Atuagagdliutit - 25.10.1962, Page 14

Kommunalbestyrelser må have
større viden om samfundet
Det vil være en strålende Ide, om man satte et oplysningsarbejde i gang
blandt kommunalbestyrelserne med den nye valgperiode, udtaler
kommunalbestyrelsesformand Anders Hove, Egedesminde
— Vi kender alt for lidt til hinan-
den inden for kommunalbestyrelser-
ne. Vi tumler med mange tanker,
men vi spørger ikke hinanden. Der
mangler en koordinerende faktor. Vi
Kommunalbestyrelsesformand
Anders Hove
savner en livlig forbindelse som i
kommunalbestyrelsesarbejdet i Dan-
mark. Det er beklageligt, at kæmnerne
heroppe blander sig alt for meget i
kommunalbestyrelsernes arbejde, og
det er også uheldigt, at valgperioden
er alt for kort. Noget lignende gør sig
gældende hvad angår landsrådsmed-
lemmerne, men knapt så galt.
Det er kommunalbestyrelsesforman-
den i Egedesminde, den 40-årige An-
ders Hove, der siger dette. Anders
Hove er den eneste kommunalbesty-
relsesformand i Grønland, som er
dansker af fødsel. Han har med inter-
esse fulgt udviklingen heroppe og har
gennem flere år redigeret Egedesmin-
de lokalblad. Desuden har han på få
-strikker
De?
- nuerssåusaguvit
- til manden
uvingnut
- til børnene
méricanut
- til Dem selv
ilingnut
- brug
- atorniaruk
LØVE GARN
- mange kvaliteter
åssigingitsorpagssuit
- mange farver
ualipauterpagssuit
- fornuftige priser
akit eruortut
GRØNLANDS INDKØBSRING *A
år skabt byens største private forret-
ning.
— Synes De også, landsrådet blan-
der sig for meget i kommunalbesty-
relsernes arbejde?
— Landsrådet lægger pengene ud,
så må kontrollen også være stærk. Vi
har altid mærket god vilje fra lands-
rådets side. Jeg tvivler ikke på, at der
vil ske store forandringer i kommu-
nalarbejdet med tiden, men jeg er be-
tænkelig ved, at man pludselig giver
kommunerne større selvstændighed.
Man skal gå gradvist frem, og skal det
ske, så skal der modne mænd til.
FOR TIDLIGT MED STØRRE
BEFØJELSER
— De mener altså, man skal være
varsom med at udvide kommunalbe-
styrelsernes beføjelser ganske pludse-
ligt?
— Ja, jeg tror, det vil gå galt,
hvis kommunerne i dag overtager
sundhedsvæsenet, skolevæsenet el-
ler andre institutioner. Det er ikke
for at være pessimistisk, at jeg si-
ger dette, men når man tænker på,
hvad der er fordøjet i de sidste ti
år, får man betænkeligheder ved
at give kommunerne større beføj-
elser.
— Mener De, at kommunalbestyrel-
serne er for lidt orienteret?
— Det vil være en strålende ide,
om man sætter et oplysningsarbejde
i gang blandt kommunalbestyrelserne
med den nye valgperiode. Det er ab-
solut en fin tanke, at kommunalbe-
styrelserne i Diskobugten holdt fæl-
lesmøde i Egedesminde, men man
burde gøre noget mere. Hele mentali-
teten ved den forebyggende forsorg
er ukendt heroppe. Det er netop det,
der trænges til. Vi kommunalbesty-
relsesmedlemmer må have større vi-
den om samfundet i dag. Jeg undrer
mig over, at der endnu ikke er lavet
et kursus for kommunalbestyrelses-
medlemmer.
150—200 FLERE MENNESKER
OM ÅRET
— Egedesminde kommune er en af
de største i Grønland.
— Der bor ca. 6000 mennesker i de
to kommuner, KangåtsiaK og Egedes-
minde, over 3000 mennesker alene i
noget med hinanden at gøre,
Et af de mest berømte og mest om-
talte fund var opdagelsen af Sinan-
thropus, Peking-manden, af hvis jor-
diske rester der i kalkstenshuler 60
kilometer vest for Peking blev fundet
omkring 40 kranier og kraniedele. De-
res alder blev anslået til ca. 150.000
år. Samlingen gik tabt under sidste
verdenskrig og er ikke siden kommet
put fødderne ned! Ahh, hvor det
lindrer på hård hud og ligtorne ..
Tæerne kribler af velvære, og
man får lyst til at danse.
