Atuagagdliutit - 25.04.1963, Blaðsíða 23

sså. „Adolf Jensen“ radiotelefonikut
OKalussisinaungmat atåssuteKalertor-
neK ajornåsagunéngingmat. imåika-
jungmångoK tåssångånérsut tusagka-
tik inoKatimingnit tusartaramikik i-
nugtånitdlo pinagit. ipingårtumik u-
kiunerane imap nigdlernerata ka-
ngerdlungmiunutdlunit ersserKigsau-
teKartarnigsså pissariaKaraluarame —
nauk matuma sujornagut tamåna piv-
dlugo tutsiutaraluartoK. ama uperna-
riartulernerane sårugdligit ilungmu-
kåt nåmagtorneKarångata kalerrine-
Kalårtartuguvta nuénerKajaraluarpoK.
Kaleragdlit 125 tonsit
43.000 kr-sxssutausimåput
niuvertoruseK Tønnes Olsen: — aut-
dlarKåumut Vittus Mikiassen OKar-
Pok Nup kangerdluane sårugdligit ki-
simik aulisagåungitsut åmale avdla-
nik aulisagarpagssuaKartoK. tamåna
misingnarpoK ukiune kingugdlerne
mardlungne, sujornåk Kaleragdlit ta-
rajorterdlugit misilineKarpoK åmalo
KuvdlugkiortoKarsimavdlune. taimane
Kaleragdlit 92 tons tunineKarsimåput.
ukioK måna ukiunerane Kaleraling-
niarneK ingerdlåneKarKigpoK, tama-
tumuna Kuvdlugagssat 25 tonsinut
kigdlilerneKardlutik tarajugagssatdlo
nåpartanut 150-inut. tarajugagssatdle
namagtingmata nåpartanik avdlanik
150-inik HarKingneKarput. K’ornume
KaleralingniarneK 1962-ime ukiakut
oktoberip 15-iåne autdlartlpoK, ukiup
Paggatånut tunineKarsimavdlutik 59
tonsit sivneKalårtut, tåukunånga 25
tons sivneKalånguartut Kuvdlugkiauv-
dlutik. tåuko aulisartunut aningau-
ssarslssutausimåput 18.000 kr. sivnit-
siardlugit. Kåumatine Kaleralérfiussu-
ne sårugdligit 39 tons tunineKarsimå-
put aulisartunut 11.000 kr-nik ani-
ngaussarsissutaussut, tinguit iléngut-
dlugit. 1963-ime ukiortåp autdlarKau-
tånit martsip Kulingat tikitdlugo Ka-
leralingniarneK sårugdlingniarnerdlo
mgerdlåinarput. Kaleragdlit ukiarme
tunissaulernerånit martsip Kulingat ti-
kitdlugo 125 tons tunineKarsimåput,
aulisartunut 43.000 kr-nik akigssarsi-
ssutaussut. Kåumatine tåukunane så-
1-ugdligit 44 tons tunineKarput aulisar-
tunut 13.000 kr-nik aningaussarsissu-
taussut.
— angussarineKartut tåssåungitdlat
angussarineKarsinaussut angnerpåt.
sutdlivikissuserput pissutigalugo auli-
sarnen uvdlut aulisarfiussut agfar-
piait migssiliordlugit uningassarpoK
migssaerutorneK avdlatigutdlo aku-
nigtoruteKarneK pissutigalugit. ukioK
måna sårugdligit ajoriaraluarneråne
KaleralingniarneK nunauarfingmiunut
HuaKulausimaKaoK, tåssa martsip ku-
lingat tikitdlugo aulisagkat suliarine-
rine sulissartut akigssarsisimangmata
47.300 kr. KaleralingniarneK sårug-
ålingniarnimininguardlo nunaKarfing-
rniunut tamanut 105.000 kr. migssi-
Uortunik aningaussarsissutausimavoK.
tåukunånga sårugdlingnit i luanåru-
taussut katitdlutik 15.000 kr-uput, a-
ningaussarsiat tamarmiussut 15,3 pro-
centé.
