Atuagagdliutit - 14.02.1963, Blaðsíða 10

Fra
LÆSERNE
Hvad skal barnet hedde?
I tilknytning til det aktuelle emne,
som i en artikel i A/G nr. 25/62 blev
belyst på en meget interessant måde,
vil jeg gerne komme frem med mit syn
på sagen, idet jeg mener, at proble-
met taler til hele den brede befolk-
ning i Grønland.
I den nævnte artikel opfordrede
provsten den grønlandske menighed
til at indse det uheldige ved den
gængse navngivning af grønlandske
børn og nævnte, at brugen af mere
end 3 navne til børnene ikke længere
er tidssvarende. Provstens artikel blev
støttet af handelschef Jens Friis, der
som eksempel nævnte et døbenavn
„Jutho Kulhavn".
Jeg er fuldstændig enig med arti-
kelskriverne, for jeg mener, at det må
være besværligt at have med så
mange navne at gøre, og det må være
meget tidskrævende at skulle føre
kontrol med, hvem der hedder hvad
og hvem ikke. Selv om de nævnte
artikelskrivere har nævnt og er klar
over, at man fra myndighedernes si-
de selvfølgelig ikke kan gribe ind i
forældrenes navngivningsmåde, skal
jeg dog tillade mig at understrege, at
forældrenes ret til at kalde eller navn-
give deres børn er beskyttet ved lov,
og at man sikkert ikke kan gå uden
om det — altså sådan uden videre. Jeg
synes ikke, det er et spørgsmål om,
hvor mange eller hvor få navne et
barn skal have, om det skal have et
eller seks navne, men om hvad det
pågældende barn selv mener om sine
navne, når han/hun er blevet voksen.
(Jeg hører til disse „børn", som fik et
helt pænt antal navne i dåben). Jeg
er nemlig ikke i tvivl om, at hvert
eneste barn med mange navne i då-
ben, fuldstændig er klar over — når
det har nået en moden alder — at de
mange navne ikke har nogen som helst
betydning, og det er derfor ikke utæn-
keligt, at disse „gamle børn" selv er
besluttet på at give deres egne børn
andre navne og i rimeligt antal.
Man er jo ligeledes klar over, at
enhver har lov til efter ønske at for-
andre navn og om nødvendigt stryge
et par overflødige navne blot ved hen-
vendelse til passende myndigheder.
Jeg har nemlig den mening, at præ-
sterne eller kateketerne ikke har en
så stor kompetence til at kunne for-
lange af forældrene, hvad deres børn
skal hedde. Spørgsmålet om grønlæn-
dernes navngivning hører med til de
ting, som med årene vil gennemgå en
forandring automatisk og til det bed-
ste for børnene.,
Holger L. Poulsen
Holsteinsborg
Musikhuset
ALGADE 27 — VORDINGBORG
Grammofonplader
OKaluglartup nufai
suputaussat
Harmonikaer
Guifarer
guitarit
Mundharmonikaer
Kanerssorfssat
Alle ordrer ekspederes
omgående
piniagkat famarmik ernlnavik
nagsiuneKåsépuf.
Forlang gratis katalog
katalog akexångifsoK
piniarniaruk.
motorfypit tåuko BOSCH ventilinik
åma pumpenik pilersiméput ikuma-
teKarfine.
stempele mana isuatungimigut
nålelejeKalerpoK.
akit agdlagsimavfiaf nalunaerssu-
titdlo moforinik uningatitsivingme.
Prisliste og brochure på motor-
depotet.
DAN semi-diesel
type AMI — 6/8 HK.
type AMU — 9/11 HK.
mardlungnik ulungnalingnik ulutifer-
tagkanik sarpilik ktssangnago aut-
dlarfartoK.
A/s Motorfabriken DAN
Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse: Danmofor.
Individets og samfundets åndelige vel
Under overskriften „Skolen vasker
sine hænder" skrev Erik Lyberth i et
læserbrev til A/G (31. januar 1962), at
hverken skolen eller forældrene kan
frasige sig sin del af ansvaret for „go-
norré-episoden" hos skolebørnene i
NarssaK. Og frem for sagens hygiej-
niske og sociale udslag fremhævede
han dens væsentlige moralske beskaf-
fenhed. Det var opmuntrende at se
dette udtrykt uden tøven og uden
omsvøb. Det er jo i bund og grund et
moralsk problem, uanset om det med-
fører sygdom eller ej. Uden for ægte-
skabet (ens eget naturligvis) er alle
seksuelle forbindelser simpelthen for-
kerte.
