Atuagagdliutit - 07.11.1963, Blaðsíða 10

Teater-tourneer til Grønland
Forskelsbehandlingen må udryddes
I Angmagssalik avis „Sukagsaut"
sige forkelsbehandling:
Denne kønne og håbefulde sætning
lyser endnu for os, og vi håber sta-
dig at dette lys ikke må slukkes for
os og at vi snart må være på samme
linie som de danske vi bor i by sam-
men med. Mange af de danske som bor
i Danmark, mener sikkert, at det i dag
er sådan, at danskere og grønlæn-
dere er på lige fod. Dette er absolut
ikke tilfældet!
Lønmæssigt er der en meget stor
forskel, og her findes mennesker som
om vinteren både sulter og fryser -
og er dårligt klædte, altsammen på
grund af lønforskelllen. Forskellen på
boligforhold og fornødenhederne er så
stor, at man i Danmark ville blive
Det er saa
nemt med
Gluten
GLUTEN atordlugo ajornanginarnartaKaoK
¥
BLIV EJER AF
DANSKE AKTIER
PA ANDELSBASIS
VÆRDIFAST
LANGSIGTET
OPSPARING
Bliv medlem af
ALMINDELIG
INVESTERINGS
FORENING
Goldschmidfsvej 23
København F.
Skriv fil os — eller benyf ku-
ponen
Nærmere oplysning om forenin-
gens virksomhed bedes filsendf
(Navn)
(Stilling)
(Bopæl)
Benyt venligst blokbogstaver
skriver V. Villadsen om den lønmæs-
meget forbavsede, hvis sandheden kom
frem.
En ting som desværre forekommer
og som ikke burde finde sted, er, at
der gøres forskel på grund af hudfar-
ven. Vi hører ofte, at danske og grøn-
lændere skal samarbejde. Men dette
sker i de fleste tilfælde ikke, ja, som-
metider når man møder dem på vejen
har man indtryk af ,at de ikke har
tid til at hilse.
Sådanne forhold bør ikke fortsætte
længere. Forskelbehandlingen mellem
danskere og grønlændere må udryddes
snarest, da dette kan få alvorlige føl-
ger senere.
Mon ikke dette skulle være vort
fælles mål: at danske såvel som grøn-
lændere vil leve fredeligt med hinan-
den og respektere hinanden og som
byfæller hjælpe hinanden for at vi kan
blive lykkeligere i det fælles land vi
bor i.
De numre af A/G, der udkom i sep-
tember måned, beskæftiger sig med
Samfundsforskningsudvalgets rapport.
Rapportens indhold var meget inter-
essant, da forholdene, som er omtalt
i rapporten, kan føre til forståelse
mellem grønlændere og danskere.
Selvom en del af svarene i rapporten
er en smule latterlige og mærkelige,
er det mit håb, at visse værdifulde
spørgsmål snarest ser dagens lys.
I sin konklusion siger rapporten,
at udsendelsen af mindre omfattende
tourneer af udøvende kunstnere (mu-
sik og teater) vil kunne gavne og
fremme samfølelsen.
Jeg mener, at dette skal være et af
de vigtigste mål for fremtiden. Det er
ikke fordi, man skal prøve at udvide
den lette genre inden for musikken,
der allerede er blevet indført til Grøn-
land fra Danmark. Men jeg vil være
yderst taknemmelig, hvis resultaterne
indenfor musik og teater i Danmark,
der er af værdi, fremvises grønlæn-
derne i stedet for pop. Jeg tænker
her på værker af berømte komponi-
ster og bedre musikværker end pop-
musikken. Indenfor teater vil jeg næ-
re meget stort håb om, at de danske
forfatteres værker bliver fremvist ved
hjælp af gode skuespillere. Derved
bliver værkerne ikke alene en ople-
velse for publikum, men også inspi-
rationskilder for den del af ungdom-
men, der interesserer sig for digte-
kunsten. Dette standpunkt skal ikke
forstås således, at de danske forfatte-
res værker skal efterlignes af grøn-
lænderne. Tværtimod! Hensigten med
at vise skuespil vil være at give de
Fodbold under [gudstjenesten
Under grønlandsturneringen i for-
året blev der spillet to kampe i Nar-
ssaK om søndagen. Det var en konfir-
mationssøndag, og begge kampe fore-
gik under gudstjenesten. Denne frem-
gangsmåde er uheldig. Det kan godt
tænkes, at pårørende til konfirman-
derne var blandt spillerne, og at de
var afskåret fra at overvære konfir-
mationen. Det kan ikke være menin-
gen, at grønlændernes respekt for
kirken bliver nedgravet af interessen
for sport.