Nungme sulivfigssuarmut
agssartuissoKartåsanerpoK
Adam Poulsen: — ukioK måna Ka-
leragdlit tunissaunerat'K’ornup nuna-
Karfiunerane kingumut aningaussar-
siornikut iluagtitsisimårnermik nag-
sataKarpoK. tamatumunga pissutau-
neruvoK Kaleragdlit tarajugagssat a-
fnerdlanerussut pisiarineKarnerat. Ka-
leralingnik niorKutigssiorneK erKar-
sautigigåine K’ornoK akungnaitdlul-
nartumlpoK avangnåne, kangiane, ku-
iatåne kitånilo KaleraleKarfeKarmat.
måna avangnå, K’eKertarssup avang-
Påtungå, piniarfiuneruvoK.
— Kaleralingnik tunissagssiorfik
taimatut tunissagssiorfigssatut sana-
neKarsimångilaK, taimaingmat issile-
rugtornerane KianartaKalune. avdla-
tut ajornarmat aulisagkerivik nugter-
figineKarsimavoK nåparsivik sutdli-
viugaluartoK tarajorteriviginardlugo.
sutdlivigtigut pitsångorsaivigineKar-
PigssaK kigsautigineKartoK Adam
Poulsenip oKautigå, taivdlugo Nung-
Pae sulivfigssuaK atulisagpat K’ornu-
me nunagdlit agssartuissoKarneragut
IluaKuserneKarsinåungigpata aulisag-
keriviup ilå kiagsagångoraluarpat pit-
saunerusagaluartOK. mana issilerdlu-
artitdlugo suliagssat uningassut ilait
Kerrutortarput, taimalo sulinermut
Påmårutaulersardlutik.
—■ K’ornume Kaleralingnik tuni-
ssagssiorneK misilingneKarmat han-
delimit neriorssutigineKarsimagaluar-
toK nalungilara Kaleralingnik sutdli-
vigssamik pilersitsinigssaK, Tønnes
Olsen oKarpoK nangigdlunilo: — pi-
lerssårutitdle piviussungortineKåsa-
Persut ukiune kingugdlerne tutsiuter-
Klngitdlat. imaKa åma Nungme suliv-
figssuagssaK pissutausimassoK, nauk
måna tikitdlugo sule ilisimassaKångi-
kaluartugut sulivfigssuagssaK Nup' er-
Kåmiuinut KanoK suniuteKarumårner-
SOK.
niuvertorutsip aperKutigå K’ornu-
me aulisartut Nungme sulivfigssuar-
mut Kaleralingnik nangminérdlutik
agssartuissåsanersut, aké Kagfasing-
nerulåsagpata månalunit K’ornume
akiussut najorKutaralugit K’ornumut
tunerusungnerunersut.
— K’ornup eruå Kaleraliligssung-
mat Nungme sulivfigssuagssaK atuler-
pat Kaleragdlitdlo niorKutigssiarine-
Kåsagpata K’ornume tunissinermit a-
kisunerussumik akilersineKartåsagpa-
ta såruname pileriginer usav arput. tai-
male angatdlatikitsigititdluta, pingår-
tumik sila årdlerinartitdlugo nalu-
naermitat akunere tatdlimat — arfi-
nigdlit ingerdlarnårdluta tuniniaissar-
nigssarput KularnavigpoK. K’ornume
Kaleragdlit tunissaunerat ingerdlåinå-
sagpat K’ornume tunissinartarnigssar-
put piumassarineruvarput. taimåitu-
mik kigsautiginaraluarpoK K'ornup
sutdlivingmik angnertunerussumik
pigssarsisitaunigsså.
Tønnes Olsen: nalungilara aulisar-
tut peKatigit Nungme niuvertumut a-
perKuteKarnikugaluartut Nungme su-
livfigssuagssap Nup erKåmiuinut Ka-
noK suniuteKarumårnigsså påsiniar-
dlugo.
