Atuagagdliutit - 13.02.1964, Blaðsíða 23
r
TEKNIK og VIDENSKA
teknik ilisimatusarnerdlo
tingmissartoK nipimit suka-
neK 1970-ime atorneKalisaoK
Gode råd om motorer
motorit pivdlugit sujunersutit
Lad være med at regulere motoren for hurtigt op. Den varme stikflamme
fra forbrændingskammeret vil varme midten af stemplet op før den yder-
ste del. Dette betyder en sammentrykning af materialet midt i stemplet.
Når temperaturen er blevet ens over hele stempeltoppen, vil der igen
ske en udvidelse af materialet i midten, og dette kan føre til revnedan-
nelser.
motore pilertorpatdlårtumik regulerertarnago. orssuata Kaerarfiantt iku-
manerata unartup stempelip KerKa unagtisava isue sule taimailingitsut.
tamåna stempelip xericata eidssutigissarpå. stempelip Kåvata kiå éssigi-
lerpat tauva åma stempelip KerKa agdlilfsaoK, tamanalo Kupfssutausi-
naussarpoK.
nalunaemutap akuneranut 2350 kilometerinik sukåssuseicåsa-
game nalunaernutap akunere pingasut Londonimit New Yorki-
mut ingerdlassåsaoK
ukiut ardlaKångitsuinait matuma
sujornagut tingmissartut ilaussartautit
sarpeKangitsut atorneKalersut aut-
dlarKåumut ungasigsuliartautaugina-
raluariardlutik mana sarpilingnik Ka-
nigtuliartautinik agdlåt ingiaiartor-
Put. tingmissartutdle tåuko nipimit su-
kåineruvdlutik ingerdlassartut unga-
sigsorssungitsukut tingmissartunit av-
flianit nipimit sukaneruvdlutik inger-
dlassartunit taorserneKarumårtut må-
namit OKautigineKarsinaulerérpoK.
tuluit franskitdlo peKatigigdlutik ti-
tartarsimassåt tingmissartoK ilaussar-
taut nipimik sukaneruvdlune inger-
dlasinaussoK måna erssemringnerussu-
mik nalunaerutigineKarpoK. tingmi-
ssartoK sananeKartugssaK franskit u-
ngasigpatdlångitsumut tuluitdlo unga-
sigsumut angatdlatigissartagagssåt
Concorde-mik atserneKarsimavoK.
nal. ak. 2350 km
Concorde nalunaerKutap akunera-
nut 2350 kilometerit migssiliordlugit
sukassusenartugssauvoK, 15 kilomete-
rinigdlo Kutsissusilikordlune 1500 kilo-
vneterinxt 6000 kilometerit tikitdlugit
ungasigtigissumut ingerdlasinåusav-
dlune. tingmissartup KanoK angatdla-
taunera najoricutaralugo ilaussut 90-
mit 110-nut sordlo Londonimit New
Yorkimut nalunaemutap akunerine
pingasune ingerdlåne-Karsinaussug-
ssåuput.
Buropame tingmissartuliagssaK ni-
pimit sukanerussugssaK ilaussartauti-
ne taima sukatigissune avdlamik u-
nangmigdlerteKåsaoK amerikamiut a-
ma taimåitumik sananiarmata. ting-
missartuiliagssaK måna atorneKartu-
nut nipimit sukåinerussunut åssersu-
tisagåine ilåtigut mingnerusaoK ilau-
ssukinerussartugssauvdlunilo. måna
atornemartut ilåt Boeing 707 ilausso-
KarsinauvoK 180-inik. taimåikaluartoK
Concordip sananeKarnerane aningau-
ssartutit ima angnertutigisåput Euro-
pame nunap atautsip kisimitdlune sa-
naortusagaluarunigit akigssaKartina-
git. Concordip sananeKarnera franskit
aningaussåinik nutånik 1,85 milliardi-
nik akeKåsagunarpoK, tingmissartoK
atauseK pisiarisagåine danskit ani-
ngaussåinik 50 miil. kr. migssiliortu-
nik akilertariaKåsavdlune. Boeing 707
40 miil. kr. migssiliordlugit akeKar-
poK.
sujugdleK 1966-ime inisaoK
Concorde sananeKartoK sujugdleK
1966-ip nålernerane inersimassugssau-
vok taimalo oKåtåKåtarneKalisavdlu-
ne. nautsorssutigineKarpoK tingmi-
Europæisk overlydsfly
færdigt i 1970
Vil med sine 2350 km i timen kunne flyve fra London til New York på
tre timer.
