Atuagagdliutit - 14.02.1963, Blaðsíða 16

Franz Berliner:
GODNAT SKIPPER!
(Borgens Forlag, 89 sider)
Franz Berliner har nu også skrevet
en børnebog, der naturligvis handler
om Østgrønland. Det er en slags even-
tyrbog om en lille dreng og hans
ven — trolden Pum. Trolden er gan-
ske vist. bare et billede på væggen,
men den bliver levende i drengens
fantasi og snakker hyggeligt med ham
ligesom Don Camillo med kristusfi-
guren. Drengen oplever sære ting, når
han er i selskab med sin trold, før
han skal til at sove.
Bortset fra det rent underholdende
fortæller bogen om livet, sådan som
det former sig for en dansk familie
på Østgrønland. Man hører også om
slæderejser, bjørne, sæler og østgrøn-
landske børn og deres lege. Den er il-
lustreret åf Alex Secher, hvis tegnin-
ger på en smuk måde understreger
den velskrevne børnebog.
Hvis De har småbørn, så køb den.
De vil blive plaget hver aften, men
De vil nyde godnathistorierne.
J. F.
Benjamin Farrington:
GRÆSK NATURVIDENSKAB
(Hans Reitzels Forlag - 251 sider).
I sin bog „Græsk Naturvidenskab"
viser den irsk-engelske klassicist og
videnskabshistoriker Benjamin Far-
rington, at de gamle grækere og deres
naturvidenskab virkelig betyder no-
get for os — ikke blot på den måde,
at det var grækerne, der skabte grund-
laget for den videnskab, på hvis frem-
skridt og praktiske anvendelse hele
vor egen tilværelse beror på godt og
ondt, og heller ikke bare derved, at
det hører til almindelig dannelsesvi-
den at kende lidt til deres forskellige
mere eller mindre geniale og somme
tider pudserløjerlige videnskabelige
teorier; men de betyder det helt kon-
krete og realistiske for os, at deres
politisk-sociale konflikter stod i sam-
me forhold til deres filosofisk-viden-
skabelige problemer, som tilfældet er
i vor tid. Den gamle græske naturvi-
denskab er aktuel, fordi den dybest
set er behersket af de samme proble-
mer og vilkår, som den moderne na-
turvidenskab ligger under for — vi
kan lære os selv og vor egen situation
bedre at kende ved at lytte til, hvad
de gamle har at sige om deres proble-
mer.
Sin lykkeligste tid havde græsk na-
turvidenskab i den ældste periode fra
600 f. Kr. til Aristoteles’ død 322 f.
Kr., da de ioniske naturfilosoffer fri-
gjorde sig for det mytologiske åg og
dristigt anså menneskets evne til at
tale og tænke for et resultat af dets
liv i et samfund og betragtede natur-
videnskaben som en del af den teknik,
hvorved mennesket behersker sine
naturomgivelser. I denne periode, hvor
håndværkeren, teknikeren og viden-
skabsmanden endnu arbejdede på
samme plan, nåede man resultater,
som den dag i dag må vække undren.
Fra og med Sokrates afløstes denne
tænkemåde imidlertid af en spekula-
tiv mere højtudviklet, men mindre
naturvidenskabelig betragtningsmåde,
som var rådende i Platons og Aristote-
les’ tidsalder, og som i de følgende 5
århundreder førte til en lammelse af
den græske tænkning — en lammelse,
der varede i tusind år, lige til renæs-
sancen. Grækerne og romerne stod på
tærsklen til den moderne verden, og
det var ikke mangel på teoretisk ind-
sigt, men uhensigtsmæssige sociale
forhold, der forhindrede dem i at
overskride den. Først da den nyere
tids naturvidenskab begyndte i det
sekstende århundrede, tog man fat
der, hvor grækerne slap.
Farrington lader i vid udstrækning
de gamle græske videnskabsmænd
selv føre ordet gennem lange og vel-
valgte citater og giver dermed sub-
stans og fylde til hele denne forun-
derlige periode i menneskehedens hi-
storie, som for de fleste kun er en
samling temmelig intetsigende navne
og årstal. Disse tekster virker slående
aktuelle.
„Den moderne videnskabs største
bedrift er genfødelsen af den histori-
ske bevidsthed ... følelsen af tidens
realitet, af den historiske forandrings
realitet og den indflydelse, som men-
nesket selv øver på sin skæbne..."
siger Farrington til slut.