Adam Poulsen OKarpoK nangmineK
1962 nåjartulersoK aulisartut sujuler-
ssuissue nutånik kingorårneKångikat-
dlarmata Nungme niuvertoK aperKu-
teKarfigisimavdlugo aulisagkat sut
tunineKarsinaunersut åmalo aulisag-
kanik agssartuissoKartåsanersoK. han-
delimit akineKarpugut sårugdligit,
KérKat, eKatdlut åssigissaitdlo ang-
nermik tunissarineKarnigssåt ilima-
narsinaussoK-, agssartuissoKarsinaune-
rale OKautsimik atautsimigdlunit su-
le akissuteKarfigineKångilaK.
Nungmut nugterusugkaluartut
igdlugssarsinerdle sapersut
Tønnes Olsen OKarpoK Nup erKåne
niuvertorutsit ukiarme ukiumortumik
atautsimikamik åma sulivfigssuagssa-
mut agssartuissoKarsinaunigsså aper-
Kutigisimavåt, sulivfigssuagssardle
nangminerssortunit ingerdlåneKartug-
ssaungmat ipilerssårutigineKartut må-
na tikitdlugo niuvertoKarfikortitdlu-
git påsineK sapernaratdlarput.
Ole Jonassen: ukioK Kaleragdlit su-
liarineKarnerine uvdlormut 30 sivner-
dlugit sulissoKartarpugut. tunissag-
ssat Nungme sulivfigssuarmut tunio-
rarneKalisagpata K’ornume napaniar-
neK ajornartorujugssuångusaoK, suli-
ssartut sulivfigssaerutisagamik. tåssa-
lo Nungmut nugsinaunatik inigssaile-
KineK taima agtigititdlugo — nauk
nugkusugkaluardlutik.
Vittus Mikiassen: erKartuinivtine
aulisartuinait pinagit sulissartu-
taoK erKarsautigåvut. K’ornoK ki-
siat erKarsautigingilarput avdlani-
le sordlo Kapisilingne aulisartoxa-
tivut sulissartutdlo KanoK pinexar-
nigssarput naluvdluinagarput piår-
tumik påserusuleraluarparput. au-
ssa k sulivfigssuagssap landsrådi-
mut ilaussortanit oKaluserineKar-
nerane igdlugssaxånginek pissuti-
galugo Nungme najugalinarnit su-
livfigineKartugssatut oKautigine-
Karnera tupigusutigåra, tåssa su-
livfigssuagssap asimioKarfingmiu-
nut KanoK isumavdlutautiginigsså
taineKdngingmat.
— Kanordliuna pissoKarnigsså på-
serusugkaluardlugo måna OKaloKati-
gingnivtigut erKarsautivut tusartinia-
raluarivut. neriutigårput sarKumiu-
ssavut Kutdlersaussunit erKarsautigi-
neKardlutik piårtumik akineKarumår-
tut.
Forhøjelser af posttaksterne
agdlagkat akitsornerat
De 1 ændringer til postloven foreslåede
takstforhøjelser, som blev vedtaget i fol-
ketinget den 28. marts 1963, får gyldighed
i Grønland fra den 15. april d. a. med sat-
ser, som det fremgår af medfølgende takst-
tabel.
agdlagkat pivdlugit inatsisit avdlångutig-
ssåitut akit Kagfariarnigssåinik sujunersd-
tit martsip 28-åne 1963 inatsissartunut ilau-
ssortanit isumaKatiglssutigineKartut ukioK
måna aprillp 15-ånit Kalåtdlit-nunåne ator-
tlnekalerput. tamatuma kingorna agdlag-
kat nagsiussatdlo Ima akeKalerput:
indtil 25 kr. 120 120
over 25 kr. til 1000 kr. 150 150
over 1000 kr. til 2000 kr. 225 225
over 2000 kr. til 3000 kr. 300 300
over 3000 kr. til 4000 kr. 360 —
for hvert flg. 1000 kr.
indtil 10.000 kr. +60 —
Uændrede (avdlångingitsortut).
tingmissartukortitanut tapiussut: agdlag-
kerissarfingne akit agdlagsimavfé takukit.
