Atuagagdliutit - 25.10.1962, Qupperneq 8

Mæslingeepidemien i sommer ramte
over 1/3 af Grønlands befolkning
49 DØDSFALD I FORBINDELSE MED DE EFTERFØLGENDE
KOMPLIKATIONER
DEN EFFEKTIVE POLIOVACCINATION HINDREDE POLIO-EPIDEMI
I GRØNLAND I FJOR. DER KONSTATEREDES TO TILFÆLDE MED LET-
TERE LAMMELSER
Grønland har i sommer været hjemsøgt af den fjerde store mæslinge-epi-
demi, og som ved de foregående tre epidemier i 1951, 1954—55 og 1959 greb
sygdommen voldsomt om sig. Over en trediedel af landets befolkning har
denne gang været ramt af sygdommen, og i de distrikter, der ikke tidligere
har haft mæslinger, har mange været hårdt angrebet. Ifølge en foreløbig op-
gørelse pr. 1. oktober 1962 har 10.469 været angrebet af sygdommen i dr, og
der har været 49 dødsfald i forbindelse med de efterfølgende komplikationer.
Da først sygdommen viste sig, blev
der hurtigt grebet ind fra lægevæse-
nets side, og yderligere en fordel var
det, at landslæge Viggo Bech, Godt-
håb, havde været i Grønland under
de to mæslinge-epidemier i 1954—55 og
Landslæge Viggo Bech
1959 og har haft videnskabeligt arbej-
de med mæslingevirus i Danmark, så
han kendte sygdommen og alle dens
luner.
UNDTAGELSEN GJORDE UDSLAGET
— Hvordan kan det være, at syg-
dommen har grebet-så voldsomt om
sig, når man straks iværksatte sikker-
hedsforanstaltninger, Viggo Bech?
— Mæslinger er en såkaldt bør-
nesygdom, d.v.s. en sygdom, der er
overmåde smitsom, og som efter-
følges af livsvarig immunitet. Ved
infektionssygdomme tales om en
inkubationstid, det er den tid, der
går, fra en person bliver smittet,
og til sygdommen bryder ud. Den
er ved mæslinger normalt 14 dage,
men kan i ganske enkelte tilfælde
strække sig til 3 uger, og det var
det, der snød os her.
Den første meddelelse om sygdom-
men fik jeg 2. påskedag. Det var en
mand på gæstehjemmet, der var ble-
vet angrebet. Han havde boet sammen
med en mand fra Umanak, der ikke
haft sygdommen, og denne mand
måtte blive i Godthåb inkubationsti-
den ud. Da han ikke fik sygdommen,
fik han lov til at rejse, og et par dage
efter blev han syg. Han havde rejst
med „Disko “ og været i selskab med
adskillige mennesker, og der var nu
kun lidt at stille op. Vi forsøgte at
holde de nordlige distrikter, der ikke
har haft sygdommen, „lukkede", fordi
efterfølgende komplikationer kan væ-
re meget farlige for voksne. Ligeledes
søgte vi at afsondre Østkysten og
Thule.
Det lykkedes ikke at forhindre, at
sygdommen kom til Umanak med di-
strikt, derimod fik vi sygdommen be-
grænset til selve Upernavik by. Øst-
kysten blev også ramt, og her lykke-
des det kun at skåne Scoresbysund.
Thule har endnu ikke haft mæslinger,
men for en sikkerheds skyld har vi
deroppe opmagasineret et nødlazaret,
der i givet fald kan opstilles i Thule
ny kirke.
FORELØBIG STATISTIK OVER
SYGDOMMEN
—■ Hvor mange tilfælde har der
været i de enkelte byer?