Egedesminde kommune. Befolknings-
koncentrationen skrider hurtigt frem-
ad. I år skal Manermiut nedlægges,
og vi håber, at Nivan bliver nedlagt
i 1963—64. Der er sket meget i Ege-
desminde i de senere år. Byen vokser
med 150—200 mennesker om året, men
jeg synes, at man er bagud på det er-
hvervsmæssige område. Jeg er af den
opfattelse, at man må placere indu-
strianlæggene efter arbejdskraften. —
Den afgørende faktor må ikke alene
være de store fartøjer. Egedesminde
by er en meget benyttet transithavn,
men der er et stykke vej fra byen og
ud til de store fiskeforekomster. Man
siger, at man ikke må udbygge en
by, hvis der ikke findes store fore-
komster af fisk i byens nærhed. Det
er en gammel påstand, som ikke har
med virkeligheden at gøre i vore da-
ge. Der kommer mange kuttere til
Egedesminde, som ikke er hjemmehø-
rende i selve byen. Konservatismen,
til veje. Mellem Sinanthropus og nu-
tidens mennesketype (Homo sapiens,
der først dukkede op efter den sidste
istid) er forskellen enorm. Faktisk er
det kun tænderne, der er ens.
EFTERKOMMERNE
Det har hidtil været antaget, at Si-
nanthropus uddøde i lighed med an-
imeK kissartOK - RADOX nakalatalaruk
- isigkatitdlo imermiit misutdlugit! ahh,
iluinut amermut mangcrsumut maminer-
nutdlo iluåtdlangårame ... inusiat ilua-
rusungncrmit tortalårtuinauput iciting-
nigssardlo kajungernarsissardlune.
RADOX cvkiluitsunik nuanår-
tunigdlo isigaKalcrsitsissarpoK.
FOD-BADESALT
der præger Egedesminde by i dag, vil
forsvinde i det øjeblik, man får flere
kuttere i havnen. Hele byens mentale
tilstand vil ændres. I den retning har
Jens Geislers og Smiths gode eksem-
pel betydet meget.
60 PCT. AF HUSENE BURDE
UDSKIFTES
— Der findes mange saneringsmod-
ne huse i Egedesminde by.
— Ja, vi mangler 150 nye huse, når
man tager de saneringsmodne huse i
betragtning. Men boligsituationen er
i øjeblikket så fortvivlet, at man ikke
kan begynde saneringen. Den seneste
opgørelse viser, at 60 pct. af husene
burde udskiftes. Egedesminde by er
dårligt behandlet med hensyn til bo-
ligbyggeri, jeg ved ikke hvorfor. Når
man har været i Jakobshavn og set
det nye kvarter ved Igdlumiut, bli-
ver man misundelig, og man kommer
uvilkårligt til at spørge sig selv: —
Hvorfor har man ikke noget lignende
i Egedesminde by?
Det kniber også med byens ren-
holdelse. Beboerne i Egedesminde er
meget nemme at have med at gøre,
men på enkelte punkter har de be-
varet indædt stædighed. Hele Egedes-
mindes ansigt er gammelt og forfal-
dre forhistoriske menneskeracer, men
denne antagelse ligesom antagelsen,
at de forskellige menneskeracer fra
før istiden intet havde med hinanden
at gøre, er der rokket alvorligt ved
gennem nye opdagelser, som kinesi-
ske antropologer har gjort efter gen-
optagelse af undersøgelserne i kalk-
stenshulerne ved Peking.
Af en netop udkommet kinesisk
publikation fremgår det, at der
under disse undersøgelser er frem-
draget seks relativt vel bevarede
menneskeformer, som hører hjem-
me i Peking-menneskets geologi-
ske tidsalder. Pleistocene-tiden, en
geologisk periode, der sluttede for
nogle titusinder år siden, og som
begyndte omkring en million år
tidligere.
Fire af de fundne menneskerester
havde bemærkelsesværdige ligheder
med det europæiske Neanderthal-
menneske, medens de to andre, der
har fået navnene Liu-chiang og Tzu-
yang, tilhører Homo sapiens, altså vor
egen mennesketype, men har træk,
som antropologerne kalder „primiti-
ve“ eller „arkæiske". De bliver nu
krydsmålt og sammenlignet med til-
svarende fund i andre verdensdele.
DET KINESISKE
KÆMPEMENNESKE
Medens muligheden for at føre en
linie fra Sinanthropus til nutidens
menneske er blevet væsentligt for-
øget ved de nye kinesiske fund, er et
andet menneskelignende væsen, som
også har levet i Kina i forhistorisk
tid, Gigantopithecus, nu helt slettet
af vort stamtræ.
Gigantopithecus, der levede for hen-
ved en halv million år siden, og som
man kender fra fundet af to enorme
mennesketænder, var henved 3 meter
høj, altså et samfund af kæmpemen-
nesker. Men fra disse kæmper ned-
dent, og desværre vil det vare meget
længe, inden alle de gamle huse for-
svinder.
