Atuagagdliutit - 25.04.1963, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redaktion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedition:
A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, telefon (01)8611 99
Årsabonnement .............. kr. 25,00 Ntingme sinerissap
Løssalgspris ............... kr. 1,00 kujatdliup naKiteriviane
pissartagaKarneK uk......... kr. 25,00 namtigkat
pisiarinexarnerane ......... kr. 1,00
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI — GODTHÅB
Fiskeriets fremtid
H. J. Den økonomiske konsulent for
Grønlandsudvalget af 1960, Mogens
Boserup, har udgivet en bog: „Øko-
nomisk politik i Grønland11. Bogen er
udsendt ved udvalgets foranstaltning,
men indholdet står for forfatterens
regning.
Det er ikke mærkeligt, at forfatte-
ren har beskæftiget sig meget grun-
digt med fiskeriet, eftersom dette er
hovederhvervet i Grønland. Mogens
Boserup er også kommet ind på fiske-
riets fremtid og nævner bl. a., at den
bedst egnede bådstørrelse i de grøn-
landske farvande er på 35 til 60 tons.
Vi er ikke enige med ham i dette
spørgsmål.
Det er ganske vist kun fremtiden,
der kan give et svar om, hvilken båd-
lype, der er bedst egnet for de grøn-
landske fiskere; men erfaringerne fra
andre fiskerinationer kan man ikke
komme uden om, og de går ud på, at
der skal meget større fiskerbåde til
end de foreslåede 35—60 tons både,
hvis fiskeriet skal drives i større må-
lestok. Det er vel det, vi i Grønland
skal hige efter.
Skitseforslaget vedrørende lønnin-
gerne i Grønland er nu tiltrådt af de
forhandlingsberettigede grønlandske
organisationer og af det samlede G-60
udvalg. Efter forslaget bliver produk-
tionsresultatet afgørende for, hvor
store løninger, der bliver i Grønland.
Nu gælder det om at trække så mange
fisk i land, så at alle lønmodtagere i
Grønland kan eksistere og helst blive
i stand til at hæve levefoden.
Skal vi heroppe selv forsøge at dæk-
ke landsdelens driftsudgifter, må der
fiskes hele året rundt. Derfor må der
ske en radikal ændring af de nuvæ-
rende fiskemetoder. Vi må have fi-
skerbåde, der kan fiske, selv om vind-
styrken kommer op på otte-ni, og som
har en så stor aktionsradius, at de
kan tage ture, bl. a. til andre farvan-
de. Piskeindustrianlæggene, der byg-
ges i disse år, må og skal helst køre
i døgndrift. Ellers giver de ikke til-
strækkelige overskud. Den fulde ka-
pacitet kan ikke udnyttes, såfremt vi
skal forsøge at „fodre" dem udeluk-
kende med fangster af både, der giver
°P, så snart havet viser tænder.
Indtil for nogle år siden var det 22
fods bådene, der var mest rentable i
Grønland. Den gang var der rigeligt
med torsk i fjordene og i nærheden
af kysten det meste af året. Nu er
Gammel tradition
i ny form?
Det første, arveprinsen foretager sig
i forbindelse med sit besøg i Godthåb,
er at nedlægge en krans ved minde-
ankeret. Det er en smuk tanke, som
byens borgere må slutte op om ved at
følge arveprinsens eksempel og ned-
ægge blomster eller kranse ved min-
deankeret ved samme lejlighed.
Godthåb er ikke den eneste by i
Grønland, der har et mindesmærke
for de omkomne på havet. Hvert år
kræver havet ved Grønland sine ofre.
Det må blive en tradition, at borgerne
1 de byer, hvor mindesmærker findes,
fager udsmykningen af disse som en
folkelig opgave i ærbødighed til dem,
der fandt deres sidste hvilested på
havet.
I gamle dage blev der holdt guds-
tjenester i, det fri på de små pladser
°m sommeren. Der lever endnu men-
nesker, som har oplevet den særegne
stemning af højtidelighed ved disse
gudstjenester.
Var det ikke en ide en gang om året
at samles til gudstjeneste ved mindes-
mærkerne?
havet blevet koldere. Store fiskeplad-
ser f. eks. i Godthåbsfjorden har væ-
ret tømt for torsk i flere vintre. Der
er så mange fremmede nationers fi-
skere ude på bankerne, at fisken, der
er på vej ind i fjorden, bliver næsten
opfisket, inden den når så langt.