„Græsk Naturvidenskab" er-selv et
vægtigt bidrag til intensivering af
denne historiske bevidsthed, som det
nu mere end nogen sinde er nødven-
digt at lægge vind på, hvis vi ikke vil
udsætte os for den samme skæbne,
som den antikke videnskab fik: at de
teoretisk-videnskabeligt set epokegø-
rende resultater ikke kom til at skabe
epoke i praktisk-social henseende.
Hvem Hvad Hvor 1963
(Politikens Forlag, 511 sider).
Politikens årbog gør efterhånden
mere og mere ud af grønlandsstoffet.
Den 30. årgang eller 1963-udgaven har
hidtil har set dagens lys
Grønlandspostens mest kendte kor-
respondent Peter Freuchen eller Pi-
tarssuax (den store Peter), som han
blev kaldt heroppe — efterlod sig ved
sin død i 1957 et manuskript til en
stor bog om eskimoerne. Manuskriptet
var på engelsk, og det blev udgivet i
USA af Peter Freuchen. Nu foreligger
bogen på dansk i Knud Mullers over-
sættelse, udgivet af Gyldendal. Bogen
er på 294 sider.
Det er med spænding og bange anel-
ser man åbner bogen. For et år siden
udkom der et digert værk om samme
emne og med samme titel af den
kendte arktiske forsker dr. phil. Kaj
Birket-Smith, som i øvrigt var Peter
Freuchens rejsekammerat på den 5.
Thule-ekspedition.
Men disse bange anelser viste sig
ganske ubegrundet. Man skal ikke
læse ret mange sider af Freuchens
bog, før man opdager, at den langt fra
er en gentagelse af hans rejsekamme-
rat, videnskabsmanden. Bogen er
først og fremmest Peter Freuchens, en
festlig bog, der bygger på egne ople-
velser blandt polareskimoerne og de
canadiske eskimoer. Peter Freuchen
var den sidste hvide mand, som hav-
de haft den lykke at leve sammen
med de to uberørte eskimostammer.
Mange videnskabsmænd vil sikkert
misunde Freuchen, at han fik den ene-
stående lejlighed til at opleve den es-
kimoiske hverdag før den store om-
væltning, som nutiden førte med sig,
kom til polareskimoerne. Freuchen
brugte sine øjne godt. Ingen hvid
mand har i bogform berettet om eski-
moernes hverdag så levende og de-
taljeret. I virkeligheden er bogen som
en spændende roman.
Peter Freuchen havde tilegnet sig
den eskimoiske tankegang, som det var
muligt for en hvid mand. Som grøn-
lænder er man somme tider tilbøjelig
til at kalde ham „en af vore egne".
Det skyldtes ikke mindst, at han hav-
de været gift med en eskimopige, Na-
varana, som var en uvurderlig hjælp
for ham. Også i denne bog har Freu-
chen skildret sin eskimoiske kone på
den smukkeste måde.
Styrken i Peter Freuchens bog lig-
ofret 15 sider på grønlandsstoffet. Ar-
tiklen Turist i Grønland" er skrevet
af redaktør Hjalmar Petersen på
grundlag af hans rejse langs kysten
i sommeren 1962. Han omtaler byerne
på vestkysten fra Julianehåb til Dis-
kobugten i sammenfattet form. Det er
lykkedes redaktør Hjalmar Petersen
at få så mange detaljer med om det
nye Grønland, at artiklen også kan
læses med udbytte af de fastboende
i Grønland. Man får en hel del oplys-
ninger om sundhedsvæsenet, skolen,
kirken og erhvervsforholdene i Grøn-
land. Artiklen er desuden spækket
med tegninger fra det moderne Grøn-
land.
1963-udgaven af Politikens årbog er
desuden holdt i den samme høje
standard, som man kender det fra tid-
ligere udgaver. Der er farvereproduk-
tioner om vor tids malerkunst. Et af-
snit i bogen behandler broplanerne
over Øresund, og i et andet afsnit er
teknikken ved farvefjernsyn anskue-
liggjort.
Bogen er i sig selv som et lille lek-
sikon, en uundværlig bog for den, der
vil følge med udviklingen i vor tid.
