Atuagagdliutit - 18.07.1963, Side 6

Macs
pujortautit Everton
inik fmertarniaruk
Snak
smelteost
bnugssuak
larnulagak:
Der er nok ti! 1 ] dejlige stykker smurrebrød i
et bæger SNAK. - Vælg HUMMER, REJER,
CHAMPIGNON, SKINKE, eller DANA-
BLU.
SNAK imertarfiussaimtok igfianut kagdler-
sngagssanut mamartunut Il-nul namagpok.
kinikit HUMMER, REJER, CHAMPIG-
NON, SKINKE, imalunlt DANABLU.
vidner om hollandsk besejling. Den
sædvanligste markedsplads i hollæn-
dertiden var på Ubekendt Ejlands
sydøstside.
MANGFOLDIGE GRØNLÆNDERE
FLYGTEDE
På grund af sin temmelig isolerede
beliggenhed var distriktet gået fri for
de fleste af de epidemier, som hær-
gede den sydligere del af kysten i
sidste halvdel af det 18. århundrede.
Derimod hjemsøgtes Umanak distrikt
i 1782 af en alvorlig blodgangsepide-
mi, og i 1812 af en pestagtig sygdom,
som bortrev 149 mennesker. Næsten
ingen af de angrebne kom sig, og de
fleste døde efter mindre end et døgns
forløb. Man mente, at sygdommen var
tilført af engelske hvalfangere, som
om foråret lå omkring Ubekendt Ej-
land.
Befolkningen i distriktet fik der-
imod på grund af epidemierne i Dis-
kobugten i 1785—86 en ikke ringe til-
vækst, idet „mangfoldige grønlænde-
re flygtede dertil". Ved Upernaviks
nedlæggelse i 1791 fik befolkningen
ligeledes en lille tilvækst. Straks ef-
ter flyttede et stort antal mennesker
ned i Umanak distrikt, men allerede
i 1794 flyttede 110 tilbage igen.
Først i 1905 ansættes der en læge
i Umanak. Det var A. L. Berthelsen,
(Fortsættes næste side).
...friskhed - renhed
hansen.
... De mærker det straks -
på MACS rene,
forfriskende smag
... De ser det straks -
på det rene,
friske MACS smil!
gør gule tænder hvide
umånarmiut puigunaifsumik misigissa-
Karput kungikuf angajugdleKufertig-
dlo tikerårmata 1960-ime. dronningip
såmia'fungåne takugssauvox lands-
rådimut ilaussortaK fru Elisabeth Jo-
UmanaK er den første koloni,
hvor der oprettes udsteder i
moderne forstand
Den jubilerende by har en broget historie. Det var her, den første indu-
strivirksomhed i Grønland startedes, og det var her, man oplevede den
tørste strejke i Grønland
Umanak by har i år to hundrede års jubilæum samtidig med Egedesminde.
De to byer var oprindelig grundlagt andre steder, end de nu ligger, men senere
flyttet. For Umanaks vedkommende fejres jubilæet den 20. juli.
I 1758 besluttedes det at anlægge en koloni i Omenaks Bugten eller „Sticken-
de Jakobs Bugt", som Umanak-fjorden kaldtes i ældre tid. Den nye koloni blev
anlagt ved mundingen af Vajgat på sydvestspidsen af NugssuaK-halvøen. Den
fik navnet „Kolonien Nordsoack". Besætningen var købmand, assistent, tøm-
mermand, bødker, kok og et par arbejdskarle. De første bygninger var vånings-
hus, provianthus og spækhus. Besejlingen foregik med Ritenbenk-skibet, som
tillige drev hvalfangst.
Men snart viste det sig, at afstan-
dene til de beboede pladser i distrik-
tet var alt for store. Grønlænderne
ville derfor hellere have hollændernes
varer, som både var bedre og i større
I forbindelse med UmånaKS 200 års byju-
bilæum har Grønlands postvæsen til af-
benyttelsen ved poststationen 1 Umånai:
ladet fremstille et særligt dagstempel med
afbllding af Umånakfjeldet. Stemplet be-
nyttes forste gang den 20. juli. Frankerede
og adresserede forsendelser, der enskes af-
stemplet med særstemplet sendes til post-
stationen i Umånak med anmodning her-
om.
Omånap 200-nguinigssånut tdngatitdlugo
nunavtine agdlagkerissartoKarfingmit ing-
mikut itumik naKitsissusiortoKarsimavoK
Ømåname agdlagkerissarfingme atornenar-
tugssamik. nakitslssut atornekarkåsaoic ju-
lip 20-åne. agdlagkanik tåussuminga na-
KlneKartugssanik kigsautigissakartut fri-
mærkilerdlugit nagsiussislnåuput Omåname
agdlagkerissarfingmut.
udvalg. Dertil kom „mange og hårde
fataliteter og andet uheld, formedelst
den fast utålelige og stærke klima,
som på dette sted gemenlig med idelig
stormende vejrlig indfalder". Den før-
ste vinter var alle syge, og tre mand
døde.
Et par år efter kom der en ordre
til „nøje og med flid at recogno-
scere Stickender Jakobsbugt" for
at finde et mere passende sted, og
„Ommenach“-øen blev udset til
koloniens nye plads.
DA KOLONIEN BLEV FLYTTET
I 1761 flyttedes spækhuset. Assi-
stenten og to mand bosatte sig på
Umanak-øen i et grønlandsk hus for
at drive handel og derved få vished
om, hvorvidt pladsen var egnet til ko-
loni. Først i 1763 lykkedes det at få
kolonien fuldt etableret på det nye
sted.