Fremmede nationers fiskeri ved de
grønlandske farvande bliver større og
større for hvert år, der går. Vi må
være indstillet på at søge andre fiske-
pladser, inden der er gået ret mange
år, hvis klimaændringen og opfisk-
ningen af Grønlands fiskerigdomme
fortsætter med de sidste års tempo.
Derfor haster det med 12 sømils fiske-
rigrænsen, selv om inspektionen vil
være så som så på grund af den lange
kyststrækning og inspektionsskibenes
ringe antal.
Det er et stort spring, de grønland-
ske fiskere har taget ved anskaffelse
af rejekuttere, når man tænker på ud-
viklingen i de sidste fem år. Springet
fra 22 fods både til 30, 36 og 42 fods
både er gået godt, selv om det har
skortet på uddannelsen af fiskerung-
dommen. Hvad kunne vi ikke have
nået allerede på nuværende tidspunkt,
hvis ungdommen havde fået en bedre
uddannelse?
En statsansat og fremsynet mand
indså for nogle år siden, hvor vigtigt
det var, at der skete noget med uddan-
nelsen af grønlandske kystskippere.
Han startede et kursus med fine re-
sultater, og til efteråret starter han
med det første hold af sætteskippere.
Sideløbende hermed bør man uddanne
maskinister, kokke, m. m., så at man
er klar til at fiske med større fartøjer.
Når industrianlæggene er udbygget,
bliver det tvingende nødvendigt at an-
skaffe sig i det mindste en halv snes
fiskeskibe.
Langlineskibe, der benyttes mere og
mere bl. a. af færingerne, fordi de
kan fiske hele året rundt, koster ca.
l»/t miil. kr. eller dobbelt så meget
som den første privatejede grønland-
ske 50 tons kutter. Det må være over-
kommeligt for en kreds af grønland-
ske fiskere at anskaffe sig sådanne
fartøjer. Vi må benytte andres erfa-
ringer og springe over et led i deres
udvikling inden for fiskeriet. Får fi-
skerungdommen den fornødne uddan-
nelse, kan den magte springet.
Mogens Boserup understreger i sin
bog, at G-60 ikke har et medlem, der
er fiskeriekspert. Derfor mener han,
at udvalget kan henvise til Samar-
bejdsudvalget vedrørende fiskerier-
hvervet i Grønland og Det fiskerifag-
lige Udvalg ved sin behandling af fi-
skerispørgsmål, eller at udvalget kan
anbefale ministeren for Grønland at
nedsætte et større udvalg, eller en
kommission, til at overveje alle vigti-
gere spørgsmål i forbindelse med
planlægningen af det grønlandske fi-
skerierhvervs fremtid.
Det sidste er mest tiltalende. Ikke
mindst fordi det er blevet foreslået,
at udvalget, eller kommissionen, bli-
ver sammensat bl. a. af eksperter fra
Norge, Island og Færøerne — d. v. s.
fra områder, der driver fiskeri under
vilkår, der i nogen grad ligner de
grønlandske. Vi tror, at et udvalg med
en bred deltagelse fra de nordiske
lande vil være til gavn. Samarbejdet
mellem norske, færøske og grønland-
ske fiskere i Grønland har været i
gang i nogle år til alles tilfredshed.
Nu skal de danske, færøske og grøn-
landske fiskere i fællesskab drive det
nye fiskeindustrianlæg i Godthåb. De
nye linier for det grønlandske fiskeris
fremtid bør afstikkes så hurtigt som
overhovedet muligt.
Når landsdelens økonomi skal hvile
i produktionen, og produktionen er
afhængig af fiskeriet, må man sætte
alle sejl til, så der opnås de bedste
resultater i løbet af det korteste åre-
mål, som teknisk og arbejdskraftmæs-
sigt er opnåeligt.
nunavtine aulisarnerup sujunigsså
H. J. Grønlandsudvalgip 1960-imér-
sup aningaussarsiornermut tungassu-
tigut påsisimassaligtut ikiortigisså
Mogens Boserup atuagkiaminik sar-
KumersitserKåmerpoK ateKartumik
„Økonomisk politik i Grønland" —
(Kalåtdlit-nunåne aningaussarsiorni-
kut ingerdlatsineK). atuagaK udvalgi-
mit naKitertitauvoK, imarissaile atu-
agkiortup kisime akissugssauvfigai.
