Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 07.11.1963, Blaðsíða 17

Atuagagdliutit - 07.11.1963, Blaðsíða 17
Sy elprøven - en af de største fiskepladser i Grønland Til trods herfor mangler de mest nødvendige ting til lettelse af pro- duktionsarbejdet — Der fanges så mange torsk, at det kniber med at behandle hele fangsten — Der findes en velegnet plads fil en fabrik og en ny by — Der findes een lille kran og et lille kajanlæg i Sydprøven, hvor der blev indhandlet 1600 tons forsk sidste år. Een af de største fiskepladser i Grønland er Sydprøven. Indhandlingen sidste år var på godt 1600 tons. Udstedet havde ved årets slutning.467 indbyggere, og sidste års indhandling af torsk gav ca. 3 ton pr. indbygger. Et så fint resultat var kun opnået ved flid og en kæmpeindsats fra fiskernes side. Til trods herfor har fiskerne de mest elendige arbejdsforhold i forhold til andre byer. Losnings- forholdene er vist uden sidestykke i hele Grønland. Man kan ikke lade være med at undre sig over, at så initiativrige fiskere får så lidt til gengæld for deres flid i form af lettelser i produktionsapparatet. STOR STIGNING I FANGSTERNE — Allerede i 1910 fik Sydprøven sit første fiskehus, da indhandlingen af hellefisk blev påbegyndt, siger den nuværende handelsforvalter og man- geårige landsrådsmedlem Jacob Niel- sen og fortsætter: — Da torsken viste sig omkring 1920, startede torskeind- handlingen. Fiskeriet blev ved med at vokse i de senere år, og i 1956 fik vi et nyt fiskehus med tilhørende kaj- anlæg. Fremgangen på fiskeriet vok- sede endnu hurtigere, da vi fik det nye fiskehus. Den årlige indhandling var på ca. 300—400 tons før 1957, og den kom op på 500 tons i 1957, og steg konstant, indtil den kom op på 1600 tons sidste år. — Hvornår kom De som handelsfor- valter til Sydprøven? — Vi kom hertil i 1957 fra Aug- pilagtoK. Jeg er født og har boet som barn her, men var væk i 30 år. Jeg har virket som udstedsbestyrer flere steder. Jeg bad selv om at vende tilbage til min barndomsby og fik ja. — De nævnte, at indhandlingen har været stigende, siden De kom hertil. Var det anskaffelsen af bedre fiske- redskaber, f. eks. bundgarn, der var skyld i de gode resultater? — Det var først i 1960, at bund- garnsfiskeriet startede hernede. Det gav store fangster, Året efter var der allerede syv bundgarn og tolv i 1962 her i distriktet. I år ejes der knap 20 bundgarn. Fiskerne begyndte at tjene store penge og benyttede dem til køb af større fartøjer. Nu findes der 30, 36 og 42 fods både, og der er ingen tvivl om, at flere får nye både til næste år. Da bådene er blevet større, håber vi, at vinterfiskeriet vil give større udbytte end tidligere år. — Hvor mange indbyggere er der i Sydprøven? — Ved sidste års udgang var der 467 indbyggere, men vi har flere bo- pladser: Lichtenau med 120 indbyg- gere, AkuliaruseK, Igdlorpait, K’uv- nermiut, Igpik og NiaKornårssuk. De fleste bopladser bebos af fåreholdere og fiskere. Der findes 700 mennesker, der hører til Sydprøven, handelsmæs- sigt. ALT FOR STOR PRISFORSKEL — Jeg har hørt, at De selv tilrette- lægger fremgangen det næste år i torskeindhandlingen på udstedet. — Ja, første gang jeg prøvede en sådan fremgangsmåde, var i 1960. Jeg fremlagde produktionsresultatet ved årets slutning og opfordrede udstedets befolkning til at være med til at ind- handle en million kilo torsk næste år. Vi nåede det, og så besluttede vi, at næste års indhandling helst skulle komme op på 1 million kilo. Det lykkedes også. I år skal vi gerne ind- handle to milioner kilo torsk. Om vi når det, må tiden vise. — Bliver der også foretaget trans- port af torsk til fabrikken i NarssaK fra Sydprøven? Både herfra og fra Sletten sender BRYDESEN^ Jernstærk brun og sort box herresko med sklndfoer og ARMY såler. Fra 40—47 .. Alle nr. 4Z,U> 90 dages garanti Danmarks bedste sko fil prisen Provinsordrer pr. efterkrav med returret. SMALLEGADE 12—14 - KBH. F. angutinut skut box-it Kernertut kajortutdlo ningusorujugssuit amernik ilupaKutigdlit såkututdlo kamigpaisa alugissartagåinik alugdlit. Danmarkime skut pitsaunerssait akimingnut naleritutut vi torsk til fabrikken i NarssaK i vin- terhalvåret. Men