Atuagagdliutit - 07.11.1963, Blaðsíða 15

Islandime savanik pitsångorsaineK
KularatigLSsiariaKångilaK kalåtdlit
savautigdlit 'tatdlimat ukiaK måna Is-
landime tikerårnarat Kalåtdlit-nunå-
ne savaulteicaimermiut piingånuteKésa-
ssok. uvdlut 14 dlngerdlenerinåne ita-
kussagssat amerdlasorssuit tøkumeK
■ajonn ara lu arput atåssuteKarfigssatdle
ardlagdlit pigSsarsiarineKarput sordlo
Islandime nunautigdlit KutdlersaKar-
fiiat Islands Liandbrugsselskab islandi-
miiut savauiteKarnikuit numaiuteKarnl-
kutdlo sujuariartorsimameråne suniu-
teKarsimaKissoK. nunautigdlit reutdler-
saKarfiat 1900-p autdlartilåmeranit-
dle savautemarneK pivdlugo sujuner-
suiissartunik atorfeKartiitsisimavoK,
nunautigdlit nerdlersuinerup pi'tsau-
nenussumik iingerdlåneRarnigssånik,
angutikulut kimguågssiortitagsisat ici-
nerneKarnerine avdlatigutdlo Kut-
dlersaicarfingmit dkiomeRartarsimav-
dlujtik. taimatut agdlagtoK .tåsisa Hall-
dor Pålsson Island Landsbrugssel-
skabime aitorfilik. tåuna silarssuarme
tamarme savanik ilisimassaKarnerpau-
gunarpoK.
Islandime savat ukiuinenane pigine-
»artartut 700.000 årnia 800.000 akor-
nåne amerdlassuseicarput, 1703-me ki-
sineKarKårsimavdlutik. tamatuma na-
låne 279.000-uvdlutik. 1784-ime 50.000
inulersimagaluarpait KåKat ingnermik
anitsinerat kingunipiluilo pissutigalu-
.giit. 1790-iimile 150.000-nut amerdler-
Kerérsimåpuit, 1880-ime millionit ag-
fait anguvai, tamatumalo kiingoma
400.000 inulersimångisådnardlugit.
Islandimut mmasiortorKårnerup na-
lånit ukiut 1900-t autdlartinerat tikit-
dlugo savat imuat iluaKultigineKar-
nerpauvoK, nauk neKå, merKue tami-
lo åma iluaHutigineKiaraluaKissut sa-
vat imuata iluaKutigineKarfiane sa-
vårnat sapåtit akunerinik sisamanik
— arfinilingnik utorKåussuseicalerå-
ngata arnåinit avigsårtineKairtarput.
sava't arnavissat piancisimassut a-
ngerdlarsimatineRartarput uvdlåkut
dnukutdlo Imjuiarneicartardlutik juli-
imrt septemberimut. angutikuluai-Kat
amerdlanerit sapåtiit akunerinik pi-
ngasunik utorKåussuseKalersultdlo ig-
issuerneKartarput toKunewartardlutig-
dlo pingasunik—tatdlimaniik ukio-
Kalerångamik tunuat 5—8 kg-nik o-
Kimåissusilik iluanårutiausisaRaoK, ne-
Kå pigiingnlgtuinit neriineKantardluine.
savår»at arnavissat ukioK sujugdleK
nuliarftlneKarneK ajorput, 16-inigdle
KåumateKalerångata pitsåungineru-
ssortadt toKuneKartardlutik amerdla-
nerpåtdle kiingiuågssiortitagssångor-
tardlu’tik.
1900-p autdlartilånnerane Qulisar-
neK JngerdlavdluarneKalerpoK, igdlo-
Karfingnilo sulissartuit akigssarsiait
agdlingmata inuit eiriterdlualerdlu-
tik. taimailingmat savautigdlit sulisso-
Karnigssamingnut akigssaeruput, u-
kiutdlo ardlaKångitsiut .ingerdløneråne
imuiaissarneK soraeruneKarpoK savår-
Kat ineKait niorKuitigssiarineKartaler-
dlut'ik. ukiume 25-ne suiugdlenne neKe
tariajorterneKartarpoK ilå Norgemut
tunineKartardliune. 1930-p suiumingu-
agut Norgemut tunisssKartOKåsaer-
mat niorHutigssiortarneK avdlångor-
tiniameKarpoK KerititsiissoKartaler-
dlune, neKitdlo Keriitaitat dlait Tuluit-
nunånut Skandinaviamutdlo tunine-
Kartarput — savat ikilivatdlårdlutik
neidnik nunanut avdlanut tumissag-
ssaeruneK tikitdlugo. sujomale 300
tons nunanut avdlanut tunineKarput.
