Atuagagdliutit - 25.04.1963, Blaðsíða 29

SPORTEN
ved
KAJ MORNING
Konditionstræning
HVAD ER KONDITIONSTRÆNING!
Man plejer normalt at inddele træ-
ning i to dele:
1- Konditionstræning.
2- Teknik og specialtræning.
Dette er i og for sig ikke nogen
særlig fornuftig inddeling, fordi tek-
niktræning i sig selv indebærer store
muligheder for en samtidig optræning
af konditionen — muligheder, som ab-
solut skal udnyttes. På den anden side
skal den rigtige tilrettelagte kondi-
tionstræning ligge så nær op til den
valgte idræt som muligt, således at der
er grund til at antage, at den i al fald
til en vis grad er i stand til at optræne
teknikken. Mange af de spring og be-
hændighedsøvelser, der forekommer i
konditionstræningen, skal man umid-
delbart kunne genfinde i selve idræts-
grenen.
Når man alligevel opretholder den-
ne inddeling af træningen, skyldes det
Praktiske grunde. I navnene på de to
former for træning kan man umiddel-
bart se, hvorpå hovedvægten lægges
i træningen.
Ordet kondition bliver tit misfor-
stået, fordi man sætter kondition al-
ene med uholdenhed, men kondition
er meget andet end udholdenhed. Man
Plejer (jvfr. idrætslægen Ove Bøje) at
opdele den i:
1- Hurtighed.
2. Udholdenhed.
3. Styrke.
4. Smidighed (der dog burde erstat-
tes af det mere dækkende ord,
bevægelighed.
5- Behændighed.
Disse færdigheder skal under kon-
ditionstræningen optrænes i det om-
fang, man har brug for i sin specielle
Mrætsgren. For eksempel har ingen
fodboldspiller brug for specielt kraf-
tigt optrænede fingermuskler. Det vil
derfor være spild af tid at lægge vægt
på sådanne gymnastiske øvelser, der
har dette formål. Derimod har fod-
boldspilleren brug for stærkere hals-
muskler end de fleste andre idræts-
folk, måske bortset fra bokserne. Der-
for må i fodboldspillernes trænings-
program indflettes specielle styrkende
øvelser for halsens muskler.
Er det nødvendigt med
konditionstræning!
Som nævnt er det muligt at optræ-
ne konditionen under tekniktræningen
og det kan så være nærliggende at
. spørge, om man så ikke kan nøjes med
tekniktræning — for eksempel spille
fodbold og derigennem optræne en
tilstrækkelig kondition.
Svaret ville måske blive ja, såfremt
man var i stand til at drive sin spe-
cialidræt hele året igennem. Det kan
vi desværre ikke for de fleste sports-
grenes vedkommende, i visse perioder
har man i virkeligheden ikke andre
muligheder for træning end den, der
kan foregå i gymnastiksale og på veje
og stier.
Men selv om man kunne drive sin
idræt hele året rundt, hvad man for
eksempel gør i Grønland med fodbold,
er der dog grund til at bemærke, at
konditionstræning i mange tilfælde
betyder en genvej i træningsarbejdet.
Lad os antage, at en spiller mangler
den nødvendige smidighed i hoften.
Den kan erhverves gennem spil, men
ved specialøvelser er det muligt at
give spilleren „smidigheden" på kor-
tere tid — og på et tidspunkt, hvor
han ikke igennem spillet ville kunne
have erhvervet sig den.
Udviklingen af tilstrækkelig stærke
halsmuskler er også et problem, der
kan være grund til at se lidt nærmere
på. En fodboldspiller kan sikkert træ-
ne i headning gennem endog meget
lang tid, uden at halsens muskler bli-
ver udsat for en belastning, der kan
resultere i nævneværdig optræning.
Bruger man derimod specielle hals-
øvelser med modstand, vil man i lø-
bet af forbavsende kort tid spore en
væsentlig forbedring i styrken af hal-
sens muskler.
