Atuagagdliutit - 13.02.1964, Side 32

:■ • •''':vx-::x

il|li|
:.V£l
! i - ■

?$SS3gsPS8&S&?>;
1I1IP1S
:

»fil
p:||||
♦ Vietnamip kujatåne ktigssdp Mekongip ikårtarfiatigut såkutut ikårtut. påsinarsisimavoK kommunistit nå-
lagkersuissunut akiutue ilimagissamit såkortunerulersut. nålagkersuissut såkutue amerikamiut såkutainik så-
koKarput amerikamiunitdlo ilitsersugauvdlutik.
» tuluk atuagkiortoK William Sommerset Maugham Kanigtukut 90-inik ukioKalerpoK. Maughamip atuagkiai si-
larssuarme atuarumaneKarnerpånut ilåuput. atuagkiai 80 millitininik amerdlåssuseKardlutik naKiterneKarsimå-
put. OKalugtualiat naitsut angnertunerussutdlo issigingnårtitsissusiatdlo amerdlaitissut suliarisimavai. atuagkiai-
lo ardlagdlit filmiliarineKarsimavdlutik.
$ Det begyndte så godt — men endte skidt.
På billedet til venstre ses den amerikanske
måneraket Saturn, der medbragte rumkapslen
Ranger-6, da de amerikanske videnskabsmænd
forleden forsøgte at tage nærbilleder af må-
nen. Selve raketten er så stor som et hus på
16 etager. Efter en tur omkring jorden satte
videnskabsmændene på jorden rakettens kurs
mod månen. Det skete med en hastighed på
10.000 kiliometer i timen. Meningen var, at
rumkapslen, der sidder i „næsen" på raketten,
skulle sende fjernsynsbilleder ned til jorden.
Fjernsynskameraerne skulle starte ti minutter
før kapslen knustes mod månen, men en fejl
i mekanikken bevirkede, at kameraerne aldrig
kom i gang. Nu forsøger amerikanske viden-
skabsmænd at finde ud af, hvorfor signaler
fra jorden ikke satte fjernsynskameraerne i
gang. Det menes, at dette ærgerlige uheld
betyder, at amerikanerne først kan sende et
rumskib med mennesker til månen i 1970,
et år senere end beregnet. Formålet med op-
tagelsen af billeder var, at man skulle kunne
se, om måneoverfladen bestod af klippegrund
eller et tykt lag støv. Før man ved dette,
kan man ikke konstruere et rigtigt rumskib.
4 autdlartitdluartOK — ajutortordle. åssilissa-
me såmerdlerme takuneKarsinauvoK amerika-
miut raketerssuat Saturn nagsataralugo Kåu-
mataussan ranger—G. Kanigtukut amerikamiut
ilisimattiisa Kåumat Kanigdlivdlugo åssiliniar-
simagaluarpåt. nunarssuarput atausiardlugo
kaujatdlarérmago ilisimatut Kåumatip tungå-
nut sangutipåt, 10.000 km akunermut sukåssu-
seKartitdlugo. pilerssårutigineKarsimagaluar-
poK Kåumataussartå Kåumat aporfigsså 10 mi-
nutinik sujorKutdlugo fjernsynikut autdlakå-
titsisassoK åssilissanik, tamånale pingisåinar-
poK sananeKarnerata kukuneKalårsimanera pi-
ssutauvdlune. måna amerikamiut ilisimattiisa
påsinialerpåt suna pivdlugo åssilissutit tåuko
autdlångitsorsimanersut. isumaicartOKarpoK i-
luagtingitsorneK tamåna amerikamiut inung-
mik Kåumåmukartitsinigssånik kinguartitsi-
ngåtsiåsaKissoK, aitsåtdlo imaua 1970-ime i-
nugtalingmik Kåumåmukartitsisinaulisavdlu-
tik, tåssa ukiumik atautsimik ilimagissamit ki-
rigusingnerussukut. åssilissatigut påsiniarne-
KartugssaugaluarpoK Kåumatip Kåva sunersoK,
mångertunersoK pujoralåinarssfinersordlunit.
tamåna påsitinago ernortumik rakete tagpa-
vungnartitagssaK sananeKarsinåungingmat.
Situationen i Østafrika
var for kort tid siden
ret usikker. I de tre
afrikanske stater Ke-
nya, Tanganyika og
Uganda gjorde solda-
terne oprør, fordi de
krævede mere i løn.
Ved hjælp af soldater
fra England lykkedes
det både præsident
Neyeres fra Tanganyi-
ka (nederst) og Kenyas
statsminister Kenyatta
at få skabt ro.