tupingnångilaK atuagkiortup auli-
sarneK angnertoKissumik encartorsi-
mangmago, aulisarnerme nunavtine
inutigssarsiutit pingårnerssaringmå-
ssuk. ilångutdlugo ericartorsimavå
aulisarnerup sujunigsså taissaisa ila-
galugo Kalåtdlit-nunåta imartaine
aulisariutigssatut piukunarnerpaussut
tåssaussut 35 tonsilingnit 60 tonsig-
dlit. tamatumånåkut uvagut isuma-
Katigingilarput.
ukiune aggersune aitsåt takuneicar-
sinaugaluarpoK aulisariut sordleK ka-
låtdlit aulisartuinut piukunarnerpau-
nersoK; nunanile avdlamiut aulisar-
tuisa påsissait Kånginarsinéungilavut,
tåukulo isumaKarput aulisarneK ang-
nertumik ingerdlatisagåine sujuner-
sutigineKartunit 35—60 tonsilingnit
angnerujugssuarnik aulisariuteKarta-
riaKartoK. tamånaliuna uvagut Ka-
låtdlit-nunavtine anguniagagssarigig-
put.
Kalåtdlit-nunavtine akigssarsiat år-
'KigssussivigineKarnigssanik migssi-
ngersersut nunavtine peKatigigfingnit
isumaKateKamiarsinautitaussunit G-
60-imutdlo ilaussortanit tamarmiu-
ssunit ilalerneKarérpoK. sujunersut
maligdlugo niorKutigssiornerme pig-
ssarsiat nunavtine akigssarsiat KanoK
agtiginigssåinut aulajangissugssåuså-
put. taimaingmat sapingisånguaK ta-
måt aulisagkat amerdlanårdlugit nu-
namut Kagdlortariaicalerput, taimai-
liornikut aitsåt nunavtine akigssar-
siortut ingmingnut napatisinåusang-
mata ajornångigpatdlo månarnit atu-
garigsårnerulerniasangmata.
nunavta ingerdlåneicarnerane ani-
ngaussartutit nangminérdluta matu-
nialisaguvtigik ukioK kaujatdlagdlu-
go aulisartoKartariaKarpoK. taimaing-
mat måna aulisartautsimi't avdlauv-
dluinartumik ingerdlatsilertariaKar-
poK. aulisariuteKartariaKarpugut ano-
re otte-nimik såkortussuseicaraluar-
titdlugulunit aulisarsinaussunik ima-
lo ungasiliarsinaussunik agdlåt nu-
nat avdlat imartåinut aulisariarsi-
nauvdlutik. aulisagkanik nioncutig-
ssiorfit ukiune måkunane sanaortor-
nesartut ajornångigpat uvdloK unuar-
dlo unigatik niorKutigssiorfiuniésaga-
luarput, taimame pissoKångigpat ilua-
mik sivneKartortoKarnigsså ilimanå-
ngingmat. niorKutigssiorfit atorne-
Karsinaunertik tamåkerdlugo iluaKu-
tigineKarnaviångitdlat angatdlatit a-
ilerKutOKaK inger-
dlateriritagssaK?
kungip nukåta Nungmut tikerår-
nermine suliagsså sujugdleK tåssa
kitsame imåtigut ajunårtunut ericåi-
ssutigssiame krarisilinigssaK. erKar-
saut tamåna kussanartuvoK igdlonar-
fingmiut ilaorKuvfigissariaicagåt ta-
matumunga atatitdlugo naussortali-
nikut.
Nuk nunavtine igdloKarfingnit ki-
siartaungilaK imåtigut ajunårtunut
erKåissutigssaKartoK. ukiut tamaisa
nunavta imaine ajunårtoKartarpoK.
ilerKungortariairarpoK igdlOKarfit er-
KåissutigssiaKarfiussut inuisa suliag-
ssamigsut issigilisavdlugo ericåissu-
tigssiat naussortalerneKartarnigssåt,
imåne naggatåmik Kasuersårfigssar-
sissunut atarKingningnikut.
