Atuagagdliutit - 13.02.1964, Síða 15

Om medarbejderskab
Vi må engang imellem have lov at
standse lidt op ved de problemer, hvis
omfang må betegnes som beskedent,
men som alligevel har krav på op-
mærksomhed ind imellem de mange,
mange spørgsmål, der er af en sådan
tyngde, at en stadig optagethed af dem
og beskæftigelse med dem gør en stak-
åndet: grønlandsråd, havnepiger, fø-
destedkriterium, mangel på ungdoms-
klublokaler, mangel på tidssvarende
kirkebygninger, mangel på præster,
katolsk mission, som jo ikke må kal-
des for mission, o. s. v., o. s. v. Man
bliver ganske enkelt' ind imellem lidt
træt af altid at vade rundt i alt det.
Lad os her puste ud ved et af de
mindre problemer, som vist de fleste
steder ikke har fundet sin endelige
løsning, et problem, som i øvrigt fyld-
te læserbrev-sider i A/G og lokalavi-
ser for nogle år siden: hvem skal være
klokker på alle de mange gudstjene-
stesteder, hvor der ikke kan være an-
sat nogen præstegældskarl, og hvor-
for får han ikke noget for det? Lad os
Indrømme, at spørgsmålet ikke er af
verdensformat; det har dog affødt
megen irritation hos de forskellige
Parter, og efter min mening med ret-
te. I byerne varetages ringerarbejdet
af præstegældskarlene, men for nogle
ar siden blev der af forskellige kate-
keter rejst det spørgsmål, hvem der
er pligtig til at være klokker på ud-
stederne, og hvordan arbejdet ville
være at aflønne. Ministeriet gjorde
gældende, at det at ringe til guds-
tjeneste er en del af kateketernes kir-
kelige arbejde og som sådant honore-
ret gennem kateketens kirkehonorar.
Kateketerne hævdede derimod, at det
var. vanskeligt at forene en værdig og
efter ritualet foreskreven afvikling af
en gudstjeneste med hvervet som
klokker. Man kunne vanskeligt ligge
og kravle omkring på et kirketag el-
ler et kirkeloft (som man skal nogle,
ganske vist kun få, steder) for at ringe
til gudstjeneste og så omtrent samti-
dig være til stede i kirkerummet både
som leder af gudstjenesten og hyppigt
også som organist. Provstiet støttede
i høj grad dette synspunkt. Ikke
mindst ved højtiderne kan det være
svært både at skulle være klokker,
organist, degn og præst. Dette syntes
oplagt, men ministeriet har fastholdt
sit standpunkt: at arbejdet påhviler
den beskikkede kateket, og man vil
ikke gå med til særlige klokkerhono-
rarer.
I praksis ordnes spørgsmålet ofte
sådan, at kateketens børn bliver ind-
draget eller kateketen går tiggergang
for at få en eller anden til at tage sig
det på. Og det lykkes jo da som of-
test.
Men skal det virkelig være nødven-
digt således at gå tiggergang (og end-
og somme tider ud af sin egen lomme
betale en skilling for at få nogen til
at påtage sig dette hverv)? Personlig
vil jeg mene, at kateketen bør være
fritaget for klokkerhvervet. Han kan
nu engang ikke være alle steder, og
hvorfor vil man ikke forstå, at han
før en gudstjeneste må have ro til at
være lidt alene og tænke på sin fore-
stående opgave: at lede gudstjenesten?
åipagssånik attestilinermut akilissalernigssaic
miriisteriap taimailiorKussineragut
ProvsteKarfingmingånit palasinut
kaujatdlaisitamik agdlagaKar,po« rnå-
hakorpiamingånit autdlartitumik år-
KigssuineK Danmarkime atortartup å-
ssinga atulerKuvdlugo, tåussuma atu-
lerneragut akeKångitsumik attestile-
rigaussut „åipagssånik attes'ti'tårnia-
rångamik“ 1 kronimik akilissalisav-
dlutik. tåssa agdlagartanit sujugdler-
n'it palasip OKalugfingme suliaminut
(kuisinermut ika'tititsinermut il. il.)
ugpernarsausiuissaini't ardlaKarneru-
ssunik piniartut akilissalisavdlutik.
taima akilerneKångitsutuagssat tå-
ssa at'testit nålagkersuissut atorfeKar-
titåinit piniarneKartut. tåssa nåmå-
hgilaK patsisigisavdlugo attestip nå-
lagkersuissunit atorneKarnigsså, sor-
dlo katiniat tamarmik (mardluvdlu-
ti'k) kuisinermik agdlagartåt piniarta-
Dajcåsagåt. imalunit åiparit Kitornar-
siartårnigssamut åssdnginutdlunit ka-
tinermik agdlagartå piniartariaKåsa-
kuismermik atua-
gårartågssaK
'biskop H. Fuglsang-Damgårdimit
»tøépKat kuisitarnerat" pivdlugo atua-
gåraliaK Kalåtdlit-nunåne tamarme
KujagineKartoK provsteKarfiup atuag-
kanik autdlakåtitsissarfianit nunguni-
ktigaluarpoK. ilimanarmat atuagåraK
tåuna kalå'tdlit igdluinut tamanga-
Jangnut ånguterérsimassoK, biskop
Vestergård Madsen neriorsisuisima-
V0K nutåimik sananiardlune.
