Atuagagdliutit - 14.02.1963, Blaðsíða 3

Japanske fiskerimetoder
hvorefter fiskene lokkes
forskellige lyde
De sidste bestræbelser går endvidere ud på at pumpe fiskene op i
skibene uden brug af trawl
I japansk kost spiller fisk en stor rolle. Skønt kødforbruget har vundet bety-
deligt frem i det sidste tiår, har fisken stadig en stor plads i den japanske kost.
Det er en af hovedgrundene til, at fiskeriet fortsætter med at være et af de vig-
tigste erhverv i Japan.
Derfor har japanerne været flittige og foretagsomme med at forbedre deres
metoder til lokalisering og indfangning af fisk på havet, såvel i nærliggende
som fjerne farvande.
Regeringens Fiskeriråd har sammen
med de højere læreanstalter og for-
søgsstationer udført videnskabelig
orskning. Nye og heldige fiskemeto-
er er blevet opdaget og udviklet,
vilket japanerne med rette kan være
stolte af.
LOKKES med lyd
Fisk har føle- og hørenerver li-
gesom mennesket. De kan lokkes
af de lyde, dufte eller lugte, som
de kan lide. På grundlag af denne
erkendelse har rådet udviklet en
lydmetode, der er næsten klar til
Praktisk anvendelse. I ca. 10 år har
rådet ladet udforske, hvorledes
man fanger fisk ved hjælp af de
lyde, de udsender. Forskningsin-
strumentet kaldes en „sono-bøje“
°g består af en undervandsmikro-
fon og en flydende, trådløs sender.
Den gummibelagte mikrofon, der
mdeholder en magnetisk oscillator
med titansyrebarium, opfanger vokale
muskulære eller andre lyde, som fi-
skene frembringer. De overføres af
senderen via en antenne til et mod-
ogeapparat med forstærkere på land.
voipå deres frekvenser og lydstyrke
oa yseres af eksperter med henblik
Pa at kunne efterligne lydene.
kalåtdlit aulisar-
tavut Kasagissag-
ssåungitdlat
aulisartoK 29-nik ukiulik Da
kimukartoK umiarssuåragssi
tonsilik — nunavtfne priv:
angatdlatit angnerssagssåt -
dlugo.
2;rTUne uulisartut sujuar
ni ukiulik Peter Petersen
. mrmio, Kanigtukut tingmissar
niriarkiliardlune autdlarPok i
''Udrar tagssame 50 tonsigdlip
“rneKarnera nåkutigiartordlug
narssuåraK nunavtine anga
P™Tmik TP^neuartut angne;
I i ,a ' MTn-ia tsi artå kIssuvok arc
atn s^sauvdlune, umiarssuå
ne rtlaersorneKartugssauvok nul
tam>ari^k' ^ctimatut taineKåsaoK
dlafarme ■ Ker^ts'/V^usangmat.
Karf aktkitsiisån3eKaoK, 700,000 i
„„ u9ssaugame, tigutsisigssatd
• nuKartut Peter Peter senip
kat^ssorérSimavai.
Petei Petersen aulisartorssup
maneKartup påmiormiup Anthc
lisarmlP ernera- Anthon Peters«
isardiune autdlarterKårsimavc
miaussarainånguamik. uvdlt
g unik pingasunik angatdla
Ri,’, tUk° anSnerssåt umiarss
na ,? ep,< 39 tonsilik, manami
navtme angatdlatit privatimik j
sen 2-angnerssaralugo. Peter
BeIl“,^Une '^nSugdlerne Kuline
ssu ? oålagausimavoK sin
go an*1' Rlstmavdlualersim;
ssumnfU •?- Pet6r Petersenilo am
Kat t 1 1flagaKarsimångitdlat
S‘ tuHa;flat emåisångikåine,
tigdfn tutsuviginermikut 1
Kutdla klVdlUgit sulerulornei
nU an„SimaVdlutik aulisartoKat:
nit angumanerutdlutik.
mukrt-nl,8 Xu^rarssuaK nutå K tv
Peders artUgsSauvoK ^ime.
erXTlP-SUiUnertarå K’**ert
ssav i' re3eicarftffssuame aulis
ruvdlvt 2* -Bjet nunavtine c
ter p f9 l° assigiåmerungmat
miur, er/en OKarP°K 1962-im
man e ■sarugdlit tunissat ndka
22 TUt angne^ssumik pis
delir, sarugdlinynik aKagulisanil
*1 r‘]smmassdn(jinera. taimai
lasr ,tlsimavå umiarssuårartåc
^r2igssaamarme Kerititsivin^
tavn!atdl*miuna mflsugtut aulis
at Kasaglnagagsséungitsut.
