Atuagagdliutit - 14.02.1963, Qupperneq 23

Seminariets
REVY
Seminariets årsrevy fik atter sukces.
^en var knap så kras som den plejer
a* veere. Den kunne heller ikke måle
Sl9 med sidste års toprevy, men som
Underholdning betragtet var den ikke
r|nge. Man må beundre dens hoved-
krafter og instruktor lærer P. Bo
Chrisfensen- Det er utroligt, at han kan
blive ved.
Revyen handlede om et grønlandsk
gennemsnits udsted og dets fortræde-
ligheder. Den havde titlen: Folk og
rovere i Fjordbylille og de fleste me-
lodier er hentet fra den kendte børne-
komedie om folk og røvere. Også i
år stod en række insfitutioner og
kendte personer for skud.
Beklageligvis var der ingen grøn-
landsk indslag i år, ligesom man sav-
nede medvirkende blandt eleverne.
Her er Bo Christensens vise om årets
mest omtalte personer:
I toppen af flokken har vi Eske Brun.
Engang var han ung, og han svang sin harpun.
Han elskede Grønland, og så er det egentlig klart
— til tops i en fart.
Men nogen syntes, manden han tjente for lidt,
og så kom ideen med den kryolit —
direktørpost, men ideen var egentlig temmelig skidt,
for Brun sa nej, han er’n idealistisk ener.
Han vil meget helre skyde rener.
Finn Nielsen er høvding, det lyder jo flot,
og faktisk så giver det temmelig godt,
men desværre er den fejl ved den titel at man,
skal bo i Grønland.
Finn Nielsen vil’ ikke til Grønland, men får
det løfte, at når der er gået to år,
kan han komme hjem og få strålende rolige kår.
Han sku’ ha’ tænkt på, man skal være varlig,
en dansk minister er jo uansvarlig.
ssrerinde Hanne Thein i en vise om
en megen slik, der spises i Grøn-
land.
iliniartitsissoK Hanne Thein erinarssor-
toK Kalåtdlif-nunåne mamakujunger-
patdlårneK erKartordlugo.
Vandrende maskiner afløser
terrængående køretøjer
Eet amerikanske firma, General
Electric Company, er gået i gang
at foretage studier, som skal føre
R bygningen af en maskine, der ved
ernandet kraft kan spadsere. Det er
Meningen, at dette apparat skal kunne
sfløse køretøjer på hjul eller kæder,
Vor disse er dårligt mobile.
Der er tegnet en model, som udeluk-
ende skal bruges uden for veje, og
får ben, som er tre meter lange,
ued en operatør inden i skal det være
* stand til at nå en hastighed på ca.
' . i timen, og hvis det falder om,
v‘l det blive i stand til at rejse sig
selv. Hastighed er ikke det afgørende,
filen derimod bevægelighed og kraft
1 ellers utilgængeligt terræn.
•Een vandrende maskine er et appa-
lat * serien „Menneske og maskine",
hvor en operatør er direkte koblet til
den maskine, han opererer med, dens
bevægelser dikteres udelukkende af
mennesket inde i maskinen.
Firmaet oplyser, at maskinerne vil
blive i stand til at færdes på steder,
hvor andre køretøjer må give op, og
de vil også kunne udføre opgaver som
f. eks. transport af mennesker og for-
syninger og muligvis kunne bruges i
ildslukningsarbejde eller i rednings-
aktioner.
Forskere mener, at en del af pro-
blemerne ved maskinen vil være løst,
hvis man forsyner den med rekvisitter
fra en anden forsøgsmaskine, kendt
under navnet Handyman, der har ar-
me og fingre, som følger operatørens
anvisninger, når der udføres et eller
andet arbejde.
Pedipulatoren, som apparatet også
kaldes, vil efter alt at dømme blive
i stand til at gå langsomt fremad på
flade og let skrånende flader og få
mulighed for at tage skridt til siden
og dreje sig og gå ned ad trappelig-
nende intervaller. Senere er det me-
ningen, at den skal yderligere udbyg-
ges.
Det menes også, at der vil blive
mulighed for at få to eller tre til at
samarbejde, ligesom mennesker kan,
når de f. eks. bærer andre mennesker
eller materialer mellem sig.
