningen dobbeltsprogede — og
derved give den og ikke udsendte
eller rent dansktalende mulighed
for at overtage det nye samfunds
tigik oKalugtausiat soruname Kavdlu-
nåtuinångoriartusaoK.
månamut pissutsit maligdlugit —
tåssa mérKat atuartut Kavdlunåtui-
nartut ardlaitdlo kalåtdlisuinartut tai-
malo kalåtdlisuinartut Kavdlunåtui-
nartunit sivisunerussumik atuartaria-
Kartardlutik ardlamik soraeruméruti-
gisinaussait anguniåsagunikik, tauva
imaisiumårpoK kalåtdlit pisinaussut
mérKatik Kavdlunåtuinartunut tuniu-
talisavdlugit. tåukulo pingårtumik tå-
ssaujumårput tåssåuputdlume ima a-
ngerdlarsimavfingmingne Kavdlunåt
OKausinik atuitigerérsut méraisa Kav-
dlunåt OKausé atordlugit atuarnertik
ingerdlåsinauvdlugo, inuitdlume ta-
måko amerdlanertigut tassaussarput
inoKatigissutsime angnertumik sulia-
Kartut agdlåt imaKa angerdlarsimav-
fingmingne KavdlunåtuinaK OKaluse-
Kardlutik, tåssa mérKatik pivdlugit.
kisalo ilauarput amerdliartuinartunik
— tåssalo akulerigsumik éiparit mér-
Kamingnik ardlåinut pitsaunerutita-
mingnut atuartungortitsissartut. mér-
Katdle kalåtdlisortunut atuartitauler-
sut atuaKatimingnik pissuteKardlutik
nåmagtumik Kavdlunåtut iliniarsinåu-
ngitsut Kavdlunåtortunut nuneKartar-
put taimalo kalåtdlisut ilikagaKåsav-
dlutik periarfigssaerutardlutik.
kinguneriumågai
mérKatdlo tamåkujumårput ukiune
aggersune Kavdlunåt nunånit autdlar-
titat peKatigalugit Kalåtdlit-nunåne
atorfingnik angnerussunik ingerdlat-
silerumårtut, tåssa inuit kalåtdlisut o-
Kalugsinaunatigdlo agdlagsinåungit-
sut, tåssalo tamatuma kinguneranik
OKautsit atugagssait tåssaujumårdlu-
tik Kavdlunåtut, tåssa agdlagfingne
sulivfingnilo avdlane angnerussune
OKauserineKartugssaungmata. akerdli-
anigdle kalåtdlit OKausé tåssaujumår-
put inuit ateKångitsut igdlumingne o-
Kausé.
ajornerussordle unaulisaoK: ka-
låtdlit OKausé tåssaulerumårmata
inuit ndkasingnerussut OKausé, ta-
kussutaussut inungnut atorfingne
angisunitungitsunut. imaisiumår-
poK Kavdlunåtut oKalugtut tåssau-
lerumårtut pissortat kutdliuneru-
ssut kalåtdlisutdlo OKalugtut pitsu-
nerussut. inoKatigingnek tamarme
KavdlunångoriartuinarumårpoK å-
malo inuit amerdliartuinartut Ka-
låtdlit-nunånisaoK najugaKavigsu-
galuit kalåtdlit oKausinut ungasig-
dliartuinarumårput.
nalinginaunerussut kisimik
tåssa taimatut pissoKarumårpoK
månamut periautsit ugtutigalugit. a-
tuarfingne kalåtdlit OKausinut atani-
funktioner.
Mads Lidegaard.
kalåtdlit OKausé uvdluvtine
atatmiarneKarsinaunerdlutik?
artoKarsinauvoK mérKatdlo kalåtdli-
sut OKalugtut pingitsailineKarsinauv-
dlutik pisinaussartik tamåt atordlugo
atuarfingne kalåtdlisorniarKuvdlugit
ima kinguneKåinartugssamik iliniaga-
Kånginga j agdluinar titdlugit imalunit
kinguartorujugssuartitdlugit. tåssa
kalåtdlisut OKalugtut uvdluinarne i-
nunerme suniuteKangårsinaujungnåi-
såput. kalåtdlisut OKalugtut åpartine-
Kåsåput akerdlianigdle inoKatigissut-
sime ingerdlatsineK tamarme Kavdlu-
nåtuinaK ingerdlåneKalisavdlune.
uvanga isumaga maligdlugo taima-
tut ineriartomigssaK kalåtdlit nang-
mingneK OKausinut navianarnerpau-
yoK. silarssuarme avdlane pissartuti-
gut misiligtagkat maligdlugit nalune-
KångilaK OKautsit avdlångortarnerat
inoKatigissutsime pigssaKåssutsimik
tungaveKartartoK. inuit-uko imåitar-
tut inoKatigissutsime tamaviårtardlu-
tik mérKatik sujunigssamik ajungit-
sumik ornitagssaKartiniartardlugit.
kalåtdlitaoK taimaisiumårput Kanor-
dlunit OKautsitik åtaviginarniartigiga-
luarunikik.