Det er efterhånden en skik, at tur-
DET BETALER SIG!
Det betaler sig at sende Deres reparationer direkte til urmager. De får det meget
hurtigere og billigere.
Garanti på alle reparationer.
Køb uret direkte. Vi fører kvalitetsure, der er bedre og billigere — samt forsikrede
mod tab, tyveri og skade af enhver art — Bemærk dette!
Dameure, vandtætte, stødsikre ................. kr. 95 — 128 — 170
Herreure, vandtætte, stødsikre ................ kr. 88 — 105 — 125 — 170
Herreuret til 170 er med dato og kan ikke slå dug, særlig egnet for Grønland.
Ure med almindelig garanti:
Dameure kr. 39 — 69 — 77. Herreure kr. 39 — 69 — 77.
Klip annoncen ud og sæt kryds ved det De ønsker.
Returret på alle ure.
S. NØRGAARD ANDERSEN — STOREGADE 14 — ØLGOD
Manden med urene. — Briller leveres i alle prislag.
GLOBE
Betonblanderen
en 100%
arbejdskraft
GLOBE leveres 1 to typer — begge karakteristiske ved let lfyldning, ud-
tømning og 1. kl.s blandeegenskaber. Type 150 leveres med 2 eller 4 hk
luftkølet Bernard-benzinmotor eller elmotor — fås også med 250 kg frik-
tionshej sespil med sikkerhedsanordning.
Type 100 — for det mindre byggeri — har 100 liter rumindhold og er forsy-
net med 1,25 HK luftkølet Bernard-benzinmotor.
GLOBE
betonimik akulerigsitsissartoK 100 °/o-imik sulissoK
GLOBE pisiarineKarsinauvoK åssiglngitsdtitdlugit mardluk — tamarmik
ilisarnautigdllt imeruminarnermikut, imaeruminarnermikut akdrivdluar-
Kigsårtamermikutdlo. Type 150 pisiarineKarsinauvoK 2 Imalflnit 4 hk silål-
narmik nigdlorsagkamik Bernard-benzinmotorilerdlugo imalflnit elektrlcl-
tetitortumik motorilerdlugo — åma pisiarineKarsinauvoK 250 kg-mik tagiu-
tarnermut amflruser-
dlugo isumangnalt-
dlisautilingmik.
Type 100 — igdlu-
liornernut angniki-
nerussunut — 100 li-
terimik imartussuse-
KarpoK silåinarmig-
dlo nigdlorsagkamik
1,25 HK-mik Ber-
nard-benzinmotore-
Kardlune.
PEDERSHAl hb
MASKINFABRIK :ajs rs
BRØNDERSLEV, TLF. (088 1) 450
AALBORG, tlf. (081) 2 74 55
AARHUS, tlf. (061) 3 14 00
KBHVN., Herlev, tlf. (01) 94 70 66
unge grønlændere impulser, der giver
deres kommende forfatterskab liv og
mening.
Endvidere er der et sted i rappor-
ten, som har fanget min interesse. Det
er, at der kunne tænkes Grønlands-
udstillinger i andre dele af landet og
oversættelser af grønlandsk litteratur.
Jeg kan ikke lade være med at ud-
trykke min glæde, da danskernes
kendskab til Grønland og grønlænder-
ne derved kan fremmes uhyre meget.
