Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 14.02.1963, Page 16

Atuagagdliutit - 14.02.1963, Page 16
Franz Berliner: GODNAT SKIPPER! (Borgens Forlag, 89 sider) Franz Berliner har nu også skrevet en børnebog, der naturligvis handler om Østgrønland. Det er en slags even- tyrbog om en lille dreng og hans ven — trolden Pum. Trolden er gan- ske vist. bare et billede på væggen, men den bliver levende i drengens fantasi og snakker hyggeligt med ham ligesom Don Camillo med kristusfi- guren. Drengen oplever sære ting, når han er i selskab med sin trold, før han skal til at sove. Bortset fra det rent underholdende fortæller bogen om livet, sådan som det former sig for en dansk familie på Østgrønland. Man hører også om slæderejser, bjørne, sæler og østgrøn- landske børn og deres lege. Den er il- lustreret åf Alex Secher, hvis tegnin- ger på en smuk måde understreger den velskrevne børnebog. Hvis De har småbørn, så køb den. De vil blive plaget hver aften, men De vil nyde godnathistorierne. J. F. Benjamin Farrington: GRÆSK NATURVIDENSKAB (Hans Reitzels Forlag - 251 sider). I sin bog „Græsk Naturvidenskab" viser den irsk-engelske klassicist og videnskabshistoriker Benjamin Far- rington, at de gamle grækere og deres naturvidenskab virkelig betyder no- get for os — ikke blot på den måde, at det var grækerne, der skabte grund- laget for den videnskab, på hvis frem- skridt og praktiske anvendelse hele vor egen tilværelse beror på godt og ondt, og heller ikke bare derved, at det hører til almindelig dannelsesvi- den at kende lidt til deres forskellige mere eller mindre geniale og somme tider pudserløjerlige videnskabelige teorier; men de betyder det helt kon- krete og realistiske for os, at deres politisk-sociale konflikter stod i sam- me forhold til deres filosofisk-viden- skabelige problemer, som tilfældet er i vor tid. Den gamle græske naturvi- denskab er aktuel, fordi den dybest set er behersket af de samme proble- mer og vilkår, som den moderne na- turvidenskab ligger under for — vi kan lære os selv og vor egen situation bedre at kende ved at lytte til, hvad de gamle har at sige om deres proble- mer. Sin lykkeligste tid havde græsk na- turvidenskab i den ældste periode fra 600 f. Kr. til Aristoteles’ død 322 f. Kr., da de ioniske naturfilosoffer fri- gjorde sig for det mytologiske åg og dristigt anså menneskets evne til at tale og tænke for et resultat af dets liv i et samfund og betragtede natur- videnskaben som en del af den teknik, hvorved mennesket behersker sine naturomgivelser. I denne periode, hvor håndværkeren, teknikeren og viden- skabsmanden endnu arbejdede på samme plan, nåede man resultater, som den dag i dag må vække undren. Fra og med Sokrates afløstes denne tænkemåde imidlertid af en spekula- tiv mere højtudviklet, men mindre naturvidenskabelig betragtningsmåde, som var rådende i Platons og Aristote- les’ tidsalder, og som i de følgende 5 århundreder førte til en lammelse af den græske tænkning — en lammelse, der varede i tusind år, lige til renæs- sancen. Grækerne og romerne stod på tærsklen til den moderne verden, og det var ikke mangel på teoretisk ind- sigt, men uhensigtsmæssige sociale forhold, der forhindrede dem i at overskride den. Først da den nyere tids naturvidenskab begyndte i det sekstende århundrede, tog man fat der, hvor grækerne slap. Farrington lader i vid udstrækning de gamle græske videnskabsmænd selv føre ordet gennem lange og vel- valgte citater og giver dermed sub- stans og fylde til hele denne forun- derlige periode i menneskehedens hi- storie, som for de fleste kun er en samling temmelig intetsigende navne og årstal. Disse tekster virker slående aktuelle. „Den moderne videnskabs største