Atuagagdliutit - 25.04.1963, Blaðsíða 27

nerissat KanoK akexarpat
Kanordliuna naleKarpat?
nerissagssat aké kisimik erKarsautigi-
ssariaKångitdlat åmale inussutigssanik Kanon akonartiginerat ernarsautigissariaKarpoK
amerdlanerpårtavta nerissagssat i-
'ait aningaussanik akilerdlugit pisia-
rissariaKartarpait tåssa uvdluinarne
suliavut ipissutigalugit pissariaKartita-
vut nangmineK piniarneK sapertarav-
tigik imalunit nangmineK pissarissar-
tagkavut avdlanik ilassariaKartarma-
ta.
taimaingmat pisiniarfiliartarpugut
pisiniardluta. nangmineK aulajanger-
sinauvarput niorKutigssat sut pisiari-
sanerdlugit, pisiagssatdle akisussutsi-
rnikut åssigingeKaut.
niorKutigssat ilait angnikitsua-
rarssugaluitdlunit akisujårtaKaut,
ilaitdlo amerdlanårdlugit ake<Kå-
ngingajagtumik pisiarineKarsi-
nauvdlutik. erKarsautigigåine inu-
ssutigssat naleKardluartut Kårsit-
dlartitsissartutdlo pisiavtinut aku-
ssut pisiarisagivut tauva pisiat a-
kisa åssigingissutåt angnerulertar-
POK.
Wienerbrød — igfiaK
niuvertarfingme pisiarineKarsinau-
ssut akilo misigssuatåriartigik.
wienerbrød atauseK 35 øreKarpoK 50
dram migssiliordlugo oKimåissuseKar-
næringsstofferne
De fleste af os er nødt til at købe i
hvert fald en del af vor mad for pen-
ge, enten fordi vort daglige arbejde
ikke giver os lejlighed til at fange
det, vi har brug for, eller fordi vi
gerne vil supplere det, vi selv fanger,
hied andre ting.
Derfor er det almindeligt for os at
stå i butikken for at „købe ind“, og
vi har penge på lommen. Vi kan selv
bestemme, hvilke af butikkens varer
Vl vil have for vore penge, men der er
ri§tig nok stor forskel på, hvor me-
get vi får for dem.
Nogle varer koster temmelig me-
get for en lille portion, af nogle
varer får vi temmelig meget for
ret få penge. Og når vi også skal
tage hensyn til, hvor mange vær-
difulde og mættende næringsstof-
fer vi får for pengene, så kan for-
skellen blive endnu større.
Wienerbrød — rugbrød
Lad os gå en tur i butikken og se
på nogle varer og deres priser.
Et stykke wienerbrød koster 35 øre,
det vejer ca. 50 gram, og det giver
af de kalorier, et almindeligt
menneske dagligt har brug for til at
blive mæt, og derudover får man kun
små. mængder næringsstoffer. For 38
øre, altså 3 øre mere, kan man købe
i kilo rugbrød = J/s rugbrød. Denne
mængde giver så mange kalorier, at
der er nok til at dække vort behov
f°r en dag, selv om man ikke spiste
andet, desuden får man mange værdi-
iulde næringsstoffer ved at spise rug-
brød. Det må således være klart for
enhver, at det er god økonomi at købe
rUgbrød fremfor wienerbrød.
SODAVAND — MÆLK
En flaske sodavand koster ca. 50
øre, lidt forskelligt for de forskellige
typer. En sodavand rummer iU liter,
'°g den giver 1/28 af dagens kalorie-
behov i form af sukker, men derud-
over får man ingen næringsstoffer
overhovedet. Nu kan vi jo sælge den
tomme flaske for 10 øre, så i realite-
ten koster sodavanden 40 øre. En lille
dåse mælkepulver koster 2,70 kr. og
heraf kan der blive 3,5 liter mælk. Det
svarer til, at 1 liter mælk koster 77
øre, eller at man kan få dobbelt så
meget mælk som sodavand for de
samme penge. Mælk mætter dobbelt
så meget som sodavand, og desuden er
hoaelken rig på en lang række næ-
ringsstoffer, der er af stor betydning
for vor sundhed. Altså er det indly-
sende, at det er en langt større fordel
at købe mælk end at købe sodavand.
