Atuagagdliutit - 07.11.1963, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årkigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Københavns-redakf ion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedition:
A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, telefon (01)86 11 99
Årsabonnement ......... kr. 25,00 mngme sinerissap
Løssalgspris ............ kr. 1,00 kujatdliup naKiteriviane
pissartagaKarnetc uk......kr. 25,00 naKitigkat
pisiarineKarnerane ....... kr. 1,00
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI - GODTHÅB
NarssarssuaKs fremtid
Narssarssup sujunigsså
H. J. Narssarssuarme animgaussar-
pagssu-amik naligdlit ikuatdlangneri-
sa kimgoma OKartugssaiussut aulaja-
ingernialerpå't tingmissartut mitarfiat
iiwieruttsanersoK irmeriuitisångmersor-
dlunit. amerikamiiuit såkutoKarfigisi-
massaraluåne tingmissartiut uningati-
neKartut aserfatdlagtadlineK ajorna-
Kaut lineKartingikåine.
Narssarssuarme ikuatdlarujugssuar-
toKarpoK udvalge påsmiaerugrtulerso«:
tåssaine naj.ugagdlit piitsaoinerussumik
årKigssuasivigmeKarsmå-ungin ersut.
måna atorfeRartitaiussut amerdlamerit
ilaKutatik ’ilagalugtt mmalisiineKarsi-
nåungiitdlat, tamatumunga pissiutau-
ssot iliagalugo atuarfeKåingmera. inuit
150 migssiliortut amerdlamerpåt åipa-
Kångitsut ia j omartorsiortitsissarput;
ounaricatiglme itaimåitut 'iluamik er-
KigsiSimavdlutik inuneK sapertarput.
Narssarssuarme itngerdlartsinerup år-
KigssuiniameKamenane aningaussartu-
itit HuitdlersaiKarfingnilt ardlialingnit aki-
lemeKartalennigssåt ama aaguniame-
KarpoK, måna tikitdlugo aningaiussar-
■tutaussartut amerdlanersisait Teletje-
nasitenimit akilemeKøjrtairmatia. :s,iku-
inik alaperoaer;ssu:ineK, åinåussiniartar-
neK ujardlertarmerdlo, larssiaimeKar-
fiingnik påsiniaivik avdlatdlo inger-
dlåneKarneriat akikitsiuimåiungilaK.
Nanssars suaK mmavta toujatå’tungå-
ine tingmissartimiut mitarfituauvQK,
tåssa mmavta inrisa Vi-isa najugå-
ne. pilerssårutigineKartut maligdlugit
mitarfiik såkutujuingitsuinit kikunit-
dlunit ukiortåmit mivfigmeKairsmau-
ssutut nautsorssuneKalersugssauga-
liuarpoK. imånamitdTume atordluame-
KarpoK, pingårtumik sikuinik alaper-
naerssutip Narssarsstip Reykjavikiv-
dlo akonnåne ilaussumik angaitdlåssi-
ssutaulemerata kingorna sapåtit aku-
nere mardluk avdlortardhigit trngmi-
ssartortoKartalermat. takornariat a-
merdlasiartuinartut Narssarsisuarmut
pissalerput. ukiiut sisamat matiuma su-
jornagut sujugdlit ikigtunguit tikika-
mik aussaK måna 1000 migssiliortut
tikiutdluitik. nautsorssutigiineKarpoK
tåuko 80 procemté nunanit avdlanér-
sussut.
ukioK mama inautsorssutigimeKarpoK
tingmiss ar fcumut ilaiussuit 5—6000 Nar-
ssarssuaK avKusåsagåt.
OKartugssaussut aulajangerput siku-
mik alapernaerssuineK mangmeKåsa-
ssok islamdimiuit tingmissartuat DC 4
øtordlfugo, såkututdlo tmgmissartor-
itartat catal'iinåt ånaussimiarmerme u-
jardlerharnermilo atugagssaK åma ti-
kismeKarpoK. tingmissartut itåuko uv-
dluiname aserfatdlagtailineKarneråne
imeKartitariaKarput. Narssarssuarme
ilåne nigerssuarujugssuartaritume
tingmissartut silåiinarmitinigssåt åma
ulorianartuvoK.