Det er kun få år siden, at passager-
flyvefarten begyndte at bruge jet-
drevne maskiner, og medens disse
fartøjer i begyndelsen kun blev sat
ind på landgdistancer, er de idag ved
at fortrænge propelmaskiner selv på
mellem- og kortdistancer. Men alle-
rede nu kan det forudsiges, at de in-
den for en overskuelig fremtid vil
få en kraftig konkurrent af fly, der
flyver stærkere end lyden og altså
ikke som de jet’er vi i dag kender,
ligger under lydens hastighed.
Der foreligger nu oplysninger om
enkelthederne i et projekt om en
overlydspassagerermaskine, som Eng-
land og Frankrig har udarbejdet. Nav-
net på overlydsflyet, som for Fran-
krigs vedkommende er en mellemdi-
stance-maskine og for Englands en
langdistance, er blevet Concorde.
2350 km i timen
Concorde vil få en hastighed på ca.
2350 km i timen, og rækkevidden bli-
ver mellem 1500 og 6000 km ved en
flyvehøjde på 15 km. Alt efter udfø-
relsen vil det være muligt at bringe
90 til 110 personer f. eks. til New York
fra London på tre timer.
Det europæiske overlydsfly som har
en konkurrent i USA kan, hvad stør-
relse og passagerantal angår, sammen-
lignes med de nuværende underlyds-
fly. Det er mindre end f. eks. Boing
707, der kan medbringe 180 passage-
rer. Alligevel er fremstillingsomkost-
ningerne så store, at det overstiger et
enkelt europæisk lands finansielle for-
måen at fremstille det alene. Con-
corde-projektet vil komme til at koste
1,85 milliarder NF, hvilket giver en
salgspris pr. flyvemaskine på ca. 50
millioner danske kroner. En Boing
707 koster omkring 40 millioner kr.
Prototypen færdig i 1966
Den første prototype til flyveaf-
prøvning skal være færdig til slut-
ningen af 1966, og man forventer at
kunne indsætte flyet i passagerer-
fart i 1970. I denne forbindelse har
der været en del diskussion om det
ikke ville være bedre at højne flyve-
sikkerheden og forbedre flyveselska-
bernes rentabilitet, før man går over
til overlydsflyvning. Konklusionen af
diskussionen er imidlertid blevet, at
man ikke kan standse udviklingen, og
slet ikke, når man tror, at samtlige
omkostninger pr. flyveklimeter, vil
blive mindre i forhold til underlyds-
flyenes. Overlydsflyet vil komme, og
hvis der ikke indtræffer en lignende
fiasko som i sin tid med Comet, vil
det ske i 1970.
ssartut 1970-ime ilaussartautitut ator-
nøKalisassoK. tingmissartumik nutåmik
sanassoKåsangmat OKatdlisigineKar-
tarSimavoK pitsaunerusånginersoK
tingmissartut måna altom&Kantut ang-
nerussumik navianaitdlisaråine ting-
missartortitseKatigitdlo aningaussar-
siornerat pitsångorsaråihe ajungine-
rusånginersoK, nipimik sukanerussu-
nik tingmissartoKalernermit. isumaxa-
tiglssutigineKarsimavordle ineriar.tor-
neK unigtineKarsinåungitsoK, pingår-
tumik erKarsautigigåine nipimit suka-
nerussunik tingmissartortarnerme ani-
ngaussartutit tamarmik kilometerimut
ingerdlaviussumut nipimit sukåineru-
ssunik tingmissartortarnermit ming-
nerusangatineKartut. tingmissartoK
nipimit sukaneruvdlune ingerdlassar-
tOK pigineKalingitsornaviångilaK, ting-
missartututdlo Cometimik taineKar-
tartutut ajutortoKåsångigpat tingmi-
ssartoK taineKartoK 1970-ime atorne-
KalfsaoK.
