Atuagagdliutit - 07.11.1963, Blaðsíða 16

Vi og vort samfund
red.: Knud Hertling
De bevillinger, som staten giver til
forskellige formål sker gennem de år-
lige finanslove, der i henhold til grund-
lovens § 45 skal fremsættes for folke-
tinget senest fire måneder før finans-
årets begyndelse. Finansåret går fra
1. april til 31. marts. Forslag til finans-
love har imidlertid, inden de når så
langt som til folketinget, været igen-
nem en grundig behandling i de for-
skellige ministerier. Ministerierne ind-
kalder således i god tid bidrag til for-
slaget fra de forskellige institutioner,
som hører under ministerierne. De en-
kelte institutioner skal så nøjagtigt som
vel muligt udregne de beløb, som de
forventer at skulle bruge i det kom-
mende finansår. Grønlandsministeriet
indhenter f. eks. bidrag fra sundheds-
væsenet, kæmnervæsenet, Grønlands
Radio o. s. v. og disse institutioner
fremsender så deres forslag til mini-
steriet, hvor samtlige forslag gennem-
gås med den fornødne grundighed.
Man sammenholder forslagene med
tidligere års bevillinger og forbrug, og
hvis en eller anden forslagsstiller ikke
skulle have begrundet sit forslag til-
strækkeligt, anmodes forslagsstilleren
om at fremkomme med bedre forkla-
ring. Efter denne gennemgang, der
som regel varer et par måneder, sen-
des forslaget til finansministeriet,
hvor det endnu engang gennemgås
med finansministeriel kritisk sans. I
finansministeriet nøjes man ikke med
at kigge på skrivelserne, men man
indkalder gerne de andre ministeriers
chefer til mundtlige drøftelser for
nærmere at begrunde de forslag, som
man måtte være i tvivl om. Sådanne
drøftelser medfører ofte nedsættelse
af de ønskede bevillinger.
Indkaldelse af forslag sker gerne i
juli måned, og derfor er det ganske
naturligt, at der pludselig kan opstå
ønsker om yderligere bevillinger eller
ændringer af forslagene. En sådan
mulighed findes gennem „ændrings-
forslag til forslag til finanslov". Disse
forslag går igennem de samme instan-
ser som de oprindelige forslag.
Alligevel sker det, at der i løbet af
året opstår behov og ønsker om nye
bevillinger, som man ikke har været
i stand til at medtage i finanslovs-
forslaget eller i ændringsforslaget. I
så fald må den pågældende styrelses-
gren sende en bevillingsskrivelse til
finansministeriet med anmodning om
at videresende ansøgningen til folke-
tingets finansudvalg. Hvis ansøgnin-
gen allernådigst godkendes af finans-
udvalget, søges bevillingen optaget i
tillægsbevillingsloven, der udarbejdes
i slutningen af finansåret.
Sådan er fremgangsmåden ved op-
nåelsen af de årlige bevillinger, som
også vi i Grønland får hvert år. I
finansåret 1963—64 har vi fået en be-
villing på 200 mili kroner, hvilket vi
ikke kan have noget imod.
MODEL 1905
måmap Kamutåta
tæppea
atortugssai:
400 g Mammut imalt. Thulegran KanortOK
nuerssautit nr. 10
nigsikutdlagtaut siligtOK.
nuerssarnigssata sukangåssusigsså:
perdlainerit 4-t 5 cm naligåt.
imcrssarnigssa:
(Kilariarnerit nuerssarnigssait Ingmingnut
naliglsångitdlat)
nuerssaut 1: (silåmugaK 1 tlguinardlugo,
silåmut 1, nuerssagagssaK Ki-
lariåinardlugo, tiguinagaK
silåmukåmut Kilariåinagka-
mutdlo Kulautiguk) ungaldsi-
sigaK nangemåtårdlugo nuer-
ssaut silåmukåmik najuk.
nuerssaut 2: (ilungmflgaK tlguinardlugo, 1-
lungmut 1, nuerssagagssaK
Kilarlålnardlugo, tiguinagaK
ilungmukåmut Kllariåinagka-
mutdlo Kulautiguk) ungalusi-
gaK nangeKåtårdlugo nuer-
ssaut ilungmukåmlk nåjuk.
mamingane nuerssagagssaK ilingnut tu-
ngerdliusaoK.
85-inik autdlartltslgit nuerssarnigssålo ma-
ligdlugo 62 cm-imlk nuerssaeréruvit inår-
dlugo.
sinå nigsikutdlagtauvfiglsaoK 3 cm migss.
slllssusilingmik. teKerKue putume ataut-
sime pingasungortltardluglt sukangånglniå-
sangmata. naKlneKåsångilaK.
bedst til bedste venner!
ikmgutiginerpaussanut pitsaunersiussissariaKarpoK!