Narssarsskp miitarfigbut atomeKåi-
■namigsså pissairiaKavigsutut issigissa-
riaKarpoK, tiingmissartutdle imerujug-
ssuat ikiuatdlagtoK taorsisagåine aki-
sorujugssflssugssauvoK. apermutauvor-
dle ikuatdlagtutut agtdgissumik sana-
nigssaK pissariaKamersøK.
udvalge Narssarssdp KianoK pineKar-
nigssånik suliaKartoK åma itingmissar-
tortitsinerup navianaitdlisameKarmg-
ssårnk erKarsauteKartariaKarunarpoK,
ilisiimaneKiarpoK Narsisaitissuarme mi-
Tarfik »anoK iliatdlangnermåkut tiki-
neK ajornarsissartoK KåKat avatangi-
ssut Nardluinap pulåmagiåmitume s;i-
lasiorfeKardkmilo radioKarfeKamigsså
pissariaKarpoK, itasamaine tiingmissar-
tut åparsartarmata nuissat pukitit-
dlugit, imardlo nunalunit takuisinau-
lerångamiko kangerdlukut pulåtertar-
dluitik mitarfingmut. måna Simiuitane
ingminut nåkutigissumiik tiingmissar-
tunut. kalerrisåruteEarpoK, 'tåssåingå-
inltdle tiingmis siar tut ingerdlatitsissue
OKalugtusinaussariaKarput silap Ka-
noK ineranik åparsarnermingne Kan ok
Kutsigtiginertik erKortumik ilisimasi-
inaurd'åsangmåssuk.
ukiut mardlugsuit matuma kingor-
na nunavtine tiingmrssartortitseKati-
git helikopterinik atoritoKalisåput. tåu-
ko takisunik måna atorneKartunik
mitarfeKartariaKångitdlat. tingmissar-
tunigdle mana atorneKartunik angat-
dlateKarneK nangineKanbugssauvoK
iangnertusiartusavdluuilo.
takornariat åmalo Island avKusår-
dlugo nunavtinuit Danmarkimutdlo i-
laussuinik tingmissartumik angatdlå-
ssissameK pissutiginardlugitdlunit
NarssarssuaK mltarfigtuit atortuarta-
riaKarpoK.
H. J. Efter millionbranden i Nar-
ssarssuaK skal myndighederne tage
stilling til, om flyvepladsen skal røm-
mes eller ej. Uden en hangar er det
umuligt at vedligeholde maskinerne,
der er stationeret på den gamle ame-
rikanske base.
Kæmpebranden indtraf mens et ud-
valg beskæftigede sig med at finde ud
af, om der ikke kan skabes et „nor-
malt" samfund i NarssarssuaK. De fle-
ste nuværende ansatte kan ikke have
deres familier med, da der bl. a. ikke
findes en skole. Et samfund på ca. 150
mennesker, hvor størsteparten er
ugifte, skaber visse vanskeligheder. Et
sådant samfund vil altid være „unor-
malt". Under bestræbelserne på at
normalisere tilstandene i NarssarssuaK
har man også tænkt på at fordele ud-
gifterne til flere institutioner. Det er
Teletjenesten, der betaler størstepar-
ten af udgifterne. Det er ikke helt bil-
ligt at drive en isrecognoscerings-
rednings- og eftersøgningstjeneste, en
ionosfærestation m. m.
NarssarssuaK er den eneste flyve-
plads på den sydligste del af Grøn-
lands vestkyst, hvor ca. tU af befolk-
ningen bor. Lufthavnen skal efter
planerne åbnes for civil trafik fra nyt-
år. Den bliver allerede benyttet flit-
tigt, særlig efter at isrecognoserings-
maskinen er begyndt at bringe passa-
gerer mellem NarssarssuaK og Rey-
kjavik hver anden uge. Flere og flere
turister flyves også til NarssarssuaK.
Det er fire år siden, de første turister,
kun et beskedent antal, ankom til
Sydgrønland. I år kom der ca. 1000.