Kanga nunavtine asimioKarfinguane
silame aussåkut nålagiartoKartarsi-
mavoK, sulilo uvdlumikut inoKarpoK
nålagiarnerit tamåko KaKutigortumik
pingårtorsiorpalussusianik encaima-
ssaKartunik.
iméitariaKånginerpa ukiumut atau-
siardlune eriiåissutigssiat katerssuv-
figalugit nålagiartoKartåsavdlune?
CHR. CHRISTENSENS
MASKINFABRIK
SV. AA. LARSEN og O. RATHJE
„Dille Skagen"
ilevKårnartOK
isumangnaitsoK
akikitsoK
7 — 25 HK
„Lille Skagen"
Økonomisk
Driftsikker
Billig
Fra 7 til 25 HK.
SKAGEN
nordlingåtsialersitdlugo sapilertartut
atordlugit niorKutigssiagssåinik piler-
sorniåsagaluaruvtigik.
ukiut ardlaKångitsut matuma sujor-
na tikitdlugo pujortulérKat isigkanik
22-nik angissusigdlit nunavtine ing-
mingnut akilersinaunerpauput. tai-
manikut kangerdlungne sinerissamut-
dlo Kanigtume ukioK kaujatdlaussa-
vigdlugo sårugdligpagssuaKarpoK.
måna ima« nigdlernerulerpoK. auli-
sarfigssusimagaluit sordlo NQp ka-
ngerdlua ukiune ardlanalersune uki-
unerane sårugdleKåsaerpoK. måna a-
vativtine ikånerne nunane avdlamiut
aulisartue ima amerdlatigissut auli-
sartalerput aulisagkat kangerdlung-
nut pulåjartoraluartut nungungajag-
dlugit pissariortorneKartualerdlutik.
nunane avdlamiut imavtine aulisar-
nerat ukiut tamaisa angnertusiartui-
narpoK, taimaingmat ilimagissaria-
Karparput ukiut ardlaligssungitsut
Kångiunerisigut aulisarfingnik nutå-
nik ujardlernigssarput imap nigdler-
tikiartornera aulisagkatdlo piniapi-
lungneKarnerat ukiune kingugdlerni-
sut sukatigissumik ingerdlåinåsagpa-
ta. tamåna pivdlugo aulisarfiup kig-
dleicarfiata sømilinut arKaneK-mar-
dlungnut avasigdlineitarnigsså tua-
viutariaKalerpoK, nauk sineriak taima
angnertutigissoK taima ikigtigissunik
nåkutigdlissoKardlune iluamik nåku-
tigineK ajornåsagaluartoK.
ukiune kingugdlerne tatdlimane i-
neriartorneK erKarsautigigåine kalåt-
dlit aulisartut sujuariarujugssuarsi-
måput. pujortulérKanit isigkatut 22-
tut angissusilingnit isigkat 30, 36 åma
42 angissusigdlit pigineKalernerat i-
luagtitumik ingerdléneKarsimavoK,
nauk aulisartunik inusugtunik ilua-
mik iliniartitsineKarsimångikaluartOK.
Kanormitauva måna angussaKarsimå-
sagaluarpugut inusugtut pitsauneru-
ssumik iliniartineKarsimagaluarpata?
nålagauvfingmit atorfeKartitaK pi-
ssugssanik erirarsauteKartartoK ukiut
ardlalialuit matuma sujornagut isu-
magssarsisimavoK KanoK pingårute-
KartigisassoK kalåtdlit angatdlatine
mingnerussune nålagagssatut illniar-
tikåine. iliniartitsinine autdlarnerpå
angussaKardluardlune, ukiamutdlo a-
ngatdlatine sule angnerussune nåla-
gångorniartunik atuartitsilisavdlune.
tamatumunga peKatigititdlugo maski-
nalerissut, igassut avdlatdlo iliniarti-
tariaKarput angnerussunik angatdla-
teKardlune aulisalernigssaK piarérsi-
mavfigineKarérniåsangmat. niorKu-
tigssiorfit nutåliat atulerpata pissaria-
KardluinalisaoK mingnerpåmik Kulit
migssiliortunik angisunik aulisariu-
teKarnigssaK.
ningitagarssutit sordlo savalingmi-
ormiunit atorneKariartuinartut, ukioK
kaujatdlagdlugo aulisautausfnauner-
tik pissutigalugo, mili. kr. åipagssåta
KerKa migssiliordlugit akeKarput i-
malunit kalåtdlip nangminerssortup
sujugdlersauvdlune aulisariutigssåta
50 tonsigdlip akiata mardloriautånik.