J. F.
ger ikke alene i, at han kendte sit
emne særdeles godt. Man mærker og-
så hans kærlighed til de arktiske land-
de og til befolkningen der. Han var
langt fra romantiker. Han ville have,
at også eskimoerne blev delagtiggjort
i den moderne tekniks goder. Han for-
tæller således, at han fik tårer i øjne-
ne, da han i 1955 oplevede de store
fremskridt i Grønland, som havde væ-
ret „det mest glemte land for blot 50
år siden."
Bogen er delt i tre afsnit: Eskimoisk
hverdag og fest, arktiske hændelser og
eskimoernes fortid og nutid. Første
del bygger på selvoplevelser. Han gør
særligt meget ud af afsnittet om fa-
miliefølelse og ^moralopfattelser og
fortæller, at konebytning også havde
et praktisk formål. I dette afsnit fin-
der man en række skildringer, som
man allerede kender fra Freuchens
tidligere bøger. Anden del rummer
nogle hændelser fra arktiske lande,
fortalt i novelle-form. Det sidste af-
snit behandler udviklingen i Grønland
fra kolonisationens begyndelse i 1721
til 1955.
Sproget i hans skildringer om de
eskimoiske høflighedsbegreber kan
virke krukket og kunstigt for en uden-
forstående. Men det er sådan, at en
eskimo aldrig omtaler sig'1 i jeg-form,
og høflighedsetiketten kræver en hel
masse fraser.
Det er én kendt sag, at Peter Freu-
chen var tilbøjelig til at overdrive. —
Det gjorde han, når han fortalte om
morsomme tildragelser. Fortællingen
fik derved det specielle freuchenske
tilsnit, som man ikke kunne undgå at
lægge mærke til, når man er født og
opvokset i arktiske egne. Men der er
det gode ved Freuchen, at han pynter
lidt på sin fortællinger til fordel for
eskimoerne. Man har aldrig læst om,
at Freuchen omtaler eskimoerne på en
nedsættende måde. Han tager altid
eskimoernes parti, når hans egne ra-
cefæller på grund af ukendskab til de
faktiske forhold eller til eskimoernes
tankegang prøver at sætte hans ven-
ner i et mindre gunstigt lys.
Her skal citeres nogle sandfærdige
Halfdan Rasmussen og Ernst Clausen:
Stilheden. Skitser fra Grønland
(Det Schønbergske Forlag)
Det er en lille fornem bog for den
kræsne bogsamler. Det eneste, som
skuffer, er skitserne. Skitserne — kul-
tegninger — er holdt i alt for mørke
farver og virker noget fremmedartet
for os, der er vant til Alex Sechers
elegante tegninger fra Grønland.
Derimod er Halfdan Rasmussens
digte storartede, og det er dem, der
gør bogen værd at eje. Digteren har
brugt sine øjne godt. Ligesom andre
grønlandsfarere er han også betaget
af den storslåede natur, og han har
den sjældne evne at fange stemnin-
gen i det rette øjeblik og udtrykke sin
følelser på et sprog, der går til hjer-
tet.
Her skal citeres Halfdan Rasmus-
sens lovsang om Grønland:
„Om du har set det, glemmer du det
aldrig.
Om du har elsket det, er du fortabt.
Et landskab i dit sind. Drøm i dit blod.
Og længsel synger evigt i dit hjerte."
— Mon det kan siges smukkere?
J. F.
episoder, som viser, hvordan dansker-
nes indstilling var over for grønlæn-
derne i gamle dage:
Jeg vil altid fastholde, at Grønland
har fået en bedre behandling som ko-
loni end nogen af de andre europæi-
ske nationer har givet deres kolonier.
Men jeg har altid fundet det påfal-
dende, hvor fuldstændigt danskerne
manglede tillid til de indfødte. Da jeg
begyndte at rejse i Grønland, havde
eskimoerne kun tilladelse til at eje
forladergeværer. Det ansås for alt for
farligt at lade disse mennesker få
bagladere. Man regnede med, at de så
øjeblikkelig ville begynde at skyde
hinanden af lutter skødesløshed.
Jeg husker tydeligt, da dr. Deich-
mann bragte den første motorbåd til
Grønland. Han og flere efterfølgende
læger måtte tage et kursus i motor-
pasning hjemme, og de måtte højtide-
ligt love, at de aldrig ville lade en
grønlænder komme i nærheden af
den.