Rundt regnet har 80 procent af turi-
sterne været udlændinge.
Gennem radio og presse har befolk-
ningen og de folkevalgte repræsentan-
ter i Jakobshavn med forbavselse og
harme erfaret udenrigsminister Per
Hækkerups udtalelse om Danmarks
udgifter til de grønlandske familier
og hans overlegne bemærkning om, at
man kunne yde beløbet som social-
hjælp, men dog næppe vil gøre det.
Godthåb får sin
første julemesse
Samtlige private handlende i Godt-
håb har sat sig for at sætte et ek-
stra præg på julemåneden i år. Med
en indsats på nogle tusinde kroner
har de handlende sikret sig forsam-
lingshuset i tre dage i begyndelsen
af december måned, og i disse dage
omskabes forsamlingshusest til et jule-
marked eller en julemesse, som de
handlende selv har kaldt arrange-
mentet.
De handlende i Godthåb har holdt
møde sammen med husmoderforenin-
gen, sportsforeningen NUK, Neriut og
spejderne, der også får lov at del-
tage på udstillingen.
- Vi har aftale om at opstille 15
forskellige udstillinger i forsamlings-
husets store sal, siger et medlem af
komiteen for julemessen, vaskeriejer
Junge, og de private handlende vil
sørge for, at der kommer meget for-
skelligt frem til publikum. Til jule-
messen har vi desuden skaffet et stort
elektrisk tog til glæde for børnene,
samt et 6—8 meter højt juletræ.
Foruden udstillingen i den store sal
bliver der cafeteria på scenen, der
omskabes til en julestue, og musik-
forretningen stiller orkester til rå-
dighed, så vi kan få den rigtige jule-
stemning frem. Der bliver også film-
forevisning.
Alene den leje, som de udstillende
betaler, hundrede kroner pr. kvadrat-
meter, skal nok kunne dække de
reelle udgifter på 7-8000 kr. Der tages
en lille entre, og alt overskud fra
messen går ubeskåret til velgørende
formål. Der tænkes på halvdelen til
patienternes jul på Sana og den anden
halvdel til præstegældets julehjælp.
For at hjælpe sportsforeningen til
en forbedring af økonomien, har man
givet NUK lejlighed til at lave et
lotteri på messen, som vi håber kan
blive rigtig festlig, siger Junge. Det
er den første, der holdes i Grønland,
men vi håber naturligvis, at det kan
blive en årligt tilbagevendende be-
givenhed i Godthåb.
tuberkulose akioniardlugo suliniartut tapersersuklt
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
MAMARTAK'AOK'
3ma pfirtugkat lluine méricanut
frimærkinik navssågssaicarpoK
— EN NYDELSE
og der er indlagt frimærker til
børnene i pakken
TELEFONER CENTRAL 11116 - 6261
KRONPRINSESSEGADE 36 • KØBENHAVN K
I år regner man med, at 5—6000 fly-
passagerer passerer NarssarssuaK.
Myndighederne har besluttet, at is-
recognoseringstj enesten skal fortsætte
med en islandsk DC 4 maskine, og
militæret har fået en catalina op bl. a.
til brug for rednings- og eftersøg-
ningstjenesten. Disse maskiner kræver
en hangar til det daglige vedligehol-
delsesarbejde. I NarssarssuaK, hvor
der en gang imellem raser sydost-
storme, der ikke kan måles i styrke,
erdet også risikabelt at have luftfar-
tøjerne stående ude i det fri.
Der er tungtvejende grunde for, at
man fortsat benytter NarssarssuaK
som flyveplads, men det vil koste
mange penge at erstatte den store
hangar, der nedbrændte. Spørgsmålet
er blot, om man skal bygge en lige så
stor hangar, som den, der gik op i
luer.
Udvalget, der beskæftiger sig med
NarssarssuaKs fremtid, skal nok også
se på en forbedring af flysikkerheden.
