Atuagagdliutit - 14.02.1963, Blaðsíða 12

kilisautit sipilisa
rfmilertarnerat
Hundestedime motoriliorfiup di-
rektøria J. Højsgaard aussaK nu-
navtinipoK angalaornerminilo på-
sisimavdlugo kalåtdlit aulisartut
ardlalialuit amorutimik riminik a-
jornartorsiuteKartartut. tamåna
pivdlugo måko sujunersutigiuma-
vai:
Kalåtdlit-nunane rejerniamerme i-
lisimanøKartutut itisorujugssuarme
pissartume amorutit agsut agsororti-
neKartarput, pingårtumik Kalut ujar-
Kanik marrarnigdlo avdlanigdlume
Kalussisimagångata. taimåitumik pi-
ngårtorujugssuvoK sipilit rimiat tor-
Kavingmine ajungitsumik inigssisimå-
sassoK atorsinaunine tamåkerdlugo i-
luaKutåusagpat åmalo nukik motori-
mit sipilinut tamåkissumik iluaKutigi-
neicåsagpat.
aussaK Kalåtdlit-nunane angalaor-
titdlunga malugisimavara ilåne kalåt-
dlit aulisartuisa ilåtigut ilisimaneK a-
joråt rimit Kasungassut sukangavat-
dlårtutdlunit KanoK iliordlugit iluar-
sineKarsinaussut, tåssalo rimilerfiup
isuata sukaterutå (rulle) avdlångorar-
dlugo.
KanoK iliortariaKartoK påsititdlua-
rumavdlugo åssilissat atordlugit er-
ssersiniarneKåsaoK.
kilisautit amorutaine Kalåtdlit-nu-
nåne atorneKartartune rimit sukate-
rutigissartagait KanoK sananeaartar-
tut åssilissame 1-ime erssersineKarsi-
mavoK.
rime ima sukatemeKartarpoK, tåssa
sukaterutå nr. 1 taliussåne nr. 2-mi-
toK rimip Kasungauerssåta tungånut
igdluartitdlugo maskinap iluane ki-
gutaussat (tandsav) imalunit pujor-
tulérKap Kåne tigiimivia atordlugit.
rime skivikut xutdlerpåkut Kiterpiar-
simångigpat imaisiordlugo iluarsine-
KåsaoK:
matuersautinik sukaterutip isuani-
toK saviminen sisamanik tikerKulik
tiguneKåsaoK matuersautinigdlo av-
dlanik møtrike nr. 3-mitoK ama ti-
guneKåsavdlune kångartitdlugulo.
tauva matuersautinik akselip isuani-
tOK savimineK bolte (nr. 4) ardlånut
såmiup imalunit talerpiup tungånut
KipineKåsaoK rimip nardlusumik i-
nigssinigsså tikitdlugo. tauva møtrike
nr. 3 sukåneKåsaoK. erKaimåsavat ri-
mip igdlusingnera iluarsineKåsang-
mat rimitå sukanganigssane erKor-
dlugo sukangatigititdlugo. rimip ig-
dlusingnera iluarsineKarsinaussarpoK
ilåtigut boltit ardlåt Kivssatdlalågi-
nardlugo.
boltit tåuko Kipiatdlangnerinåtigut
rime sukaterneKarsinauvoK uko pi-
ssutigalugit:
bolte isordleK (no. 4) sipilip taliu-
ssåta no. 2-p nalågut ulamertuvoK,
tåukulo mardluk, tåssa boltip taliu-
ssamut tungarna taliussavdlo nang-
mineK boltimut agtumarnga ing-
mingnut nikingavdlutik siligsiartuår-
nenarput, taimåitumigdlo bolte (nr. 4)
ardlåinut avdlångorartilåginardlugo
rimip tasingarna iluarsarneKarsinauv-
dlune.
aussaK Kalåtdlit-nunane angalaor-
titdlunga sujumorpara aulisartoK si-
piliminik ajutorsimassoK rimialo kå-
vigsinåungeriarmat sukaterutå
(strammerullen, nr. 1) Kivssatdlagsi-
magå isuinutdlo skiverujugssuit mar-
dluk ikusimavdlugit.
tamåna kukuneruvoK. soruname
skivit atordlugit rime iluarsikånerne-
KarsinaugaluarpoK sinarssumigutdle
taimågdlåt sukåtdlangneKarsimåsav-
dlune, taimalo riminut aserorsautå-
ginarsinauvdlune sipilivdlo agsorune-
runigssaraluanut akornutauginåsav-
dlune.
