Atuagagdliutit - 13.02.1964, Síða 13

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Københavns-redaktion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedition:
A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, telefon (01)86 11 99
Årsabonnement ......... kr. 25,00 mngme siner{ssav
Løssalgspris ............. kr. 1,00 kujatdliup naiciteriviane
pissartagaKarneK uk........kr. 25,00 naKitigkat
pisiarinetcarnerane ....... kr. 1,00
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI - GODTHÅB
sunauvfa ajornångilaid
F. Kalåtdlit-nunåmdussugut tupi-
gusugdluta ipåsisimavaiput teknikip
tungåtigut ajornauteKångitsoK Nung-
mit Jlulissanut telefonikut OKaloKati-
gingnigssaK. tamåna ilimasårivoK uv-
dlunik mutånik nunavtine pilersug-
ssanik, neriunarsivdlune nutåmik ine-
riartorneKalernigssaK sitdlimanigsså-
kut kalerrisårinerup pitsångorsagauv-
figssånik, radiukut nålaomiamerup
tusagagssaKar'titsineruvdlo ajungine-
rulemigssånik imaKalo ama nunavti-
he fjernsyneKalernigssamik.
månamut nunavtine atåssuteKame-
Gip tungåtigut nukagtitausimånge-
Kaugut. Kalåtdlit-munå'ta radioa nu-
Pavta avi-ngarusimassortaine ukiup i-
larssua tusåneKarsmaussångiiaK. ig-
dloKarfit akornåne torKåinardlugo a-
tåssuteKarnigssaK kikutdlunit atorsi-
uaussåt singnagtuinausimavoK piviu-
ssungortineKarsmåuingitsusså«. tai-
maingmat tupigusungnerput sule ang-
nerulerpaK påsigavtigo, sunauvfa a-
jomångitsoK. sonme sujorKutdlugo tai-
mailiortoKarsiTnångila?
soruname tamatumane aningaussa't
aperKutåuput, agdlåme aningaussar-
pagssuit, erKarsautigigåmile radiukut
aulajangersimassumik atåssute«aler-
nigssaK kalåtdlinut inoKatigingnut
agdliartoKissunu't KanoK kinguneKaru-
mårtoK, pissutigssaKaripoK ersserKig-
sasavdlugo, tamatuma aningaussanut
tungassortå piåmerpåmik iluarsiniar-
tariaKartoK.
uvdloK pingåsaKaoK radiukut atå-
ssuteKarnerup tiitsuviginartup kiiku-
nutdlunit angmassup nunavtine atu-
lernigsså. Danmark mikingitsumik a-
tarKinarsiatdlagtugssauvoK tåssaule-
rumårame nuna kalåtdlit ingmingnut
a'tåssuteKarnerulernigssamik angmåu-
ssissoK.
Tænk, det lader sig gøre!
F. Med undrende øjne har vi i
Grønland konstateret, at det teknisk
set er muligt at føre en telefonsamtale
mellem Godthåb og Jakobshavn. Dette
varsler om en ny tid i Grønland, som
åbner vide perspektiver for en ny ud-
vikling, som betyder bedre sikker-
hedstjeneste og forbedrede aflytnings-
muligheder og information og oven-
ikøbet også mulighed for etablering
af grønlandsk fjernsyn.
Hidtil har vi i Grønland ikke været
forvænt med gode forbindelser. Grøn-
lands radio kan ikke høres i yderdi-
strikterne store dele af året. En of-
fentlig tilgængelig direkte forbindelse
mellem byerne har været en drøm,
som tilsyneladende ikke kunne virke-
liggøres. Vores undren er desto meget
De vanføre
J- F. Det er glædeligt, at der nu er
foget et initiativ til at starte en for-
ening for de vanføre i Grønland. De
vanføre i Grønland har det ikke let.
Deres kår trænger 1 høj grad til for-
bedring. Heroppe mangler der forstå-
else for de vanføres vanskeligheder. I
gamle dage var det sådan, at kun de
stærke havde ret til at klare sig i
kampen for tilværelsen, mens de svage
fik lov til at passe sig selv med det
resultat, at de bukkede under.
