Atuagagdliutit - 25.10.1962, Qupperneq 9

Sygehusef ved Angmagssalik blev hurtigt „overbefolket", Angmagssalingme naparsimavik mæslingertoKallnartoK er-
da mæslingeepidemien safte ind. ntnaic ulivkåvigsimavoK.
vil jeg tro, den er her, og vi vil da
kunne hindre alvorlige epidemier i
de tre sidste områder.
—■ Når nu smittefaren er så stor,
hvordan kan det så være, at den før-
ste epidemi kom så sent som i 1951?
— Det skyldes det ganske enkle, at
rejsen til Grønland tidligere tog så
lang tid, at en person med mæslinge-
smitte ville have overstået inkuba-
tionstiden, inden vedkommende kom
herop. På den måde havde man nøje
kontrol med situationen.
Nu skete der det samme i 1951, som
skete i år, at inkubationstiden i et en-
kelt tilfælde varede 19 dage i stedet
for de sædvanlige 14 dage med det
resultat, at sømanden Manasse steg i
land i Sydgrønland og gik til danse-
mik uden at nogen anede uråd.
Hvor smittefarlig sygdommen er
fremgår af, at kun 5 personer ud af
4262 indbyggere i syddistrikterne und-
gik sygdommen. Det giver en morbi-
ditet på 999 af 1000!
TO POLIOTILFÆLDE MED LETTERE
LAMMELSER
— Kan man frygte tilsvarende epi-
demier inden for andre børnesyg-
domme??
— De andre børnesygdomme kom-
mer jævnt i epidemier, uden at det
varierer fra forholdene andre steder
i verden.
Det kan i den forbindelse næv-
nes, at man sidste år i Danmark
havde et forholdsvis stort antal til-
fælde af polio. Der var ikke tale
om tilløb til nogen epidemi i Grøn-
land, men der konstateredes et en-
kelt tilfælde i Holsteinsborg og
Egedesminde distrikt. Det vil med
andre ord sige, at smitten har væ-
ret langs kysten.
Når der ikke viste sig flere til-
fælde er jeg ikke bange for at sige,
at det skyldes den effektive vacci-
nation. Vaccinen kan ikke hindre
sygdommen, men der kommer kun
få tilfælde og kun i lettere grad. I
disse her to tilfælde var der kun
tale om lettere lammelser. Det vi-
ser tydeligt vaccinationernes store
betydning.
Vi befinder os på
en gyngende grund
Der sker årligf 10.000 jordrystelser — alfså 300 om dagen — men
heldigvis er de færreste af alvorlig karakter
Jordskælvet i Colombia i Sydame-
rika den 30. juli, jordrystelserne i Be-
nevento i Italien den 2. og i Schweiz
den 6. august og nu sidst jordskælvet
i Persien med tusinder af sårede og
dræbte mennesker, det største siden
Agadir-katastrofen, som i marts 1960
lagde denne nordafrikanske by i rui-
ner, har på ny understreget, at den
faste jord, vi går på, ikke er så fast
endda. Det må i øvrigt mange men-
nesker hver eneste dag erkende. Året
rundt er der omkring 10.000 jordry-
stelser, altså henved 300 hver dag,
men heldigvis sjældent af mere alvor-
lig karakter, end at husene svajer let
et enkelt eller et par sekunder.
HVORFOR SKÆLVER JORDEN!
For at forstå, hvad det er, der sker,
når Jorden „skælver", må man kende
jordklodens opbygning. Det er en
uregelmæssig kugle med en gennem-
snitsradius på 6400 kilometer. De in-
derste 3500 kilometer fra centrum og
udefter er en hvidglødende, tæt sam-
menpresset, tyktflydende masse, hvis
temperatur på grund af presset ude
fra er oppe på så vældige varmegra-
der, at selv de tungeste materialer be-
finder sig i smeltet tilstand.
Udenom denne kerne ligger Jor-
dens „kappe", en 2900 kilometer tyk,
stenhård masse, og de yderste 20 af
disse 2900 kilometer danner, hvad vi
forstår ved „jordskorpen" med dens
forskellige geologiske formationer.
Denne jordskorpe og den nær-
meste del af jordkappen er i fortsat
bevægelse. Det skyldes trykket ude
fra og inde fra, Jordens rotation,
de nedbrydende radioaktive kræf-
ter i jordkernen samt jordkappen
selv og jordpolernes bevægelser.
UD AF BALANCE
Som bekendt drejer Jorden sig om
en akse, som ganske vist ikke er af
håndgribelig karakter, men som des-
uagtet er meget virkelig, hvis ene en-
de er nordpolen, og hvis anden ende
er sydpolen. Disse ender ligger imid-
lertid ikke helt fast. De svinger orm
kring 15 centimeter om året, og selv
om en sådan svingning ikke syner så
meget, når den sammenlignes med
Jordens øvrige mål, har den alligevel
store virkninger. Svingningen ind-
træffer, når Jorden er kommet ud af
balance ved, at rotationsakselen, Jor-
dens tyngdeaksel og Jordens træg-
hedsaksel forskydes i forhold til hin-
anden. Denne forskydning har mange
årsager: sammentrækninger i jord-
kappen på grund af de radioaktive,
nedbrydende kræfters virksomhed,
Den nye kirke i ItivdleK.
ltivdlime OKalugfigsåK
erosion — altså vejrligets nedbryd-
ning af jordskorpens øverste dele —
kraftige havstrømninger og stærke
bevægelser i atmosfæren.
Jordskælvene er Jordens „reaktion“
på rotationsakselens udsving, jordle-
gemets bestræbelse på at genoprette
ligevægten og rotationsakselens, tyng-
deakselens og træghedsakselens sam-
menfaldenhed.
