Atuagagdliutit - 07.11.1963, Blaðsíða 18

t
Der kræves kraft og styrke
for at overvinde problemer
For al finde sin ståplads i tilværelsen har det grønlandske samfund
gennemgået en udivkling, der på mange måder rejser lige så store
problemer som krigen, udtaler landsdommer C. F. Simony i en afskeds-
samtale.
Et kendt og agtet ægtepar har nu
taget afsked med Grønland. For en
uges tid siden rejste landsdommer
C. F. Simony og fru Birthe, efter
mange års frugtbringende tjeneste i
Grønlands opbygning. Fru Simony gik
meget op i husmoderforeningens ar-
bejde og har udgivet en lille bog om
grønlandsk madlavning.
Et af de smukkeste hjem i Grøn-
land, det gamle hus i Ilcrnnhutdalen
i Godthåb, står nu tomt. Men det
varer forhåbentlig ikke længe, før
huset bliver indrettet som et lands-
delsmuseum for Grønland. Dermed vil
hr. Simonys kongstanke blive gjort
til virkelighed.
Landsdommer Simony repræsente-
rede fjerde generation af en dansk
slægt, der har haft sit virke i Grøn-
land siden 1827. Han blev født i Suk-
kertoppen i 1909. Under sin opvækst
boede han i forskellige byer i Syd-
grønland, og han var i Godthåb i to
år efter sin studentereksamen i 1927.
Han har således tilbragt det meste af
sin tid i Grønland og føler sig som en
sydgrønlænder.
I februar måned havde han 25 års
jubilæum i statens tjeneste. Han blev
ansat i Grønlands Styrelse i 1939, blev
konstitueret landsfoged for Grønland
i 1945, var politimester fra 1952 til
1959, da han blev udnævnt til lands-
dommer. Landsdommer Simony har
desuden gennem årene haft en række
tillidshverv. Han har mange inter-
esser og er en habil violinspiller.
— Der er sket en vældig udvikling
i de år, jeg har tilbragt i Grønland,
udtaler landsdommeren. Da jeg var i
Godthåb i 1927, indskrænkede den by
sig til det, man nu kalder den gamle
koloni. Skibshavnsvejen var ikke an-
lagt dengang, og al transport fore-
gik i pramme fra havnen til kolonien.
Men noget lignende gælder jo i alle
de grønlandske byer.
STØRRE OPGAVER OG PROBLEMER
— Der er også sket en forandring
med menneskene?
— Da jeg kom hertil i 1945, var der
en eller anden, der sagde til mig: De
vil lægge mærke til, hvor menneskene
har forandret sig siden 1927. Men jeg
synes, at springet fra 1945 til i dag er
væsentligt større end fra 1927 til 1945.
Tænk blot på de meget større opgaver
og problemer, der arbejdes med i dag.
Jeg var formand for landsrådet fra
1945 til 1949. De problemer, som vi
den gang anså for alvorlige og vig-
tige, er i dag næsten barnemad. Den
grønlandske politiker er i dag en mo-
den, tænkende mand, der ved, hvad
han vil. Dengang var han en mere
forsigtig, søgende mand.
— De nævnte nye opgaver og pro-
blemer.
— I dag har vi jo meget større pro-
blemer, ikke alene af lokal grønlandsk
art, men også med videre danske og
internationale perspektiver. Man kan
f. eks nævne de meget større økono-
miske problemer, de vanskelige lov-
givningsspørgsmål og f. eks. drøftel-
serne om fiskerigrænserne. Over-
gangstiden har nok fået en anden
karakter, end man havde tænkt sig.
Den er blevet længere og mere pro-
blemfyldt, end man kunne forudse,
da man gik ind for en nytid for Grøn-
land. Dete skyldes, at der samtidig
sker en kolossal teknisk udvikling i
den øvrige verden, herunder Dan-
mark.
DER MANGLER ANBRINGELSES-
STEDER
— Der er også sket en stor udvik-
ling på politiets og domsstolenes om-
råde.
— Ja, Og her må man ikke alene
tænke på de kriminelle sager, men
også civile sager. Tænk på de mange
sager, der nu bliver forelagt rets-
væsenet om økonomiske spørgsmål,
spørgsmål om brud på aftaler for ikke
at tale om ægteskabssager med de
komplicerede spørgsmål om fordelin-
gen af de økonomiske byrder, for-
ældremyndigheden over børnene og
meget andet. Disse problemer er nye,
som man tidligere kun i begrænset
omfang har beskæftiget sig med her-
oppe.