Ud fra et kristeligt synspunkt kar
der ikke være nogen tvivl om det. Det
hedder „utugt" eller „hor", og bibelens
fordømmelse af det kan ikke bortfor-
klares som „et tidsbestemt begreb".
Rent menneskeligt set er det heller
ikke uklart: At bruge ægteskabets ret-
tigheder og fornøjelser uden at påta-
ge sig dets ansvar i et fast familieliv
er en alvorlig form for snyderi. Det
ligner et barn, som nyder glasuren og
spytter kagen ud. Men her drejer det
sig om et stykke bagerkunst, som sel-
ve naturen har lavet, og hvis kræn-
kelse sætter hele samfundets vel på
spil.
Den antagelse, at primitive folks
„ligefremme holdning" over for det
seksuelle kan anvendes som påskud til
løse forbindelser som noget naturligt,
er dårligt underbygget. Det virkede
måske befriende på etnografer fra det
europæiske samfunds hykleri for et
par menneskealdre siden at træffe
nøgne jungle- og eskimostammer, som
ikke lagde skjul på promiscuiteten, og
denne blev fortolket som „sund na-
turmoral". I dag ved vi bedre besked,
da man er mere i stand til at skelne
mellem et såkaldt primitivt samfunds
egentlige kultur og moral og dets de-
generation, hvortil promiscuiteten skal
henregnes. Som oftest har naturfolke-
ne den ganske bestemte holdning, at
de ugifte unge mænd „skal holde sig
fra pigerne". Denne gælder sandsyn-
ligvis også den ægte eskimoiske kul-
tur, men billedet er forvirret, fordi de
første udførlige beskrivelser af eski-
moernes seksuelle vaner blev forfattet
i en frafaldsperiode — forårsaget i
nogen grad af tidligere kontakter med
„civilisationen". Der er da liden viden-
skabelig grund til at betragte kønslig
nutåliauvoK
sanardlåjuvoK
avdlauvoK
TUBORG
CITRON
omgang uden for ægteskabet som en
ægte naturlig foreteelse. Ligeledes er
psykologer og psykoanalytikere kom-
met temmelig langt bort fra den freu-
dianske forherligelse af uhæmmet sek-
suel opførsel som løsning på alskens
komplekser og ulykkelighed. (For re-
sten blev Freud delvis misforstået).
Men det freudianske syn på sex har
en lang levetid til trods for fagfolks
ændrede indstilling. Det er blevet
træffende sagt, at „jævne folk er jo
altid 50—75 år efter den kulturelle for-
trop", idet de udtrykker århundred-
skiftets meninger som noget nyt og
vigtigt „med en glød, som om de kom
lige fra ovnen."
Skal vi nu vente 50 år, før „de gam-
le moralske principper" anerkendes
som det stedse aktuelle og sunde syn
på sex og genspejles i det grønland-
ske oplysningsarbejde? (Jeg bruger
ordet „oplysningsarbejde" i bredeste
forstand). X sin betydningsfulde tale
til eleverne ved Seminariets årsfest
sagde landshøvdingen, at ikke alt,
hvad der importeres fra europæisk
kultur, er godt. Folk må selv tage stil-
ling til de værdier, de vil tilegne sig.
Forhåbentlig vil man sige nej til de
usikre eller uvandede moralske prin-
cipper, som dukker op en gang imel-
lem under den ellers hæderfulde be-
tegnelse: „oplysning". Det virker nær-
mest som „opløsning", når det temme-
lig ensidige tryk på det hygiejniske og
sociale giver indtryk af, at alt er frit
leg, bare man som et oplyst menne-
ske sørger for at sikre sundheden,
mens de grundlæggende moralske og
kristne principper slipper i baggrun-
den. Er man bange for at sige noget
upopulært, eller mangler man måske
selv en fast grundvold i så henseende?