sipilit mingnerit Kanganisauneritdlo
amerdlanertigut sananeKartarput ti-
tartagkame 2-me takutineKartutut.
sipiline taimåitune sukaterinigssaK
Kasuatdlagtitsinigssardlunit imailior-
dlugo suliarineacartarpoK, tåssalo mø-
trike (nr. 3) Kasoriardlugo KissumineK
påpiaralunit ivssusoK atånut knalu-
nit amorutitaviata (no. 4) atånut ikor-
fiutdlugo.
amorutit atseKissunik rimigdlit sor-
dlo ningitagkanut amorutit umiatsiåp
sinånut inigssisimassartut erKarsau-
tigalugit iluaKutausinaussarpoK suka-
terutit (— strammeruller) sinarssoKar-
titdlugit, erKaimassariaKarpordle si-
narssuit tåuko rime inigssamimsang-
mat kisiat isumagissagssarigåt. rime
sukangatitdlugo amorilersitdlunilo
sianigissariaKarpoK kåvigfingme Ker-
Kanitugssaungmat åmalo stramme-
rullet sinarssue agtumassugssaunagit.
kalåleK avdla umiarssuårKap nåla-
Svendborg
A. E. SØRENSEN
REDERI

I
i
Al
i

s
Hundested Motor
10—300 HK
Fortrinlig egnet
til
fiskeribrug
aulisartut pujortuléråinut
atugagssarKigdluartoK
Kraftig — Driftsikker — Økonomisk
såkortoK — aserujaitsoK — flliatungingajagtoK
Hundested Motorfabrik
Hundested.
Telegramadresse: Propelmotor
gå åma nåpipara narru jumisimårdlu-
ne OKartoK: „sipilimik amoruserdlu-
nga ukiorpagssuarne aulisarsimavu-
nga rimitdlo amerdlaKissut kigtorar-
torutigissarsimavdlugit kigtoråinavig-
dlugit, månale sipileKarpunga riminik
kigtorainane Kupississartumik." kisa-
lo talkutipånga rimimik nutåmik 6
tommitut siligtigissumik 3 tommiku-
tårdlune mardlungordlune Kupisima-
SSOK.
tauva navsuiåutariaKarpara rime a-
torneKartinane kåvigfingmine tu-
nungmut sisuatdlagsimassartoK skivip
Kutdliup kingornatungåtigut. tauvalo
tåssångåinaK autdlardlune sukaria-
ssårnermine skivip sinarssua ipigtoK
agtortarå sule kåvigfingme KerKanut
periartinane.
taimåitumik rime amorilersitdlugo
sukagsimatitdlugulo ikingumut sisuat-
dlangnigsså akomusersimaniartaria-
KarpoK, sordlo savimininguamik ula-
mertumik avdlamigdlunit imalunime
Kissuminermik sisuatdlangnavérsi-
matitdlugo. tåuko rimimik inigssa-
mingnititsiniartugssat sianiginartaria-
Karput ingerdlatitdlugo agtusimåså-
ngingmata.
erKaimåsavatdlo rimilertåsagavit
sapingisamik takissuserisinausså ta-
måkerdlugo, tåssa unigtineKarånga-
me KasugdluartarsinaorKuvdlugo. pi-
ngårtorujugssuvoK sipile tåssångåi-
naK uneriassårsinåusasso«, sordlo Ka-
lut amorneKar’tut amorfingnut apig-
isititoråine imalunit muk sipilit ator-
tuinut våjarimutdlunit åtatarititdlune
kiggisititusagaluarpat.
Remindstillingen ved trawlspillene
Direktør J. Højsg&rd, Hunde-
sted Motorfabrik, var sidste som-
mer i Grønland og bemærkede da,
at adskillige grønlandske fiskere
havde besværligheder med rem-
indstillingen ved trawlspillene, og
giver i den anledning en række
gode råd:
Ved rejefiskeriet i Grønland, der jo
foregår på meget dybt vand, er trawl-
spillene overordentlig hårdt belastet,
især når man er så uheldig at få ler,
sten eller lignende i voddet. Det er
derfor særlig vigtigt, at remmen lø-
ber godt på skiverne, så den bedst mu
lige kraftoverførsel fra motor til spil
opnås.
Ved mit besøg i Grønland i sommer
konstaterede jeg, at man der ofte sav-
ner kendskab til, hvordan man ved
hjælp af den rulle, som tjener til at
stramme og slække remmen, kan
styre denne til et nøjagtigt løb på
skiverne.