— Kriminelle sager bliver også van-
skeligere at behandle?
— Det er rigtigt, men det skyldes
ikke kriminalloven, som man så ofte
hører udtalt. Loven er i sig selv god
nok, men der mangler det, der skal
til, for at den kan virke efter hensig-
ten. Vi mangler i dag anbringelses-
steder for de dømte. Det ville være
det samme som, hvis der ikke fandtes
fængsler i Danmark. I så tilfælde ville
den danske straffelov heller ikke være
meget værd.
ALVORLIGERE KRIMINELLE HAND-
LINGER
— Kriminaliteten stiger også?
— Det er ikke så meget retssagernes
antal, der giver udslaget, men de en-
kelte handlinger er blevet alvorli-
gere. I de seneste år har vi fået flere
alvorligere voldtægtssager, drabssa-
ger og sager om børnemishandling.
Jeg vil gerne slå et slag for, at der
meget snart etableres muligheder for
anbringelse af de dømte. Det bliver
iøvrigt stadig vanskeligere for kreds-
dommerne at få behandlet de sager,
der bliver pålagt dem. Kredsdom-
merne har ikke tilstrækkelig med-
hjælp og ikke tilstrækkelig tid til
at udføre deres hverv på tilfredsstil-
lende måde. Det er forståeligt, at kun
meget få vil påtage sig hvervet.
— Mener De, at kredsdommerord-
ningen skal bevares?
— Det mener jeg afgjort, at den
skal, men det er et spørgsmål om
ordningen kan opretholdes i sin fulde
udstrækning. Der bliver flere og flere
juridiske problemer, som lægdom-
merne ikke kan magte. Men der er
også mange problemer, som det er
naturligt at lade læg-kredsdommerne
tage stilling til, fordi de kender lan-
det og befolkningen og de vilkår, be-
folkningen lever under.
Men det forudsætter som sagt, at
man giver kredsdommeren bedre ar-
bejdsvilkår, så han kan få tid til at
overveje de rejste problemer. Man
kan ikke forlange, at en mand, hvis
dag er fuldt besat af et andet arbejde
skal have kraft til at gennemtænke
de ca. 700 retssager ordentligt, som
hver kredsdommer har årligt.
MERE PERSONALE TIL POLITIET
— Man taler om den store politi-
mangel.
— Politiet kan heller ikke virke som
det skulle uden tilstrækkeligt perso-
nale. Politiets opgaver er steget be-
tydeligt i årene, siden politiinsti-
tutionen oprettedes. I starten havde
vi megen glæde af den store tillid,
man viste politiets arbejde. Politiet
afløste på sin vis tidligere tiders rej-
sende embedsmænd. Det blev dem,
Landsdommer Simony med en af mu-
seets samlinger.
man henvendte sig til om sine store
og små problemer. Politiet skal ikke
være bussemænd, men samfundets
hjælpere. En sådan opgave kræver
tid og dermed personale. Og så er det
jo ganske klart, at et samfund i stærk
udvikling kræver mere politi end et
roligere samfund.
FOLK MÅ TÆNKE PÅ MUSEET
— Hvordan går det med planerne
om et landsdelsmuseum?
— Man er kommet så langt, at
landsrådet har sagt ja til et lands-
delsmuseum med egen bestyrelse og
selvstændig leder. Jeg regner med, at
jeg får lejlighed til at drøfte de nær-
mere planer for museet sammen med
landshøvdingen og rigsantikvaren, når
jeg kommer hjem. Man regner med i
løbet af nogle år at kunne overtage
hele Hernnhutbygningen og indrette
et museum der. Vi har ellers en pæn
og interessant samling i dag, men der
mangler endnu meget. Jeg vil f. eks.
mene, at det er vigtigt, at man sam-
ler de dragter, der har været brugt
i de sidste generationer. Museet er
interesseret i at købe særlige varia-
tioner af dragterne, og jeg vil op-
fordre folk til at tænke på museet
inden de sælger tingene andre steder.
— Hvad synes De om husflidskon-
kurrencen?
