Atuagagdliutit - 13.02.1964, Blaðsíða 3

MIK- ip OKalugtartup nu-
tånut imiusså sujugdleK
Grønlændertruppen MIK's første grammofonplade
Kalåtdlit-nunåt - tusariardlmgoK
Grønland kalder / Greenland calling1
GRØNLÆNDERTRUPPEN MIK synger og danser ©
akkompagneret af HENRY HANSENS SPILLEMANDSKVARTET
Kalåtdlit-nunåt - tusariardlmgoK
„Grønland kalder"
-kalåtdlit erinarssutaisa OKalugtartup
nutainut fmiuneKartugssat sujugdlersåt
—• i— —
- den første af en serie grammofonplader med grønlandske sange
kalåtdlisut, xavdlunatut tulugtutdlo navsuiausigax. OKalugtartup nutåne
nr. 1-me fmiuneKarsimåput kalåtdlit erinarssGtait sisamat xitigiaitdlo
mardluk: ukuardlivarisså, Kågssagssuk, ilåne unulermat, xingmiaraK
tulugardlo, sisamat, akulikitsdx.
Med hver plade følger forklarende tekst på grønlandsk, dansk og engelsk. På
plade nr. 1 er der indspillet fire grønlandske sange og to danse: Den forsmåede
brud, Kågssagssuk, Aftensang, Hundehvalpen og ravneungen, Grønlandsk hval-
fangerdans (firetur), Svejtrit.
OKalugtartup nutai tamarmik ilaKarput Jacob Danielsenip Ka-
lipagaiså Kalipauserdlugit nutmerinik. OKalugtartup nutai tamaisa
pisiarigugkit åssiglngitsunik åssiliautitåsautit sinileruminartunik.
I tilgift får De med hver ny plade en smuk farvereproduktion af Jacob
Danielsen. Køber De efterhånden hele grammofonpladeserien, har De
dermed en række forskellige reproduktioner, der vil egne sig til indramning.
pris pr. plade/hutip akia
11.85
oKalugtartut nutait »Kalåtdlit-nunåt« tusariardlfngdK KGH-p sarKumiussarai
Grammofonplade-serien »Grønland kalder« er udgivet af KGH
Prøvekædeforbindelse
nu etableret...
(Fortsat fra forsiden)
kædestationerne i Danmark over-
ordentlig kostbare. Hvis man skal
bruge samme teknik i Grønland,
bliver den meget dyr, når man
tager indbyggerantallet med i
betragtning.
— De nævnte, at der i Grønland
findes særlige muligheder for anven-
delsen af de meget korte bølger?
— De særlige grønlandske mulig-
heder består i, at man med det be-
grænsede tratikbehov kan udnytte
særlige effekter i bjergterrænet, der
giver muligheder for at overføre mi-
krobølger over større afstande end,
man er vant til i Danmark. Dette kræ-
ver imidlertid meget indgående for-
undersøgelser i hele det område, man
ønsker at dække.
SÆRLIGE EFFEKTER UDNYTTES
— Hvad er de for særlige effekter,
man udnytter?
— En af fordelene i Grønland er,
at man kan anbringe temmelig store
antenner i tilstrækkelig højde uden
at bruge dyre mastkonstruktioner. En
anden vigtig fordel, man kan drage
af bjergterrænet er den såkaldte kni-
vægsdeffraktion, det vil sige, at man
ved at sende mod en fjern, høj og
tilstrækkelig skarp bjergtinde, får
strålerne til at brydes, således at de
kan modtages i meget stor afstand
på den anden side af bjerget.
Fordelingen af radiobølgernes
effekt efter brydningen over en
bjergkam er imidlertid meget
uensartet. Forundersøgelserne til-
sigter især at finde placeringer
med meget kraftige felter og der-
efter at dokumentere, at stabil for-
bindelse mellem sådanne punkter
kan opretholdes.
— Hvad er den praktiske betydning
af, at stationerne placeres på de ste-
der, hvor signalstyrken er højest?
— Det betyder, at man kan over-
føre den ønskede trafikmængde med
mindre sendere og antenneanlæg end
ved andre placeringer. Der kan spa-
res meget store beløb ved særligt
udsøgte placeringer. En anden af-
gørende faktor ved valg af place-
ringen er tilgængeligheden af statio-
nen. Forundersøgelserne i denne vin-
ter har givet os mulighed for at
vurdere denne under alle vejrforhold.
— Skal prøvekæden betragtes som
en begyndelse til den nye udvikling
i radiokommunikationsteknikken?
— Prøvekæden er for lille i kapa-
citet og for lidt driftssikker til, at
det vil være økonomisk forsvarligt
at sætte den i permanent drift, men
det er muligt, at man kan benytte
målekæden som supplement til den
kommende kæde. Jeg mener dog, at
det vil være ønskeligt af hensyn til
forundersøgelserne at holde prøve-
kæden i drift endnu i nogen tid,
måske helt frem til oprettelsen af
den permanente kæde.