Luftposttillægstakster: se Grønlands post-
væsens taksttabel.
Derudover forhøjes posttaksterne til det
øvrige Skandinavien for følgende katego-
rier:
Tillæg 3
Posttakster
Forsendelsesart Grønland-
nagsliissap sClnera Danmark
Brevkort
„åssiliårKat"
øre
25
Grønland
øre
25
Største udstrækning — angnerpaugune:
højst 15X10,5 cm (mindst (mingnerpaugune)
10X7 cm).
Breve
agdlagkat
indtil 50 g 35 35
over 50 til 250 g 60 60
over 250 g til 1 kg 120 120
Forretningspapirer
katalogit il. il.
indtil 250 g 35 35
over 250 g til 1 kg 90 90
Tryksager
naKitat
indtil 50 g 15 15
over 50 g til 250 g 25 25
over 250 g til 1 kg 90 90
15 15
25 25
90 90
ha' sukces - brug
BRYLCREEM
Moderne mænd bruger hver dag
Brylcreem, for Brylcreem får håret
til at sidde perfekt og naturligt
hele dagen — uden at fedte. Gor
det bedste for Deres hår, brug
Brylcreem.
ØRT
håb nvT liV
Anbefaling: nunanut avangnardlernut avdlanut nag-
Brevforsendelser siuneKartut uko aké imatut avdlångortine-
agdlagkat 60 60 Karput:
Postpakker Brevkort (,,åssiliårKat“) 25 øre
portugkat 150 150 Breve (agdlagkat)
indtil 20 gram 35 øre
Værdiporto over 20 til 250 gr. 60 øre
naligissanut aké Over 250 til 500 gr. 120 øre
indtil kr. 1.000 150 150 derudover uændret
for hvert flg. kr. 1000 10 10 Tryksager (naKitat)
Vareprøver (niorKutit OKåtårutit)
Postanvisninger indtil 50 gr. ? 15 øre
aningaussat nagsiussat over 50 til 250 gr. 25 øre
indtil 25 kr. 50 50 over 250 til 1000 gr. 90 øre
over 25 kr. til 1.000 kr. 80 80 over 1000 til 1050 gr. 315 øre
over 1000 kr. til 2000 kr. 120 120 derudover pr. 50 gr. 15 øre
over 2000 kr. til 3000 kr. 150 150 Og endelig forhøjes posttaksterne til øv-
rige udland for tryksager/vareprpver til 15
Indbetalingskort øre pr. 50 gr.
akiliutigssat agdlagartait kisalo nunanut avdlanut nagsiussat na-
pr. stk. (atauseK) 40 — Kitat niorKutitdlo OKåtårutit aké agdline-
Postopkrævning og postindkassering Karput 50 gramimut 15 ørinik akeKalersit-
akiligagssatut nagsiussat dlugit.
Største udstrækning (angnerpaugune):
45X30X3 cm. Rulle (imussaK) 75X10 cm. —
(Tryksager af form som sammenlagte eller
ikke sammenlagte kort mindst (nakitat
„åssiliårKatut" itut ingmingnut patitisima-
ssut patitisimångitsutdlQnlt mingnerpåmik)
10 X 7 cm).
Vareprøver —
niorKutit oKåtårutit
indtil 50 g
over 50 g til 250 g
over 250 g til 500 g
Brevpakker —
agdlagkat puinititdlugit
nagsiussat
indtil 250 g 60 60
over 250 g til 1 kg 90 90
Største udstrækning (angnerpaugune):
45 X 20 X 10 cm.
Rulle (imussaK): 45 X 15 cm.