— Den vil jeg give min bedste
støtte. Man har i den sidste tid talt
om, at den grønlandske kultur er for-
sømt. Husflidskonkurrencen vil også
åbne vej til at vise den grønlandske
kultur. Man må opfordre folk til, ved
denne konkurrence, at yde deres aller-
bedse og vise det ægte grønlandske
f. eks. benytte de meget smukke grøn-
landske mønster- og farvesammen-
sætninger, som man generationerne
igennem har benyttet i dragter og red-
skaber. Museet er interesseret i at er-
hverve de ting, der bliver udstillet,
forudsat at de viser et virkeligt for-
søg på at fastholde den grønlandske
egenart.
RETSVÆSENET BØR REKON-
STRUERES
— Har De været glad for Deres år
i Grønland?
landsdommer Simony katerssugautit
ilånik figumiartoK.
— Jeg kan give udtryk for, at jeg
med lykke og tilfredshed kan se til-
bage på årene i Grønland. Personligt
har jeg været lykkelig for at være
i Grønland. Jeg har også været meget
lykkelig for den tillid, folk har vist
mig heroppe. Det har jeg mærket i
landsrådet og i kommunerådene, når
vi på mine rejser har drøftet pro-
blemerne. Jeg lægger stadig vækt på,
at en embedsmand, der kommer her-
op, får tid til at lære landet at kende.
Det gammel ord om de særlige grøn-
landske forhold er jo ikke specielt
for Grønland. Man må kende de sær-
lige forudsætninger i Grønland for at
kunne tage stilling til problemerne.
Derfor må man håbe, at de menne-
sker, der skal virke heroppe, bliver
så længe, at de virkeligt lærer for-
holdene at kende.
— Har De haft skuffelser?
— Skuffelserne vil væsentlig bestå
i, at jeg ikke har været i stand til at
virkeliggøre det, jeg gerne ville ud-
føre. Jeg er endvidere skuffet over
at måtte forlade et retsvæsen, som jeg
ved ikke fungerer som det bør og
må nødvendigvis rekonstrueres.
— Er det på grund af skuffelserne,
at De rejser?
— Nej, så sandelig ikke! Men man
udtømmes efterhånden. Jeg har ikke
længere den fantasi og kraft til at
udføre det arbejde, der kræves i min
stilling. Der må nye og friske kræf-
ter til. Derfor vil jeg benytte den
mulighed, jeg har for at trække mig
tilbage. Jeg finder det rigtigt, at der
kommer en ny i mit sted.
— Har Det et ønske for grønland?
— Jeg vil ønske, at det grønlandske
samfund må udvikle sig roligt og
finde plads i tilværelsen. Da jeg kom
i 1945, talte jeg i Grønlands radio og
sagde bl. a., at nu havde man over-
vundet krigen, nu gjaldt det også
om at vinde freden. Det grønlandske
samfund har for at finde sin ståplads
i tilværelsen efter krigen gennemgået
en meget stærk udvikling, der på
mange måder rejser lige så store pro-
blemer som krigen. Der er stadig
mange problemer at overvinde, og der-
til kræves der kraft og styrke.
Julut.
Karmaissuf entreprenøritdlo
suliaii
A. JESPERSEN & SØN A/S
Telegramadresse:
Jespson-København

grammofon med FM-radio
og særskilt højttaler ... !
en plads-, pris- og kvalitets-
mæssig gunstig kombination..!
... en aktuel kombination, fordi den er konstrueret på baggrund af
do gennemgribende ændringer af Danmarks radios sendepolitik,
der fandt sted l/l 1963, hvorefter FM nu er vigtigst, da alle danske
udsendelser kun foretages her.
Bella Musica består af en ELTRA Hi-Fi forstærker, bygget sammen
med en elegant pladespiller og en effektiv FM-radiodel.
Bella Musica er konstrueret for særskilt højttaler, en adskillelse,
der giver mulighed for individuelt at vælge blandt de højttaler-
typer, der findes. Bella Musica er
forsynet med diodeudtag for til-
slutning af båndoptager.
Bella Musica 997 ler. 585.-
Høfttaler type 93:45 kr. 60.-
Type 91:45
Leveres i teak og palisander.
ELTRA Hi-Fi højttaler
type 93i44 består af
2 højttalersystemer
med delfilter ........... kr. 195.-
De anførte priser er de i Danmark gældende bruftopriser.
A/S WRIGHT, THOMSEN & KIER
civilingeniører og entreprenører
ingeniørit entreprenørit
Alborg — København — Århus
elektroteknikimut tungassut sånatitdlo niuvernermut sanaortorner-
mutdlo tungassut.
18