når det er dårligt vejr, hænger vi torsken til tørring. Vi tørrede ca. 180 tons sidste vinter, men vi har tørrestativer, der kan tage indtil 300 tons torsk. — De har engang påpeget den store prisforskel, der er på fisk, indhand- let på udstederne ig i byerne med mo- derne produktionsanlæg. —• Jeg nævnte forholdet, da jeg syntes, at forskellen var for stor i år. Fra og med december sidste år steg indhandlingsprisen på torsk til f. eks. fabrikken i NarssaK til 50 øre kiloet. Indhandlingsprisen her på stedet er 27 øre pr. kg — uforandret — selv om prisen på torske steg i fabriks- byerne. Andre steder, f. eks. i SårdloK er prisen endnu mindre end her, kun 25 øre pr. kilo, nøjagtig det halve af prisen i NarssaK. — Der fiskes også rejer herfra. Men det er ærgerligt, at rejerne ikke gi- ver beskæftigelse for udstedets be- folkning, da vi ikke har en fabrik. I de senere år, hvor torske indhand- lingen er vokset så meget, har ud- stedets befolkning mange gange dis- kuteret nødvendigheden af en fabrik. Der fanges så mange torsk, at det kniber med at behandle hele fang- sten manuelt. Den største hindring for udbygning af udstedets produk- tionsapparat er de elendige havnefor- hold. EN FABRIK KAN OPFØRES IKKE RET LANGT FRA BYEN — Er der fisk i hele distriktet? — Der er fisk i rige mængder i hele Lichtenaufjorden og havet udenfor. Der er torsk, rødfisk, hellefisk og kote- letfisk. Men det er kun torsken, vi har glæde af. — Er der ingen muligheder for at anlægge en fabrik i eller i nærheden af Sydprøven? — Der kan ikke opføres en fabrik i Sydprøven, fordi der ikke findes en havn. Der er ellers rigeligt med vand og med byggeplads. Jeg har foreslået, at der bliver oprettet en hel ny by i Kangerdluluk, der ligger lidt længere indenfor Lichtenau. Dér findes en kæmpestor byggemoden grund, og alle huse kan få rindende vand. Tanken om en ny by er blevet luftet flere gang, men det er nok umuligt at virke- ligggøre den, da det drejer sig om en investering på mange millioner kroner. Alene for at grundlægge byen skal man nok bruge 100 miil. kr. — Der er også en velegnet vig, Sa- karias Havn ( der er omdøbt til Må- gens Havn på søkortet), der ikke lig- ger ret langt fra Sydprøven. Dér kan laves en meget stor havn, og der er rigeligt med vand, da der findes flere store, uudtømmelige søer lige i nærhe- den. Der findes ligeledes en fortrinlig byggegrund. Man kan udvide Syd- prøven over mod vigen ved at an- lægge en tre kilometer lang vej. Da vi allerede på nuværende tidspunkt kan skaffe råvarer nok til en fabrik, er vi meget opsat på at få den. — Der er også planer om, at Nanor- talik og Julinanehåb skal have en fa- brik hver. Kommer disse fabrikker i gang, skal fiskerne fra Sydprøven vel være med til at leverer råvarer? — Det er en af de ting, vi frygter: at vi herfra skal være med til at skaffe råvarer til de to kommende fabrikker. Sydprøvens omegn er den bedste fiskeplads i den sydligste del af vestkysten. Her er fisk hele året rundt. Hvis fangsterne skal transpor- teres til to fabrikbyer, fratages ud- stedets beboere deres arbejde og der- med deres indtægtskilde. Det vil re- sultere i en tilflytning til fabriks- byerne. Den kan jo ikke eksistere uden arbejde. Jeg synes, det er meget uheldigt, hvis befolkningen fra een af Grønlands bedste fiskepladser be- gynder at flytte til andre steder. Vi har selv vist, hvor store mængder fisk, vi kan fange og alene dette skulle kunne danne grundlag for bygning af fabrik. BUTIKKEN ER FOR LILLE — Det er ikke store bygninger, KGH har her på stedet. — Kontorbygningen stammer fra den tid, da Sydprøven blev et handels- sted i begyndelsen af 1800. Jeg er født i dette hus og boede her i min barn- dom. Vi fik en ny butik i 1922. Denne bygning tjener den dag i dag som butik uden at være ombygget. Vor omsætning stiger hvert år. Sidste år var den på 1,4 miil. kr., og nu er bu- tikken blevete for lille. Størsteparten af varerne kan ikke ligge fremme og er gemt i vort pakhus, der har tre etager og er rigeligt stort endnu. Han- silarssuarme pitsaunerpåic beø tåssalume inumarigsi- nångitsusanane delsforvalterens hus blev bygget i 1952. — Kontorbygningen er