Afrikap kangiane pi-
ssutsit Kanigtukut nalor-
ninarsigaluarput. nåla-
gauvfingne pingasune
Kenyame, Tanganyika-
me Ugandamilo såkutut
pikititsigaluarput akig-
ssarsiaKarnerulernigssaK
pissutigalugo. tuluit så-
kutue ikiortigalugit
Tanganyikap præsiden-
tia Neyeres (atdleK) Ke-
nyavdlo ministerisa Kut-
dlersåt Kenyatta erKig-
sisitsernigput.
Denne „Kennedy-
medalje“ er lavet til
den kommende kam-
pagne til præsident-
valget i USA til ef-
teråret. Forsiden vi-
ser præsidentens an-
sigtstræk, og på bag-
siden ses flere sym-
boler for hans virke
samt hans præsident-
segl.
„Kennedyp nersor-
nausiutagå“ sanane-
KarsimavoK sujuner-
taralugo ukiamut
Amerikame præsi-
dentigssamik Kiner-
sinigssamut. sarKåne
takuneKarsinauvoK
Kennedyp kinå, tu-
nuanilo Kennedyp
anguniagarisima-
ssainut erKåissutig-
ssat præsidentiune-
ratalo nalåne naKi-
ssutigisimasså.
» Præsident de Gaulle
— Endnu et fransk udspil for at
vise, at Frankrig er indstillet på
at skabe sin egen udenrigspolitik
uanset om den falder i smag med
andre lande i den vestlige verden.
) præsident de Gaulle — franskit
takutitserKigput nunanut avdlanut
tungassutigut nangminerdlutik i-
ngerdlatsiniarnermingnit nåla-
lagauvfit kitdlit KanoK isumanar-
nerat aperKUtiginago.
— Far åbningen af de olympiske vinterlege i Innsbruck i Østrig skulle den olympiske flamme
sendes frem fra Grækenland, hvor man som bekendt i oldtiden holdt de første lege for idræts-
ungdommen. På billedet tændes flammen ved hjælp af forstørrelsesglas og solstråler på en fakkel,
og løbere sørger for at bringe faklen frem til det land, hvor de olympiske lege foregår. Til
sommer skal en fakkel til Japan til sommerlegene.
— ukiunerane unangmerssuarnigssap Østrigime igdlonarfingme Innsbruckime pissugssap sujuni-
nguatigut unangmerssuarnerup nalunaerKutarissartagå ikumatitak Grækerit-nunanit aggiuneitar-
tugssauvoit uangarssuak unangmerssuarnerit ingerdiånekartarfiånit. åssilissame ikumatitak agdli-
sitsiut atortoralugo seKernup kinguainit ikinekarpok arpagtartunitdlo nunamut unangmivfiussug-
ssamut ingerdlaterkingnekartugssauvdlune. aussamut ikumatitak taimåitok Japanime unangmer-
ssuarfigssamukåunekartugssauvok.
Den engelske forfatter William Sommerset Maugham fyldte forleden 90 år. Maugham hører til
en af verdens mest læste forfattere. Hans bøger er udkommet i et samlet oplag på 80 millioner.
Hans forfatterskab spænder fra forfinede noveller over romaner til utallige skuespil. Flere film
er lavet over Sommerset Maughams værker.
WrnåmåmikÆMtmm
♦ Regeringstropper på vej over en bro ved Mekong floden i Sydvietnam. Det ser nu ud til, at de kommu-
nistiske partisanstyrker har bedre greb om situationen, end man hidtil havde troet. Regeringens soldater er
udstyret med amerikansk udrustning og instrueret af amerikanske officerer.
Den franske præsident de Gaulle
har foretaget et nyt overraskende
udspil i storpolitikken. Fornylig
anerkendte han officielt det kommu-
nistiske Kina. I løbet af nogen tid
vil de to lande oprette ambassader
i begge lande, så man kan for-
handle sammen bl. a. om handels-
aftaler og udveksling, kulturelt og
videnskabeligt. Siden Mao overtog
magten i Kina har en række lande
anerkendt det kommunistiske styre
i Kina, bl. a. Danmark, Norge, Sve-
rige, England, Belgien og mange
flere. Men endnu manglede man f.
eks. Frankrig og USA. Selvom de
Gaulle har sagt, at han ikke går
ind for Kinas kommunistiske mål,
er præsidentens initiativ ikke po-
pulært i USA. Her holder man
fast ved, at øen Formosa og dens
leder Chang Kai-shek skal være
de eneste, der repræsenterer det
gamle Kina, selvom dette ikke eksi-
sterer mere, men en en kommu-
nistisk stat. de Gaulle har fore-
slået, at man gør hele Sydøstasien
neutralt, men det vil efter ameri-
kanernes mening kaste alle disse
lande lige i armene på kommunist-
kina.