Bestræbelserne for forbedring af de
sociale kår i Grønland vil føre med
sig, at man slår øjnene op for de van-
større, da det går op for os, at det alli-
gevel kan lade sig gøre. Hvorfor har
man ikke fundet på det før?
Det er selvfølgelig et spørgsmål om
penge, ovenikøbet mange penge, men
når man tænker sig, hvad oprettelsen
af en fast radiokæde vil betyde for
det hastigt voksende grønlandske sam-
fund, er der grund til at fastslå, at
man hurtigst muligt må prøve på at
løse den økonomiske side af sagen.
Det bliver en historisk begivenhed,
den dag en driftssikker radiokæde i
Grønland bliver taget i offentlig brug.
Danmark vil høste en stor ære som
det land, der giver befolkningen i
Grønland mulighed for at blive knyt-
tet nærmere sammen.
i Grønland
føres vanskeligheder. I dagens Grøn-
land er der også brug for de arbejds-
hæmmede. De kan gøre en god fyl-
dest i samfundet, hvis man kan finde
et egnet arbejdssted for dem. De van-
føre har i dag ingen grund til at føle
sig som ringere mennesker end andre.
Hvis man udnytter deres evner på den
rette måde, kan man gøre disse med-
borgere til lykkelige og tilfredse men-
nesker, som yder deres bedste i for-
visningen om at være med til at byg-
ge samfundet op.
Det er derfor al mulig grund til at
byde den nye forening velkommen.
Foreningen har krav på støtte.
timimikut ajutigdlit
■b F. nuånåjatdlanginanpoK mana nu-
havtine autdlarnissoKarmat timimikut
ajutigdlit peKatigigfiånik. nunavtine
timimikut ajutigdlit oKitsorsiorsimå-
ngeicaut, atugait pitsångorsartariaKa-
Kalutik. måne amigautigisimavarput
timimikut ajutigdlit ajonnartorsiutåi-
uik påsingningnigssaK. itsaK nunav-
tine imåisimavoK nukigtut kisimik i-
nuniarnermut agsorunerme ingmving-
nut pugtagsinaussardlutik, sångitsut-
hle soKutigineKaratik napaniamigssa-
mult periarfigssaKartarsimanatik.
nunavtine ikiortariaKartut atugåinilk
Pitsångorsainiarnerup kingunerissug-
ssauvå timimikut ajutigdlit ajornar-
torsiutåinik arajutsisimassaicarung-
naernigssaiK. uvdlumikut nunavftine
avdlatut sulisinåungikaluitdlunit a-
torfigssaKarput. inoKatigingne dlua-
Kutauvdluarsinåuput nalernutumik
sulivfigssarsiuneKarunik. timimikut a-
jutigdlit uvdlumikut pissutigssaKå-
ngitdlat avdlanit nikanarnerussutut
misigisimåsavdlutik. piginauneKarfé
erKor.tumik iluaKutiginiaråine inug-
taoKataussut tåuko pivdluartungorti-
neKarsinåuput nanertugåungitsut, pi-
sinaussartigdle nåpertordlugo suli-
niartut, inoKatigit piorsaivfigineicar-
neråne peuataunertik misigisimav-
dlugo.
pissutigssaKardluarpoK peKatigigfik
nutåK tikitdluarKusavdlugo, sapingi-
samigdlo tapersersusavdlugo.
misiligumik atåssuteKalersoK...
(Kup. 1-imit nangitaK)
civilingeniør Pingel Rasmussen mi-
siligtainerme sujulenssortaussoK oku-
lugpalårpoK Kitåne igdloKarfit radiu-
kut atåssusemeKamigssånik misig-
ssuinerit autdlartisimassut 1960-ime
K’aKortup eraåne OKåtårineKalermat
radiup maligaussai naitsuararssuit nå-
laorniarfilugsissar.neranit akornuser-
neKartångitsut atordlugit. tamatuma-
ne isumagineKarsimavoK nålaorniar-
filugsinerup nalåne pitsaunerussumik
atåssuteKalersmaunigssaK, pingårtu-
mik angatdlåneK erKarsautigalugo.
akisusauissoK
OKåtarinerit neriunauteKangårmata
angnertusisineicarsimåput Kitå tamå-
kerdlugo Diskobugt anguvdlugo, 165
Megahertz imalunit 1,75 meter aut-
dlakåtitsivigalugo. taimatut misig-
ssuivdliine au’tdlartitoKarsimavoK ju-
lime 1961, Kåumatitdlo Kavsikåfånguit
Kångiungmata påsineKarsimavoK
Nungmit K’utdligssat tikitdlugit atå-
ssusissoKarsinaussoK. civilingeniør
Pingel Rasmussenip erssencigsarpå
,„Hollbøl“ip inue tamatuma nalåne nå-
magsissa«ardluarsimassut.
