Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 14.02.1963, Blaðsíða 23

Atuagagdliutit - 14.02.1963, Blaðsíða 23
Seminariets REVY Seminariets årsrevy fik atter sukces. ^en var knap så kras som den plejer a* veere. Den kunne heller ikke måle Sl9 med sidste års toprevy, men som Underholdning betragtet var den ikke r|nge. Man må beundre dens hoved- krafter og instruktor lærer P. Bo Chrisfensen- Det er utroligt, at han kan blive ved. Revyen handlede om et grønlandsk gennemsnits udsted og dets fortræde- ligheder. Den havde titlen: Folk og rovere i Fjordbylille og de fleste me- lodier er hentet fra den kendte børne- komedie om folk og røvere. Også i år stod en række insfitutioner og kendte personer for skud. Beklageligvis var der ingen grøn- landsk indslag i år, ligesom man sav- nede medvirkende blandt eleverne. Her er Bo Christensens vise om årets mest omtalte personer: I toppen af flokken har vi Eske Brun. Engang var han ung, og han svang sin harpun. Han elskede Grønland, og så er det egentlig klart — til tops i en fart. Men nogen syntes, manden han tjente for lidt, og så kom ideen med den kryolit — direktørpost, men ideen var egentlig temmelig skidt, for Brun sa nej, han er’n idealistisk ener. Han vil meget helre skyde rener. Finn Nielsen er høvding, det lyder jo flot, og faktisk så giver det temmelig godt, men desværre er den fejl ved den titel at man, skal bo i Grønland. Finn Nielsen vil’ ikke til Grønland, men får det løfte, at når der er gået to år, kan han komme hjem og få strålende rolige kår. Han sku’ ha’ tænkt på, man skal være varlig, en dansk minister er jo uansvarlig. ssrerinde Hanne Thein i en vise om en megen slik, der spises i Grøn- land. iliniartitsissoK Hanne Thein erinarssor- toK Kalåtdlif-nunåne mamakujunger- patdlårneK erKartordlugo. Vandrende maskiner afløser terrængående køretøjer Eet amerikanske firma, General Electric Company, er gået i gang at foretage studier, som skal føre R bygningen af en maskine, der ved ernandet kraft kan spadsere. Det er Meningen, at dette apparat skal kunne sfløse køretøjer på hjul eller kæder, Vor disse er dårligt mobile. Der er tegnet en model, som udeluk- ende skal bruges uden for veje, og får ben, som er tre meter lange, ued en operatør inden i skal det være * stand til at nå en hastighed på ca. ' . i timen, og hvis det falder om, v‘l det blive i stand til at rejse sig selv. Hastighed er ikke det afgørende, filen derimod bevægelighed og kraft 1 ellers utilgængeligt terræn. •Een vandrende maskine er et appa- lat * serien „Menneske og maskine", hvor en operatør er direkte koblet til den maskine, han opererer med, dens bevægelser dikteres udelukkende af mennesket inde i maskinen. Firmaet oplyser, at maskinerne vil blive i stand til at færdes på steder, hvor andre køretøjer må give op, og de vil også kunne udføre opgaver som f. eks. transport af mennesker og for- syninger og muligvis kunne bruges i ildslukningsarbejde eller i rednings- aktioner. Forskere mener, at en del af pro- blemerne ved maskinen vil være løst, hvis man forsyner den med rekvisitter fra en anden forsøgsmaskine, kendt under navnet Handyman, der har ar- me og fingre, som følger operatørens anvisninger, når der udføres et eller andet arbejde. Pedipulatoren, som apparatet også kaldes, vil efter alt at dømme blive i stand til at gå langsomt fremad på flade og let skrånende flader og få mulighed for at tage skridt til siden og dreje sig og gå ned ad trappelig- nende intervaller. Senere er det me- ningen, at den skal yderligere udbyg- ges. Det menes også, at der vil blive mulighed for at få to eller tre til at samarbejde, ligesom mennesker kan, når de f. eks. bærer andre mennesker eller materialer mellem sig. Lærer Bo Christensen og lærerinde Hanne Thein i revyens iliniartitsissoK Bo Christensen åma Hanne Thein ilerKor- morsomste vise: Der er hul i spanden . .! ssutit Kuianarnerssåt atoråt: spande putoKarame ..! seminariame