Atuagagdliutit - 25.10.1962, Qupperneq 5

Et tidssvarende
socialvæsen
Så længe Grønland slår uden el tidssvarende socialvæsen, står man
magtesløs over for bl. a. det kendte grønlandske problem, havnepiger-
ne. Der må være folk fil at tage sig af disse piger og resocialisere dem,
ellers vil mange af dem gå til grunde i prostitution, alkoholisme, krimina-
litet eller narkomani. Socialinspektør Kaj Petersen, Godthåb, har I Grøn-
landsposten efterlyst et tidssvarende socialvæsen i Grønland, og social-
inspektøren belyser i denne artikel, hvad der egentlig forstås ved et
tidssvarende socialvæsen
I mine udtalelser i forrige num-
mer af „Grønlandsposten11 har jeg
et par steder brugt udtrykket „et
tidssvarende socialvæsen11 og an-
tydet lidt om, hvad man forstår
herved. I det følgende vil jeg for-
søge at uddybe og nærmere for-
klare, hvad der ligger i dette ud-
tryk.
Mine udtalelser om, at der til admi-
nistrationen af et fuldt udbygget so-
cialvæsen på Grønland skal bruges et
ret stort antal uddannede socialfolk,
har fremkaldt en del undren og mod-
sigelse. Det kan da ikke være nød-
vendigt; vi kender jo allesammen hin-
anden her i Grønland, siges der bl. a.
IKKE KUN ET SPØRGSMÅL OM
PENGE
Udtalelser af denne art vidner om,
at de pågældende ved et socialvæsen
forstår et apparat, der har til opgave
at udbetale en hjælpeydelse til folk,
der af en eller anden grund, som f.eks.
høj alder, sygdom eller invaliditet, har
behov for offentlig hjælp. Et sådant
socialvæsens arbejde består kun i at
udbetale hjælpen og i at holde kon-
trol med, at folk ikke uberettiget op-
pebærer en ydelse fra det offentlige.
Hvis dette var socialvæsenets ene-
ste opgave, er det rigtigt, at hertil
kræves ikke noget større apparat el-
ler personale, for i de små samfund
som man endnu har på Grønland, ved
man jo, hvem der trænger, og enhver
kontormedhjælper kan slå op i en
landsrådsvedtægt og se, hvor meget
der kan ydes i de forskellige trangs-
tilfælde og derefter udbetale denne
ydelse. Det kan man stort set klare
med det forhåndenværende personale
på kæmnerkontorerne.
I DANMARK ER PENGENE DER
Men denne opgave er kun en
lille del af et tidssvarende social-
væsens arbejde. I Danmark er ud-
viklingen efterhånden kommet så
vidt, at denne side af socialvæse-
nets opgave ikke volder større
administrativt besvær.
Udbetalingen af de forskellige ydel-
ser sker over det meste af landet ved
hjælp af hulkort eller adressograph-
anlæg og foregår pr. postgiro eller ved
indbetaling på modtagerens bankkon-
to. Og det administrative besvær bli-
ver endnu mindre, når der formentlig
i nær fremtid ved udbetaling af al-
dersrente (folkepension, som det hed-
der nu) ikke mere skal tages hensyn
til modtagerens indtægt eller formue.
Og det volder heller ikke større
vanskeligheder at skaffe de fornødne
penge, idet det fra alle sider betrag-
tes som en selvfølge, at folk, der på
grund af alderdom, sygdom, invalidi-
tet eller andre årsager har behov for
økonomisk hjælp fra det offentlige,
skal have en ydelse, der kan give de
pågældende rimelige og anstændige
levevilkår.
POLITISK ENIGHED
Det er adskillige år siden, at
spørgsmålet som sociale ydelser udgik
af den partipolitiske kamp i Danmark.
Intet parti modsætter sig det her
nævnte synspunkt, og når der skal
finde reguleringer sted på dette om-
råde, taler man sig til rette om sagen
og gennemfører den i fuld enighed
mellem de 4 „gamle11 partier i folke-
tinget. Og det er ret betydelige udgif-
ter man efterhånden er kommet op på
til disse ydelser. Alene til folkepen-
sion drejer det sig om en udgift på op
imod IV2 milliard kr. (1500 millioner
kr.) årligt.