Det er kendt, at NarssarssuaK hurtigt
kan „lukke til" på grund af de høje
fjelde, der omgiver pladsen. Af hen-
syn til sikkerheden er det påkrævet,
at der er bemandet vejr- og radiosta-
tion på SimiutaK, der ligger ved mun-
dingen af Skovfjorden, hvor flyve-
maskinerne går ned for at få jordsigte,
når skyerne „hænger" lavt. Fra Si-
miutaK kan de følge fjorden og fort-
sætte ind til flyvepladsen. For øje-
blikket findes der et automatisk ra- ■
diofyr på øen, men herfra må man
kunne fortælle piloterne, hvordan
vejrforholdene er derude, så at pilo-
terne af maskinerne ikke skal „famle"
sig frem som i blinde.
Om et par år får Grønlandsfly, der
sørger for den interne flyvning her-
oppe, helikoptere. De kræver ikke så
store landingsbaner som de maskiner,
der bliver benyttet i dag. Men flyv-
ningen med almindelige maskiner vil
fortsætte og blive intensiveret med
årene.
Alene af hensyn til turismen og
charterflyvningen må man bevare
NarssarssuaK som flyveplads.
jutdlerpalårtunik Nungme
pernåumik takutitsinigssaic
Danmarks forsømmelser heroppe
Kommunalbestyrelsen i Jakobshavn imødegår udenrigsminister Per
Hækkerups udtalelser om Danmarks udgifter til Grønland:
Man ønsker at understrege, at Dan-
mark har ansvaret for, at udviklingen
i Grønland gennem 200 år er blevet
hæmmet, således at en hurtig udbyg-
ning heroppe har været nødvendigt i
de seneste år, men dette berettiger
ikke til nedværdigende udtalelser om
grønlænderne, i særdeleshed ikke af
en udenrigsminister.
løvrigt går mange af udgifterne til
Grønland tilbage til Danmark i form
af sammensparede midler såvel af ud-
sendte som af sæsonarbejdere. Grøn-
lænderne ønsker at være med i op-
bygningen i samarbejde med dansker-
ne. Grønlænderne er godt i gang
hermed gennem dygtiggørelse i for-
skellige fag og øgelse af produktionen.
Vi ønsker at betragte os som en li-
gestillet del af Danmark uden at skul-
le udsættes fof stadige stiklerier om,
hvor meget det koster, hvilket ikke
er tilfældet, når det gælder anden del
af Danmark. En sådan udtalelse fra
en ansvarlig minister føles som en
hån både mod befolkningen og især
de folkevalgte repræsentanter, der
uden udgifter for Danmark, anvender
al deres evne og energi på at være
med til at råde bod på Danmarks for-
sømmelser i de 200 år.
Vi håber og ønsker stadig et godt
forhold til Danmark og de danske,
der er med til arbejdet i Grønland,
men udtalelser, som udenrigsministe-
rens, vil uden tvivl medvirke til at
undergrave samarbejdsviljen og tilli-
den. Vi venter nu på, hvorledes vor
minister, vore folketingsmænd og
landsrådet samt de øvrige kommunal-
bestyrelser vil reagere.
For kommunalbestyrelsen i Ja-
kobshavn,
Marius Sivertsen, formand.
nangminerssordlutik niuvertarfiu-
tigdlit Nungmitut tamarmik ukioK
måna decemberime nunaKarfingmiut
jutdlerpalårtunik takussagssaKarti-
niarpait. decembere autdlartisimalå-
lerpat katerssortarfik uvdlune pinga-
sune atorneKåsaoK kr.-nik ardlaling-
nik tusintilingnik akilerdlugo, uvdlu-
nilo tåukunane katerssortarfik jutdlip
pinik tuniniaivigtut isaoK, årKigssu-
ssineK niuvertarfilingnit julemessemik
taineKardlune.