bedrift er genfødelsen af den histori- ske bevidsthed ... følelsen af tidens realitet, af den historiske forandrings realitet og den indflydelse, som men- nesket selv øver på sin skæbne..." siger Farrington til slut. „Græsk Naturvidenskab" er-selv et vægtigt bidrag til intensivering af denne historiske bevidsthed, som det nu mere end nogen sinde er nødven- digt at lægge vind på, hvis vi ikke vil udsætte os for den samme skæbne, som den antikke videnskab fik: at de teoretisk-videnskabeligt set epokegø- rende resultater ikke kom til at skabe epoke i praktisk-social henseende. Hvem Hvad Hvor 1963 (Politikens Forlag, 511 sider). Politikens årbog gør efterhånden mere og mere ud af grønlandsstoffet. Den 30. årgang eller 1963-udgaven har hidtil har set dagens lys Grønlandspostens mest kendte kor- respondent Peter Freuchen eller Pi- tarssuax (den store Peter), som han blev kaldt heroppe — efterlod sig ved sin død i 1957 et manuskript til en stor bog om eskimoerne. Manuskriptet var på engelsk, og det blev udgivet i USA af Peter Freuchen. Nu foreligger bogen på dansk i Knud Mullers over- sættelse, udgivet af Gyldendal. Bogen er på 294 sider. Det er med spænding og bange anel- ser man åbner bogen. For et år siden udkom der et digert værk om samme emne og med samme titel af den kendte arktiske forsker dr. phil. Kaj Birket-Smith, som i øvrigt var Peter Freuchens rejsekammerat på den 5. Thule-ekspedition. Men disse bange anelser viste sig ganske ubegrundet. Man skal ikke læse ret mange sider af Freuchens bog, før man opdager, at den langt fra er en gentagelse af hans rejsekamme- rat, videnskabsmanden. Bogen er først og fremmest Peter Freuchens, en festlig bog, der bygger på egne ople- velser blandt polareskimoerne og de canadiske eskimoer. Peter Freuchen var den sidste hvide mand, som hav- de haft den lykke at leve sammen med de to uberørte eskimostammer. Mange videnskabsmænd vil sikkert misunde Freuchen, at han fik den ene- stående lejlighed til at opleve den es- kimoiske hverdag før den store om- væltning, som nutiden førte med sig, kom til polareskimoerne. Freuchen brugte sine øjne godt. Ingen hvid mand har i bogform berettet om eski- moernes hverdag så levende og de- taljeret. I virkeligheden er bogen som en spændende roman. Peter Freuchen havde tilegnet sig den eskimoiske tankegang, som det var muligt for en hvid mand. Som grøn- lænder er man somme tider tilbøjelig til at kalde ham „en af vore egne". Det skyldtes ikke mindst, at han hav- de været gift med en eskimopige, Na- varana, som var en uvurderlig hjælp for ham. Også i denne bog har Freu- chen skildret sin eskimoiske kone på den smukkeste måde. Styrken i Peter Freuchens bog lig- ofret 15 sider på grønlandsstoffet. Ar- tiklen Turist i Grønland" er skrevet af redaktør Hjalmar Petersen på grundlag af hans rejse langs kysten i sommeren 1962. Han omtaler byerne på vestkysten fra Julianehåb til Dis- kobugten i sammenfattet form. Det er lykkedes redaktør Hjalmar Petersen at få så mange detaljer med om det nye Grønland, at artiklen også kan læses med udbytte af de fastboende i Grønland. Man får en hel del oplys- ninger om sundhedsvæsenet, skolen, kirken og erhvervsforholdene i Grøn- land. Artiklen er desuden spækket med tegninger fra det moderne Grøn- land. 1963-udgaven af Politikens årbog er desuden holdt i den samme høje standard, som man kender det fra tid- ligere udgaver. Der er farvereproduk- tioner om vor tids malerkunst. Et af- snit i bogen behandler broplanerne over Øresund, og i et andet afsnit er teknikken ved farvefjernsyn anskue- liggjort. Bogen er i sig selv som et lille lek- sikon, en uundværlig bog for den, der vil følge med udviklingen i vor tid. J. F. ger ikke alene