Atuagagdliutit - 07.11.1963, Blaðsíða 4

Alle
invalide-
problemer
bør løses
under et
i Grønland
Revaliderings-
institution i
Godthåb bør
være „filial" af
dansk
Institution, så vi
kan give en lige
så varieret
uddannelse her.
*
Er det værre at
flytte fra
Upernavik til
København
end til Godhåb!
Åbningsdebatten i folketinget i be-
gyndelslen af oktober gav anledning
til drøftelse af en række grønlandske
problemer. Folketingsmand Nikolaj
Rosing rejste spørgsmålet om løsnin-
gen af invalidernes problemer bl. a.
ved oprettelses af en institution i
Grønland, så man fik mulighed for
genoptræning af de invalide og give
dem en ny tilværelse. Grønlandske
invalider — svagtseende, blinde, døve,
fysisk invalide og andre former for
handicap — har det ofte svært under
ophold på en institution i Danmark,
selvom de får den bedste hjælp, Det
kan også være vanskeligt at føre dem
tilbage til det grønlandske miljø, så
længe der ikke er mere udbredt social-
forsorg i Grønland. Der opstår split-
telse i deres sind.
INTET SOCIALVÆSEN
Rosings udtalelser kan føres tilbage
til flere års diskussioner i Grønland,
men problemet er lige aktuelt. Dog
knytter der sig mange bispørgsmål
- søger De den fine tobaksnydelse - midt mellem cigaretten og cigaren...
til dette problem. Det er ikke nok
bare at bygge en institution i f. eks.
Godthåb, siger landslæge Viggo Bech
i en samtale med Grønlandsposten.
Der eksisterer ikke noget egentligt
socialvæsen i Grønland.
- Mange af de sociale opgaver er
henlagt til sundhedsvæsenet, og det
kan vel give visse praktiske vanske-
ligheder, landslæge Viggo Bech?
Ja, det betyder naturligvis en for-
øget arbejdsbyrde for hele sundheds-
væsenet, som vi dog med glæde på-
tager os, indtil det bliver muligt at
få etableret et egentligt socialvæsen
her i Grønland. Som bekendt har
det ikke været praktisk muligt inden
for den nærmeste fremtid ata gennem-
føre de foreslåede nye socialvedtæg-
ter, bl. a. på grund af manglen på
personale til at administrere dem.
Der tales ellers tit om overadmini-
stration?
- Jeg ved det, men sandheden er,
at vi tværtimod er underadministre-
ret! Vi nævnte før socialvæsenet eller
rettere sagt magien på samme. Vi kan
også tage veterinærvæsenet, det vil
der i Danmark har sin egen admini-
stration, i Grønland også er under-
lagt sundhedsvæsenet. Sådan kan man
blive ved. En række kontorer i Godt-
håb skal påtage sig opgaver, som
ikke naturligt hører hjemme der og
kan betyde, at andre opgaver træn-
ges i baggrunden.
- Spørgsmålet om et in validehjem
har været diskuteret i flere år, fort-
sætter landslægen, og drøftelserne om
denne sag er hidtil gået i retning af
for landskassens midler at opføre et
mindre invalidehjem i en eller to
grønlandsk byer. For to år siden havde
vi således et projekt for et invalide-
hjem i Godthåb til behandling.
In validehjemmet skulle ligge ved
Dr. Ingrids Hospital og skulle bestå
af to afsnit:
1. Efterbehandling af tidligere tu-
berkuloseramte.
2. 12 sengepladser til et egentligt
invalidehjem. Det viste sig heldigvis,
at efterbehandling af tuberkulose-
ramte ikke længere var nødvendig,
og sagen blev stillet i bero.
LÆRERKRÆFTER NOK!
En af grundene til at opførelsen af
selve in validehjemmet den gang blev
DET DANSKE KULKOMPAGNI
RÅDHUSPLADSEN 14 • CENTRAL 9214
O
o
BLA BAND
SUPPE
Blå Bånd supit ilaKutaringnut nerissagssamgsuput mamartut
inussutigssartaKardluartutdlo. pitsaunerussarpoK amerdlasu-
ngordlugit atautslkut pisiarigåine. imågdlåme igågssaileKiså-
ngilatit, amalo Blå Bånd supit portik angmarneKarsimångikå-
ngat imungarujugssuaK piussarput.
Kinersinauvat:
Hønsekødsuppe nautitanik akulik - Blomkålsuppe - Tomatsuppe - nerssu-
ssup neKånit supiliaK nautitanik akulik - Juliennesuppe- Aspargessuppe -
értat kajortut nerdlermik akugdlit - Californisk Frugtsuppe - kigutaernanit
supiliaK kisalo Blå Bånd Bouillon. -
stillet i bero var den, at der ikke i
forbindelse med hjemmet var tilfreds-
stillende muligheder for genoplæring
af invalide, såleds at der kun blev
tale om en opbevaring af dem.
- Nikolaj Rosing talte om opførelse
af en revalideringsinstitution i Godt-
håb, hvad siger sundhedsvæsenet til
dette?
Det vil vi se på med den største
sympati og vil gerne være behjælpe-
lige hermed i det omfang vi kan.
Der er imidlertid forskellige forhold,
man må tage i betragtning, før man
tager endelig stilling til spørgsmålet
om opførelse af en revalideringsin-
stitution i Godthåb.
Det gælder f. eks. spørgsmålet om
personale til institutionen. Det drejer
sig bl. a. om plejepersonale. Jeg kan
i denne forbindelse nævne, at vi for
øjeblikket har måttet lukke en afde-
ling ved landshospitalet på grund af
personalemangel.
