Atuagagdliutit - 25.10.1962, Qupperneq 27

— akiardluse igdlua tungånut ituvssutisavavse, Klump, sivikitsuararssuvok!
— sivisulåraluarunilunit soKutåungilaK, „Mary“me panersllårtariaKalivigpoK!
— Pelle, Skæg OKalugtutilåruiaruk KanoK pissoKartartoK, ataguåsit ilaunermine akornu-
slgaluartuåsaOK!
— VI bærer jer over på den anden side, det varer kun et øjeblik, Klump.
— Det gør såmænd ikke noget, det tager lidt tid, Osvald, „Mary" har godt af at tørre lidt.
— Pelle, du må endelig fortælle den kære Skæg, hvad der foregår, han er jo lovlig for-
hindret i at følge med.
— 1 — 2 — 3, tauvalo misarpatdlagssuaK! kåkångme mi-
sarpatdlak. kingumut imarivigssuarmut pivuse ingerdlav-
dlualisavdlusilo!
— En — to — tre — og tju bang! Sikke et dejligt plask.
Nu har I atter en masse godt vand at sejle videre i.
— imakitdliortulisaguvse Okalugtutinarniarisigut i-
meK KanoK agtigissoK pissariaKarigse pavungavigssuak
pinigssavtinutl
— Når I har fået vejret igen, må I lige fortælle os,
hvad alt det vand skal bruges til, som bliver slæbt op
på toppen.
— so, kugssflp ujaragssuit kigdlekarfigai, kaki-
niåsaguvsilo imertåutuarumårpavse uvdlut tamai-
sa avkutigssavsinut!
— Ja, floden slutter jo nede ved stenene, og vi
vil så gerne have, den skal fortsætte op over
toppen, derfor bærer vi vand hen hver dag.
— takoriaruk, Klump, taima kordlortu-
liortarput. ukiutdlo arsanes mardlungori-
arpata uterniarise, isumakarpungame kig-
dligssarse taimane tikisimajumårigse, u-
miarssuardlo nusukartariaerusimåsaoK!
— Kan X se, sådan laver man et vand-
fald, Klump. Kom igen om ti-tolv år, så
tror jeg, floden går over toppen, og så
skal vi ikke slæbe skive mere.
— tåssa ingerdlaniarKigtariaKalerpugut, ku-
muagtardlo Skægip niakuanit tigussariaualer-
parput. kautarssuaKarpit, avdlamigdlunit såkd-
tekarpit, Pelle?
— Da vi nu igen har fået tid. må vi vist se
at få den krukke af Skægs hoved. Har du en
stor hammer eller noget andet velegnet værk-
tøj, Pelle?
— utarKilåriarit, Klump, Skægip kausimåne a-
muvai, nangmineK misileriardliuk!
— Pelle erKigsInarniarit. uvanga kasuatdlagtar-
xåratdlardlara!
— Vent lidt, Klump, Skæg har taget hænderne
op og forsøger selv.
— Bare rolig, Pelle, jeg slår selvfølgelig kun
små slag til at begynde med.
— neuit tamaisa nererérpåka ajornarungnaer-
poK, nigdleKingmatdle nerissagsslorklgtariakarpu-
nga!
— Jeg spiste bare al biksemaden, så kunne det
lade sig gøre. Den var desværre blevet kold, så
jeg må ind og lave mig en ny portion.
— ukorsinguit, nuna ersserpok, alianaigu-
nåssusia. errorsivigssuit ardlagdlit imertar-
tariakarpuse tuaviordluse umiarssuvdlo kåva
serkétardlugo iluamik!
— Hej, gutter, land i sigte, et dejligt land,
ser det ud til. I må endelig skynde jer at
hente nogle store baljer vand og spule dæk-
ket godt.
— nuna tikiligarput nunarssuarnit avdlanit pit-
saunerssaugunarpok. tuaviulårniaritse, „Mary" ku-
ssanalårniåsaok tulangnigssavtinut!
— Det land, vi kommer til, er det bedste land på
hele Jorden. Skynd jer endelig, så „Mary" kan
være ren og pæn når vi skal i land.
— Klumpiå, sianivdluångiarak, isumakarsimavu-
tit suaortåinaruvit imermik nåmagtok, tamåssar-
ssuak, ila, kardlitit masagtupilorujugssuångorér-
simåput!
— Men Klump dog, du er jo et lille fjols, du må
regne med, at når du råber på vand, så er vi der
med det samme. Ak, nu har du fået våde bukser
igen.
Giv Dem selv en
pose drops i dag —
og husk! —
den skal være fra
Galle & Jessen
☆
sukuarKanik ilumiulingnik
uvdlume pisigit pugssiår-
Kamik — ericaimajugdlo!
pugssiåraK uvanga pissu-
sangmat Galle & Jessen
Josef fyder mundskænkens og
bagerens drømme, III.
1. Mosebog, kap. 40,16—12
atåtaunerpånik okalugtuat —
Patriarkernes historie
Joseflp slngnagfunlk navsulalnera. III.
(Mosesip agdl. su). kap. 40, 16—22)
„uvdlut plngasut Kånglugpata Faraop Kanon piumårpåtlt
nlvlngalvlngmut nivingartltdlutit, talmaititdlutlt tingmissat
tlmit nerlvdlugo nungukumårpåt Kanon perlarsinåunglt-
dluinartitdlutitr igfiortut nål ag ilt taima tusarame aslngar-
torujugssdvoK ånilårnermit, Imitsissordle ptvdluarpalug-
tuarpoK, ingmlnume isumaliutiginerugame.
„Så vil Farao nemlig løfte dit hoved højt og lade dig hænge
op på en pæl, og så skal fuglene komme og æde kødet af
din krop, uden at du vil være i stand til at hindre dem
deri!" Bageren blegnede af rædsel, men mundskænkens an-
slat strålede stadia. tor han tænkte nu mest på sig selv.
uvdlut plngasut Kångiutut Josefip kungip kivfaisa slngnag-
tue navsuiarmagit Farao inåvigsiorpoK nagdliussinenardlu-
nilo. angutitane nagdliiitorsiortipai, imitsissoK igfiortutdlo
nålagåt såimåuniardlugit sarKumiupai.
Tre dage efter, at Josef havde tydet de to hofmænds drøm-
me, var det Faraos fødselsdag, og den skulle fejres. Han
holdt et stort gilde for alle sine hofmænd, og han løftede
overmundskænkens og overbagerens hoveder synligt for
alle sine folk.
imitslssune atorfltoKånut iverteruigpå, ingminut imi tsl-
ssungorterKigdlugo; igfiortutdlo nålagåt nlvingagautipå sår-
dlo Josefe oKarérslmassoK imitsissoK nuånångårpoK imitsi-
ssungorKigkame, kivfaKånile JosefilO.nl t puiuvigpai José fe
sule måssa parnaerussivingmitoK.
Overmundskænken genindsatte han i hans gamle embede,
så han atter skulle række Farao bægeret; men overbageren
lod han hænge, som Josef havde sagt det. Overmundskæn-
ken var så glad for at være tilbage i sin stilling, at han
både glemte sin hængte kollega og Josef i fængslet.
27