Desværre er befolkningen i den
del af Danmark, der hedder Grøn-
land, endnu ikke berettiget til at
få del i disse ydelser.
ANDRE OPGAVER I FORGRUNDEN
Det er imidlertid andre opgaver,
der i de senere år har stået i forgrun-
den og lagt beslag på det meste af
socialvæsenets arbejdskraft, nemlig
de såkaldte resocialiseringsopgaver,
revalideringen og andre opgaver af
konstruktiv karakter. Denne udvik-
ling har medført, at man ikke længere
inden for socialvæsenet kan klare sig
med kontoruddannet arbejdskraft al-
ene, således som man kunne i det
gamle fattigvæsen.
Der må nu til socialvæsenet knyttes
Af
socialinspektør
KAJ V. PETERSEN
specialuddannet arbejdskraft af for-
skellig art, såsom psykiatere, psyko-
loger, pædagoger samt de såkaldte
socialrådgivere, folk, der har fået en
teoretisk uddannelse i socialt arbejde,
og som derefter specialiserer sig in-
den for en eller flere grene af social-
væsenet som børneforsorg, mødre-
hjælp, revalidering eller andet.
Arsagen til denne udvikling er, at
behandlingssynspunktet er
vundet frem. Man har indset, at det
er utilfredsstillende og alt for dyrt
såvel samfundsøkonomisk som men-
neskeligt set at nøjes med at udbetale
en ydelse til de mennesker, der har
behov for hjælp — og så i øvrigt lade
dem sejle deres egen sø.
Det er mere tilfredsstillende
gennem en aktiv indsats at hjælpe
dem på alle områder, hvor de har
hjælp behov, så de kan få så god
og tilfredsstillende en tilværelse
som muligt og deltage i produktio-
nen så vidt deres evner og forud-
sætninger rækker.
TO „VÆSENER", DER SUPPLERER
HINANDEN
Dette behandlingssynspunkt er ef-
terhånden trængt igennem på alle
områder, lige fra børneforsorgen til
alderdomsforsorgen. Medens sund-
hedsvæsenet behandler folk for fysi-
ske og psykiske skader, behandler
socialvæsenet sociale skader. De to
„væsener11 er lige nødvendige i det
moderne samfund; de supplerer hin-
anden. Det hjælper jo ikke, at sund-
hedsvæsenet behandler en mand for
tuberkulose og så sender ham hjem
til elendige sociale forhold, hvor der
ikke er nogen, der sørger for at skaffe
ham sunde boligforhold, god ernæ-
ring, hensigtsmæssig beskæftigelse og
i det hele drager omsorg for at gøre
ham skikket til at træde ind i produk-
tionen igen på lige fod med andre.
Eller hvad hjælper det, at sund-
hedsvæsenet behandler et menneske
for en psykisk lidelse, f. eks. en neu-
rose, og patienten så vender hjem til
det miljø og de forhold, der har frem-
kaldt neurosen. Hvis ikke der er nogen
til at tage sig af patientens hjemlige
forhold, forholdet til ægtefælle eller
børn eller forhold på arbejdspladsen,
JJauer
88 F
— endelig et 8 m/m smalfilmskamera i
en høj kvalitet, der er overraskende let
og sikkert at betjene. Belysningsauto-
matik som selv indstiller på den rigtige
lys værdi, og det lysstærke objektiv
Schneider Zenoplan 1:1,8/13 mm — fan-
ger motivet knivskarpt helt ned til 2
meters afstand.
— kisame 8 mm smalfilminut filmiliut
pitsauvdluartoK OKitsorujugssuaK på-
ssukuminartordlo — Kaumanermut isu-
maminik erKordlugo iluarsartussissar-
Iok Kåumartaussuatalo — Schneider
Zenoplan 1:1,8/13 mm — åssilissagssaK
ersserKigsorujugssuarmik tigussarpå 2
meter ungasissuseralugo agdlåt.
eller hvad det nu er for forhold, der
har fremkaldt neurosen, så får ved-
kommende jo snart et tilbagefald og
bliver uarbejdsdygtig, hvis ikke der
sker endnu værre ting.