— Pingel Rasmussen aperårput nu-
navtine atåssuteicalersitsiniardlune
misilineK Danmarkimisut ånkigssune-
KansimanersoK, tåunalo akivoK:
— måne avdlatut årKigssussineitar-
simavoK, Kalåtdlit-nunåne pissutsit
ingmikut itut pissutigalugit periau-
sigssamik piukunarnerussumik ujar-
dlertoKarsimavdlune. Danmarkime
radiukut atassuteKarnen Kalåtdiit-
nunånut nungneKarsinåungilaK, mane
atåssuteKarnigssamik pissariaKartitsi-
nen Danmarkimisut angnertutigi-
ngingmat. Danmarkime såkortusaive-
narfit ingmingnut uanigtuarånguput,
tåukunatigutdle telefonikut OKalouati-
gingnerit 1200 fjernsynikutdlo autdla-
kåtitagssiat ardlagdlit atautsikut i-
ngerdlatineKarsinauvdlutik.
måne såkortusaivfit ingmingnut
ungasingneroKaut, sordlo isorartu-
nerssait K’åKatorKamit Augpalår-
tumut 230 ikm-inik ingmingnut u-
ngasissuseKardlutik. åmåtaordle
Danmarkime såkortusaivfit akiso-
Kaut, taimåitut Kalåtdlit-nunåne
atorniåsagaluaråine sule akisune-
russugssauvdlutik, måne inuit a-
merdlångissusia't erKarsautigalugo.
— ouautigåt radiup maligaussai
naitsuararssuit måne atornigssåt ing-
mikut piukunauteKartoK.
— itaimåipoK. måne Kåicat iluaKuti-
galugit radiup maligaussai Danmarki-
mingarnit angnertunerujugssuarmik
siaruartineKarsinåuput, taimailio'rniå-
sagåiine atåssusiniarfik tamåt suku-
missumik misigssuivfigineKarKårta-
riaKarpoK.
KaKat iluanutigalugit
— Kåncat iluaKutigineicartarnerat
angnertunerussumik navsuiarsinau-
viuk?
— måne KåKaKaratdlartitdlugo an-
tennit ångajårssuit iKatsigsumut inig-
ssmøKarsinauput portusorssuarnik a-
kisunigdlo nåparusiungikaluardlune.
måne iluaKutauvdluartoK avdla tåssa
radiup maligaussai ,Kå«ap ingianut u-
ngasigsumitumut portusumut Kigdlua-
rigsumutdlo autdlartineKarångamik
napineKartarmata Kå-Kap ungatånut
angnertorujugssuarmut siaruartine-
Kartardlutik.
iradiuvdle maligaussaisa Kå«ap
Kimerdluaussånit napitinøKarånga-
mik siaruarnerisa såkortussuseri-
ssartagåt åssi gigt ånge k a o k, tai-
maingmat misigssuineme påsiniar-
neKartarpoK sup tungåtigut radiup
maligaussai såkortunerpaussartut
såkortussusiatdlo -taimaiginarsinau-
ssarnersoK.
— misiligutaussumiik atåssusineK
radiulkut atåssuteKardlualivingnigssa-
mut autdlarKautåusava?
— misiligutaussumik atåssusineK
angnikipatdlårpoK tutsuviginånsipat-
dlårdlunilo aulajangersumik atuler-
nigsså ilalerneKarsinaunane, imanale
atassusineuavigpat tåuna tapertatut
atorneKarsinåusaoK. isumanarpungale
atoratdlarnigsså kigsautiginartoK l-
maua aulajangersimassumik atåssusi-
nigssap tungånut.
såkortusaivfit el-værkigdlit
— misigssuinerit sulia«arnaKaut?