Lærer Bo Christensen og lærerinde Hanne Thein i revyens iliniartitsissoK Bo Christensen åma Hanne Thein ilerKor-
morsomste vise: Der er hul i spanden . .! ssutit Kuianarnerssåt atoråt: spande putoKarame ..!
seminariame issigingnårtitsinen
seminariame ukiumortumik issiging-
nårtitsineK kingumut iluagtitdluarpoK,
pissarnermisut ilerKorssutitai såkortuti-
gingikaluardlutik åma sujornarnit nå-
kanganerugaluardlune, taimane issi-
gingnågaK naligssaKångitsumik pit-
saoKigame. taimåikaluartordle alTku-
sersutitut issigalugo issigingnårtitsineK
asigssugagssåungilaK nersualångitsu-
gagssaunanilo taigdliortua årKigssu-
ssissualo iliniartitsissoK P. Bo Christen-
sen, ukiut ardlaKalersut Kuianartulior-
sinaujuarmat.
issigingnagkame erKartorneKarpoK
nunavtine niuvertoruseKarfingme inu-
neK tåssanilo ajornartortiutit, ilerKor-
ssutit erinait amerdlanerit tigussauv-
dlutik mérKanut issigingnågagssiamit
sujorna iliniartut takutitånit taiguteKar-
tumit: Folk og røvere. ukioK måna
åma atorfeKarfit åssigTngitsut inuitdlo
ilisimaneKartut KuiasårufigineKarput.
ajoraluartumigdle issigingnårtitsissut
kalåtdlisortaKångilaK tamatumunåkut-
dlo åma iliniartunit peKatauvfigineKa-
rane.
Lærer Thyge Nielsen viser oplys-
ningsrådets specielle opfindelse: en
flipover til undervisningsbrug.
iliniartitsissoK Thyge Nielsen takutit-
sissoK Kåumarsainikut rådip navsså-
risimassånik makitagaK atordlugo
atuartifsinermik. OKauserfai Kavdlu-
nåtut avdlångortilårdlugit Kuianartu-
ngortineKarsimåput.
Atomkraften skal skaffe
mere ferskvand
Kæmpemæssige reaktorer til destillering af havvand foreslås af ameri-
kansk fysiker.
Det storkøbenhavnske områdes for-
syning med fersk vand til drikkebrug
til husholdningsbrug, til renovation
og først og fremmest til industriel
anvendelse er et problem, som ikke
blot vedkommer hovedstaden, men
hele Sjælland. De københavnske bo-
ringer har snart nået den yderste
grænse. Grundvandet suges ind til
den stadigt voksende by, og vandet fra
åer og søer er i den københavnske
vandforsynings kikkert.
Det samme problem kendes overalt
i verden, hvor industribyer og andre
storbyer findes, og hvor væksten er
den samme som i det danske hoved-
stadsområde. Adskillige steder er det
endda meget større. Man er ved at
være på bunden af vandreserverne.
Fysikeren R. Phillip Hammond fra
Los Alamos Videnskabelige Laborato-
Grønland
Ung mand, uddannet
dame- og herrefrisør,
opholdt sig i Grønland
i 2 år, søger arbejde, evt.
forpagtning af salon.
Svar ønskes inden den
1. maj.
Billet mrkt. 100 til
Grønlandsposten, Godt-
håb.
rium vil koble atomkraften ind som
hjælp.
Han siger i en artikel i magasinet
„Nucleonics", at heden fra en atom-
reaktor på 25 millioner kw, placeret
i nærheden af kysten vil kunne destil-
lere en flod af salt havvand, jordens
store vandreserve, til 1 million gal-
lons fersk vand om dagen til en pris
af omkring 10 cents pr. gallon. Dette
er nok til en by på 4 millioner ind-
byggere, og prisen er, hvad New York
betaler for tilførsel af vand fra de
regnfulde Gatskill bjerge kun 70 ki-
lometer udenfor byen.
Der er endnu ikke fremstillet nogen
reaktor af så stor styrke. Verdens
hidtil største er for tiden under byg-
ning i Bodega bugten nord for San
Francisco. Den er på 1 million kw og
kan producere elektricitet, som pris-
mæssigt kan konkurrere med elektri-
citet fra oliedrevne dynamoer. Men
dr. Hammond erklærer, at der teknisk
intet er i vejen for at konstruere en 25
gange så stor reaktor, og han tilføjer,
at den nødvendige uranium-drivkraft
er relativ billig.
Destillation af havvand til fersk-
vand ved brug af varmen fra en
atomreaktor af en sådan størrelses-
orden vil også gøre det økonomisk
forsvarligt at anvende vandet til van-
ding af ørkenstrækninger og derved
gøre den dyrkbar, tilføjer dr. Ham-
mond.
Elæd Dum
averi
'$lsca
kiksit aKitsut mamartut åmalo
Bisca biscuits mamardluartut su-
milunit pineKarsinåuput.
Overalt kan De få de lækre, sprø-
de kiks og de velsmagende Bisca
biscuits.
AKTIESELSKABET
ENGELSK-DANSK BISCUITS FABRIK

danskit kungikuinik pilersuissoK
Leverandør til det kgl. danske hof
23