Men det skal ikke forstås sådan, at
der ikke er blevet bygget i byen i de
senere år. Ved Smallesund-området er
man i gang med meget koncentreret
byggeri. De nye huse bliver forsynet
med kloaker og rindende vand. I øje-
blikket opføres et boligstøtteetagehus
med 30 lejligheder. Der er central-
komfur i hver lejlighed, men det næ-
ste rækkehus skal have centralvarme.
Fordelene ved koncentreret bebyggel-
se er ganske indlysende, men det lø-
ser ikke hele problemet. Folk er be-
tænkelige ved at bo i rækkehusene.
Det er faktisk kun meget få grøn-
landske familier, der har råd til at bo
i rækkehusene. Den form for bebyg-
gelse er heller ikke særlig praktisk i
fangerdistrikterne, fordi man ikke kan
have hundehold.
— De er privat næringsdrivende i
byen?
— Ja, og jeg tror, man trænger til
flere private heroppe. Nu har jeg
boet 13 år i Grønland. Jeg er glad for
Grønland. Mit hjem ligger heroppe.
Når man har boet så mange år i lan-
det, ja, så bliver man.
stammer ingen af Jordens nulevende
mennesker, erklærer dr. Kwang-chih,
Chang kinesisk født antropologisk
professor ved Yale-universitetet i
USA, der har specialiseret sig i de for-
tidige kinesiske mennesketyper. Den-
ne race af menneskelignende kæmpe-
væsener er totalt uddød og den har
ikke sat sig spor i Homo sapiens.
ABEMENNESKET FRA SYDAFRIKA
SPISTE SKILDPADDER
Samtidig med meddelelsen om de
nye fund i Kina kommer også antro-
pologisk nyt fra Sydafrika, fra Trans-
wall, hvor for nogle år siden rester
blev fundet af et abemenneske,
Australopithecus, der levede for om-
kring en million år siden. I de samme
klippehuler ved Makapansgat, hvor
Australopithecus holdt til i hine fjerne
tider, har dr. D. G. Broadley, he'rpe-
tologisk ved Umtali-museet i Rhode-
sia, i de samme geologiske lag fundet
rester af skildpadder, hvis skjolde var
sønderbrudt på en sådan måde, at det
var meget tydeligt, at dyrene var ble-
vet slynget mod klippemuren af men-
neskehånd.
Medens Australopithecus forlængst
er forsvundet ud af historien, lever
nøjagtigt den samme skildpaddeart
stadig i bedste velgående i Sydafrika
— og den primitive del af befolknin-
gen, buskmændene og hottentotterne,
skaffer sig den dag i dag adgang til
dens velsmagende kød bag de tykke
skjolde ved at knuse dem ved kast
mod klippevæggen!
Ny pris på ravnefødder
Grønlands landsråd har i samlingen
1962 vedtaget at forhøje taksten for
indhandlingen af ravnefødder til 2,00
kr. pr. par med virkning fra 1. januar
1963.
tulugkat isigait akitsortut
nunavtine landsrådip 1962-ime a-
tautsimlnermine akuerssissutigå tu-
lugkat isigaisa tunineKarnermingne a-
ké KagfangneKåsassut isigkat igdlugit
2,00 kroneKalisavdlutik januarip aut-
dlarKautånit 1963 atulersumik.
RADOX gir friske,
glade fødder.
RADOX
Rækkehusbyggeri for boligsføftemidlerne ved Smalle-
sund. Husef helt fil venstre er klar til indflytning, og grun-
den er støbt til det næste rækkehus, som skal forsynes
med centralvarmeanlæg. Det store hus i baggrunden er
børnesanaforiet.
boligsføffemit igdluliat Ausiangne IkerasanguamTtut. så-
merdliuvdlune nuisalårtoK nugterfigeriåinångorpoK, ræk-
kehusivdlo tugdligssap atautsimut kiagsauteKartugssap
torKavigsså cementerneKarérdlune. igdlorssuaK ungatdleK
tassa mérKanut sanatoria.
VIDENSKABELIG SENSATION:
Seks fund i klippehuler i Kina
af Peking-mandens efterkommere
Fire former, der ligner det europæiske Neanderthal-menneske
og fo primitive udgaver af nutidens mennesketype
Hvor stod menneskehedens vugge? Spørgsmålet er lettere stillet end besva-
ret. På forskningens nuværende stade er de antropolitiske videnskabsmænd til-
bøjelige til at sige: Ikke ét sted, men flere steder. Der er gjort fund af forhisto-
riske menneskeracer eller menneskelignende racer så langt fra hinanden som i
Centraleuropa, i Sydafrika og i Sydasien, og disse racer synes ikke at have haft
r
LETTE GLADE FØDDER
bruger RADOX fodbadesalt
Varmt vand - drys RADOX i -
isigkat ositsut nuduårtut RADOX-ip
taraiue isiøkanut atupaassiat atortarpait!
14