Også en tredie ting bør man have
opmærksomheden henvendt på. Gen-
nem fodboldspillet kan spillerne meget
let få udviklet deres muskler på en
uheldig måde. Benets indadfører bli-
ver ofte for kort ved de mange inder-
sidespark, og resultatet af dette kan i
mange tilfælde blive småskader i ly-
sken, skader, der kan være meget ge-
nerende. Gennem specialøvelser —
strækkeøvelser — kan man modarbej-
de indersidesparkets uheldige virknin-
ger, en modarbejdning, der aldrig vil
kunne finde sted alene ved teknik-
træning og spil. Også her viser den
specielle rigtigt tilrettelagte kondi-
tionstræning sin berettigelse.
Konditionstræningens to hovedfor-
mer er løb og gymnastik, og i næste
nummer af A/G skal gives et eksem-
pel på et konditionstræningsprogram
i løb for fodboldspillere, strækkende
sig over ca. 2 måneder.
Kasusuitdlisardlune sungiusarneK
Kanon pasissanaKarpa.'
sungiusarneK amerdlanertigut mar-
dlungordlugo ingmikortineKartarpoK:
1. KasusuitdlisarneK
2. teknikerigsarneK ingmikutdlo itu-
mik sungiusarneK.
taimatut ingmikortulineK imaKa si-
latusårnerungikaluarpoK, tåssame
teknikerigsardlune sungiusautigalune
tamatumunga peKatigititdlugo Kasu-
suitdlisautigineKarsinauvdluarmat, sa-
pingisamigdlume taimailiorniartaria-
KarpoK. åipåtigutdliuna Kasusuitdli-
sardlune sungiusarneK pissusigsså-
tutdle årKigssuneKåsagpat timerssut
sungiusarniagaK sapingisamik Kanig-
dlilerniartariaKartoK. tåssame Kasu-
suitdlisardlune sungiusarnerme pigsi-
Til fodboldkamp pr. hundeslæde
Et hold fra Upernavik Sportsfor-
ening tog lørdag den 6. april til fod-
boldkamp i udstedet Prøven. 60 km
sydligere. Langfredag vendte holdet
tilbage efter en begivenhedsrig tur.
Fodboldholdet drog af sted med 6
hundeslæder — man var ikke fuld-
tallige, fordi enkelte havde ladet sig
overtale til at blive hjemme, da det
trak op til dårligt vejr. Kort efter
starten blev det snestorm, men holdet
nåede frem ved midnat, og kampen
blev spillet dagen efter i høj sne.
Umiddelbart efter startede hjemtu-
ren, men endnu om tirsdagen var hol-
det ikke nået hjem, og fra Upernavik
sendtes to hundeslæder af sted på ef-
tersøgning. Man fandt fodboldspiller-
ne, der var gået vild. Både mænd og
hunde var stærkt medtagne.
Efter endnu halvandet døgns slæde-
rejse ankom holdet langfredag til
Upernavik, hvor en af spillerne måtte
indlægges på sygehuset med forfrys-
ninger i fødderne.
Men i øvrigt var kampen vellykket.
sit mardluk ujåssisineKalerput. su-
nauvfa silardluk pissutigalugo avKU-
tigssartik uniulersimagaluaråt, ag-
sutdlo Kasutagsimassut nåmagtorne-
Kardlutik.' arssariat tatdlimångorni-
kut tikiput ilåtdlo’ atauseK isigkami-
gut; Kerussorsimagame nåparsima-
vingmut unigtariaKarsimavdlune.
Kimugsimik arssariat
aprilip 6-iåne Upernavingmiut ar-
ssartartue kangerssuatsiarmiunut u-
oangmiartordlutik autdlarsimåput,
ornitagssiåL 60 km-inik ungasissusilik.
arssariat tatdlimångortume tangnår-
tume utimut apuput avKutåne misi-
gissaKarsimaKalutik.