Gennem disse er der mulighed for, at
det virkelige Grønland af i dag træ-
der frem. I den anledning er der vel
også grunde til at nævne fjernsynets
udsendelser om Grønland. Jeg ved, at
der har været udsendelser, der groft
sagt har givet et forvrænget billede
af Grønland af i dag. I de fleste til-
fælde har udsendelserne beskæftiget
sig med det gamle Grønland. Det er
ganske udmærket at sende sådanne
udsendelser ud i æteren, men resulta-
tet er desværre knap så morsomt. Man
bliver stillet over for spørgsmål, hvis
sandhed manmå benægte. Derimod er
det tilfredsstillende at læse avisernes
sandfærdige kommentarer.
Oversættelser af grønlandsk littera-
tur vil man stille sig lidt skeptisk
overfor. I dag er der nogen, der på-
står, at vi ingen forfattere har, da de
såkaldte grønlandske forfatteres pro-
duktion anses for ringe. Men jeg per-
sonlig tror, at vi i virkeligheden har
ganske udmærkede blandt de bedste.
Spørgsmålet, som jeg stiller mig skep-
tisk overfor, er, hvis bøger man skal
oversætte til dansk. Mon ikke det er
,på høje tid, at man fra nu af sætter
større aktivitet i gang indenfor digt-
ningens område?
Sorø Akademi, d. 27. oktober.
Kristian Olsen.
Hvorfor er Nanortalik stedbarn
neringskampe falder sammen med
konfirmationssøndagen. Unge menne-
sker går meget op i sport, men de
ældre mennesker har svært ved at to-
lerere, at fodboldkampe sker under
gudstjenesten.
Det er altid interessant at læse A/Gs
sportside, men jeg savner sportsre-
sultater fra selve Grønland. Jeg vil
opfordre alle sportsfolk til at meddele
resultaterne fra lokalkampe.
Eskild Egede,
Igaliko.
Trods det, at Nanortalik for snart 8
år siden blev et selvstændigt handels-
sted, hvilket jo skulle ligsstille det
med andre byer i Grønland, oprethol-
der Den kongelige grønlandske Han-
del stadigvæk de samme indhand-
lingspriser her som ved udstederne
— 29 ør pr. kg torsk med hoved —
og torsk er den eneste fisk, der ind-
handles.
Vi kan godt forstå, at priserne ikke
har kunnet ændres de tidligere år,
hvor der så godt som ingen både har
været, men i dag findes der fem
30-fods både og 15 mindre fiskefar-
tøjer, og næste år kommer der yder-
ligere et par 30-fods både, så mon
ikke forudsætningerne nu skulle være
lige så gode her som andre steder?
Vi er tre tilflyttere, der har 30-fods
både. Vi tænker alvorligt på at for-
lade byen igen, idet vi skal klare af-
drag på både og redskaber plus løn
til manskabet. Den lokale befolkning
bruger som regel familie som mand-
skab til billigere løn, men det er vi
afskåret fra. Vi er flere, der gerne
ville have 25—30 tons både eller købe
redskaber for laksefisken i større
målestok, men med de gældende fiske-
priser kan vi ikke tillade os det.
Hvad ville der ske med byen, hvis
både vi, der har 30-fods bådene, og
de, der har bestilt, forlod byen? Ind-
handlingen ville gå ned med 40-45 pct.,
og den stærkt voksende befolkning
ville stå uden arbejde og være henvist
til socialhjælp! Forhøj er man ind-
handlingspriserne vil indhandlingen
derimod stige, idet der vil komme
flere fisk fra de nærmestliggende ud-
steder. Hvornår ligestilles Nanortalik
med andre byer?
Hvem vil besvare mine spørgsmål?
Vil Handelen eller vil KNAPP der jo
dog skulle varetage vore interesser?
Hvorfor overvejer man at bygge en
fabrik i Julianehåb? NarssaK-fabriken
ligger jo kun 2 timers sejlads herfra,
og her er alle muligheder for nødven-
dig udbygning for en rimelig investe-
ring.