FORTIDENS STORE JORDSKÆLV
Som ovenfor nævnt registreres der
årligt omkring 10.000 jordrystelser,
hovedparten af dem i de særlige
„jordskælvsområder", der overvejen-
de falder sammen med de mere skrø-
belige geologiske formationer, der
knytter sig til de rækker af vulkaner,
som findes rundt omkring på Jorden.
Det første af de store jordskælv, vi
har kendskab til, fandt sted under og
omkring Lissabon i 1755. Her dræbtes
der mere end 50.000 mennesker. Ja-
ALT I JULETRÆSPYNT
OG DEKORATIONSARTIKLER
orpiup pinersautigssai sut-
dlunit pinersautigssatdlo avdlat
amerdlasungordlugit aitsåt pine-
Karsinåuput. saniatigut piniartu-
nut niorKuteKarneK ajorpugut,
taimågdlåt tamåkuninga nior-
KuteKartartunut.
G. Ahrenkiel
Hvidovrevej 74,
Valby
Kender De
HOBBY
det nye alsidige
blad, der hver må-
ned bringer ud-
førlige tegninger
og byggevejled-
ninger til en ræk-
ke hobbyarbejder
foruden aktuelle
ideer og artikler
om modelflyvning
modeljernbane,
mini-racing, go-
karting m.m. samt
interviews med
alsidige hobbyfolk
i forskellige lande.
68 sider. Pris kr. 2,25
Årsabonnement (11 nr.) kr. 22,50
Skriv til
HOBBY BLADET
Steen Blichersvej 6 — Kbh. F.
pan, som også ligger på et vulkansk
jordskælvsstrøg, ramtes i 1891 og i
1898 af to store jordskælv, som til-
sammen krævede 40.000 dødsofre, og
Martinique, der er placeret på en
tredje af jordskælvslinjerne, ramtes i
1902 af et jordskælv, som efterlod sig
30.000 omkomne mennesker. I 1908
ramte det hidtil alvorligste jordskælv
vi overhovedet kender, Messina på Si-
cilien, 100.000 mennesker omkom un-
der de sammenstyrtede huse.
DANMARK PÅ NORDEUROPAS
„VIPPE-AKSE"
Jordskælvsmæssiit ligger Danmark
lunt i forhold til mange andre steder
på Jorden, og der er aldrig konstateret
skælvinger, som har kostet menne-
skeliv. Hos os mærkes jordskælv kun
som svage rystelser i jorden, der kan
få huse til at vibrere og løse gen-
stande til at klirre. Men selv disse
meget svage udløsninger af Jordens
vældige kræfter forekommer kun
meget sjældent på vore breddegrader.
Både syd for os og nord for os er an-
tallet af jordskælv betydeligt flere. I
Norge registreres hvert år lige så
mange jordskælv, som man i Danmark
skal bruge 20 år om at tælle op.
Det skyldes dels, at Danmark er
placeret netop lige på den akse,
omkring hvilken Skandinavien og
Nordeuropa i bogstaveligste for-
stand „vipper" — områderne om-
kring den botniske bugt hæver sig
hvert år ca. 1 centimeter, og om-
råderne omkring den engelske ka-
nal synker tilsvarende hvert år ca.
1 centimeter — dels at det tykke
lag af løse jordarter i vort lands
undergrund synes at have en dæm-
pende og ud jævnende virkning på
de bevægelser, der foregår dybere
nede.
Torskebundgarn
i nylon og niarlon tilbydes i alle
dimensioner. Leveringstid ca. 4
måneder.
sårugdlingnut bundgarnit nylonit
marlonitdlo Kanordlunit angissu-
sigdlit piniarneKarsinåuput. i-
nersimåsåput Kåumatit sisamat
migss. Kångiugpata.
Ludvig Bjerregaard,
Frydenstrand,
Frederikshavn
TIL DAGENS ORDEN
Helt anderledes er situationen på de
dele af Jorden, hvor jordskælv hører
til dagens orden: Middelhavslandene,
Østasien, Sydasien, den amerikanske
vestkyst, Mexico, Antillerne og An-
desbjergene i Sydamerika. Her er ry-
stelserne af både voldsom og talrig
karakter — i en enkelt nordgræsk
provins registreres på fire år 70.000
svagere og 300 kraftige stød — med
stærke bevægelser i jordoverfladen.
Ved det store jordskælv, som i 1906
ødelagde San Francisco i Californien,
hvor mange tusinde mennesker om-
kom, forskød jord- og klippelagene sig
stærkt i forhold til hinanden, og i 1923
konstateredes det efter et jordskælv
i det japanske hav, at havbunden ud
for Yokohama havde sænket sig ikke
mindre end 700 meter langs en revne
af vulkanske bjergarter. Også ved det
sidste af de to store jordskælv, der
ligger forud for jordskælvet i Persien,
katastrofen, som i 1960 ramte Agadir,-
skete der en pludselig ændring af
dybdeforholdene i Atlanterhavet ud
for denne by.
„AUTOMATIC" SKIFTER PÅ
KASETTE (KR. 275,00)
Collaro vekselstrømsskifter med
Ronette pick-up. Dynamisk afba-
lanceret rotor. Pladetallerken
med kuglelejer, som hviler i
speciel plasticforing. Separate
mellemhjul såvel mellem motor
og pladetallerken som mellem
motor og skiftermekanisme.
„Automatic" oxalugtartoK ardla-
lingnik nuserneitarsinaussoK. nu-
serfigtå kuglelejereitarpoK ingmi-
kut Kajangnaitdlisagkamik pla-
sticimik torKaveicardlune. ake-
nardlune 275,00 kr.
Nordisk Polyphon
Aktieselskab
Emdrupvej 115 - København NV
9