Kimugsit arfiniliuvdlutik autdlarsi-
måput, ilagssaraluile atausiåkåt si-
lardlernigssånik ilimanarsingmat na-
ngartarneKariaramik uninarsimav-
dlutik. autdlarsimatsiartut perserto-
rujugssuångorpoK, unuarukåtigdle ar-
ssariat ornigkamingnut tikiput, a-Ka-
guanile arssarfik aputeKaKissoK u-
nangmivdlutik.
unangmisimatsiåinaK angerdlamut
autdlarput, mardlungormatdle arssa-
riat sule pitarutingeriarmata Kimug-
Erland Kops vandt to
USA-mesterskaber
Erland Kops vandt det amerikanske
mesterskab i badminton ved i finalen
at besejre Channarong Ratanasaeng-
suang, Thailand, med 7—15, 15—5, 15
—4.
Erland Kops tabte første sæt, fordi
han meget mod sin sædvane forcerede
straks fra starten. Til gengæld var
Erland Kops meget stærk i de to sid-
ste sæt, og den spinkle thailænder
kunne intet stille op.
Damesinglen blev sikkert vundet af
Judihashmann for 9. gang. Hun slog
i finalen den engelske pige Ursula
Schmidt med 11—6, 11—3.
Herredoublen blev vundet af Erland
Kops og Robert McCoig, Skotland,
°ver det amerikanske par Joe Alston
°g Wynn Rogers, 18—6, 15—2.
GIF pivdlugo
emarsaut
Kangale naluneKångilax Kalåtdlit-
nunavtine timerssoKatigigfit kåtuvfiat
GIF aningaussatigut ajornartorsiute-
KartuåinartoK. taimåitumik sujuner-
sutigåra ukiumut atausiardlune ima-
lunit ukioK atauseK avdlortardlugo
sineriak tamåkerdlugo aningaussanik
pigssarsiniartalerKuvdlugo. timersso-
Katigit ikiuterKuvdlugit Kinuvigigåine
ikiukumanigssåt KularissariaKångilaK.
aningaussat pigssarsiarineKartug-
ssat atorfigssaKartineKåsaKaut, sordlo
unangmisitsinerne angalassarnernut,
unangmiartortut ineKarfigissåinut ne-
rissa«arfinutdlo avdlanutdlo. åma
timerssutinik piniarsimassut tapivfi-
gineKartarsinåuput.
nunavtine peKatigingnik ingerdlat-
siniardlune aporfigssat angnerssari-
gunarpåt aningaussaK. ajornartorsiu-
tit anigorniarneKåsagpata ilaussortat
sujulerssuissutdlo suleKatigigdluarta-
riaKarput.
aussaK Nungme atautsimititat oKa-
luserissait atuaråine takuneK ajornå-
ngilaK ilaussortat akilersuinerat ilå-
tigut KanoK ajortigissoK, taineKarmat
ilaussortanit 55-init 15-lnait akilisi-
massut. akiliuméngitsut tåssåuput pe-
Katigigfiup noKitsisissue. taimåitumik
peKatigigfingmut ilaussortåusagåine
pingårnerpauvoK akiliutigssap isuma-
giuarnigsså.
Emil Egede, Igaliko.
garnerit eKaersårneritdlo timerssutip
pineKartup ingerdlåneKartugssångor-
nerane atorfigssaKartineKartariaKar-
mata.
sungiusarneruvdle taimatut ingmi-
kortulerneKartarnera atortinarneKå-
sagpat ajunginerutineKarsimavoK, tå-
ssame taigutit tåuko mardluk taku-
tisangmåssuk sungiusarnerme sflt pi-
ngårnerutitdlugit sagdliutiniarneKå-
sanersut.