Det bliver nødvendigt at anvende
tegninger for at give en udtømmende
forklaring.
Den mest almindelige konstruktion
af strammeruller, der anvendes på de
nye trawlspil, der leveres til Grøn-
land, er vist på tegning nr. 1.
Ung pige
Engelsktalende dansk pige (20
år) søger job. Gerne ved ameri-
kansk familie fra 1. maj til 1.
november. Fine anbefalinger.
Skriv til:
S. JØRGENSEN,
104, Coombe Lane West,
Kingston, Surrey, England
Selve stramningen af remmen fore-
går ved, at strammerullen nr. 1, der
sidder på strammearmen nr. 2 ved
hjælp af en tandsav på ruffet eller et
håndtag på dækket, presses imod den
slække part af remmen. Hvis denne
nu ikke løber nøjagtigt på den øver-
ste skive, gør man følgende:
Man sætter en indstilbar nøgle på
den firkantede ende af den aksel,
strammerullen løber på, så løsner
man med en anden nøgle møtrik nr.
3, derefter drejer man ved hjælp af
nøglen på firkant nr. 4 bolten den ene
eller den anden vej, indtil remmen
løber rigtigt. Så spændes møtrik nr.
3, og indstillingen er forbi. Husk, at
indstillingen skal foregå, medens
remmen er spændt så hårdt som mu-
ligt. Det er som regel kun en lille
drejning af boltene, der er nødvendig
for at bringe sagen i orden.
Grunden til, at man blot ved denne
drejning kan styre remmen, er føl-
gende:
Bolten har et cylindrisk stykke, som
passer i strammearmen nr. 2 — dette
stykke og det cylindriske stykke, som
strammearmen løber på, er en lille
smule skævt i forhold til hinanden,
således at man ved at dreje bolten
kan variere hældningsvinklen mellem
strammerullen og remmen.
Jeg mødte en skipper i sommer, der,
fordi han ikke kunne få sin rem til at
gå, i sin nød havde fået strammerul-
len drejet lige og forsynet med 2 store
runde styreskiver for enderne.
Dette er en meget dårlig fremgangs-
måde. Vel kan man til en vis grad
styre remmen med disse skiver, men
det sker ved et pres på kanten, hvilket
er særdeles ødelæggende for remmen
og meget lidt effektiv.
Ved mindre og også ved ældre spil
er strammearm og rullekonstruktio-
nen ofte som vist på tegning nr. 2 og
nr. 3. Her foregår reguleringen på
den måde, at man løsner møtrikken
nr. 3 og stikker en tynd træsplint el-
ler et stykke pap ind under lejefoden
enten ved nr. 3 eller nr. 4.
Ved meget liggende remme f. eks.
ved linespil anbragt ude i siden af
båden, kan det være praktisk at have
styrekanter på strammerullerne, men
husk, at disse kun skal tjene til at
holde remmen på plads, når den er
slækket op. Når remmen er stram, bør
den reguleres ind således, at den lø-
ber midt på rullen, altså ikke rører
styrekanterne.
Jeg mødte en dag en anden grøn-
landsk fiskeskipper, som meget for-
tørnet sagde: „Nu har jeg fisket med
spil i mange år og knækket mange
remme; men altid tværs over, nu har
jeg fået et spil, som flækker remme-
ne på langs". Og han viste mig sin
dejlige nye 6” gummirem, delt op i 2
stykker 3” baner.
Jeg måtte så forklare ham, at rem-
men, når spillet ikke blev benyttet,
gled et stykke agterover på den øver-
ste skive. Ved en hurtig stramning
skar den skarpe kant af skiven rem-
men igennem på langs, inden denne
fik tid til at finde sin plads midt på
skiven.
Man bør altid have et eller andet,
der, når remmen er slæk, kan forhin-
dre den i at glide agterover, det kan
være en bøjle af rundjern eller lignen-
de eller blot en træpind fra den ene
rufside til den anden. Disse stop bør
blot anbringes således, at remmen
ikke rører dem under belastning.
Og husk så altid at have remmen
rigelig lang, således at den slipper
absolut, når den slækkes af. Det er
overordentlig vigtigt, at et fiskespil
kan bringes til standsning omgående,
hvis man får hevet trawlskovlene for
hårdt op i daviderne, eller hvis ulyk-
ken er ude, og et menneske kommer
i spilkopper eller wire.
12