i, at han kendte sit emne særdeles godt. Man mærker og- så hans kærlighed til de arktiske land- de og til befolkningen der. Han var langt fra romantiker. Han ville have, at også eskimoerne blev delagtiggjort i den moderne tekniks goder. Han for- tæller således, at han fik tårer i øjne- ne, da han i 1955 oplevede de store fremskridt i Grønland, som havde væ- ret „det mest glemte land for blot 50 år siden." Bogen er delt i tre afsnit: Eskimoisk hverdag og fest, arktiske hændelser og eskimoernes fortid og nutid. Første del bygger på selvoplevelser. Han gør særligt meget ud af afsnittet om fa- miliefølelse og ^moralopfattelser og fortæller, at konebytning også havde et praktisk formål. I dette afsnit fin- der man en række skildringer, som man allerede kender fra Freuchens tidligere bøger. Anden del rummer nogle hændelser fra arktiske lande, fortalt i novelle-form. Det sidste af- snit behandler udviklingen i Grønland fra kolonisationens begyndelse i 1721 til 1955. Sproget i hans skildringer om de eskimoiske høflighedsbegreber kan virke krukket og kunstigt for en uden- forstående. Men det er sådan, at en eskimo aldrig omtaler sig'1 i jeg-form, og høflighedsetiketten kræver en hel masse fraser. Det er én kendt sag, at Peter Freu- chen var tilbøjelig til at overdrive. — Det gjorde han, når han fortalte om morsomme tildragelser. Fortællingen fik derved det specielle freuchenske tilsnit, som man ikke kunne undgå at lægge mærke til, når man er født og opvokset i arktiske egne. Men der er det gode ved Freuchen, at han pynter lidt på sin fortællinger til fordel for eskimoerne. Man har aldrig læst om, at Freuchen omtaler eskimoerne på en nedsættende måde. Han tager altid eskimoernes parti, når hans egne ra- cefæller på grund af ukendskab til de faktiske forhold eller til eskimoernes tankegang prøver at sætte hans ven- ner i et mindre gunstigt lys. Her skal citeres nogle sandfærdige Halfdan Rasmussen og Ernst Clausen: Stilheden. Skitser fra Grønland (Det Schønbergske Forlag) Det er en lille fornem bog for den kræsne bogsamler. Det eneste, som skuffer, er skitserne. Skitserne — kul- tegninger — er holdt i alt for mørke farver og virker noget fremmedartet for os, der er vant til Alex Sechers elegante tegninger fra Grønland. Derimod er Halfdan Rasmussens digte storartede, og det er dem, der gør bogen værd at eje. Digteren har brugt sine øjne godt. Ligesom andre grønlandsfarere er han også betaget af den storslåede natur, og han har den sjældne evne at fange stemnin- gen i det rette øjeblik og udtrykke sin følelser på et sprog, der går til hjer- tet. Her skal citeres Halfdan Rasmus- sens lovsang om Grønland: „Om du har set det, glemmer du det aldrig. Om du har elsket det, er du fortabt. Et landskab i dit sind. Drøm i dit blod. Og længsel synger evigt i dit hjerte." — Mon det kan siges smukkere? J. F. episoder, som viser, hvordan dansker- nes indstilling var over for grønlæn- derne i gamle dage: Jeg vil altid fastholde, at Grønland har fået en bedre behandling som ko- loni end nogen af de andre europæi- ske nationer har givet deres kolonier. Men jeg har altid fundet det påfal- dende, hvor fuldstændigt danskerne manglede tillid til de indfødte. Da jeg begyndte at rejse i Grønland, havde eskimoerne kun tilladelse til at eje forladergeværer. Det ansås for alt for farligt at lade disse mennesker få bagladere. Man regnede med, at de så øjeblikkelig ville begynde at skyde hinanden af lutter skødesløshed. Jeg husker tydeligt, da dr. Deich- mann bragte den første motorbåd til Grønland. Han og flere efterfølgende læger måtte tage et kursus i motor- pasning hjemme, og de måtte højtide- ligt love, at de aldrig ville lade en grønlænder komme i nærheden