OKauseK KasusuitdlisarneK Kavsiti-
gut påsinerdlungneKarsinaussarpoK,
tåssa amerdlanertigut isuma«artine-
Kartarmat Kasujaitdlisarnermik, ki-
siåniliuna KasusuitdlisarneK tamånåi-
nåungitsoK. timerssortartut nakorsåt
Ove Bøje maligdlugo Kasusuitdlisar-
nerup måko sujunertarai:
1. sukåssuseK
2. KasujåissuseK
3. såkortussuseK
4. aulagsarissuseK
5. eKåissuseK.
pisinåussusigssat tåukua «asusuit-
dlisardlune sungiusarnerme timerssut
sungiusarniagaK sunersoK najorKuta-
ralugo KanoK atorfigssaKartitsigissu-
sé nåpertordlugit sungiusartariaKar-
put. sordlo åssersutigalugo OKautigi-
neKarsinauvoK arssåutartup inussane
nukigtorsardlugit ingmikut sungiu-
sartariaKåsångilai arssarnerme ator-
figssaKartinaviånginamigit. arssartar-
tuvdle Timerssortartunut avdlanut na-
lerKiutdlune Kungatsime nukisa su-
ngiusardluarnerunigssait atorfigssa-
Kartineruvai, tigdlutartut erKåisångi-
kåine. taimåitumik arssartartut su-
ngiusarnermingnut ilagititdlugo ku-
ngatsimik nuké nukigtorsardlugit su-
ngiusartariaKartésavait.
KasusuitdlisarnigssaK
pissarianarpa?
sordlo OKautigineKarérsoK teknike-
rigsardlune sungiusarnermut peKati-
gititdlugo KasusuitdlisarnartarpoK,
taimaingmatdlo aperissoKarsinauvdlu-
ne teknik sungiusåinaråine nåmångi-
nersoK, sordlo arssartartugåine arssa-
Kåtåginardlune Kasu j aitdlisåinarne-
KarsinåunginersoK.
aperKut tamåna imaKa akuerssor-
dlugo akineKarsinauvoK timerssutigi-
ssaK ukioK kaujatdlagdlugo ingerdlå-
neKarsinaugångat. timerssutitdle a-
merdlanerssait encarsautigalugit ajo-
raluartumik tamåna ajornartarpoK,
tåssame ilåtigut kigdligssaKartarmat,
taimalo eKaersårfik, avKusinex avKu-
kisimik såtagssaulertar-
sinérKatdlo
dlutik.
timerssutdie ukioK kaujatdlagdlugo
ingerdlåsinaugaluaråinilunit, sordlu-
me arssarneK erKarsautigalugo nu-
navtine taimailiorneKarsinaussoK.
taimåitoK KarssupinartariaKångilaK
KasusuitdlisarneK sungiusåinarner-
mingarnit pilertornerussumik angu-
ssaKarnartarmat. sordlo OKariarta ar-
ssartartup Kitimigut eKåissuseK nå-
magtoK pigingikå. tamåna arssarnikut
piginauvfigilerneKarsinaugaluarpoK,
ingmikutdle itumik sungiusaréine pi-
lertornerujugssuarmik „eKåissuseK"
anguniagaK anguneKarsinaussarpoK.
taimåtaoK Kungatåip nukisa sungi-
usarnigssåt erKarsautigalugo taiméi-
poK arssartartoK sivisungåtsiarssuar-
migdlunit niaKorméKåtårnermik su-
ngiusartaraluarunilunit Kungatsime
nuké nåmagtumik sungiusarsinauna-
viarneK ajorpai. ingmikutdle itumik
Kungatsip nuké sungiusartaråine pi-
lertoKissumik kinguneKartarpoK.
pingajugssånigdlo tikuarneKartaria-
KartoK unauvoK arssamerinavingmik
sangmissaKardlune sungiusarneK i-
ngerdlåtaråine nukit pissusigssaringi-
såitut sungiusartitorneKalersinaung-
mata, taimalo ingmikut itumik nukit
arssarnerme sungiusarnerinarmilo a-
torpatdlårneK ajugkat tasitsardlugit
sungiusartariaKalertardlutik, KanoK
ilissamik nukillsitsissornigssaK pingit-
sérumagåine.
Kasusuitdlisardlune sungiusarnerup
pingårnerssai mardluk tåssa arpang-
neK CKaersårnerdlo, normorumilo tug-
dlerme arssartartunut arpaKåtårdlu-
ne sungiusamigssamut åssersut Kåu-
matine mardlungne ingerdlåssagssaK
ilångutisavarput.