Netop i denne forbindelse virkede
Erik Lyberths læserbrev des mere
værdifuldt på grund af kontrasten i
lederartiklen lige på den modsatte
side, hvori det som sædvanlig er det
sundhedsmæssige, der dominerer —
for ikke at sige, at det bliver helt ene-
rådende: „Det virker helt befriende,"
skriver redaktøren, „at få konstateret
fra de øverste lægelige myndigheder
i Grønland, at landet langt fra er et
eneste gonorréforetagende". Det er vel
nok en trøst, men da faren truer sta-
digvæk, vil han anbefale, at „man
skal derfor hilse tanken om præven-
tive automater velkommen og håbe
på, at den bliver ført ud i livet så
hurtigt, det lader sig gøre." Dette er
nyttigt, mener redaktøren, fordi „folk
er bange for at blive grint ud, når de
køber præventive midler. Det er det,
der hæmmer salget."
En meget medmenneskelig tanke —
måske! Men mon ikke det er værd at
overveje, om en sådan foranstaltning
også vil virke som en opfordring til
usædelighed for de mange, som stadig
er bange for at blive grint ud og er
bange for at blive syge? Det er ikke
de bedste motiver, men skal man uden
videre forsøge at sikre sundheden (og
det er ikke givet, at automater kan
sikre den) på bekostning af de langt
mere fundamentale moralske værdier?
Folk har nemlig den opfattelse — be-
vidst' eller ubevidst — at alt, hvad der
har sundhedsvæsenets stempel, er et
ubetinget gode, og opstillingen af så-
danne automater kan let misforstås
som en godkendelse af den promiscui-
tet, hvortil varerne oftest bliver brugt.
Bare man bruger præventive midler,
så er alt i orden! Det er den indstil-
ling, de unge vil få.
Kønssygdom er et hygiejnisk og et
socialt problem, men først og frem-
mest drejer det sig om et moralsk
problem, som truer individets og
samfundets åndelige vel. Lægerne
skal kæmpe med kontrol- og læge-
midler, socialinspektøren skal forsøge
at afskaffe de bidragende dårlige bo-
ligforhold, mangel på sunde fritidsbe-
skæftigelser og den rodløshed, som
følger i kølvandet på industrialiserin-
gen. Men det er forældrene, bistået af
kirken og skolen, som skal opdrage de
unge til en sand og sund forståelse af
kærligheden og de faste principper,
som værner om dens fysiske udtryk:
nemlig at det er lovligt alene inden
for ægteskabets hellige rammer.
6. februar 1963.
Michael Wolfe,
Godthåb
Vinterflyvningen
i Vestgrønland
KGH meddeler, at der fra medio
januar indsættes yderligere et Otter-
fly i vinterflyvningen — og der er
herefter planlagt følgende fartplan for
den interne flyvning gældende fra d.
21. januar til medio april:
Mandag: Sdr. Strømfjord — Jakobs-
havn — Umanak — Upernavik —
Umanak — Jakobshavn — Sdr. Strøm-
fjord.
Onsdag: Sdr. Strømfjord — Godt-
håb — Sdr. Strømfjord.
Torsdag: Sdr. Strømfjord — Hol-
steinsborg — (Sukkertoppen) — Hol-
steinsborg — Sdr. Strømfjord.
Sdr. Strømfjord — Egedesminde —
Sdr. Strømfjord.
Egedesminde — Christianshåb —
Jakobshavn — Egedesminde.
Fredag: Sdr. Strømfjord — Jakobs-
havn — K’utdligssat — Jakobshavn —
Sdr. Strømfjord.
Sdr. Strømfjord — Christianshåb —
Godhavn — Christianshåb — Sdr.
Strømfjord.
Lørdag: Sdr. Strømfjord — Egedes-
minde — Sdr. Strømfjord.
Sdr. Strømfjord — Godthåb — Sdr.
Strømfjord.
Opmærksomheden henledes på føl-
gende:
Flyvning til Upernavik kan ikke
forventes påbegyndt før primo/medio
februar.
Grundet manglende landingsmulig-
heder udføres der kun postdrop over
Sukkertoppen.
Flyvning til K’utdligssat og God-
havn kan ikke påregnes påbegyndt,
før Diskobugten er tilstrækkelig islagt.
apericutlgiuéinéklt
Hf plfsaunerslugkat
SINGALWATTE
THE
10