Russisk kraftstation
drives af tidevand
Turbiner, der arbejder, hvadenten vandet løber
den ene eller den anden vej
Russiske teknikere er ved at lægge
sidste hånd på et elektricitetskraft-
værk, som skal drives af tidevands-
bølger. Det er det første af den slags,
som den russiske teknik har opført, og
det skal hovedsagelig benyttes som en
forsøgsstation.
Kraftværket bygges i Kislogubsk
ved Hvidehavet, der som bekendt lig-
ger ved Ruslands nordkyst.
Til forsøget er der anlagt et lille,
men dybt bassin på ca. 1 kvadratkilo-
meter. Stedet for bassinet er valgt af
to grunde. For det første fordi det er
uligtarneK tinigtarnerdlo
rusit ingnåtdlagialiutigåt
turbinit (agssakåssut) tinigkiartornerane uligkiartorneranilo
kåvigtartut
ingnåtdlagialiorfik tinigtarnermit u-
ligtarnermitdlo ingerdlåneKartugssaK
rusit teknikerisa sanavdlugo ininga-
jalerpåt. rusit teknikeré aitsåt taimåi-
tumik sanasimåput, ingnåtdlagialior-
figdlo OKåtarissarfigtut angnermik a-
torneKartugssauvoK.
ingnåtdlagialiorfik Kislogubskime,
Hvidehavimitume. tåssa Ruslandip a-
vangnamut sineriånitume, samaneKar-
POK.
tasingortaK itisoK een kvadratkilo-
metere migssiliordlugo angitigissoK 6-
KåtårivfigineKarpoK. tasingortap Ki-
nerneKarsimanera mardlungnik pi-
ssuteKarpoK. sujugdlermik tasingortaK
sujunertarissamut piukunauteKardlu-
arpoK tasingortamit imamut amitsu-
mik ikerasaKarmat.
éipagssånik oKåtårivfik ingnåtdla-
gialiorferujugssup Kolap KeKertausså-
nitup erKånipoK. tamåna OKåtårivfiup
ingerdlåneKarneranut pingåruteKarpoK
tinigtarneK uligtarnerdlo iluaKutigalu-
git ingnåtdlagiortarneiK nikeKåtårtug-
ssau-ngmat ingnåtdlagialiorferujug-
ssup maskinai ilåne oKåtårissarfing-
me iluaKutigineKartartugssaungmata.
Kislogubskime ingnåtdlagialiorfiup
Kolame ingnåtdlagialiorfingmit sar-
faK pissariaKartåsavå uvdlunerane ta-
singortap imerneKarnerane imaersar-
neKameranilunit sarfaK (ingnåtdla-
giak) atugagssaK torKorterneKartit-
dlugo. uligkiartornera tinigkiartorne-
ralunit najorKutaralugo kisalo Kola-
me ingnåtdlagialiorfingme ingnåtdla-
gissap torKorterneKartup KanoK ang-
nertutiginera najoracutaralugo tasi-
ngortaK imaersarneKarsinauvoK imer-
neKarsmauvdlunilunit. tamåna ing-
nåtdlagialiorfit erKuméKutåtut taine-
KarsinauvoK.
tinigtarneK uligtarnerdlo iluaKuti-
galugit ingnåtdlagialiorfik pingasunik
ingnåtdlagialiåteKartugssauvoK, rusit
sanåvinik mardlungnik franskitdlo sa-
nåvånik atautsimik, ingnåtdlagialiari-
ssåsavdlugit 400 kilowatt/timer, ag-
ssakåssut tinigkiartornerane uligkiar-
torneranilo kåvigtartugssåuput, pissa-
riaKåsagpatdlo imaersautit atordlugit
kåvitmeKarsinaussugssauvdlutik. ag-
ssakåssut ingnåtdlagissamik pilersitsi-
ssartugssat ikerasangme matuma su-
jornagut taineKartume 25 meterisut
siligtigissume inigssineKartugssåuput.