SAMFUNDET TRÆDER TIL
Denne behandling af sociale skader
er noget, der nødvendiggøres af den
moderne tilværelsesform i industria-
liserede bysamfund, ja, man kan sige,
at hele socialvæsenet er nødvendig-
gjort af denne leveform. I det primi-
tive samfund, hvor befolkningen le-
ver på små bopladser, selvforsynende
og uafhængig af omverdenen, er der
ikke brug for et socialvæsen. Det vol-
der ikke større problemer at sørge for
dem, der af en eller anden grund ikke
kan klare sig selv. Man deler simpelt-
hen med hinanden — når der er noget
at dele af. Og de gamle, invaliderne,
børnene, og hvem der i øvrigt ikke
kan klare sig selv, hjælper til på for-
skellig vis efter hver sin evne, så in-
gen føler sig sat uden for fællesska-
bet.
I det moderne bysamfund går
dette fællesskab imellem slægt-
ninge og bopladsfæller i opløsning,
hvorfor det større fællesskab, sam-
fundet, må træde til og overtage
de funktioner, som tidligere blev
klaret af familien og slægten. Selv
det at pleje og passe sin gamle
svagelige far eller mor overlader
man til samfundet, som derfor må
indrette alderdomshjem.
SOCIALE SKADER I KØLVANDET
Men samfundet må ikke alene tage
sig af de opgaver af forsorgsmæssig
karakter, som tidligere blev klaret
inden for familiens kreds. Der opstår
som følge af den nye tilværelsesform
en række sociale skader, som sam-
fundet må reparere på, og det er disse
opgaver, der kræver et stort og vel-
uddannet personale. Behandlingen af
sociale skader kræver uddannelse i
samme grad som behandling af fysi-
ske og psykiske lidelser. Det er lige
så uforsvarligt at sætte ukyndige til
at behandle en social skade som f. eks.
ungdomskriminalitet som at sætte
ukyndige til at behandle tuberkulose.
Eller man kan nævne det i Grøn-
land velkendte problem med havne-
pigerne. Så længe man står uden det
fornødne uddannede personale og de
fornødne institutioner til at tage sig
af disse piger og resocialisere dem,
må man magtesløst være vidne til,
at mange af dem går til grunde i pro-
stitution, alkoholisme, kriminalitet el-
ler narkomani.
VURDERING AF SITUATIONEN
I GRØNLAND
I en række artikler i de kommende
numre af „Grønlandsposten11 vil der
blive redegjort for, hvorledes be-
handlingssynspunktet er trængt igen-
nem inden for de forskellige grene af
socialvæsenet, og hvad der i et tids-
svarende socialvæsen gøres for at re-
parere på sociale skader. Der begyn-
des med børne- og ungdomsforsorg,
og over mødrehjælp, revalidering af
forskellige kategorier af erhvervs-
hæmmede personer, bl. a. alkoholi-
ster, sluttes der af med en redegørelse
for, hvordan behandlingssynspunktet
også er ved at trænge igennem inden
for alderdomsforsorgen. Det vil end-
videre blive forsøgt at give en vurde-
ring af, hvorledes og i hvilket omfang
disse foranstaltninger har mulighed
for at blive iværksat i Grønland.
Kaj V. Petersen.
Jfauer
Den ideelle 8 mm smalfilmsgengiver
med en forbavsende fin lysgengivelse —
fuldt på højde med de dyreste gengive-
re — leveres med transportkassette.
8 mm smalfilminik takutitsisaut pit-
sauvigsoK Kaumanermik pitsauvdlui-
nartumik erssersitsissartoK — takutit-
sisautit akisunerpåt pitsaoKatigivdlui-
nardlugit — ponartitdlugo tunineicar-
tarpoK.
T10L indre!
samme smagfulde
kussanavlngmik pdrtugaK nutdmik
— iluanitoK Kangatut ila mamaKl
ilingnut Klmasårtigit —
atago misillguk „Succes"
anglsdK tungujortumik pfllik, tu-
ngusungnitdluangitsoK .... 2,70 kr.
mikissoK tungujortumik pdlik, tu-
ngusungnltdluångitsoK .. 1,35 kr.
mikissoK augpalugtumik pdllk, I-
mulik .................. 1,35 kr.
„Succes" nutåK kA tunissutlgdk, a-
nglsQt, mlkissut agsut tugdlQtlkit.
Vs GALLE & JESSEN
nerissagssat mamartut
5