Erland Kops
mardloriåumik USA-
mesterskabinagpoK
USA-me badmingtonimik mester-
skabeKarnerme Erland Kops mesteri-
ngorpoK, tåssa finalime thailandimiOK
Channarong Ratanasaengsuang aju-
gauvfigigamiuk 7—15, 15—5, 15—4.
arnane ajugaussuvoK Judihash-
mann, finalime tuluk arnaK Ursula
Schmidt ajugauvfigigamiuk 11—6,
11—3.
angutit doublerneråne Erland Kops
Roberth McCoigilo, Skotland ajugåu-
put 18—16, 15—2.
— når De dyrker atletik ..
BRUG ENBRITGOODS STARTKLODS
— den har kokusmåtte, er reguler-
bar i 4 højder og sammenklappelig.
Let at transportere.
— timerssusagångavit ...
arpalerdlune tukerfit BRITGOODS atugkit
En gros: BTR Industries A/S, Toldbodgade 30-32, København K.
Danmarksturneringen
i fodbold
1. DIVISION
AaB — KB .. 1—4
B1901 — Vejle .. 6—0
Esbjerg — AGF .. 2—2
Køge — AB .. 0—3
Bl 903 — Brønshøj ... 3—0
Esbjerg 4 kampe 7 point
B1903 3 6 „
B1901 3 » 4 „
Vejle 3 » 4 „
AGF 3 3 „
AB 2 2 „
KB 2 2 „
B1913 ...: 2 » 2 „
AaB 3 „ ... 2 „
B1909 2 » 0 „
Brønshøj „ 2 „ 0 „
Køge 3 0 „
2. DIVISION
Randers —■ Horsens . ... 0—3
Frem — Skovshoved ... 3—1
Ikast — OB .. . 1—0
B93 — HIK . . . 1—1
Od. KFUM — Vanløse . ... 2—1
Frederikshavn — Viborg ... 0—5
Horsens 4 kampe 8 point
Viborg 4 » 5 „
Od. KFUM 3 „ 4 „
Frem 2 » 3 „
B93 3 „ 3 „
Ikast 3 3 „
Frederikshavn 3 » 3 „
HIK 3 2 „
Vanløse 3 2 „
OB 2 >> 1 „
Randers 3 » 1 „
Skovshoved 3 >* 1 ,,
3. DIVISION
AIA — Roskilde ... ... 1—1
Lyngby — Skovbakken . ... 1—1
Frem Saksk. — Rødovre ... 1—1
Holbæk — Næstved . ... 2—3
Chang — Kolding ... ... 1—3
KFUM — Hvidovre . ... 0—5
Roskilde . 4 kampe 6 point
Skovbakken 3 » 5 „
Næstved 3 5 „
Frem Saksk . 4 5 „
Hvidovre 3 4 „
Kolding . 3 »> 4 „
Rødovre . 3 3 „
AIA 2 1 „
Lyngby 2 1 „
KFUM . 2 1
Holbæk . 4 1 „
Chang . 3 „ 0 „
Påhængsmotorer
og plasticj olier
flere typer på lager. — Forlang
brochurer.
OLES VAREHUS — GODTHÅB
Puskas Støvlen
den ideelle fodbold$tøvl'e
„Super" m. gummi og læder-
sål .................. 69,50
„Spain" m. gummisål
(sko) ................ 56,00
Alle de sidste nyheder inden-
for fodboldudstyr i Danmarks
største forretning i fodbold.
ALT TIL AL SPORT
Puskas-kamigpait
arssautigssarKigsut
„Super" kuminik amernigdlo
alulik ................. 69,50
„Spain" kuminik amernigdlo
alulik skilt........... 56,00
arssåunermut atortugssanik
nutårsiagssat sQtdlunit ar-
ssåunermut tungassunik Dan-
markime niuvertarfit angner-
ssåne pineKarsinåuput.
sporflmul fungassuf sQldlQnlt
STADION SPORT
Østerbrogade 79, København 0
29