STATIONER MED EL-VÆRKER
— Forundersøgelserne kræver et
meget stort arbejde?
. — Arbejdet er blevet kompliceret,
da man nu foruden 165 også måler
på frekvensen 450 Megahertz. Frek-
vensen 165 Megahertz spredes meget
effektivt i Grønland, men da man i
den øvrige verden sjældent kan nøjes
med de 12—24 telefonsamtaler, der
kan overføres på 165, findes der ikke
ret meget udstyr til denne frekvens.
Man har endnu ikke bærbare batte-
ristationer til disse frekvenser og
derfor er det nødvendigt at oprette
stationer med små el-værker. Der
skal nu oprettes halvpermanente sta-
tioner, men derved bliver det også
muligt at foretage målinger på alle
strækninger året rundt, for en ube-
tydelig merudgift og man får en vir-
kelig god baggrund til at projektere
flere systemer på forskellige anlægs-
og driftsudgiftsniveauer.
— Forundersøgelserne er på nu-
værende tidspunkt forsinket?
— Ja, og det skyldes hovedsagelig
personalemangel. Telestationerne
langs kæden er i forvejen meget be-
lastede. Telestationernes daglige
drift og sikkerhedstjenesten har prio-
ritet, hvorfor arbejdet med forunder-
søgelserne ofte sinkes stærkt, når en
enkelt station på kæden går i stå og
må afvente reparation i dagevis.
Man må advare mod en løn- og
ansættelsespolitik, der kan bringe ud-
viklingen af samfundets tekniske
hjælpemidler i fare på længere sigt.
Vi søger nu at komme videre ved at
prøve på at automatisere så meget
som muligt, og derved afbøde på det
uheldige forhold, men udgifterne ved
forundersøgelserne bliver derved stør-
re. Med henblik på fremtiden er det
iøvrigt beklageligt, at der uddannes
så få grønlandske radioteknikere.
Man må opmuntre de unge mennesker
til at søge en teleteknisk uddannelse.
— Hvornår slutter forundersøgel-
serne?
— Det sker antagelig i løbet af 1964.
Man regner med, at prøvekæden i
dette år kan udvides til også at om-
fatte byerne Frederikshåb og Julia-
nehåb.
FORBEDREDE AFLYTNINGS-
MULIGHEDER
— Hvad sker der herefter?
— Så skal man i gang med skitse-
projektering. Derefter skal hele pro-
jektet gøres til genstand for nærmere
overvejelse af telekontoret i samar-
bejde med teleindustrierne i Europa
og USA, inden man bestemmer hvor
omfattende systemet skal være og
hvilken ydeevne, man vil forlange af
de enkelte kredsløb. Herefter bliver
det et politisk spørgsmål, hvornår og
i hvilken udstrækning, man vil eta-
blere et system.
— Hvilken betydning får den vest-
grønlandske radiokæde for det grøn-
landske samfund?
— Man har ofte fremhævet betyd-
ningen af en sikkerhedstjeneste, der
er baseret på faste forbindelser eller
kaldemuligheder døgnet rundt til alle
byer og udsteder langs kysten, og
som fungerer uafhængigt af kortbøl-
geforholdene. Dette, er i sig selv et
tilstrækkeligt argument for oprettel-
sen af kæden. Et andet væsentligt
argument er de forbedrede aflyt-
ningsmuligheder for Grønlands Radio,
der kan forventes efter kædens eta-
blering. Også dette fremskridt må til-
lægges væsentlig betydning i dag,
hvor der lægges så stor vægt på op-
lysning og information af befolk-
ningen.
På længere sigt vil det dog sikkert
vise sig at være af størst betydning,
at forholdene på teleområet efter-
hånden kan normaliseres og udvik-
lingen bringes på linie med den, der
foregår i det øvrige Danmark.
Julut.
DAGENS
OPSLAG
Svigter
symaskinen?
Fejl ved maskinen og evt. årsager:
Hvis symaskinen går tungt eller
støjende:
1) Maskinen trænger til at smøres.
2) Maskinen trænger til at renses.
3) Maskinen er for kold og skal
stå en tid i et varmt værelse.
4) Stingpladen er muligvis ikke
sat rigtigt på plads igen, efter
at være skruet af.
5) Spolcapparatet er eventuelt ik-
ke slået fra.
Hvis overtråden brister:
1) Overtrådens spænding er for
stærk.
2) Overtråden er trådet forkert.
3) Der er brugt mør, ujævn eller
knudret tråd.
Læs videre i
Alt om syning, mønstre, presning,
gode syråd, o. s. v. — en uundvær-
lig håndbog for alle, der vil for-
dybe sig i syningens mysterier.
Man kan ikke have
alt i hovedet, men
man skal vide,
hvor man slår det op.
POLITI KENS FORLAG
3