—• Vi har pr. 1. oktober lavet en fo-
reløbig opgørelse over epidemien, men
det må tilføjes, at det er minimums-
tal, for takket være de advarsler og
råd vi fik sendt ud, har f. eks. mange
børn her i Godthåb haft sygdommen,
uden at det er blevet anmeldt til læ-
gen. Den foreløbige statistik ser så-
ledes ud:
Antal tilfælde Antal dødsfald
Upernavik by 255 1
Umanak
m. udsteder 1759 4
K’utdligssat 340 2
Godhavn 368 1
Jakobshavn 158 1
Christianshåb 631 2
Egedesminde
m. udsteder 2120 13
Hols teinsborg 520 2
Sukkertoppen 748 5
Godthåb 254 1
Frederikshåb 859 1
NarssaK 195 0
Ivigtut 6 0
Grønnedal 7 0
Julianehåb 326 2
Nanortalik 119 2
Angmagssalik 1804 12
ialt 10469 49
FALDENDE DØDELIGHED VED
EPIDEMIERNE
— 49 døde. Er det ikke mange??
—■ 49 er mange døde, det kan vi ikke
udenom. Men ser vi på tallet i for-
hold til antallet af tilfælde, så er vi
nede på 4,7 promille, hvilket ikke kan
siges at være et stort antal. Vi må
også huske på, at mens antallet af
sygdomstilfælde er et minimumstal,
så er tallet over dødsfaldene et maksi-
mumstal, idet faktisk alle dødsfald
inden for det tidsrum, epidemien har
varet, er medregnet. Det er jo ikke
selve mæslingerne, folk bliver alvor-
ligt syge af, men eventuelle efterføl-
glade for, at vi nu er kommet ned på
4,7 promille i gennemsnit.
— Hvad skyldes denne nedgang?
— Bedre sociale forhold og bedre
muligheder for at bekæmpe kompli-
kationerne, herunder tuberkulosen.
— Hvilke komplikationer er de
mest almindelige?
— Lungebetændelse, mellemørebe-
tændelse og kataralsk infektion —
samt den meget frygtede encephalitis,
hjernebetændelse. Der har vi under
denne epidemi haft 10 tilfælde med to
dødsfald. Sygdommen kan medføre
varige men, f. eks. lammelser.
ET ANDET FORHOLD I DANMARK
— Kan man sammenligne dødelig-
heden her med dødeligheden ved en
mæslingeepidemi i Danmark?
— Nej, det kan man ikke. I Dan-
mark er dødeligheden meget lille, og
det skyldes to forhold.
Ser vi nøjere på statistikken over
mæslinge-dødsfaldene i Grønland,
vil man opdage, at det overvejende
er de ganske små børn og de voks-
ne, der har fået alvorlige kompli-
kationer og er døde, mens antallet
af dødsfald blandt de 3 til 15-årige
er meget lille. Disse to grupper,
børnene og de voksne, ville ikke få
sygdommen i Danmark, dels fordi
de voksne allerede er immune og
dels fordi de små børn har fået
overført antistoffer fra moderen,
hvis hun har haft sygdommen,
hvilket beskytter dem det første
års tid.
—■ Ser man nøjere på statistikken,
vil man opdage, at antallet af døde i
Umanak ikke står i forhold til antal-
let af døde de andre steder, hvor der
UNDSÆTTELSESHOLD FRA
DANMARK
— En så voldsom epidemi må vel
have grebet forstyrrende ind mange
steder i det daglige lægearbejde.
■— Det kan ikke nægtes, og vi måtte
have ekstra mandskab fra Danmark
for at klare situationen. Til Østkysten
blev der sendt et undsættelseshold
med sygeplejere direkte fra Danmark,
mens vi her på Vestkysten valgte at
udstationere sygeplejersker og fød-
selshjælpersker fra Godthåb, da de i
forvejen kendte forholdene heroppe,
mens hjælperne fra Danmark så ar-
bejdede på Dronning Ingrids Hospital.
I Umanak og på Østkysten oprette-
de vi nødlazaretter.
løvrigt medførte det mange besvær-
ligheder for de rejsende, at visse om-
råder var lukkede, og mange foretrak
ligefrem at være i selskab med mæs-
lingepatienter, så de kunne bliye
smittet, og få det overstået i en fart.
Fotografierne fra Østgrønland:
Lund Drosvad
Vi stod også i en lidt pinlig si-
tuation med hensyn til landsråds-
medlemmerne, Peter Jensen fra
Thule og Ole Svendsen fra Prøven.
Begge kom fra „lukkede" områder,
men til alt held fik de sygdommen
i Godthåb. Var det ikke sket, skulle
de have været isoleret en måneds-
tid, inden de havde kunnet få lov
til at rejse hjem igen. Nu var
hjemrejsetilladelse en lægeattest
på, at de havde haft sygdommen.