Lydmetoden kan siges at fungere
på nøjagtig samme måde som en
båndoptager. De optagne lyde skal til-
bagespilles gennem en undervands-
forstærker for at lokke fiskene ind i
ruserne. Fiskerirådets undervandsap-
parat benytter et frekvensområde på
5000—7000 svingninger i sekundet.
TRE KATEGORIER AF LYDE
Lydmæssigt set kan fiskene ordnes
i tre kategorier. Den hårdtandede Lu-
tianus og Balistes frembringer gnave-
lyde, når de spiser. Størfisk, Sciana
Schelegelli, pindsvinefisk o. a. frem-
bringer en skrattelyd, når de gnider
musklerne mod luftblærerne. Yellow-
tail og Balistes frembringer lyd, når
de svømmer omkring i stimer.
Pattedyr som hvaler og delfiner
frembringer lyden i halsen og næsen,
mens rejen knirker med sine bevæ-
gelige antenner. Muslingen, som i al-
mindelighed anses for et tavst væsen,
giver lyd fra sig, når den fråder eller
gnider sig mod en anden. Den tiar-
mede blæksprutte mumler i stille
vand, men når den hører den forhad-
te ottearmede hvine, hyler den af
sted som en jetmaskine under start.
„Hobo’en" eller den flyvende knur-
hane frembringer en dyb tuttende lyd
og „guchi’en" skriger, omend svagt,
som et vildt dyr.
Fiskelydene er ca. 10 gange krafti-
gere om natten end om dagen. Des-
uden ændres de efter årstiden.
Fiskenes lyde når op i den øvre del
af tonespektret. Den normale menne-
skestemme ligger i den nederste eller
mellemste del, fra 200 til 3500 sving-
ninger i sekundet, men den ottearme-
de blækspruttes lyde når så højt som
80.000 svingninger per sekund.
FISK MEDDELER SIG TIL HINANDEN
En fisk giver lyd fra sig, når den
ønsker at meddele sig til andre af sin
egen slags, eller give udtryk for sin
sindstilstand. Den udsender f. eks.
kønskaldesignaler eller signaler for
„vi er her“ og „pas på“. Det er natur-
ligvis lyde, som fisk kan lide, og lyde,
fisk ikke kan lide. Den er glad for de
lyde, dens egen art frembringer under
spisningen.
Hvalen og den ottearmede blæk-
sprutte er f. eks. glade for den lyd,
der fremkommer, når jernstænger
plumpes i vandet; yellowtail’en kan
lide lyden fra styrtebad, havbrasen
lyden af bobler, der stiger op mod
overfladen, som f. eks. et blystykke
synker til bunds. De fleste fisk synes
imidlertid at hade hummerens skrabe-
lyd, når den er på vagt.
Alle disse forskningsresultater-
benyttes til at lokke eller kyse fi-
skene ind i fælden, så der kan
hentes en stor fangst.
Ungdom med forudsæt-
ninger for at få...
(Fortsat fra forsiden).
udviklingen frem, så ender det jo
med, at grønlænderne til sidst tror,
at de ikke kan. Jeg synes nok, at man
somme tider glemmer de positive si-
der, som jo også findes.
Det skulle såmænd ikke undre mig,
om nogle finder min optimisme over-
drevet. Jeg skal da også gerne ind-
rømme, at jeg gennem årene nu og da
er blevet grebet af modløshed — og at
det kan ske endnu. Men jeg vil gerne
i denne forsamling gentage, at jeg al-
ligevel ser lyst på tingene, fordi jeg
finder, at den negative og ikke altid
sagligt underbyggede kritik af forhol-
dene heroppe — såvel fra dansk som
fra grønlandsk side — somme tider
har taget overhånd.
Den ungdom, som sidder her, giver
én i alt fald lov til at se fremtiden i
møde med tillid.
FORSTYRRELSER I HAVET
Det japanske Fiskeriråd anvender
undersøiske millimeterbølgeradar, der
udsender overlydsbølger på 200 kilo-
hertz. Radarsystemets bølgelængde er
på 7,5 mm. og kaster tilbage mod
overfladen et klart billede af fisken —
helt ned til 30 cm fra bunden og så
langt borte som 300 m. Billedet af
bunden fremtræder ikke, hvorved det
ikke kommer til at danne en forstyr-
rende baggrund for den svømmende
fisk.