Hvidehavip sineriåne oKåtårissar-
fingme påsissat misiligtagkatdlo ilua-
Kutigalugit rusit nunamik avangna-
mut kimut sineriåne ingnåtdlagialior-
fit tinigtarnermit uligtarnermitdlo i-
ngerdlåneKartugssat sanagssamågka-
tik ardlagdlit sanaortugagssariumår-
pait.
i-vyci;
1
C.' s
I______I
Fremtidens jet-
passagerm aski-
ner kommer til
at se ud som
denne tegning.
Flyet bliver me-
get slank med
store deltavinger,
og flyhastigheden
bliver 2350 km i
timen.
ukiune aggersune
tingmissartut i-
laussartautau-
lersugssat sarpe-
Kångitsut titar-
tagkatut fimatut
issikokåsåput.
tingmissartoK
amitsuajårssu-
saoK sulue ki-
ngorna’tungånut
siligsiartOKissut,
nalunaerKiitav-
dlo akuneranut
2350 km-inik su-
kåssusenartug-
ssauvoK.
nutåmik portugaK
pugssiaK atauseK titorfingmut
titorfik
naj or Kar uk
pdgsslamltut imermut Ka-
lagtumut titorfingmut a-
kuliukugklt aitsåt tåssa naJorKagag-
ssaK. Vitamon akuliiineKarsinauvoK
supamut, mlserKamut igssortitamut-
dlo. sordlo åssersOtlgalugo pulvit
l aulisagkanut neidnutdlo sujatag-
i ssanut raspertagssåinut akullune-
: Karslnåuput — imalflnit suaussat
I KaKOrtut pølsitdlOnit Kajugssånut —
i mamaKUtauvdluatdiåraut.
ITAHOK
mumarig- ,
sinartut!
topografisk velegnet til formålet, ef-
tersom det står i naturlig forbindelse
med havet ved en smal kanal.
For det andet ligger det i nærheden
af et stort kraftværk på Kola-halv-
øen, og det er vigtigt for selve driften,
fordi det er afhængigt af dette kon-
ventionelle krafværks maskineri, da
produktionen af elektricitet på grund
af tidevandet er temmelig uregelmæs-
sig.
Kislogubsk-værket vil således bruge
kraft fra Kola-stationen til at pumpe
og oplej re vandet med om dagen, når
systemet lader sin lyskraft. Det, der
er særlig bemærkelsesværdigt ved
systemet, er, at vandet kan pumpes
ind eller ud af bassinet alt afhængig
af tidspunktet for tidevandet og kul-
minationspunktet for. opladningen på
Kola-værket.
Tidevandskraftværket vil blive dre-
vet af tre produktionsenheder, nemlig
to russiske og en fransk. Kapaciteten
bliver 400 kilowatt/timer. Turbinerne
er konstrueret således, at de kan ar-
bejde ved hjælp af pumper, hvis det
skulle blive nødvendigt. Disse elektri-
citetsfrembringere vil blive anbragt i
den føromtalte kanal, som er 25 me-
ter bred.
De oplysninger og erfaringer, man
høster ved forsøgsstationen på Hvide-
havskysten, skal samles og benyttes
i forbindelse med en række planlagte
tidevandskraftværker på den russiske
nordvestkyst.
/tixall.
STEREO BÅNDOPTAGER
KVALITET FREM FOR ALT
I HØJTTALERS
S HA8TIOHEDER
4 SPOR
IWmi katalog bos radioforiiaidkna
efler pi ror dogntelefoa: BY 9850 A
FRODE NERLØV & CO.
KØBENHAVN K.
SVENDBORG
OVNE
SVEND-
B0RGIP
KiSSAR-
SSUTAI
takujuminartut kiagsautikuminartutdlo
7s L. LANGE & CO
GI. Kongevej 70-72 — Kbhvn. V.
23