KIKS — FRANSKBRØD
En rulle almindelige kiks vejer 230
Uram og koster 1,25 kr., den mætter
dlune, inuvdlo Kårsitdlåsagune uv-
dlormut pissariaKagåta Vi-i-ia migssi-
liordlugo kalorianardlune — inussu-
tigssartaKångingajagdlunile. igfiaK 1
kg, agfaK, 38 ørilerdlugo — tåssa 3
ørinik angnerussumik akilivdlune —
pisiarineKarsinauvoK. igfiap nemca i-
ma kaloriaKartigaoK avdlamik neri-
ssaKångikaluardlune uvdlormut pissa-
riaKartitavtinik tamanik pigssarsiviu-
sinauvdlune åmalo inussutigssanik
nalexardluartumik amerdlanårdlugit
pivfiusinauvdlune. taimaingmat ta-
manit KularutigineKarsinåungilaK wie-
nerbrødisinermit igfiarsinex ingminut
akilersinaunerujugssussoK.
sodavand — imuk
puiaussaK sodavand 50 øre migssi-
liordlugo akeKarpoK, åssigingitsut a-
kimikut éssigingisitålårput. puiau-
ssap imarå literip 'Ai-ia sukumik a-
koKarnine pissutigalugo kaloriat uv-
dlormut pissariaKartitavta %8-at pig-
ssarsiaritisinauvdlugo inussutigssanig-
dle avdlanik akoKarane. puiaussaK i-
maKångitsoK 10 ørimik akilersitdlugo
tunisinaugavtigo oKartariaKarpoK so-
davand puiaussap imå 40 øreKartoK.
lige så meget og giver de samme næ-
ringsstoffer som et lille bagerfransk-
brød, der vejer ca. 300 gram. Men det
lille franskbrød koster kun 50 øre, det
vil sige, at det er en fordel at købe
franskbrød fremfor at købe kiks. Og
franskbrødet har ikke nær den skade-
lige indflydelse på vore tænder, som
kiksene har.
SMØREOST — SKÆREOST
Der er mange forskellige priser på
ost. Her skal vi blot tage et eksem-
pel. Man kan købe de såkaldte smel-
teost i små trekanter, der pakkes med
6 stk. i en rund æske. Nogle af disse
koster 2,40 for i alt 168 gram ost, eller
ca. 14 kroner pr. kilo. En almindelig
fuldfed skæreost koster ca. 5,50 kr. pr.
kilo, her må man dog regne med et
svind på ca. 5 procent, når skorpen
skæres fra. Alligevel er det en stor
økonomisk fordel at købe skæreosten
— og når den opbevares rigtigt: kø-
ligt og i plastpose, holder den sig
frisk til sidste bid, og der er ingen
forskel i næringsværdien i de to slags
oste.
FÆRDIGE RETTER — KØD
Vi har mulighed for lokalt at købe
kød af dyr eller fugle til priser på
indtil 6—7 kroner pr. kilo for det dy-
reste. Til sammenligning hermed kan
man købe forskellige færdigtilberedte
middagsretter på dåser. Disse retter
består af forskellige ingredienser
sammen med kød, og i reglen er kød-
mængden opgivet i gram. Heraf kan
man nemt regne ud, at man ofte må
betale helt urimeligt meget for det
kød, der er i dåsens tilberedte ret. —
Priserne varierer noget for de forskel-
lige typer af retter, men vi kan f. eks.
nævne: oksegryde til 2,75 med et kød-
indhold på 110 gram, kalvefrikasse til
4,75 kr. med 150 gram kød eller bøf-
karbonader til 4,00 kr. for 210 gram
kød. Så man skal have meget travlt
med noget meget vigtigt, for det kan
betale sig at købe de færdige retter
frem for selv at tilberede en ret mad
af friske produkter. Dertil kommer, at
de retter man selv tilbereder, nemt
^Nordisk Brown Boveri
Vester Farimagsgade 7, Kbh. V.