Islandime savauteKarneK inatsisiti-
gut angnertoKissumik igdlersorneKar-
Pok. 1931-mile umasstiteKarneK piv-
dlugo iinatsisit sujugdlit isumaKatigi-
ssutigineKardlutik, tåuko maligdlugdt
savautigdlit peKatigit savauteicarne-
rup sujuarsameKarndgssånik suliaKar-
tu-t tapIssu'teKarfigineKartåsåput. pe-
Katigingne ilaussortat savautåine pit-
saunerpåt KinemeKartarput, kikunik
sujuleKarnere agdlangneKartardlutik,
nerissaisa KanoK agtiginerat kinguå-
visalo KanoK pigssarsissutaunerat ag-
dlagtomeKartardlutik. taimailiornikut
angutikulut arnavissatdlo pitsauner-
påt KinemeKartarput.
kinguågssiortitsinerup perreigsårtu-
mik ingerdlåneKarnerata pitsauneru-
ssumigdlo nerdlersuissamerup kdngu-
nere ersserKivigsumdk takuneKarsi-
nåuput, angutikulut kinguågssiortitsi-
nerme atorneKartut amerdianerssait,
tåssa 16-init Kåumatigdlit utorKaune-
russutdlo, Islands Landsbrugssel-
skabip åritigssussineragut nunap ing-
mikortortaine sisamane ukiut sisa-
magssåne takutineKartarput. nunap
ingmikortortåne atautsime ukioK a-
tauseK angutikulut takutineKantarput,
ukiut sisamat dngerdlaneråne nuna
tamåkerneKartardlune. angutikulut
sai'KumersineKarsimassut OKimåissu-
siiat, ugtutait åssigingitsut Kanordlo
Børn og kvinder deltager i sorteringen af
fåreflokkene. En del af flokkene hentes
hjem til større stalde, hvorfra de sorteres.
méricat arnatdlo savanik ingmikortiteriner-
me sulekataussarput. savat ungugkat ilait
inautinut angnernut ingerdlånekartarput,
tåukunanilo ingmikortiterneKartardlutik.
inormulerneKarnerat 1932-mit tamar-
mik lagdlagtorsimåput. pitsåussusinik
aulaj anginiarnerme maligtarissagssat
måna tikitdlugo atorneKartut 1937-me
pilersineKarsimavdluitik. 1937-mit
1940-mut angutikulut kinguågssdorti-
tagssat 7,6 procantinait I. klassimlsi-
magaluarput 1955-ivdle migssåne 28,4
procent I. klassimitdlutik. anmavisså-
taoK OKimåinerulersimåput.
Det islandske Landbrusselskab har betydet
meget for landmændene i Island. Selska-
bets konsulenter har vejledet fåreholder-
ne, hvordan de skal forbedre ikke alene
fårebestanden, men også hjemmemarkerne.
Et af fåreavlskonsulenternes arbejder er
at virke som dommere i de årlige vædder-
skuer. Her bedømmer Halldor Pålsson en
ung vædder.
Islandime nunautigdlit Kutdlersaitarfiat
nunautilingnut suniuteKarujugssuarsima-
vok. KutdlersaKarfiup atorfeKartitai (kon-
sulentit) savautilingnut sujunersuissuput o-
Kalugtussissardlutik savat KanoK iliornikut
pitsångorsarsinaugalt åmalo nunautinik
nautitsiniarnermingne Kanon: pitsångorsai-
sinaussut. savauteKarnerme konsulentit su-
liagssaisa ilagåt savanik angutikulunik ki-
nguågssiortitagssanik ukiut tamaisa pitsau-
nersiuineK. uvane takunenarsinauvoK
Halldor Pålsson angutikulumik inusukåmik
misigssuissoK.
Island har ligesom os her i Grønland har haft en meget dårlig sommer i år. Efteråret satte
tidligt ind, og første gang i en menneskealder oplevede fåreholderne snestorme, mens de
var i gang med at samle slagtelammene. Af den grund blev mange af fårene i fjeldene,
og fåreholderne måtte gå ud til fjeldene igen for at hente de får, de ikke fik øje på i
første omgang.
Island nunavtinisutdle ukioK måna aussaKångingajagsimavoK. ukiajåKaoK kinguårit ataut-
sit inuneråne savautigdlit sujugdlermérdlutik savåncanik toKutagssanik eKiterisitdlutik
apitigalune anorerssuarneranik nåmagtorsissarsimavdlutik. taimaingmat savat takungit-
sugkat amerdlasimaKaut ainiardlugit savautigdlit savarniarKigtariaKarput.