Det, vi kan have noget at indvende
imod, er imidlertid, at vi i den senere
tid har måttet høre for meget om dis-
se bevillinger. Det er, som om man
gerne ville have, at vi skal benytte
hver given lejlighed til at sige mange
tak, eller føler os i taknemmeligheds
gæld til dem, der giver bevillingerne.
Ifølge meddelelserne i radioavisen i
den seneste tid, har to danskere ud-
talt sig herom på en for os meget yd-
mygende måde.
De to, der har fremsat disse ydmy-
gende udtalelser er begge fra det dan-
ske udenrigsministerium. Deres udta-
lelser er mildt sagt meget udiploma-
tiske.
Først hørte vi i radioavisen, at am-
bassaderåden i den danske ambassade
i USA, fru Nonny Wright, har frem-
sat en udtalelse for et af FNs råd,
hvor hun bl. a. fortalte, at de bevil-
linger, som Danmark giver til Grøn-
land udgør 35.000 kr. til hver familie
pr. år. Efter denne oplysning kunne
man læse i de danske blade, at FN
var imponeret over den danske ind-
sats i Grønland. Og derved har man
opnået formålet med udtalelsen!
Den næste udtalelse herom var end-
nu mere ydmygende for os. Udtalel-
sen blev fremsat af Danmarks uden-
rigsminister Per Hækkerup. Under
sin tale til de danske studenter, kom
udenrigsministeren ind på bevillinger-
ne til Grønland. Efter at have oplyst
størrelsen af bevillingerne fortsatte
han, at man jo egentlig ligeså godt
kunne give pengene til de grønlandske
familier som socialhjælp, men at man
nok ikke finder på at gøre det alli-
gevel. En sådan udtalelse er en hån
mod det grønlandske folk, der arbej-
der hårdt under meget vanskelige for-
hold.
Hvad er mon grunden til, at dé to
har udtalt sig på denne måde? For
at ydmyge os? For at vi ikke skal
glemme at være taknemmelige mod
Danmark? For at prale lidt overfor
andre nationer?
I så fald må de gerne vide, at så-
danne udtalelser virker ydmygende,
men at vi ikke kan føle nogen tak-
nemmelighed for de bevillinger, vi får.
Netop i år har vi passeret tiårsdagen
for Grønlands ligestilling med Dan-
mark, og de bevillinger, som vi i lig-
hed med andre danske har ret til at
få, kan vi ikke betragte som gaver.
Hvis man endelig ønsker at tale om
de mange penge, som Danmark bru-
ger i Grønland, bør man retfærdigvis
også omtale de penge, som Danmark
får som indtægt fra Grønland. Men
det gør man tilsyneladende helst ikke.
Man må ikke glemme, at det drejer
sig om mange penge. Gennem mange
år han man haft indtægterne fra kryo-
liten og i de senere år fra blyminen.
Dertil kommer, at danske firmaer nu
har fået mulighed for at udføre store
arbejder på de amerikanske baser i
Grønland. Fortj enessten herved er vist
meget stor. Endelig fortier man helst
de indtægter, som den grønlandske
produktion dog giver.
Hvornår vil man mon for alvor be-
gynde at betragte os som ligestillede
danske borgere?
uvagut inuiaicatigitdlo
red.: Knud Hertling
.aningaussat ukiup atautsip dnger-
dlanerane nålagauvfiiup atugagssai i-
sertitagssailo ukiut tamaisa imatsisi-
liarineKartarpu t. taimailiornigssaK i-
.natsisihut tungavingne piumassarine-
'KarpoK § 45 maligdlugo nålagauvfiup
aningaussaiinut inatsisigssatut suju-
nersutit ukiumut tugdligssamut ator-
tugssat inatsissaitunut sarKumiune-
Kåsåput kingusingnerpåmik ukiup
inautsorssuivfiup autdlamemigsså
Kéumatinik sisaimaniik sujoncutdlugo.