Nungme niuvertarfiutigdlit atautsi-
méKatigisimavait ningiut peKatiglt, ti-
merssortartut peKatigigfiat „Nuk",
„Neriut" ispejdoritdlo. iatautsiméKati-
gineKartut sarKumersitsinerme åma
peKatausåput. — katerssortarfiup i-
nerssuane sarKumersitat åssigingitsut
15 takutisinaugivut isumaKatigissuti-
gineKarsimavoK, sarKumersitsinigssaK
pivdlugo komiteme ilaussortaussut i-
lat errorsissarfiutilik Junge OKarpoK
naingigdlumilo: — naingmiinerssordlu-
tik niuvertarfiutigdlit isumagisavåt
takuniaissugssat nåmagtunik taku-
ssagssaKarnigssåt. pigssarsiavta ila-
gait KimugtuitsuarKat elektricitetimit
ingerdlåneKartut mérKanut takussag-
ssiat orpiliardlo 6—8 meterinik portu-
ssusilik.
inerssuarme sarKumersitsinerup sa-
niatigut issigingnårtitsissut inigissar-
tagåne, inérKame, kavfisorniartarfe-
KåsaoK. ine tauna initut jutdlisiorfig-
tut åndgssuneKåsavdlune. nipilerssu-
taerniarfiup isumaginiarpå nipiler-
ssortoKarnigsså nipilerssortartunik,
jutdlerpalårdluarniåsangmat. åma
.mérKanut filmigagssiat takutineKar-
tåsåput.
— aningaussartutigssat 7—8000 kr.
migssiliusangatineKarput sarKumersit-
sissut akiliutåinit akilerneKåsagunar-
put, kvadratmeterimut 100 kr-nik a-
kilissugssaungmata. ’takuniaissiut aki-
lilårdlutik isertåsåput, sarKumersitsi-
nermilo sivneKartorutit tamarmik, i-
långarneKaratik, ikiorsiniarnerme a-
torneKåsåput. erKarsautigineKarpoK i-
luanårutit agfait Dronning Ingridip
nåparsimaviane nåparsimassut jutdli-
siornigssåne atugagssatut tunissutigi-
neKåsassut sivnerilo palaseKarfiup
jfitdiime ikiutigissartagainut iléssuti-
gineKåsassut.
— timerssortartut peKatigigfiat
„N(ik“ aningaussanik amigauteKaKi-
ssok ikiorniardlugo sarKiimersitsine-
rup nalåne erKuiniartitsmeKåsaoK.
sarKumersitsineK nuånerdluarumår-
toK neriutigårput, Junge OKarpoK i-
malo naggasivdlune: — aitsåt Kalåt-
dlit-nunSne taimailiortoKåsaoK, neriu-
tigårputdle Nungme ukiut tamaisa tai-
mailiortoKartalerumårtoK.
MOTOREN
— angatdlatinut tamanut atorsinaoK
— til alle maritime formål
nakuaK isumangnait-
sok hliatiingltsoK
IkiissdkuminartOK
sivisdmlk plussartOK
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
slkunik ajomartorsluteicar-
slnaunejc pissutigalugo mo-
torit åssigingitsut tamar-
mik pisiarltineKarsinåuput
slsangmik mångertomiult-
sumlk sarpé ulungnaler-
dluglt.
Af hensyn til isvanskelig-
hederne kan
alle motortyper
leveres med
skrueblade af
rustfrit stål.
pineicarsinauvoK 25-nit 330 hestilingnut 1—2 åma S
cylindereitardlune. elektrisk omstyringilik — 2 takts
Semi-Diesel, Ingnåtdlagissamik autdlartartOK ulug-
tartunigdlo sarpllik. — akikltsut nåvferardlugitdlo akilersorneicarslnaussut.
Leveres fra 25 til 330 HK 1 1-, 2- og 3-cylindret udførelse. Elektrisk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Hfindstyring. 2-takts Seml-Diesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødespiraler).
Populære priser og betalingsvilkår.
GRENM MOTORFABRIK
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
PERSISKE TÆPPER I DE KVALITE-
TER DER ER BERØMTE OG EFTER-
SPURGTE VERDEN OVER KAN DE
KØBE UDEN TOLD OG OMSÆT-
NINGSAFGIFT. SKRIV DERES ØN-
SKE TIL:
IRANSKE (PERSISKE) TÆPPER
v/HENRY L. W. JENSEN
STRANDGADE 30 - KØBENHAVN K.
- OG VI SENDER DEM ENHVER
OPLYSNING
11