ProvsteKarfiuip Fuglsang-Damgårdip
atuagår,Kiånit (méricat kuisitarnerat)
L000 naKitertisimavai Westergård
Madsenip atuagårKiagssåta sarKumer-
higssåta tungånut nåmåsangatitdlu-
git.
,gat- pingårnenpåK téssauvoK inuit på-
Slsagåt attestimik sarKumigaKartug-
ssausinauvdlutik. tamatigutdlo taimai-
kortugssåuput nålagkersuissut ator-
feKartitåinut attestilersutariaKartunik
sågfigingnissuteKarångamik.
taima årKigssuinerme soruname pi-
ngårnerssåungilaK palasip atrtestilior-
nine pivdlugo 1 kronisinigsså. pingår-
nerpåtutdle sujunertarineKarpoK inuit
kajumigsårumavdlugit attestitik tor-
KortarKuvdlugit pårivdluartarKuvdlu-
gitdlo.
kuisitsineKarnerup katiti'tsineKarne-
ruvdlo kingornagut sulivfigissat at-
testimik akeKångitsumik tuninøKartå-
såput sapingisamik pårissagssånik.
el.
Betaling for
»andengangsattester«
Fra provstiet er efter ministeriets
anvisning udsendt et cirkulære til
præsterne om, at der med øjeblikkelig
virkning i Grønland indføres den i det
øvrige Danmark gældende ordning,
hvorefter der skal betales 1 krone
for de såkaldte „andengangsattester",
d.v.s. de attester der udover den første
udstedes af præsterne som dokumen-
tation for en kirkelig handling (dåb,
vielse m. v.)
Undtaget fra denne bestemmelse er
alene attester, der rekvireres af en
offentlig myndighed, f. eks. parternes
dåbsattester for at blive viet, ægte-
fællers vielsesattest til en adoption
o.s.v., men det afgørende er, som det
påhviler publikum at fremkomme med
attesten, og det vil det praktisk talt
altid gøre, når publikum henvender
sig til en offentlig myndighed med sa-
ger, der skal være bilagt attester.
Det er selvfølgelig ikke hovedfor-
målet med denne ordning at skaffe
præsterne en indtægt på 1 krone for
at udstede en attest, men først og
fremmest er formålet det at tilskynde
publikum til at opbevare og passe på
deres attester.
Der skal efter hver kirkelig hand-
ling udleveres vedkommende en gratis
attest, som det altså er klogt at passe
på.
EL.
På den anden side skuffer det mig,
at spørgsmålet er så vanskeligt at løse
uden penge, altså uden at kunne lok-
ke med et honorar. Skulle det da ikke
være muligt at få en fra menigheden
til at påtage sig dette arbejde at ringe
sammen til gudstjeneste? Skal alt
vurderes i penge? Skulle man ikke
netop inden for kirken have lov at
appellere til et frivilligt medarbejder-
skab? Der foreligger eksempler på, at
det har været umuligt for kateketen
at få nogen til gratis at ringe sammen
til gudstjeneste. Det har bl. a. gjort
et pinligt indtryk på biskoppen, da
han under sit besøg heroppe oplevede
dette.
Nu skulle det jo helst ikke være
sådan, at man hver søndag skal have
en ny mand eller kvinde til det. Der
bør helst være en fast klokker (regle-
ment for brug af kirkeklokker forud-
sætter dette!), 'eller i hvert fald nogle
forholdsvis få, imellem hvem det kun-
ne gå på skift. Skulle det virkelig
være så svært at få nogen til at på-
tage sig et sådant frivilligt menig-
hedsarbejde? Jeg synes personlig
ikke, vi kan være bekendt, at det
overhovedet er et problem.
Arbejdet bør ikke påhvile kateke-
ten, men hvad siger penatigingniat,
spejderne, Blå Kors, medlemmer af
ungdomsforeninger, menighedsrepræ-
sentanter og andre?