Dette resulterede i „en temmelig
forbedring i handelen", men der var
andre vanskeligheder. Her lå vinter-
isen så længe, at sommertiden blev
for kort til de nødvendige togtninger
til de vidtspredte bopladser, og gen-
nem en årrække gik store værdier
tabt for handelen ved uafhentede pro-
dukter. Tilmed var hollændernes han-
del vedvarende og var til stor gene
for den danske kolonisation.
I 1764 fik koloniskibet ordre til at
søge at opbringe „antræffende ube-
rettigede lurendrejere og snigehand-
iere". Købmanden skulle søge at
modarbejde snighandelen ved at re-
kvirere de samme varer, som grøn-
lænderne var mest begærlige efter
hos hollænderne.
På grund af dårlig fangst udsendtes
efter købmandens ønske en del rifler
i 1776, og missionær Cappelen beret-
KELLO
letmetal joller
Hovedforhandling:
S. A. Outboard Service
Jernbanevej 15 — Lyngby
tede i 1790, at „skydefangsten på iisen
og iiskanten gemenlig var den vigtig-
ste af grønlændernes fangemåder ved
Omanak og bidrager til de meeste af
handelen". Kajakfangsten betød imid-
lertid ikke ret meget. Dertil var som-
meren for kort.
GARNFANGSTENS GLANSPERIODE
Den fangstmetode, som fik den
største betydning for koloniens øko-
nomi var garnfangsten. Allerede i
1763 indførte stedets første købmand
J. H. Bruun forsøg med garnfangsten,
som efterhånden gjorde sig gældende
blandt europæere og blandinger ved
Umanak. Men det varede længe, før
grønlandske fangere for alvor tog me-
toden i brug. Da dr. H. J. Rink over-
vintrede i Umanak i 1849—50 var
garnfangsten endnu ikke almindelig
blandt fangerne i distriktet.
Men de danske kolonister udvik-
ledes garnfangsten hurtigt til en
hel industrivirksomhed. Flere af
kolonisterne passede med halv-
voksne drenge som hjælpere ind-
til 100 garn eller flere og kunne
have et årligt udbytte på op til 500
sæler. Handelen opmuntrede fang-
sten ved præmier og erstattede for-
liste garn.
DE FØRSTE UDSTEDER
Garnfangsten bevirkede, at Umanak
distrikt blev det første i Grønland,
hvor der etableredes udsteder i mo-
derne forstand. Efterhånden som fle-
re og flere europæere og blandinger
optog metoden, kom fangstområderne
længere og længere bort fra kolonien.
I 1787 oprettedes et forsøg ved EKa-
luit, men da stedet var vanskeligt at
besejle på grund af kalvisen, blev
det nedlagt nogle år efter og henlagt
til UmanatsiaK. Efter det første for-
søg fulgte oprettelsen af en række ud-
steder: Ingnerit i 1793, Uvkusigssat
og Kakilissat i 1794, Ubekjendt Ej-
land i 1797, Såtut i 1798 og Ikerasak
og NiaKornat i 1799.
Under krigsperioden i 1807—14 led
distriktet meget ved mangelen på va-
rer og materialer, og som følge heraf
nedlagdes de fleste udsteder helt el-
ler delvis.
NOGSSUAK' dannede
NORDGRÆNSE
Man ved ikke med sikkerhed, hvor-
når den eskimoiske bebyggelse be-
gyndte i Umanak distrikt. Men æld-
gamle hustomter på UmanatsiaK og
andre steder viser, at distriktet har
været beboet før kolonisationen. Der-
imod har Umanak distrikt, så vidt
man vidste, aldrig været beboet af
nordboerne. Det er imidlertid ikke
udelukket, at nordboerne på deres
sommertogter må have besøgt dele af
distriktet. Man antager således, at den
Umanak oplevede en uforglemmelig
dag, da kongen, dronningen og tron-
følgeren besøgte byen for 3 år siden.
Til venstre for dronningen ses lands-
rådsmedlem, fru Elisabeth Johansen.
såkaldte bjørnefælde ved NugssuaK
var af nordboisk oprindelse.
Missionær Cappelen berettede i
1790, at „her og fornemmeligt ved
fastlandssiden skal i gamle tider
have været et langt større antal
indbyggere end nu“.
Distriktets beboere havde før kolo-
nisationen næppe haft meget sam-
kvem med deres sydligere lands-
mænd. Det synes, som om NugssuaK-
halvøen har dannet nordgrænse for
den strøm af grønlændere, som årligt
flakkede op og ned langs kysten for
at drive fangst og tuskhandel med
deres landsmænd.
Før den danske kolonisations be-
gyndelse har hollænderne besejlet
Umanak-fjorden for at drive hval-
fangst og for at handle med grøn-
lænderne. På det kort, som findes i
Hans Egedes „Perlustrationer", og som
utvivlsomt er taget fra hollandske sø-
kort, er Umanak afsat, ligesom navne-
ne Svartenhuk og Ubekendt Ejland
Økonomaelev
Ved Dr. Ingrids Hospital kan til 1. august 1963 optages en
økonomaelev til forberedende uddannelse med mulighed for
senere videreuddannelse i Danmark.
Pågældende må have efterskoleeksamen eller realeksamen
og have gennemgået kursus på husmoderskolen, have et godt
helbred og være mindst 18 år.
Ansøgning indsendes til landslægens kontor.

6