tukioK nautsorssiuivfik tåssauvoK a-
prilip 1-ånit martsip 31-ånut. inatsi-
sigssatutdle sujunersutit tåiuko inatsi-
ssartunut sairKumiuneKartinatik mi-
nisteriaKarfingne åssigingitsune sivi-
sumik perKigsårtumigdlo suliarineKa-
rérsimassarput. ministeriaKarfit åssi-
gmgitsut ukiup ingerdlanerane atu-
gagssatik sulivfit ingmingnut atassut
tamaisa ilångutdlugit atorfcugssat
inautsorssulersarpait. sapingisamik er-
Kordluartumik aningaussat pimia,gag-
ssat migssiliuserneKartarput. tauvalo
.institutionit åssigmgitsuf piumassait,
sordlo nakorsaicarfit kæmnereKarfit,
radiohusip il. il. niumavta mimsteria-
Karfianut nagsiuneKartarput tåssani-
lo sukumérsumik suliarerKingneKar-
tardlutik. aningaussat piumassait aa-
noK amerdlåssusé ukiune Kångiutune
atortagkaniut åma ukiume kingug-
dlerme piumassarineKørsimassunut
åssersuneKartarput. amingaiussatdlo
piumassat amerdliatdlagsiimagpata su-
nalo perKutigalugo taimailisimaneraf
iluamik ersseridgsumik navsuiarne-
iKarsimångigpat ministeriaKarfingmit
pitsaiunenus'sumik erssendngnerussu-
migdlo navsuiausennigssåt piumane-
KairtarpoK. taima aningaussat sujuner-
sutigssat ministeriaKarfingne suliari-
neKarérångamik finansministeriaKar-
fingmut (aningaiussartutit pivdlugit
ministeriaKarfik) nagsiuneKartarput,
tåssanilo misigssordlugit suliarineKar-
Kigtarput.
finansministeriarae isuliarineKartar-
nenait ima agdlåt agtigissarpoK mini-
steriarearfit lavdlat Kutdlersait Kaencu-
inercartardlutik sujunersutigissatik ang-
nerussumik OKaloKatigingnikut nav-
suiauserKuvdlugit. tadmailivdlune Ka-
KutigungeKissumik aningaussat pinia-
garaluit ikilisarnewartarput.
sujunersutitut sancumiussat ilane
tåssångåinartumik avdlångutigssaKa-
lersarput. suliilo .imatsisigssaitut suju-
nersutigssat inatsissartunut nagsiune-
Karsimångigpata avdléngutigssat tai-
måituit ilångutagssångordlugit miini-
steriaKarfingnit finansimnisteriamut
nagsiuneKartarput, tåssalo tåuko
„ændringsforslag til finanslovforsla-
get".
sorunale ukiup ingerdlanerane ani-
ngaussat inauk finanslovine atortug-
ssatut ilånguneKarérsimångitsut ator-
iariaKa 1 er sarpui t. taimåikångat mini-
'SterdaKarfingnit agdlagkatigut finans-
ministeria aperineKartarpoK aningau-
BESKYT DEM —
Brug kun
ABIS kondomer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Føres i „Handelen“s
butikker.
Forlang blot 3 stk.
med isbjørnen
grøn eller guld.
ilingnut uvgQfigsslor-
navérsårniarit —
ABISip piljutai kisisa
atortåkit.
portat tamarmik Kav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsershtitaKarput.
handelip pisiniarfine
pisiarineKarsinåuput.
pisiniarångavit okåinar-
tdsautit „nanortalingnik
pingasunik —
Korsungnik imalunit
sungårtunik".
r
LETTE GLADE FØDDER
bruger RAD0X fodbadesalt
Varmt vand - drys RADOX i -
pur fødderne ned! Ahh, hvor det
lindrer på hård hud og ligtorne ..
Tæerne kribler af velvære, og
man får lyst til at danse.
RADOX gir friske,
glade fødder.
1
)/
RADOX
isigkat OKitsiil nuanartut RADOX-ip
tarajue isigkanut atugagssiat atortarpait!
imcK kissartoic - RADOX nakalatalSruk
- isigkatitdlo imermut misutdlugit! ahh,
ilumut amermut mangersumut maiinncr-
nutdlo iluatdlangarame ... inusiat ilua-
rusungnermit tortalartuinduput Kiting-
nigssardlo kajungernarsissardlunc.
RADOX cvkiluitsunik nuanar-
tunigdlo isigaKalersitsissarpoK.