En fabrik i Julianehåb bliver dyr,
ikke alene i anskaffelse, men det vil
også betyde, at hverken denne eller
den nu yderst rentable fabrik i Nar-
ssaK vil give overskud - tværtimod -
dundrende underskud. Lad dog Julia-
nehåb fortsat være Sydgrønlands ad-
ministrationsby og udbyg den i nød-
vendigt omfang på det område. Alle
fiskerne kan jo ikke få en fabrik lige
ved døren, og en fabrik i Julianehåb
er spild af de danske skatteyderes
penge!
Hvornår kommer fabriken i Nanor-
talik? Her er muligheder for at en
fabrik kan trives. Der er godt fiskeri
fra Sydprøven til Kap Farvel — spørg
færingerne og nordmændene — kom-
munens fiskerflåde er støt voksende,
og befolkningstilvæksten i byen hø-
rer til de største i Grønland. Og
hvornår får vi et fryseri? Vi har
hårdt brug for det til vort vinter-
fiskeri, som vor eksistens afhænger
af.
Nanortalik i oktober 1963.
Niels Buhrkall.
Det rigtige Thule
Selv om der også findes en provins-
by i Jylland ved navn Godthåb ville vi
her i Thule aldrig finde på at for-
veksle den med Grønlands hovedstad.
Det er derfor nedslående når de, der
burde vide bedre (Grønlandsministe-
riet, Grønlandsposten, radioavisen, di-
verse folkeregistre i Grønland m. fl.),
gang på gang kører rundt i stedbe-
tegnelserne: Thule Air Base, Thule,
Dundas og KanaK. Det vil føre for
vidt her at opremse de mange eksem-
pler på fejltagelser, hvorfor vi blot
vil nøjes at citere fra en artikel i
Grønlandsposten fra 26. sept. 1963. Den
er skrevet af Thomas S. Jensen og
hedder: „Danske arbejdere slår ame-
rikanerne ud i Thule". Artiklen
fremgår selvfølgelig, at der er tale om
Thule Air Base og ikke Thule, men der
er desværre mange i Grønland og mas-
ser i Danmark, som tror at det er det
samme - og artiklen i Grønlandsposten
kan kun bestyrke dem i denne fejlta-
gelse. Disse læsere får så at vide, at
„der ikke gives ved dørene i det barske
Thule", at „man ikke skal tage til
Thule, hvis man ikke kan begå sig
hjemme", at „kun verdens største
fjols tager til Thule af ren og skær
lyst", at „de (amerikanerne) behandler
os (de danske arbejdere), som hvide
negre" o. m. a. Artiklen slutter med
at omtale „Thule-depressionen".
Da det er klart, at vi heroppe i det
rigtige Thule ikke kan være tjent med
en sådan turistreklame, vil vi slå føl-
gende fast:
1. Thule Air Base er ikke Thule. Det
ligger ikke engang i det oprinde-
lige Thule, men på Pitugfik.
2. I 1953-54 flyttede beboerne fra
Thule til KanaK (ca. 120 km læn-
gere nordpå), som efter ønske fra
fangerrådet officielt fik navnet
Thule.
3. Det oprindelige Thule fik derefter
navnet Dundas.
4. Thomas S. Jensen burde som med-
arbejder ved Grønlandsposten vide
dette.
5. - eller er man ligeglad med, at
amerikanerne ganske stille overta-
ger navnet Thule, der for os danske
rummer så rige minder?
Thulebladet - „Sainak
m
Båd og motor
MUNSALA
RUNSALA
PENTALA
PIKKÅLA
JOLLER
umlafsiarKaf
Båden, De sejler 1
fra 12 til 23 fod
GULFIN
HEISALA
BAYFIN
SEAFIN
MOTORBÅDE
pujortuléritat
HANS LEHRMANN
Hellerupvej 67 . Telf. Hellerup 3533
Importør at .Vire’ 6 HK indenbordsmotor
10