Tlg.-adr. NORDBOVERI
Leverandør af radiofonisendere,
kortbølgetelefonianlæg samt elek-
triske apparaten til elektricitets-
værker.
autdlakåtitsissautinik, nalunaera-
suartautinik ingnåtdlagissiorfingni-
lo atortugssanik niorKutilik.
imuit panertut KivdlertussaK mikissoK
2,70 kr-nik akeKarpoK. Kivdlertussap
imånit imuk literit sisamagssåta Ker-
Ka pineKarsinauvoK, taimaingmat i-
muk liter atauseK 77 øreKartoK OKau-
tigissariaKarpoK — imalunit akiussut
erKarsautigalugit imuk sodavandimit
mardloriåumik angnerussoK pineKar-
sinauvoK. imuk sodavandimit mardlo-
riåumik KårsitdlartitsissarpoK inussu-
tigssanigdlo ardlaKaKissunik akoKar-
dluardlune. akugissai perKingnigssa-
mut pingåruteKartorujugssuput. tai-
maingmat takuneK ajornångilaK i-
mugsinigssaK sodavandisinermit pit-
saunerujugssussoK.
kiksit — igfiaK KanortoK
kiksit angmalortut portat ataut-
sit 230 graminik OKimåissusigdlit
1,25 kr-Karput. portap imai igfiaK
KaKortutut mikissutut 300 gramit
migssiliordlugit oKimåissusiligtut
Kårsitdlartitsissarput tåussumatut-
dlo inussutigssanik akoKartigalu-
tik. igfiaK KaKortordle mikissoK 50
ørinarmik akeKarpoK, taimaingmat
kiksinik pisinane igfiaK kaKortor-
sinigssaK ingmingnut akilersinau-
kan være mere velsmagende og rigere
på næringsstoffer, end det, man kø-
ber færdigt.
BILLIGST OG SUNDEST
Det kan uden tvivl lade sig gøre at
finde en hel del andre eksempler på
de forskelle, der er i priser, mængder
og indhold af næringsstoffer, som fo-
rekommer i varer, der kan tjene det
samme formål. Der kan næsten gå
sport i disse sammenligninger. Og for
den, der skal — og vil — tage hensyn
til økonomien i den daglige husførelse
og det er vi alle nødt til, hvis pen-
gene bare nogenlunde skal slå til — er
det nødvendigt at „bide mærke i“ den
slags ting, for ellers ruller hushold-
ningspengene bort, uden at man i
grunden får noget virkeligt for dem.
Selv om man i så vid udstrækning
som mulig vælger de ting, der virke-
lig er billigst, behøver den daglige
mad hverken at være ensformig eller
kedelig. Og nogle af de her viste eks-
empler gør det klart, at det ofte er de
billigste varer, der er de sundeste.
gd.
neruvoK. åma igfiaK KaKortoK kik-
situt kigutivtinut akornutausinau-
ssunik akoKångilaK.
imugssuit
imugssuit aké åssigingitsorpagssu-
put. måna åssersutiglnariartigo Kav-
dlunåtut smelteostenik taineKartartut
portugånguit pingasunik teKerKugdlit
portugkamut angmalortumut arfinili-
ngordlugit portorneKarsimassut pisia-
rineKarsinaussut. tåuko ilait katitdlu-
tik 168 graminik OKimåissusigdlit 2,40
kr-Karput, kg-mut 14 kr. migssilior-
dlugit akeKardlutik. imugssuaK kitser-
tariaK kg-mut 5,50 kr. migssiliordlugit
akeKarpoK. tåussumale Kåva panertoK
piartariaKartarmat 5 procentiata mig-
sså igineKartariaKartutut nautsorssu-
tigissariaKarpoK. taimåikaluartoK i-
mugssuaK kitsertariaK pisiarigåine a-
kikinérakasiuvoK. nigdlatårtumitikåi-
nilo plastikimut pugssiaussamut iki-
simavdlugo nungutå tikitdlugo neri-
ssariaKardlune. imugssuit åssiglngit-
sut taineKartut mardluk inussutig-
ssartamikut åssigingissuteKångitdlat.