Og så kunne det i øvrigt være me-
get passende, om den lokale menig-
hed selv samlede ind til f. eks. et
julegratiale til den eller dem, som
havde påtaget sig hvervet at ringe
sammen til gudstjeneste søndag efter
søndag. Men udsigten til et sådant
gratiale, indsamlet og altså skænket
af menigheden selv, skulle blot ikke
være en betingelse for, at medarbej-
derne melder sig. ser.
ilagingne suleKataunermik
KaKutigut tamauna erKarsautigilår-
tariaKartarpavut ajornartorsiutit inu-
niarnermut pingårtorssuartut OKauti-
gineKarsmåungikaluit taimåitordle a-
jor.nartorsiuti't ipingårtorpagssuit ajor-
narunangåramigdlo suliariuardlugit
anertikarnåinalersutut itartut akornå-
ne soKutigineKalårsinaussut. ajornar-
torssuime sordlo Grønlandsrådet, u-
miarssualivit arnait, nunap inungor-
fiup sussusia maligdlugo pineKarnig-
ssak, inusugtunut isersimårtarfigssat
amigautaunerat, oKalugfingnik naliv-
tinut .nalemutunik amigauteKarneK,
palasigssaileKineK, katugdlit ajoKer-
suiartortitsinerat (ajoKersuiartortitsi-
nermik taissariaKångisarput), avdlar-
pagssuitdlo aperKutit tamåko tamaisa
KaKutiguinaK erKarsautigissaraluar-
dlugit Kasunaitsungitdlat.
luvdlumikut aj ornartorsiutinik
mingnernik KasuersåruteKaratdlarta,
taimåitordle nunaKarfingne amerdla-
nerne 'sule nåmaginartumik årKigssu-
neKarsimångitsunik. tåssåuputdlume
ajornartorsiutit Atuagagdliutine atu-
artartut agdlagåinik avisinigdlo av-
dlanik uikiut måkua sujuline imissar-
simassut: kina nålagiarnerpagssuarne
tamane sujanertartusava ipalaseKar-
fiup kivfånik ivertitaussoirarfiungit-
sune, sunalo pivdlugo akigssarsiaKå-
ngila? takuv.arput aperKut pingårtor-
ssuit ilagingitdluinaråt taimåitordle
umitsagsimårutaussardlame akerdle-
ringne åssigmgitsune isumagalo nå-
pertordlugo erKortumik taimåissutau-
ssardlune.
OKalugfeKarfiussune atuarfiutigalu-
tigdlunrt OKalugfiussune tamanga-
jangne angnerussumigdlunit mingne-
russumigdlunit sujaneKartarpoK ila-
gingnik atautsimut Kaencussissutau-
ssumik. igdloKarfingne suliagssat ta-
måna suliarineKartarpoK palaseKar-
fiup kivfai atordlugit. ukiutdle ar-
dlagdlit matuma sujornagut ajoKit
Kavsit aperKut imåi'to« sarKumiusima-
våt kina pissugssaunersoiK niuvertoru-
seKarfingne sujanertusavdlune, Ka-
nordlo suliaK tåuna akilerneKarsinau-
nersoK. ministeriap aulajangiupå nå-
lagiarnernut suj'anerneK ajoKit OKa-
lugfingme suliaisa ilagigåt, taimait-
dlunilo ajoKip nålagiartitsissartutut
akigssarsiarissåta iluane akilerneKar-
dlune. ajOKitdle tamatumunga aker-
Ny dåbsbog
Den af biskop H. Fuglsang-Damgaard
forfattede, over hele Grønland meget
værdsatte lille dåbsbog „mérKat kuisi-
tarnerat" har længe været udgået af
provstiets boglager, og under hensyn
til, at bogen efterhånden findes i de
allerfleste grønlandske hjem, har bi-
skop Westergård Madsen lovet at ud-
arbejde en ny.
Provstiet har fået et lille oplag på
1.000 eksemplarer af biskop Fuglsang-
Damgaards bog, som forhåbentlig slår
til, indtil biskop Westergaard Madsens
nye bog foreligger.
dliliutdlugo erssersiniarpåt atancinar-
tumik nålagiarnerme maligtarissag-
ssat nåpertordlugit nålagiarnermik i-
ngerdlatsissunigssaK suj anertarnermik
suliaKartunermik 'akuvdlugo piuma-
ssarineKartutu't ingerdlatsineK ajor-
nartussoK. oKalugfiup Kaliata Kånilu-
nit icalianilunit sujaneriardlune paor-
ngorneK (ilaisa ikigtuinångussut) ator-
tariaKarsimasså't åmalo tåssuguinå-
nguaK OKalugfiup iluanisavdlune nå-
lagiarneK sujulerssusavdlugo, Kavsiti-
gutdlo påtagtujutigisavdlune tamåko
atautsikut inungmut atautsimut inger-
dlåneK ajornartussut. provsteKarfiup
isuma tamåna agsut tapersersorpå.