sordluna kalåtdlit aulisartut ardlali-
kutårtut angatdlatinik taimåitunik
pigssarsineK sapisångikaluartut av-
dlat misiligtagait iluaKutiginiartaria-
Karpavut aulisarnermigdlo ingerdlat-
fø'HUKO
ti! boref s...
sinermingne avKutigisimassaisa ilåt
atauseK avdluinartariaKardlugo. auli-
sartut inåsugtut nåmagtumik iliniar-
tineKarunik taimailiornigssaK saper-
naviångilåt.
atuagkiamine Mogens Boserupip er-
sserKigsarpå G-60 aulisarnermut tu-
ngassunik ingmikut påsisimassaling-
mik ilaussortaKångitsoK. tamåna piv-
dlugo isumaKarnerarpoK aulisarner-
mut tungassut OKatdlisigineKåsagå-
ngata Kalåtdlit-nunåne aulisarneK
pivdlugo samarbejdsudvalgimut auli-
sarnerdlunit pivdlugo udvalgimut,
Københavnime agdlagfeKartumut, o-
Katdlisigssat inåssutigineKartarsinau-
ssut. imalunit nunavtinut ministere
udvalgimik ardlaKaKissunik ilaussor-
talingmik, kommissionimigdlunit, pi-
lersitsisassoK kalåtdlit aulisarnikut i-
nutigssarsiornerata pilerssårusiorne-
Karnigssåne aperKutit pingåruteKar-
nerussut tamaisa aulajangiviginiar-
neKarniåsangmata.
taineKartoK kingugdleK pilerinar-
neruvoK, pissutigineruvdlugo suju-
nersutigineKarmat udvalge kommis-
sionilunit ilåtigut påsisimassaKardlu-
artunit Norgimit, Islandimit Sava-
lingmiunitdlo pissunik ilaussortaKar-
Kuvdlugo, tåssa nunanit Kalåtdlit-nu-
navtinut erKainartunik aulisarfiussu-
nit pissunik. isumaKarpugut udvalge
nunat avangnardlit amerdlanerssåinit
pissunik ilaussortalik iluaKutauju-
mårtoK. norgimiut, savalingmiormiut
kalåtdlitdlo Kalåtdlit-nunåne suleKa-
tigingnerat ukiune ardlaKalersune i-
ngerdlåneKarsimalerpoK tamanit nå-
maginartineKardlune. måna danskit,
savalingmiormiut kalåtdlitdlo auli-
sartuisa atautsimårdlutik Nungme
niorKutigssiorfigtågssaK ingerdlåniar-
tugssångusavåt. kalåtdlit aulisarnikut
ukiune aggersune nutåmik ingerdlat-
silernigssåt sapingisamik sukanerpå-
mik aulaj angersaivigissariaKarpoK.
Danmarkip ingmikortortåta ilåta a-
ningaussarsiornikut ingerdlatsinerane
atugkat niorKutigssianit matuneKar-
tåsagpata niorKutigssiornermilo angu-
ssaKardluarnigssaK aulisagardluar-
nermit pissuteKåsangmat atorsinau-
ssat tamaisa ukiutdlo ikingnerpåt a-
tordlugit angussagssat pitsaunerpåt
anguniartariaKarput — teknik suli-
ssugssaKarnerdlo erKarsautigalugit a-
nguneKarsinaussut angnerssait.
ATLAS
ATLAS Crysfal Freezer
Fremtidens hjemmefryser er en
uundværlig hjælp i Deres dag-
lige husholdning.
Dybfrysning betyder sund og
frisk mad hele året.
Rumindhold: 160 liter.
Mål: Højde 84 cm
Bredde 80 cm
Dybde 61,5 cm
ATLAS Crystal Freezer
igdlume Kerititsivik sujunigssa-
me tamanit pigineKalerumårtoK
igdlume ningiut pingitsårtaria-
Kångisåt. nerissagssaK Kerina-
suartitaK ukioK kaujatdlagdlu-
go perKingnardlunilo nutåtut 1-
tuartarpoK. imaKarsinaussoK 160
liter.
angnertussusé:
portussusia 84 cm
silissusia 80 cm
atitussusia 61,5 cm
ATLAS
uvnuNDm m ou kti. dznskc ho(
tuberkulose akiornlardlugo suliniartut tapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
11