— misigssuinerit pissarioicutigåt å-
ma autdlakåtitsivfik avdla tåssa 450
Megahertz misiligaivfigigavtigo. aut-
dlakåititsivfik 165 Megahertz Kalåt-
dlit-<nunåne siaruardluartaraluaKaoK,
telefonikutdle OKaloKatigingnerit tai-
mågdlåt 12—24 tåssuna ingerdlatine-
Karsmaungmata, autdlakåtitsivfik
tåuna silarssup Håne avdlane atorne-
KarajungilaK, tåssunalo autdlakåtitsi-
nigssamut atortugssaKangårnane. 450
Megahertz atordlugo autdlakåtitsiner-
me sule ,såkortusaivfeKalersi:månging-
mat 'batteritortunik angatdlåtarissa-
ni.k, pissariaKåsaoK såkortusaivfilior-
nigssaK el-værkiaralingnik. tamatu-
munåkut ajornarungnåisaoK aningau-
ssartutit angnertuSingångikaluartut a-
civilingeniør Pingel Rasmussen ugtortautip
atåssutip radiop malingisa Kanon siaruar-
tigissarnerinik uvdloK unuardlo ugtortau-
taussartup kigdlingane.
Civilingeniør Pingel Rasmussen et apparat,
der registrerer, hvordan udbredelsesfor-
holdene er på dc enkelte dele af kæden
døgnet rundt.
tåssusivfiginiagaK tamåkerdlugo su-
kumissuimilk misiligainigssaK, påsine-
Karsinåusavdlune ixanoK Itumik atå-
ssusigåine nalerKunerpausasso«.
— taivat misigssuinerit kinguartor-
simassut.
— åp, taimåipoK sulissugssaileKi.neK
angnermik ipissutigalugo. atåssusiv-
fiup avKusågaine radioKarfit inue su-
liagssaKar&Kaut, radiOKarfingne uv-
dlormut suliagssat kalerrissarnermut-
dlo tungassut sagdliutariaKarmata,
taiimaingmat misigssuinerit kinguåu-
tortineKartardlutik, såkortusaivfit i-
låt aserortorångata ilanilo uvdlorpag-
ssuit iluarsåunøKamigsså utarKisine-
Kartaria-Kartardlune.
åmåtaordle mianerssutigissariaiKar-
pox akigssarsianut tungassut pissuti-
galugit teknikikut atortoKarnikut ine-
riartorneK navianartorsiortineKaliså-
ngingmat. månåkut tamåna iluarsi-
niarssarårput atortorissat ingmingnut
isumagissut sagdliuneKar.neratigut, ta-
månale misigssuinernut akitsorsau-
tauvoK. sujunigssaK erKarsautigalugo
ajoraluarpoK kalåtdlit radiotekniki-
mut iiiniartineKartartut taima ikigti-
gingmata. inusugtut kajumigsårtaria-
Karput radioteknikerigssatut iliniar-
niarKuvdlugit.
— misigssuinerit KaKugo nåmagsi-
neKåsåpat?
— imaua 1964-ip ingerdlanerane.
nautsorssutigineKarpoK misiligutau-
ssumik atåssusineK ukiou måna ang-
nertusisineKåsassoK Påmiut K’aitor-
tordlo åma OKaluneKarsinaulersitdlu-
git.
nalaorniarncK pitsaunerussoic
— tauvame kanoK pissoKåsava?
— iluamérsumik atåssusinigssa-K
migssingersersutaussumik pilerssåru-
siorneKalisaoK, tamånalo isumaliorKU-
tiginøKåsavdlune ministeriap radio-
Karnikut pissortaKarfiata taimatu'tdlo
Europame Amerikamilo radionik te-
lefoninigdlo atortugssiorto<Karfit sule-
Katigingneratigut. isumaKatigissu'tigi-
neKarérpat atåssusiinigssaK ®anoK
angnertutigisassoK «anordlo suniute-
KartigisassoK, tauva politikerit aula-
jangivfigisavåt Kanos itumik atåssu-
sissoKarumårtoK tamånalo KøKugo
piumårtoK.