Endnu mere afgørende er det imid-
lertid, om man kan skaffe det til-
strækkelige antal specialuddannede
lærerkræfter til instutionen. Det vig-
tigste punkt for mig er, at man sik-
rer sig, at de grønlandske invalide får
en instution i Godthåb, som de nu har
mulighed for at få det i Danmark,
samt at der bliver nogenlunde de
samme muligheder for valg af er-
hverv som på danske institutioner.
Sikrer man sig ikke det, kan man
meget vel komme til at gøre de grøn-
landske invalide en bjørnetjeneste.
Disse problemer skulle imidlertid
kunne løses ved f. eks. en udvekslings-
ordning med personale fra tilsvarende
institutioner i Danmark. Det er i det
hele taget af den største betydning at
en evt. institution i Grønland får et
snævert samarbjede med institutio-
nerne i Danmark, således at insti-
tutionen heroppe bliver en slags „fi-
lial" af de danske.
BESKYTTEDE VÆRKSTEDER
Det vigtigste problem vedr. de in-
valide er „revalideringen", d.v.s. op-
læringen eller genoplæringen til et
eller andet arbejde og dermed tilpas-
ning til samfundet. Hvorvidt dette kan
ske her i Grønland vil afhænge bl. a.
af mulighederne for at skaffe de for-
nødne specialuddannede lærerkræf-
ter. Man må i denne forbindelse
huske, at antallet af invalide heroppe
er begrænset, og at problemerne ved-
rørende alle former for invaliditet af
den grund formentlig må løses under
eet.
Foruden problemet om en oplæ-
ringsinstitution er der spørgsmålet om
en instution, hvor de invalide, der
ikke kan vende tilbage til deres hjem-
sted, kan opholde sig og evt. arbejde
på beskyttede værksteder. Det vil
sikkert være hensigtmæssigt, om disse
institutioner til sin tid opføres i nær-
heden af landshospitalet med de mu-
ligheder for samarbejde, der derved
opstår.
- Der tales så meget om de proble-
mer, der opstår ved flytning af de
grønlandske invalide fra et miljø til
et andet.
- Ja, det er utvivlsomt rigtigt, at
der let opstår problemer. Man ma
dog også huske på, at det er en vold-
som omvæltning for et dansk barn
at blive overflyttet til en særfor-
sorgsinstitution, og at der også der-
ved let opstår problemer. Spørgsmålet
er, om det ikke kan betyde en ligeså
stor omvæltning for en invalid at
blive flyttet fra f. eks. Upernavik til
Godthåb, som til Danmark.
Den mulighed består, at det, man
anser for adfærds- og tilpasningsvan-
skelighder hos de grønlandske inva-
lide på danske institutioner, ikke skyl-
des overflytninger til Danmark, men
udspringer af vanskeligheder ved at
tilpasse sig livet på en institution i
det hele taget. De grønlandske børns
mulighde for fri udfoldelse er jo f.
eks. betydeligt større end de fleste
danske børns.
For øjeblikket er der ingen sær-
lige vanskeligheder ved at få over-
flyttet grønlandske invalide til op-
læring på danske institutioner. Disse
patienter får en årlig sommerrejse til
deres hjem i Grønland. Disse mange
rejser arrangeres ved et samarbejde
mellem ministeriet og landslægeem-
bedet. Selv om vi får en institution i
Godthåb, vil det næppe blive muligt
at arrangere flere ferierejser til hjem-
mene end det nu sker fra Danmark.
BELASTNING FOR HJEM OG SKOLE
- Hvor mange invalider har vi i
Grønland?
- Forskellige danske institutioner
har som bekendt udarbejdet over-
sigter efter at have haft „ekspediti-
oner" heroppe. Det gælder bl. a. de
døve og blinde. Overlæge Røjskjær
foreslår i sin rapport om de døve, at
der oprettes blindeskole i Grønland
med plads til 20—30 børn og voksne.
Rapporten fastslår, at der findes 6-700
grønlændere med ørelidelser, som skal
behandles.
For de blindes vedkommende er
der ni børn og unge, desuden to
blinde mellem 20-40 år og resten æl-
dre, som man ikke kan tage ind til en
uddannelse. De åndsvages forhold i
Grønland er udmærket belyst efter
overlæge Carl Clemmesens mange
rejser heroppe. De dybtåndsvage sen-
des til institutionen Andersvænge i
Slagelse, og det bør man efter min
mening fortsætte med. Det eneste,
man kan gøre for dem, er at give dem
en god pleje, og Grønland har hidtil
haft fortrinsstilling på de ventelister,
A/S
Dansk Ilt- og Brint-
fabrik
København
ilt- åma brintiliorfigssuaK
danskit penatigit piat
København
OPAS
a. m. b. a.
OST EN GROS
Korsgade 16, København N
A/s Snedkermestrenes Træ- og Finérskæreri
Nørrebrogade 157 — København N — Telefon Ægir 11.978 (5 Ledninger)
puigmkiiikumassatit assiHkit atordlugo
Fasthold nuet med
AGFA IS0LA I
Billedformat: 6X6 cm. Meniskuslinse og
automatlukker. -- Indbygget gulfilter.
Blitz-synkroniseret.
åssilissat angissusiat: 6X6 cm. Menis-
kuslinse åma automatlukker, seitiner-
siutitaKarérsoK. Kåumåtdlagtartulerne-
KarsinaussoK.
AGFA ISI-BLITZER
Passer til ethvert kamera åssilissutinut søgaluanut-
med sko. Til batteri 15 volt diunit Kåumåtdlåumut i-
kuvfigssalingmut. nåma-
gutoK. batterértagsså 15
volt.
i