Det kostede en del besvær, før vi
fik tilladelse til at bruge petroleum i
Grønland. Af nogle mennesker i ad-
ministrationen blev jeg oplyst om, at
hvis man gav grønlænderne petro-
leum, ville de givetsvis begynde at
more sig med at kaste brændende
tændstikker i tønderne. Jeg prøvede
på at forklare den kyndige mand, at
hvis man kaster en brændende tænd-
stik i en tønde petroleum, så slukkes
tændstikken, og for øvrigt kunne jeg
ikke indse, hvorfor grønlænderne
skulle blive grebet af sådanne tilbøj-
eligheder.
Danskerne i Grønland har aldrig
været onde af sig. Men mange af dem
kom derop med den forestilling, at
grønlænderne var som store børn og
måtte behandles som sådanne. De
samme mennesker havde aldrig prø-
vet at sidde i kajak eller stå ved et
åndehul eller være med til at fiske
torsk for at forsørge en familie med
de ufattelige små indtægter, fangsten
dengang gav. De havde aldrig haft
lejlighed til at overvære, hvordan
fangeren eller fiskeren måtte trodse
verdens hårdeste klimatiske forhold
og barskeste vilkår i naturen, og dog
klarede sig igennem.
Endvidere gik mange danskere
rundt med den tro, at alle grønlænde-
re var dovne, uøkonomiske eller uden
handlekraft. Men disse mennesker
anede ikke noget som helst om vild-
tets liv og vandringer. Der var intet
på jorden, som kunne friste en fan-
ger til at fremskaffe mere end det
nødvendige. De varer, som solgtes på
koloniernes handelsstationer, var go-
de nok, men dødsens kedsommelige.
Pigerne måtte arbejde som kivfakker
for sultelønninger, og de måtte til en-
hver tid stå til rådighed for unge og
uerfarne folk fra administrationen. Al
de ikke mistede tålmodigheden, må
man i allerhøjeste grad tage som et
bevis for, at de grønlandske eskimoer
havde store åndelige reserver.
Og de hvide mænd led under man-
ge fordomme over for grønlænderne.
Jeg så det tydeligt, da jeg giftede mig
med Navarana. Der var danskere,
som skrev til mig og bønfaldt mig om
at lade være. Jeg ville trække mig
selv nedad. Det var en skændsel for
mit gode navn som dansker. På mine
rejser overnattede jeg undertiden hos
danskere, som inviterede mig til de-
res bord men sagde: Der er stillet no-
get frem til din kone ude i køkkenet."
Ja, der er sandelig sket en udvikling
i Grønland, siden Peter Freuchens
dage. Hans bog er et værdigt bidrag
til belysning af livet på jordens mest
barske egne fra den tid, som nu er en
saga blott, J. F.
Skriv til Magasin efter bøgerne
agdlagdlutit Magasin’imut atuagarsiniarit
Magasin har Danmarks
største boglade og skaf-
fer Dem omgående alle
de bøger, De ønsker Dem.
Skriv også venligst efter
kataloger.
M%
min
Magasin Danmarkime
tamarme atuagautexar-
nerssauvoK atuagkatdlo
sugaluitdlunit perusuta-
tit piåmerpåmik nagsiu-
sinauvdlugit.
kataloginik agdlagfiga-
luta piniåinarsfnauvutit.
Kongens Nytorv 13 - København K
1
S
MOTOREN
angatdlatinut tamanut atorsinaoK
til alle maritime formål
nakuaK
isumangnaitsoK
uliatungitsoK
fkussukuminartOK
sivisumik piussartOK
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
pineKarsinauvoK 25-nit 330 hestilingnut 1—2 åma 3
cylindereKardlune. elektrisk omstyringilik — 2 takts
Semi-Diesel, ingnåtdlagissamik autdlartartOK ulug-
tartunigdlo sarpilik. — akikitsut nåvferardlugitdlo akilersorneKarsinaussut.
Leveres fra 25 til 330 HK i 1-, 2- og 3-cylindret udførelse. Elektrisk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Håndomstyring. 2-takts Semi-Diesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødespiraler).
Populære priser og betalingsvilkår.
GRENM MOTORFABRIK
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
Peter Freuchens bog om eskimoerne
Den mest levende og detaljerede bog om eskimoernes hverdag, som