Postpakker
portugkat
(Grønland)
indtil 1 kg — 120
over 1 kg til 5 kg — 150
over 5 kg til 10 kg — 275
over 10 kg til 15 kg — 500
over 15 kg til 20 kg — 950
(Grønland—Danmark):
indtil 1 kg 225 —
over 1 kg til 5 kg 350 —
over 5 kg til 10 kg 600 —
over 10 kg til 15 kg 900 —
over 15 kg til 20 kg 1500 —
Største udstrækning (angnerpaugune):
Som regel ikke over 1,5 m i nogen retning;
dog kan pakker i rulle- eller stangform
være indtil 2 m lange. Rumfang ikke over
1 m3.
1,5 m sivnerdlugit sanerKamikut tamatigut
atitussusekarajungitdlat, imussatdle amit-
sukujflngortitatdlunit 2 m tikitdlugit taki-
ssuseKarsinåuput. initussusisa 1 m'1 sivner-
simåsångilåt.
DAME- og HERRE- Cykler specielt fremstillet for Grønland i meget kraftig montering. SVENSK EKSPORTMODEL complet m/ alt udstyr
CYKLEHUSET kr. 350,—. Forsendes overalt.
iernbanevej 1S — Lyngby

Slæbejolle ec: mgm.m. El Lj] LO 1 kalitaK ■s ** mm
PRIS kr. 1.370.-
Længde: 3,16 m (10’ 4”)
Bredde: 1,27 m
Vægt: 57 kg
„KELLO 1“ er den ideelle slæbe-
jolle — den er let, den er robust,
den kræver ingen vedligeholdelse,
og fremfor alt er den synkefri.
For alle fartøjer, som bruger slæ-
bejoller, er disse faktorer af aller-
største betydning. Bådens ringe
vægt gør vandmodstanden mindre
og belaster derfor motoren mindst
muligt. For de større kuttere, som
kan have båden på dækket, er den
ringe vægt selvsagt af endnu større
betydning, tænk Dem engang —
kun 57 kg at løfte.
KELLO I slæbejolle er ligesom alle
de øvrige KELLO-både fremstillet
af 2 mm korrosionsfri, saltvands-
bestandig aluminium af enestående
styrke. Bådenes store robusthed
over for stød og slag gør dem vel-
egnede til grønlandske forhold,
herunder også til sejlads i isfyldt
farvand.
Løb ingen unødig risiko med De-
res slæbejolle — køb en KELLO!
takissusia: 3,16 m (10’ 4”)
silissusia: 1,27 m
oKimåissusia: 57 kg
„KELLO 1“ kalitagauvoK pitsauv-
dluinartoK — OKitsuvoK, Kajang-
naitsuvoK, aserfatdlagtailissariaKå-
ngilaK, pingårnerssauvordle kivi-
neK aj ormat.
angatdlatinut tamanut kalitaKar-
tartunut pineKarti^t tåuko pingå-
ruteKardluinartuput. umiatsiaup
OKissusiata kalikuminarttitipå tai-
måitumigdlo motore agsorortine-
Kånginerpaussardlune. kutterinut-
dlo anginerussunut umiatsiamik
Kåmingnititsissugs^anut oKissusia
soruname sule pingåruteKarneru-
vok, erKarsautigeriaruk — 57 kg
kisiat kivitagssaralugo.
KELLO I kalitaK KELLO umiat-
siait avdlat åssigalugit sanauvoK 2‘
mm aluminiumik .Kajangnaitsoru-
jugssuarmik, mångrtornerneK ajor-
tumik imavdlo tarajuanik aseror-
neKarsinåungitsumik. umiatsiait a-
pornernut kagdlunernutdlo na-
jangnåissuserujugssuisa Kalåtdlit-
nunåne pissutsinut, piukunardluar-
tungortipait, taimåtaoK sikulingme
ingerdlaornermut.
umiatsiårKat kalitat årdlerigissg-
riaKångikugko — KELLO pisia-
riuk!
Alle oplysninger og brochurer fra ukunånga pineuarsmauput
KØBENHAVN GRØNLAND
Generalrepræsentant: Henrik Asmussen, Løngangstræde 24, Kbh. K.
23