Denne teknik støder på den store
vanskelighed, at der er mange andre
livsformer i havet, som også frembrin-
ger lyd. I øvrigt frembringer skibe,
der drives frem af motorkraft, vibre-
rende lyde, der nærmer sig overlyds-
bølger af en bølgelængde på 1 centi-
meter. Disse vibrerende lyde kan for-
styrre radarbilledet, med mindre der
benyttes millimeterbølger med høj
frekvens.
Ydermere udsender titansyrebarium
eller krystalliseret kvarts overlyd
med forskellig strømstyrke. Krystal-
lerne vibrerer i samme bølgelængde-
område som elektrisk strøm, eller de
synkroniseres indbyrdes. Når vibra-
tionspladen skal bruges under vandet,
ligger den i en plasticpose fyldt med
olie, for at forhindre de elektriske
strømme i at flyde ud i vandet. Når
vibrationerne ankommer til pladen,
opstår der en alternerende strøm, og
billederne fæstnes på skærmen.
Når der skal fiskes, følger ét fartøj,
der er udstyret med radar, efter traw-
leren og giver meddelelse om, hvor
fiskestimerne befinder sig, og om net-
tene bevæger sig i de rette dybder.
FISKEPUMPE-METODEN
„Fiskepumpemetoden" består af en
kombination af en motordreven pum-
pe og en lang gummitragt, der kan
inusugtut piuku-
nauteicartut...
(uap. 1-imit nangitax).
issornartorsiagssat tamatigut nivtar-
sduniarneKartarpata naggatågut imai-
lerumdrpoK kalåtdlit isumanali sav-
dlutik na ngmingnex pisinaunatik.
imdisorårame iluamérsumik oxautigi-
ssagssat — åmame taimditoKarmat. —
puigorneKartåinartut.
tupigisångilara isumavdluarnera ta-
måna Kavsinit ingassagpatdlårsorine-
Kåsagpat, miserratigisångilaralume
uvanga åma ukiut ingerdlaneréne ku-
larnermik nalåuneKartarsimassunga —
sulilume taimailisinauvdlunga. månile
katerssusimassune KagdlerKigdlunga
OKarumavunga, taimåitoK pissutsit
isumavdluarnartoKartikika, imåisori-
gavko måne pissutsit eKungassortåi-
nik tamatigut tungaveKardluartumik
pinane — danskit kalåtdlitdlo tungå-
nit — issornartorsiuissarneK ilåtigut
ingassåuneKartartoK.
inusugtut måne igsiassut tungavig-
ssaKalersitsiput sujunigssamik tutsu-
vigingnilernigssamik.
KOSES
Først Rose’s i glasset og
efter behag gin, vodka
eller vand, og tæl så se-
kunderne, til De føler
Dem som en anden —
forfrisket og læsket.
Der er nemlig en Rose
til enhver tørst.
4 forskellige:
LIME - GRAPE - ORANGE - LEMON
ROSE's JUICE forfrisker
og læsker
ROSE's JUICE Imeruersaut
tuménguernartoK
Generalagentur: Hans Just, Kbh. 0.
være lige, slangeformet eller spiral-
dannet. Fra trawlet suges fiskene gen-
nem tragten op til dækket på moder-
skibet, pumpen er installeret på
fangstskibet. Det rør, „Renshin Maru“
fra Hokujo-fiskerierne brugte, var 20
cm i diameter og 14 m langt. Små og
slanke fisk såsom makrel, gedder og
stokker kan let pumpes op gennem
tragten.
Fiskerne har været stærkt optaget
af spørgsmålet om, hvordan fisk kun-
ne pumpes op uden brug af trawl. —
Svaret er blevet, at man har fundet et
par praktiske og anvendelige meto-
der. Man kan f. eks. benytte sig af
elektrochok, lamper, der lokker fisk
til, eller vandafkølende anordninger.
Ved lavere temperaturer bliver fiske-
nes bevægelser langsomme.