Gården Sveinsstadir i Nord-Island har betydet meget for Grønland. Det var fra denne gård, staten købte de første 175 får til den ny-
oprettede fåreavlsstation i Julianehåb i 1915. De fleste nuværende får 1 Grønland stammer fra de får, der blev købt fra Sveinsstadir.
nunaut Sveinsstadir Islandip avangnå’tungånltOK Kalåtdlit-nunavtinut pingårutekarsimaKaoK, savautenarfik K’akortume pilersineitå-
sangmat nålagauvfik 1915-ime tåssånga 175-inik savasisimangmat. mana Kalåtdlit-nunavtine savautigineKartut amerdianerssait Sveins-
stadirimit pisianik sujuaissaKarput.
De fleste islandske moderfår føder tvillinger. Det er grunden til, at gennemsnits-
vægten for slagtelam i Island er lidt mindre end gennemsnitsvægten for de grøn-
landske. Men udbyttet pr. moderfår er større i Island.
(Dette billede er taget fra et tidskrift, udgivet af Det islandske Landbrugsselskab
Islandime savat erniortut amerdianerssait mardlulissartuput. tamåna pissutauvoK
Islandime savårnat toKutat avguanatigigdlutik OKimåissusiat Kalåtdlit-nunavtine
savårnat toKutat avguanatigigdlutik OKimåissusiånit mingnerulårmat. savavdle er-
niortup atautsip pigssarsiarititagai Islandime angnertuneruput.
— åssek una Islandime nunautigdlit Kutdlersanarfiata atuagagssiaisa ilånérpoK).
En fårestald med tilhørende hølade. Den lave bygning er stalden og den høje bygning
høladen. De islandske bønder samler meget større mængder hø end de grønlandske fåre-
holdere. Selv om høladerne er store er det tit, at al hø ikke kan komme under tag. Alle-
vegne møder man store stakke hø i nærheden af staldene. Et enkelt sted så vi flere af
sådanne stakke. Nogle af dem havde stået ubenyttet i 10—15 år, og det er kun det øverste
lag, der ikke bliver benyttet som foder, blev der fortalt os.
savat inåt ivigausivigtalik. pukitsoK savat inigåt portusordlo ivigausiviuvdlune. Islandi-
me nuautigdlit kalåtdlit savautiligtåinit amerdlanerujugssuarnik ivigartartarput. ivigau-
sivit angigaluaKissut ulivkårtortarmata ivigkat ilarpagssue silamitlnartariaKartarput. ta-
mane tamåne ivigkat Kalerigsarssuit inautit erxåinltut takussarpavut, agdlåt atautsime
Kalerigsarssuit ardlagdlit takuvdlugit. tåuko ilait ukiune Kuline — 15-ine atorneKaratik
uningatineKarsimåput, okalugtuarinekarpordlo Kagdlersait kisimik neruvkautigssatut a-
torneK ajornartartut.
Halldor Pålsson er vist den eneste i ver-
den, der kan kaldes doktor i fåreavl. Som
ekspert i fåreavl har han bl. a. været i
lande, hvor fåreavlen har været drevet fra
gammel tid, for at vejlede. Han forsikrede
de giønlandske fåreholdere om, at han
også er parat til at give dem råd og
vink i deres bestræbelser for at forbedre
fårebestanden i Grønland.
Halldor Pållsson silarssuarme kisimiugu-
nardlune savauteKarnerme doktoriuvoK.
savanik påsisimassakardluarnine pivdlugo
nunanut kangarssuardle savauteKarfiusi-
massunut autdlartmenartarsimavoK suju-
nersuiartortitauvdlune. kalåtdlit savautig-
dlit åma Okarfigai piarérsimavdlune Kalåt-
dlit-nunane savanit pitsångorsainiarneråne
sujunersdteKarfigissarumavdlugit.
Gør daglig mad til dejlig mad med KRAFT
Mayonnaise tilsat citron, KRAFT Remoulade
pikant krydret,
uvdlormut nerissartagkatit ma-
martungortikit ukuninga KRAFT
Mayonnaise citronimik akussak
KRAFT Remoula-
de kajungernartumik
akutilik.
Er vejret dårligt, humøret sløjt,
så flyv på ferie med Aero-Lloyd
Alle flyvninger gennemføres med NORDAIR KVALITETSREJSER — KVALITETSFLYVNING Rekvirer Mallorca De kanariske Øer Grækenland
specialprogrammer Sicilien
Cypern
lex \ Ægypten. Libanon. Syrien. Jordan
Israel

AERO-LLOYD
Set. Pedersstræde 38 — København K. — Minerva 4008 — 3890
Medlem af Dansk Rejsebureauforbund
15