mingnerungitsumik nagdliutorssuarne
ajornarnerusinauvoK -sujanertuvdluni-
lo påtagtuvdlunilo ajoiduvdlunilo pa-
lasiussutut inigssaK. tamåna malorni-
naitsorinarpoK. ministeriavdle isuma-
ne aullajangiupå: suliaK ajoKisut ator-
feKartitaussumut tungassoK, sujaner-
tututdlo akigssarsiagssat ingmikut i-
tut akueriumaneKaratik.
aperKut tamåna imailivdlugo år-
KingneKarajugtarpoK ajoKip Kitomai
tamatumunga akuliuneKartardlutik.
ajoKilunit suja'nertugssarsiulugtaria-
Kartardlune, tamånalo iluagtikajug-
tarpoK.
taimale sujanertugssarsiulugtarneK
ilumut pissariaKåsava? (agdlåtdlo i-
låne ajoKip nangmineK kaussarfing-
minit taimailiortut akililårtariaKartar-
dlugi't). uvanga ,nan,gmine;K isumaga
maligdlugo isumaKarpunga ajoKe su-
janertartussariaKångitsoK. tamaging-
nitusinåungilarme sunalo pivdlugo
påsinøKarsmåusångila nålagiartitsi-
nigssap -sujornagut erKigsivdlune ki-
similårtariaKarnera suliagssane nåla-
giarnermik sujulerssuinigssaK erKar-
sautigalugo?
igdluatigutdlo pakatsissutigissarpara
aperKut aningaussarta-Karane taima
nåmagsineK ajornartigititaungmat, tå-
ssa akilernøKarumårnigsså isumavdlu-
tigitinago suliumassoKåsanane. ajor-
naveKinerame ilagit ilåta atautsivdlu-
nit suliagssaK tamåna nålagiarnermut
katenssuineK suliarisagpago? sut 'ta-
marmik 'aningaussanik nalilernøKåsa-
gamik? ilagit illuåne kajumingnermit
suleKataorusugtumik pigssarsiorne-
Karsinåunginame? åssersutigssaKar-
tarporme ajoKimut nålagiat katerssor-
dlugit sujanerti'tsiniarnerup akeKå-
ngitsup lajomartarsimaneranut. ag-
dlåme biskorpip tikerårnermine nuå-
nårutigingisaminik tamåna misigissa-
Karfigisimavdlugo.
imåitugssauniåsångikaluarporme sa-
påtit tamaisa angumik arnamigdlunit
nuitåmik sujanertoKartåsavdlune. a-
jornångigpat sujanertartoK aulaja-
ngersimassuniåsagaluarpoK. (oKalugfit
sujarninik atuinigssamut maligtari-
ssagssat tamåna pissariaKartipåt!),
taimåisinåungigpat ikigtunguinaiit ni-
kitauvfigisavdlugo. ilumut ajornave-
KineripoK ilagingne suleKatauvfigssap
taimåitup kajumingnermit (akeKå-
ngitsumik) piumavfigineKarnigsså?
nangmineK isumaga maligdlugo ta-
kuvsunåinåsaoK aj ornartorsiutigisa-
guv.tigo.
sujanentartutut suliagssaK ajoKimi-
tariaKångilaK. Kanordle OKåsåpat pe-
Katigingniat, spejderit, Blåkorsit, inu-
sugtut pøKatigit, ilagit sivnersigssait,
avdlatdlo? (taimåitoKarfiussune).
åmalo tugdluåinarKajaKaoK nuna-
Karfingme ilagit nangmtognérdlutik
sapåtit tamaisa nålagiamernut Kaer-
Kussivdlune sujanertartoK (sujaner-
tartutdlunit) aningaussamik kater-
ssutilårsinaugaluarpåssuk sordlo jut-
dlimut akigssarsiarissagssånik. tai-
male akigssarsiagssaKartiniagauneiK,
katerssussauneK, ilagingnitdlo nang-
minernit tunineKarneK, kisinarmik
tungaviussariaKångitdlat suleKatauju-
massunik nalunaertoKarnigssamut.
ser.
auko tåuko quianartut sisamaujuma-
tut Plyds &,Co. - Piyd s & Co. - tut uv-
dlut tamaisa foskatortarit. - ivsingi-
gagssat Foskaperqingnardlulnarput!
Her er det sjove firkløver Plyds &Co.
Gør som Plyds & Co. - spis Foska
hver dag - guld værd for sundheden!
VI SKA’
FOSKA
fineste nødderistede havregryn
15