af den. Det kostede en del besvær, før vi fik tilladelse til at bruge petroleum i Grønland. Af nogle mennesker i ad- ministrationen blev jeg oplyst om, at hvis man gav grønlænderne petro- leum, ville de givetsvis begynde at more sig med at kaste brændende tændstikker i tønderne. Jeg prøvede på at forklare den kyndige mand, at hvis man kaster en brændende tænd- stik i en tønde petroleum, så slukkes tændstikken, og for øvrigt kunne jeg ikke indse, hvorfor grønlænderne skulle blive grebet af sådanne tilbøj- eligheder. Danskerne i Grønland har aldrig været onde af sig. Men mange af dem kom derop med den forestilling, at grønlænderne var som store børn og måtte behandles som sådanne. De samme mennesker havde aldrig prø- vet at sidde i kajak eller stå ved et åndehul eller være med til at fiske torsk for at forsørge en familie med de ufattelige små indtægter, fangsten dengang gav. De havde aldrig haft lejlighed til at overvære, hvordan fangeren eller fiskeren måtte trodse verdens hårdeste klimatiske forhold og barskeste vilkår i naturen, og dog klarede sig igennem. Endvidere gik mange danskere rundt med den tro, at alle grønlænde- re var dovne, uøkonomiske eller uden handlekraft. Men disse mennesker anede ikke noget som helst om vild- tets liv og vandringer. Der var intet på jorden, som kunne friste en fan- ger til at fremskaffe mere end det nødvendige. De varer, som solgtes på koloniernes handelsstationer, var go- de nok, men dødsens kedsommelige. Pigerne måtte arbejde som kivfakker for sultelønninger, og de måtte til en- hver tid stå til rådighed for unge og uerfarne folk fra administrationen. Al de ikke mistede tålmodigheden, må man i allerhøjeste grad tage som et bevis for, at de grønlandske eskimoer havde store åndelige reserver. Og de hvide mænd led under man- ge fordomme over for grønlænderne. Jeg så det tydeligt, da jeg giftede mig med Navarana. Der var danskere, som skrev til mig og bønfaldt mig om at lade være. Jeg ville trække mig selv nedad. Det var en skændsel for mit gode navn som dansker. På mine rejser overnattede jeg undertiden hos danskere, som inviterede mig til de- res bord men sagde: Der er stillet no- get frem til din kone ude i køkkenet." Ja, der er sandelig sket en udvikling i Grønland, siden Peter Freuchens dage. Hans bog er et værdigt bidrag til belysning af livet på jordens mest barske egne fra den tid, som nu er en saga blott, J. F. Skriv til Magasin efter bøgerne agdlagdlutit Magasin’imut atuagarsiniarit Magasin har Danmarks største boglade og skaf- fer Dem omgående alle de bøger, De ønsker Dem. Skriv også venligst efter kataloger. M% min Magasin Danmarkime tamarme atuagautexar- nerssauvoK atuagkatdlo sugaluitdlunit perusuta- tit piåmerpåmik nagsiu- sinauvdlugit. kataloginik agdlagfiga- luta piniåinarsfnauvutit. Kongens Nytorv 13 - København K 1 S MOTOREN angatdlatinut tamanut atorsinaoK til alle maritime formål nakuaK isumangnaitsoK uliatungitsoK fkussukuminartOK sivisumik piussartOK KRAFTIG DRIFTSSIKKER ØKONOMISK LET AT MONTERE LANG LEVETID pineKarsinauvoK 25-nit 330 hestilingnut 1—2 åma 3 cylindereKardlune. elektrisk omstyringilik — 2 takts Semi-Diesel, ingnåtdlagissamik autdlartartOK ulug- tartunigdlo sarpilik. — akikitsut nåvferardlugitdlo akilersorneKarsinaussut. Leveres fra 25 til 330 HK i 1-, 2- og 3-cylindret udførelse. Elektrisk omsty- ring — Hydraulisk omstyring — Håndomstyring. 2-takts Semi-Diesel med vendbare skrueblade og elektrisk start (glødespiraler). Populære priser og betalingsvilkår. GRENM MOTORFABRIK TELEFON GRENAA (063) 2 06 66 Peter Freuchens bog om eskimoerne Den mest levende og detaljerede bog om eskimoernes hverdag, som

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.