— Kitåne radiukut atåssusinigssaK
kalåtdlinut inoKatigingnut KanoK su-
niuteHarumårpa?
— kalerrisårissarneK pitsaunerujug-
ssuarmik ingerdlåneKalisao«, aulaja-
ngersimassumik nålaorniarfilugsine-
rane agdlåt tusåneKartuartugssamik
uvdluip unuavdlo Kano« ilineratigut-
dlunit sinerissame igdlo-Karfit niu-
vertoruseKarfitdlo tamarmik kalder-
neKarsinaulisavdlutik. tamåna radiu-
kut atéssuteKalernigssamut pissutigi-
tiniåsavdlugo nåmagtututdluinit oKau-
tigineKarsinaugaluarpoK. ' iluaKutau-
ssugssardle avdla tåssa lilimagineKar-
mat Kalåtdlit-nunåta radioata nå-
laorniarnera pitsångoriåsaKissoK atå-
ssusinerup kingornagut. sujuariarnig-
ssaK tamåna mikingeKaoK pingårtine-
KaKingmat Kéuimarsainerup tusagag-
ssaKartitsineruvdlo angnertusarneKar-
nigssåt.
ungatale erKarsautigalugo pingåru-
teKarnerpaulersugssaK unåusagunar-
poK radiukut telefonikutdlo atåssute-
Karnerme pissutsit pitsångorsaivfigi-
neKartugssaungmata Danmarkip i-
laine avdlane tamatuma ineriartorne-
rup nalinganik.
Julut
timikut ajutigdlit peKatigigfiat
peKatigigfingmik nunamik tamåldssumik autdlarnissoKartoK,
timikut ajutigdlit atugåinik pitsångorsainiarfingmik, pissortat
perningnigssåkutdlo atorfigdlit suleicatigalugit
måna autdlarnissoKarpoK nunavtine
timikut ajutigdlit nunamik tamåkissu-
mik peKatigigfiånik. tamatuminga
autdlarnissoK tåssa kommunalbesty-
relsimut ilaussortaK fru Ane Holm
nungmio. peKatigigfiup sujunertarå ti-
mikut ajutigdlit atugaisa pitsångorsa-
gaunigssåt. peKatigigfiup påsisitsiniai-
nikut nalagauvfingme kommunilo
sulivfeuarfingnut taimatutdlo privati-
mik sulisitsissunut ersserKigsarniarpå
timikut ajutigdlit sulissorisavdlugit
avdlanit nikanarnerungitsut.
peKatigigfiup ama sulissutiginiarpå
ajutilingnut ikiorsissutaussut sapingi-
saK nåpertordlugo nåpertuivdluartu-
mik atortineKarnigssåt, ilaussortatdlo
nakorsanit naku'tigissariaKartut ara-
jutsinavérsårneKarnigssåt.
lautdlarnivdlune katerssubitsinerme
fru Ane Holm oKauseKarpoiK, kalåt-
dlinik timimikut,ajutilingnik avalag-
simassunik OKaloKateKartarnermigut
påsisimavdlugo, itamåko nunavtinut
uternigssamingnut nangåssartut ila-
Kutamiingnut naineritutauginalisasora-
lutik ånilångassaramik. tamatumunå-
kut ajutigdlit tarnimikut nanertute-
Kalersarput anigomiarneK ajornaku-
sortitagkamingniik. ajutigdlitaoK nu-
navtine najugaKartut taimatut ajor-
nar*torsiuteKarput.
peKatigigfiup inuit tamåko ikiorni-
arpai nalerKutumik 'sulivfigssarsiut-
dlugit sapingisardlo maligdlugo inig-
ssaKarniarnikut ikiorniarniardiugit pi-
ssortat pencingnigssåkutdlo atorfigdlit
suleKatigalugilt.
tuberkulose akiornlardlugo suliniartut tapersersukif
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De fuberkulosebekæmpelsen i Grønland
PLUMROSE
Sæt det bedste på bordet...
Plumrose konserves er Deres garanti for
friske og sunde kvalitetsvarer.
Plumrose konserves er let og lækker mad -
legende let at tilberede.
Sæt Plumrose på bordet hver dag - så får
De ros af hele familien.
13