ELEKTRONISKE ANORDNINGER
Fiskeri ved hjælp af elektriske lad-
ninger har vundet indpas blandt ver-
dens højt udviklede lande. Tokio Uni-
versitets Fiskerifakultet har gennem
eksperimenter fundet, at fisk bevæ-
ger sig henimod den positive elektro-
de, når vandet bliver ladet med elek-
tricitet. Årsagen synes at ligge i det
forhold, at fisk hader et chok, der går
fra hoved til hale mere end et, der går
den anden vej, d.v.s. fra hale til ho-
ved. Når choket rammer hovedet først
antages det at være 1,5 gange stær-
kere, end når det rammer halen først.
En fremgangsmåde med henblik
herpå går ud på at sætte en bøje med
en positiv elektrode på vandet, mens
en negativ strøm afsendes fra et skib
i nærheden. Da fiskene herved træk-
kes hen mod bøjen, kan denne kort
efter trækkes hen mod skibet, så
fangsten let kan øses op.
En anden metode går ud på at bru-
ge elektrisk opladede trawls. På hver
side af trawlet er fastgjort positive
og negative elektroder, gennem hvilke
der med korte mellemrum og med
forskellig styrke sendes vekselstrøm
på over 50 svingninger i sekundet.
Når dette er gentaget ca. 20 gange,
bliver fiskene omtumlede og vandrer
ind i trawlet. Denne metode menes at
kunne fordoble fangsten. For medens
der med det almindelige trawl kun
fanges ca. 25 procent af de foransvøm-
mende fisk, stiger procenterne ved
brug af det elektriske trawl til 43 for
den langsomme makrel, 41 for ørre-
der og 40 for de forholdsvis hurtigere
hestemakrel, røde havbrasen og sar-
diner.
Elektroniske anordninger er des-
uden ganske effektive til trawlfiskeri
på mellemdybderne. Det gælder for
tunfisk, tiarmet blæksprutte eller ma-
krel, der svømmer omkring omtrent
midtvejs mellem havbunden og over-
fladen.
KONSTANT KONTROL MED
TRAWLET
På trawlet, der er forstærket med
syntetiske fibre, er fastgjort en dyb-
demåler, der ved hjælp af en transi-
storanordning med FM meddeler sin
beliggenhed til trawlerens dæk. Traw-
leren er udstyret med et FM-modta-
gerapparat og bliver således i stand
til at holde trawlet konstant på den
bedste dybde. Fiskerirådet har ekspe-
rimenteret med et trawl, der er 30 m
langt og 6 m på hver led i åbningen,
og som trækkes af 220 m lange tove
og har fået vældig succes.
En mere primitiv, men lige så effek-
tiv fremgangsmåde er at anvende
aminosyrer og andre kemiske stoffer
som lokkefoder for sultne fisk.
I mellemtiden bestræber man sig på
at forbedre alle disse metoder og an-
ordninger til fiskeriet, samt på at ud-
vikle nye ideer for praktisk anven-
delse.
pisiarikit
nerissagssat mamartut
..jjajMM
sukulugssax pitsaoKateicångitsoK
RECORD
SKRAA
holder smagen
længere!
L 3-delt Å
Kivdlalugtumik pulik
avdlanit mardloriåumik ivseKarneruvoK
taimaitumigdlo sivisunerujugssuarmik
su^ungneKartardlune.
BRØDR. BRAUN
Danir,arkimé sukulugssaliorfit angnersåt
Sunde, smukke tænder skal
”lyse” i mørkel Prøv den nye
Binaca, som indeholder ca-
milie og har en vidunderlig
frisk pebermynte-smag.
kigutit pitsalt kussanartutdlo tårtume
"KaumassariaKarput”! okåtåriaruk
kigutinut xaxorsaut nutåk Binaca,
tåussuma akugå camille asulo
mamardluinartumik
anernerigsautisungnialåritdlune.
^Jj\ Trawlspillet
med brudsikre ståltromler
Vore spil har bestået sin prøve
gennem årtier i mange hundrede
anlæg med de bedste resultater.
Køb det originale
A.J.S. TRAWLSPIL
kilisautinut amorutit
napissugssåungitsunik
kåvigtugdllt
uvagut amdrutautivut ukiorpå-
lugssuarne tamalårpagssuartigut
atorneicardlutik misiligarneKarsi-
måput ajungitdluinartumik taku-
titaKarstmavdlutik.
A.J.S.-ip kilisautinut amorutai
pisiariniarsigik
ANDR. JENSEN & SØNNER . Specialfabrik for trawl- og vådspil
Telf. 42977 — Skagen — Danmark — Tel.adr. „Skagenspil“
3