F0D-BADESALT
ssat tåuko atorneKarnigssanut akue-
risinaiunersoK. finansministeria akue-
rigpat tauva KinutigissaK folketingip
finansudvalgi^nutt dngerdl'återKingne-
KartarpoK åmal'o udvalge tåuna akue-
rigpat tauva aningaussat tillægsbe-
villingslovimut ilånguneKartarput.
ukiorpagssuit ingerdlanerine tai-
mailivdlune aningaussat nunavtine a-
torneKartugssat piniiameKantarsimå-
put. ukiumilo 1963-ime aningaussat
200 miil. kr. migssiliordlugit nunavti-
ne atorneKartugissångordlugit finans-
lovikut akuerssissutigineKarsimåput.
tamånalo ajungeKaoK.
ajortordle tåssauvoK aningaussat
tåuko pivdlugit uvdlune kingugdleme
ima agtigissumik tusangiasårneKarav-
ta! .aningaussat tåuko pivdlugit ag-
dlagtartut OKauseKartartutdlo sordlo
kigsautigigåt ku j åssutigssaKartuåsa-
ssugut taimalo isumartik maligdlugo
KujåssutigssaKarnerput erssersiniar-
tuåsagigput.
uvdlune kingugdleme radioavisikut
nalunaerutigimeKartairtut maligdlugit
dainskit mardluk uvavtinut mnmiiana-
vigsunik OKauseBarsimåpuit.
inuit mardluk tåuko uvavtinut ka-
låtdliniU't taima mamianartagissunik
OHauseKarsimassut Danmarkime uden-
rigsministeriaKjarfingme atorfeKarput.
OKauserisimassaitdle taima atorfigdlit
OKauserissariaKångikaluarpaiit!
■sujugdliutdlugo iradloavisime tusa-
lerparput Danmarkip Amerikame aut-
dlartitaisa ilåt ambassaderåd, fru
Nonny Wraght nålagauvfit peKatigif
irådisa ilåne OKalugiardlune nalunae-
.rutigisimagå Danmarkip ukiut tamai-
sa aningaussat nunavtine aiortugsså-
ngordlugit tuiniutagai nunavtine ila-
Kutaringnut avguåikéine 35.00 kr.-nik
naleKartut. taima OKalugiamerata ki-
ngomagut Danmarkime avisine ag-
dlautigineKarpoK FN-ime ilaussortat
agsut tamåna pivdlugo Danmark ner-
sualårsimagåt! taimatutdlo angoru-
sutaK anguneKarsimavoK.
tugdliane sule mamianannerussu-
mik tusagagssineKarpugut, tåssa Dan-
markip udenrigsministerianit Per
Hækkerupimit. tåussiuna studentit o-
Kaiugiarfigalugit aningaussat nunav-
tinut atorneKartartut åma erKartoru-
sulersimavai. tåuko KanoK amerdia-
tiginere taiisinardlugit pilersimavoK
aningaussat tåuko kalåtdlinut ikiu-
tigssångordlugit tuniuneKåinarsinau-
galuit, kisiånile imaKa taimadliusa-
natik! OKautsit taimåitut kalåtdlinut
aj ornartorsiuteKaraluaKalutik suliuar-
;tunut mamianantorujugssuput.
sormitauvauna inuit tåuko taima o-
Kalugtut? taKLatdlagtiniardluta? Dan-
markimut KujåssutigssaKarnerput pui-
gorKunago? nålagauvfingnut avdla-
nuit per romti gs sa Kalå rum a vdluti k ?
taima isumaKarsimagunik pasissari-
Karpåt OKautsit taimåitiuf taKiatdlag-
tisinaugåtigut kisiånile aningaussat
nunavtinut atorneiraritartut iKujåssu-
tigssatut issigisinåungikivut. ukioK
måna ukiut iKulit Kåingiusimåpuit nu-
inavta Danmarkimut naligigsitauler-
neranit, aningaussatdlo tamåko uvav-
tinurt tunissutéungitdlat, kisiånile tå-
ssåuput danskit inuiaKativut åssiga-
lugit aningaussat pisisagssavut.
kussanångitsutaoK ilagåt aningau-
ssat nunavtinut atorneKartartut er-
KartorneKaråingata nunavtinit ani-
ingaussat Danmarkimut isertineKar-
tartut erKaineKångisåiniarmata. puigo-
Kihasiuk KanoK aningaussat amerdla-
itigissut taima isertineKartarmata. u-
kiorpagssuame orssugiangmit iserti-
tat danskit nålagauvfiånut iluaKutau-
simåput, ukiune kingugdleme aKer-
dlorsiorfingmit laningaussarpagssuit
pineKarsimåput. mingnerungitsumig-
dle puigortariaKångitdlat nunavtine
amerikamiut baseKarfine suliagssar-
pagssuit danskinit suliarineKartaler-
mata, aningauissarsiftteriujugsisuångor-
dlutigdlo. kisalo kalåtdlit tunissami-
kut i'sertitagait åma erKaineKameK a-
jorput.
KaKugumitauvauna påsineKairniartoK
Danmarkimut inugtavugtut pineKar-
tariaKartugut?