fredet. — Ja, huste ejes af Nationalmuseet. Man må overhovedet ikke lave for- andringer udvendigt, men man må godt bygge om indvendigt. Huset er bygget af 12 tommer brede planker, der er stablet oven på hinanden. En sådan byggemetode har bevirket, at husete har eksisteret i så mange år uden at forandre sig. Huset ser gam- melt udefra, men når man tager yder- beklædningen af, kan man se, at plan- kerne er uforandret. Huset er ikke isoleret. Det har blot en yderbelæd- ning af brædder og er tapetseret ind- vendigt, men er meget lunt. — Sydprøvens fiskemestre har også haft betydning for fiskeriets udvik- ling. — Ja, det har de. Den første var en erhvervsfisker fra Frederiksshavn, der hed Meyer. Han var her sammen med sine to sønner fra 1910 til 1912. Mar- tin Hansen, der er godt kendt heroppe og som har været i Holsteinsborg som fiskemester, var her i 1913—14. Fra 1914 til 1926 var en tidligere tømrer, Peter Larsen, her som fiskemester, men fra 1926 har vi haft grønlandske ledere af fiskehuset. Først Jakob Adolfsen, der trak sig tilbage efter ut have virket i 40 år. Hans efterfølger er min bror Rama Nielsen, som er salterileder nu. KUN ET LILLE KAJANLÆG MED EN KRAN FINDES PÅ UDSTEDET — Hvornår kom De hertil, Rama Nielsen? — I juni 1959 blev jeg ansat her i fiskehuset. — Hvor stor var den årlige ind- handling på dette tidspunkt? — Mellem 700 og 800 tons. — Fiskehuset er ikke særligt stort, og kajanlægget er meget lille. Det skaber vel visse vansekligheder? — Vi har meget store vanskeligheder at slås med. Der er mere end rige- ligt at lave, da torskefangsterne sti- ger med store mængder hvert år. Skonnerter med varer til butikken benytter også det eneste kajanlæg, vi har, når de lossesr. Og hele dagen lang skiftes fiskerne til at benytte det samme kajanlæg, når de skal sælge fangsterne. Derfor er det ikke underligt, at vi tit har de største van- skeligheder. — Hvor lang arbejdsdag har De i den travleste tid? —■ Klokken seks om morgenen star- ter losningen af torsk. Jeg husker, at jeg selv startede vor eneste kran klok- ken seks om morgenen. En af mine medarbejdere afløste mig, dan han mødte. Kranen var i gang uafbrudt hele dagen — også i middagspausen — og standsede først klokken halv ni om aftenen. Da blev vi først færdige med at losse bådene. Det er ikke underligt, at en del af fisken blev øde- lagt, når arbejdet går så langsomt. —• Har De vanskeligheder med at skaffe arbejdskraft? — Undertiden kan det selvfølgelig være svært at skaffe den nødvendige arbejdskraft, men jeg kan altid få fat på nogen. Som regel kan vi få rigelig med kvindelig arbejdskraft. Problemet er at flække torsken, mens den er frisk, da det kniber med at skaffe mandlige flækkere. Når bund- garnssæsonen starter, får fiskerne brug for et større mandskab, og så kan vi ikke længere få de flækkere, vi har brug for. — De nævnte, at De kun har en kran. Kan de ikke få flere? —■ Myndighederne får besked om vore vanskelighder hvert år, og vi får altid det svar, at de vil blive løst Når vore forventninger ikke bliver indfriet, henvender vi os igen til vore foresatte. De er altid imødekommende, men indtil nu har vi kun een kran. — De sagde, at De har set steder med meget bedre produktionsapparat længere mod nord. — Ja, da jeg rejste til Godthåb for at deltage i salterilederkursus og kom til det første udsted, der hører under Frederikshåb, begyndte misundelsen. I Arsuk har de flere kraner og andre goder, som vi aldrig har drømt om. Vi har kun een kran og en lillebitte kaj der skaber de største vanskeligheder. Hans Janussen. £K)\ Trawlspillet med brudsikre ståltromler Vore spil har bestået sin prøve gennem årtier i mange hundrede anlæg med de bedste resultater. Køb det originale A.J.S. TRAWLSPIL kilisautinut amorutit napissugssåungitsunik kåvigtugdlit uvagut amSrutautlvut ukiorpå- lugssuarne tamalårpagssuartigut atorneKardlutik misiligarneKarsi- måput ajungitdlulnartumik taku- „ titaxarsimavdlutik. A.J.S.-ip kilisautinut amorutai pisiarlnlarsigik ANDR. JENSEN & SØNNER . Specialfabrik for trawl- og vådspil Telf. 42977 — Skagen — Danmark — Tel.adr. „Skagenspil" 17

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.