issigingnårtitsinen seminariame ukiumortumik issiging- nårtitsineK kingumut iluagtitdluarpoK, pissarnermisut ilerKorssutitai såkortuti- gingikaluardlutik åma sujornarnit nå- kanganerugaluardlune, taimane issi- gingnågaK naligssaKångitsumik pit- saoKigame. taimåikaluartordle alTku- sersutitut issigalugo issigingnårtitsineK asigssugagssåungilaK nersualångitsu- gagssaunanilo taigdliortua årKigssu- ssissualo iliniartitsissoK P. Bo Christen- sen, ukiut ardlaKalersut Kuianartulior- sinaujuarmat. issigingnagkame erKartorneKarpoK nunavtine niuvertoruseKarfingme inu- neK tåssanilo ajornartortiutit, ilerKor- ssutit erinait amerdlanerit tigussauv- dlutik mérKanut issigingnågagssiamit sujorna iliniartut takutitånit taiguteKar- tumit: Folk og røvere. ukioK måna åma atorfeKarfit åssigTngitsut inuitdlo ilisimaneKartut KuiasårufigineKarput. ajoraluartumigdle issigingnårtitsissut kalåtdlisortaKångilaK tamatumunåkut- dlo åma iliniartunit peKatauvfigineKa- rane. Lærer Thyge Nielsen viser oplys- ningsrådets specielle opfindelse: en flipover til undervisningsbrug. iliniartitsissoK Thyge Nielsen takutit- sissoK Kåumarsainikut rådip navsså- risimassånik makitagaK atordlugo atuartifsinermik. OKauserfai Kavdlu- nåtut avdlångortilårdlugit Kuianartu- ngortineKarsimåput. Atomkraften skal skaffe mere ferskvand Kæmpemæssige reaktorer til destillering af havvand foreslås af ameri- kansk fysiker. Det storkøbenhavnske områdes for- syning med fersk vand til drikkebrug til husholdningsbrug, til renovation og først og fremmest til industriel anvendelse er et problem, som ikke blot vedkommer hovedstaden, men hele Sjælland. De københavnske bo- ringer har snart nået den yderste grænse. Grundvandet suges ind til den stadigt voksende by, og vandet fra åer og søer er i den københavnske vandforsynings kikkert. Det samme problem kendes overalt i verden, hvor industribyer og andre storbyer findes, og hvor væksten er den samme som i det danske hoved- stadsområde. Adskillige steder er det endda meget større. Man er ved at være på bunden af vandreserverne. Fysikeren R. Phillip Hammond fra Los Alamos Videnskabelige Laborato- Grønland Ung mand, uddannet dame- og herrefrisør, opholdt sig i Grønland i 2 år, søger arbejde, evt. forpagtning af salon. Svar ønskes inden den 1. maj. Billet mrkt. 100 til Grønlandsposten, Godt- håb. rium vil koble atomkraften ind som hjælp. Han siger i en artikel i magasinet „Nucleonics", at heden fra en atom- reaktor på 25 millioner kw, placeret i nærheden af kysten vil kunne destil- lere en flod af salt havvand, jordens store vandreserve, til 1 million gal- lons fersk vand om dagen til en pris af omkring 10 cents pr. gallon. Dette er nok til en by på 4 millioner ind- byggere, og prisen er, hvad New York betaler for tilførsel af vand fra de regnfulde Gatskill bjerge kun 70 ki- lometer udenfor byen. Der er endnu ikke fremstillet nogen reaktor af så stor styrke. Verdens hidtil største er for tiden under byg- ning i Bodega bugten nord for San Francisco. Den er på 1 million kw og kan producere elektricitet, som pris- mæssigt kan konkurrere med elektri- citet fra oliedrevne dynamoer. Men dr. Hammond erklærer, at der teknisk intet er i vejen for at konstruere en 25 gange så stor reaktor, og han tilføjer, at den nødvendige uranium-drivkraft er relativ billig. Destillation af havvand til fersk- vand ved brug af varmen fra en atomreaktor af en sådan størrelses- orden vil også gøre det økonomisk forsvarligt at anvende vandet til van- ding af ørkenstrækninger og derved gøre den dyrkbar, tilføjer dr. Ham- mond. Elæd Dum averi '$lsca kiksit aKitsut mamartut åmalo Bisca biscuits mamardluartut su- milunit pineKarsinåuput. Overalt kan De få de lækre, sprø- de kiks og de velsmagende Bisca biscuits. AKTIESELSKABET ENGELSK-DANSK BISCUITS FABRIK danskit kungikuinik pilersuissoK Leverandør til det kgl. danske hof 23

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.