nerissagssat inerigkat — nene
nunaKarfingmiut nangmingneK tu-
niniagåinik umassut neKåinik tingmi-
ssanigdlunit pisisinaussarpugut akisu-
nerpåt kg-mut 6—7 kr-nik akilerdlu-
git. tåukununga åssersusinauvavut uv-
dloKerKasiutigssatut inerérdlugit su-
liarineKarsimassut Kivdlertussarmiut
åssigingitsut pisiarisinaussavut. tåuko
neKinik avdlanigdlo akoKartarput, ne-
kit akussut KanoK agtiginerat grami-
nik nalunaersimagajugdlune. tai-
maingmat takuneK ajornartångilaK
neKe Kivdlertussame nerissagssanut i-
nerérsimassunut akussoK akisupiloru-
jugssussartoK. nerissagssat sunerat ne-
Kip akisussusianut aulajangissussara-
luartoK åssersutitut taisinauvavut
nerssussup neKånik akugdlit neKitait
110 gram 2,75 kr-Kartut, nerssussuår-
k ap neKånik akugdlit neKitait 150
gram 4,75 kr-Kartut imalunit bøfkar-
bonadit neKitait 210 gram 4,00 kr-Kar-
tut. taimaingmat suliamik pingårtoru-
jugssuarmik ulåputeKarujugssuaråine
nerissagssat inerérdlugit suliat pisia-
rinigssåt nangminérdlune nutånik ne-
rissagssiornigssamit aitsåt ingminut
akilersinauneruvok. nangmineK neri-
ssagssiat inerérdlugit sulianit mamar-
nerugajugput inussutigssanigdlo ako-
Karnerugajugdlutik.
akikinerpåK — perningnarnerpåK
akitigut inussutigssatdlo KanoK ang-
nertutiginerisigut kisalo akussut Ka-
noK agtiginerisigut åssiglngissutau-
ssut ingmingnut åssersuteKåtarnerisi-
gut ardlalingnik taissagssaKarsinauga-
luarpoK. nangmineK påsiniaissalerni-
kut agdlåt piartuinarneK ajornångi-
laK. uvdluinarne igdlume suliagssanik
isumagingningniartune aningaussanig-
dlo atugagssanik nåmagtorsåriniartu-
ne — nåmagtorsåriumassunilo — pi-
ssariaKarpoK taigorneKartut erKaima-
nigssåt. aningaussåme atugagssavut
nåmåsagpata avdlatut ajornartumik
tamavta taimailiortariaKarpugut, tai-
mailiungikaluaruvta aningaussat ne-
rissagssarsiutigssavut iluamik atorna-
git nungusagavtigik. akikinerpåt a-
merdlanertigut pisiarissaraluaråini-
lunit nerissat åssigiårtutitariaKångit-
dlat igdlingnaitsussariaKaratigdlunit.
agdlautigissame uvane taigorneKartut
ilaisa ersserserérpåt inussutigssat aki-
kinerpåt perKingnarnerpaugajugtut.
gd
aUtid
Kaffe oe Ridi-
kavfe Richs-ilo Kalipautigigdlutigdlo, kimeKardlutigdlo,
mamardlutigdlo aungnertusårivdluarnarneruput.
SOLGRYN nerissåkit
nukigtungorumaguvit
spis SOLGRYN og bliv stærk.
nerissagssat inussutigssatut nalerKutOsagunik pei’Kingnartttsagu-
nigdlo InQssutigssartaKartariaKarput mérKanut inersimassunutdlo
nalerKutunik, taimåitumik SOLGRYN uvdlut tamaisa nerissåkit,
tåssame SOLGRYN akOKarmata måniup KaKortortåta inussutig-
ssartarpagssuinik kalkimigdlo kisalo akugalugitaoK jern, fosfor
åma B-vitaminer.
Rigtig ernæring skal være sund og indeholde de ting, der er nød-
vendige for både børn og voksne, derfor skal De servere SOL-
GRYN hver dag, for SOLGRYN indeholder en rigdom af protein
og kalk samt jern, fosfor og B-vitaminer.
pdrtap tunuane dssiliartauvdlutik iput titartagkat pisanganartut
nangeKåtårtut Kiortagagssat, indiånerit, såkutUt nutåmigdlo nu-
nag ssarsior tut.
Spændende udklipsserie med flotte indianere, soldater og nybyg-
gere på bagsiden.
Hvor meget koster maden, og
hvad er den egentlig værd?
Man må ikke blot se på prisen, men også tage hensyn til
27