isumaKartoKdsagune kalåtdlit OKau-
sé igdlersorneKarsinaussut mérKanut
mérKanut pingitsailinikut iliniarKuv-
dlugit mérKat nangmingneK angajor-
Kåtdlo piumassåt akerdlilerdlugo sa-
niatigutdlo OKautsit tåuko kinguarsi-
manerussuinarnit atorneKartugssatut
issigineKalersisimavdlugit — sujumu-
karnigssamut iliniagagssanutdlo akor-
nutaussut — tauva taimatut isuma-
KartoKdsagune kukorujugssuarpoK.
taimatut periauseKartoKåsagpat kalåt-
dlit OKausé tdmarumårput arritsumik
kisidne avdlagssåungitsumik. kufturi-
lingnut OKausiufungndisdput — inuit
nalinginaunerussut kisimik atugait.
kalåtdlit inoKatigingneråne kalåt-
dlit atorfingne angnerne atorfeKartut
mardlungnik OKautsinik atuisinauler-
pata, tauva kalåtdlisuinaK OKalugsi-
nauneK inungnut nåkasingnerussunut
ilisarnautaujungnaerumårpoK. kalå-
liuneK pinardlugo uvdlune måkunane
ajornéngilaK kalåtdlit inuinauneru-
ssut kalåtdlisuinaK OKalugsinautisav-
dlugit atuarfingne, kisiåne tåssa unga-
singnerussoK issigalugo pitsauneru-
ssugssauvoK inuinaunerussut pingår-
tumik Kavdlunåtornermik iliniartiniå-
savdlugit, tåssa tama tu måna Kavdlu-
nåtut OKalugtunut nikanartinermik
misigisimalei-Kunagit taimalo kalåt-
dlit OKausinut umigssuissungorKuna-
git.
danskisorneK angnertusisitdlugo
tauvame tamåna KanoK iliordlune
anguneKåsava? tåssa imaisiordlune:
sapingisamik Kavdlunåt OKausinik
mérKat atuarfine iliniartitsineK ang-
nertusisitdlugo, sordlume misiliginig-
ssamik pilerssårume sujunersutigine-
KarsimassoK. tamåna soruname kalåt-
dlisut iliniartitsinerup angnikitdlinig-
ssånik kinguneKartugssaugaluarpoK
akerdlianigdle atuartut tamarmik ka-
låtdlisut iliniartitausinaulerumårput,
kisalo mérKat nangmingneK kalåtdli-
sut atuarsinaorérdlutigdlo agdlagsi-
naorérpata sapåtip akuneranut aku-
nerit 5—6 kisisa kalåtdlisorfigineKar-
taraluartut OKautsit tåuko atuarsi-
nauvdlutigdlo agdlagsinaulernigssåt
ilikartineK ajornåsagunångilaK.
angisumik piumassaKardlune
tåssa avdlatut OKardlunga isuma-
Kångilanga ersissutigissariaKartoK ka-
låliarKat Kavdlunåtortarnerat angne-
rulersineKåsagaluarpat isumaKardlune
kalåtdlit OKausinut naluleriartornerat
kinguneriumårå. akerdlianingme pi-
ssoKarumårpoK — tåssalo kalåtdlit
nangmingneK OKautsimingnut nika-
nartutut isumaliulersinaunerat Kav-
dlunåtutdlo OKalugtunit ajorneruner-
mingnik misigisimalersinaunerat aju-
gauvfigineKarsinaulisavdlune.
soruname taimatut ingerdlatitsineK
navianartortaKarsinaugaluarpoK. i-
maeratarsinauvoK kalåtdlit OKausé
avdlatut ajornartumik tåmartariaKa-
lersimåsassut agdlåt imaKa ilimagissa-
mit sukanerussumik tåmarsinauvdlu-
tik. taimatume pissoKaratarsinaung-
mat tamanit naluneKångilaK. åmalu-
me kinalunit ima sujuligtuitdlandgti-
gingilaK KanoK pissoKaratarsinaunera
sujumut OKautigerérsinauvdlugo.
miserratigssaungilaK taimatut piu-
massaKarneK angisorujugssussoK. ki-
sidne månamut periauseK ingerdldinå-
sagpat avdlagssåungitsumik kalåtdlit
OKausé nungujumdrput. taimditumik
isumaKarpunga tdmatsailiniåsavdlugit
avdlatut ajornartumik avKutigssa-
tuaussoK kalåtdlit inuinaunerussut sa-
pingisamik amerdlanårdlugit Kavdlu-
nåtut OKalugsinaussungortinidsavdlu-
git taimalo atorfingnik anginernik
månamut k avdlunåtuinavik OKalug-
tunik tigiimineKartut tigujartorsinau-
lersitdlugit. Mads Lidegaard.
SVENDBORG
OVNE
SVEND-
BORGIP
KISSAR-
SSUTAI
takujuminartut kiagsautikuminartutdlo
A/s L. LANGE & CO
GI. Kongevej 70-72 — Kbhvn. V.
Danmarkime måkarma ^
niorKutigineKarrlerpaussoK...;

MARGARINE
3