I den forbindelse bør det nævnes,
at man i Sukkertoppen har en for-
ening, der hedder „Hjælperen", og
som griber ind på mange områder,
hvor der kan være hjælp behov. Da
mæslingerne bredte sig i Sukkertop-
pens syddistrikt, sendte „Hjælperen"
straks mandskab ud til området for
NYT! NYT! NYT!
PLADER Fra 1 til 1500
TIL Spillene er delelige fra 1 fil 500, fra
501 til 1000 og fra 1001 : il 1500.
etudes pil Ballin & 6 O
BADSTUESTRÆDE 15 — KØBENHAVN K.
Der måtte arbejdes under primitive forhold under maes- Tununme mæslingertunik ikiuiniarnerme atortut Kanga-
linge-epidemien på Østkysten. Her ses en sygeplejerske nisaoKissut atortariaKartarput najugagssatdlo pitsauvat-
i arbejde i et felt ved udstedet TinifeKilåK. dlångeidssut isumavdlutaussardlutik. uvane ersstpoK
sygeplejerske fuperme sulissoK TinifeKilåme.
FREMSTILLET MED SÆRLIGT HEN.
BLIK PÅ ANVENDELSE PÅ STEDER.
HVOR FRISK GÆR IKKE KAN FÅES.
AKTIESELSKABET
DAN ISC O
8.KRISTIANIflGflDE, KØBENHAVN
TIIi BAGNING
gende komplikationer, og det kan væ-
re svært at konstatere, om der er tale
om en udløber af mæslingerne eller
en selvstændig sygdom.
— Hvor stor var dødeligheden ved
de tidligere epidemier?
— I 1951, da vi havde den meget
store epidemi i syddistriktet, var dø-
deligheden 18 promille, i de to efter-
følgende epidemier svingede dødelig-
heden i de forskellige distrikter fra 1
til 10 promille, så vi kan kun være
har været særlig mange tilfælde af
sygdommen. Hvad skyldes det?
— Umiddelbart før mæslingeepide-
mien var der en influenza-epidemi,
som var særlig ondartet i de nord-
lige distrikter, og der var en del døds-
fald i Umanak. Det må antages, at de
svagelige, som ville være bukket un-
der for komplikationer i forbindelse
med mæslingerne, allerede er bukket
under for influenzaen. Anden forkla-
ring kan der næppe være.
at hjælpe de syge. Det var til stor
støtte for vort arbejde.
DE STORE EPIDEMIER SKULLE
VÆRE OVERSTÅET
— Når man bliver immun over for
mæslinger efter at have haft sygdom-
men, så vil det vel med andre ord
sige, at det var den sidste store epi-
demi, der kan blive tale om i Grøn-
land.
— Vi har altså stadig ThuLe, Uper-
navik distrikt og Scoresbysund, men
bortset fra disse områder, så skulle
det være et overstået fænomen med
de store og alvorlige mæslinge-epide-
mier.
— Når folk på grund af den store
smittefare faktisk er dømt til at få
sygdommen, kan det så betale sig at
isolere disse områder? Er det ikke
bare at udskyde det uundgåelige?
— Når vi gør os så store anstrengel-
ser for at isolere så mange områder
som muligt for sygdommen, skyides
det, at der er en mæslinge-vaccine
på trapperne. Den er fremstillet i
Amerika, men er endnu kun på for-
søgsstadiet. Den er ikke så gennem-
prøvet, at man turde sende den herop
i denne omgang, men om et par år
Beskyt Dem —
Brug kun ABIS kondo-
mer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Føres i „Handelen"s bu-
tikker.
Forlang blot 3 stk. af den
grønne med isbjørnen
Grønlands-
pakning
fine tynde
uden rcicrvoir
ingminut igdler-
sorniarit —
ABIS-ip pujutai kisisa
atortåkit.
portat tamarmik Kav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersutitaKarput.
handelip niuvertarfine
pineKarsinåuput.
namagpoK OKaruvit pi-
ngasunik Korsungnik na-
nortalingnik piniara-
luartutit.
8