☆ ☆ ☆
I Sydvietnam har man igen op-
levet et statskup. Men det gik så
stille af, at befolkningen i hoved-
staden Saigon først flere timer se-
nere blev klar over, at deres mili-
tære ledere var blevet styrtet! Som
bekendt prøver Frankrig at skabe
basis for, at hele Vietnam — også
det kommunistiske Nordvietnam —
slås sammen i een stat og gøres
uafhængig af både Kina og USA.
Der var forhandlinger i gang mel-
lem militærledeme i Sydvietnam
med general Van Minh i spidsen,
men nu har en ny general sat en
stopper for dette. Det erklæres nu,
at Sydvietnam vil fortsætte kampen
mod de kommunistiske partisan-
tropper i landet. Denne kamp har
nu stået på i over ni år, og intet
tyder på, at den er standset — ej
heller vundet — af regeringens trop-
per. I USA er man begyndt at blive
ængstelige, fordi det trækker ud
med afgørelsen. USA har i øjeblik-
ket 15.000 mand i Sydvietnam som
instruktører for regeringens solda-
ter, der kæmper i området omkring
Mekong-floden.
☆ ☆ ☆
For at opretholde ro og orden nå
Cypern har USA og England fore-
slået, at der stationeres en styrke
på 10.000 soldater fra NATO-lande
på Cypern. Tyrkiet og Grækenland
er gået med dertil, men den græske
befolkning på Cypern ser hellere
en FN-styrke på øen. På den måde
er der mulighed for, at Cypern ikke
bliver kastebold mellem stormag-
terne som nu.
■JV ☆ iV
franskit præsidentiat de Gaulle tu-
nåtdlautaussumik nutåmik nålag-
kersuinerup tungåtigut ilitiseKarsi-
mavoK. tåssa Kina kommunistiu-
ssok nålagauvfigtut akuerisimaga-
miuk. autdlartitagssamingnigdlo oi-
lersitsinialerdlutik. taimailivdlutik
OKaldserisinaugamikik niuvernerup
tungågut ingerdlatitsinigssat avdlar-
pagssuitdlo suluarsarnigssamut ilua-
Kutaussut. Kiname nålagkersuineK
Mao-ip tigungmagule nunanit ar-
dlaKartunit nålagauvfigtut akueri-
neKarsimåput, sårdlo Danmark,
Norge, Sverige, Tuluit-nunåt, Bel-
gien avdlatdlo. amigautaussunutdlo
ilauvdlutik Frankrig USA-lo. nauk
de Gaulle OKarsimagaluardlune Kina
kommunist.iussoK anguniagåtigut i-
sumaKatigfngfkaluardlugo, tamånalo
pivdlugo USA-me ilidsia nuånari-
neKångeKaoK. tåssame amerikamiut
aulajangiusimangmåssuk KeKertaK
Formosa pissortålo Chang Kai-Shek
kisimik KinatoKaK sivnerdlugo ant-
dlartitaKåsassut, nauk Kinap ang-
nersså kommunistit tigumilersima-
galuaråt. de Gaulle sujunersGte-
KarpoK AsiaD kujatåta kangia ta-
marme ardlånutdlGnit ataniartfl-
jungnåisassoK, tamånale amerika-
miut isumåt maligdlugo Kiname
kommunistinut asule tuniussinerui-
nåsaoK.
☆ ☆ ☆
Vietnamip kuiatåne åmaldrdlune
nålagkersuissunik tunuartitsissoKar-
simavoK, tamåna issertordlufna-
ngårmat igdlorpagssuaKarfit pingår-
nerssåne Saigonime inuit akunerit
ardlagdlit Kångiungmata aitsåt på-
sisimavdlugo. sårdlo naluneKångit-
sok Frankrig sujunersCdeKarsimaga-
luarpoK Vietnam tamåkerdlune —
Vietnam avangnardleK kommun’-
stiussoK ama — ingmingnut kåtuti-
sassut Kinamut USÅ-mutdlunit atå-
ngitsut. såkutdt nålagåt tamåna
pivdlugo atautsimilersimagaluarput
sujulerssortigalugo general Van
Minh, tåussumavdle atautsimmeK
kipitisimavdlugo aulajangerneKar-
dlunilo kommunistit såkutdinut a-
kiuneKarKilisassoK. akiuneK tamåna
måna ukiut Kulingiluagssåt inger-
dlavoK sulilo unigtineKarane åmalo
ajugaussoKarane. USA-me måna
aula j angivf igineKarnigsså ånilångå-
ssutigineKalersimavoK. USA angutit
15.000-t Vietnamip kujatånitipai nå-
lagkersuissut såkutdinut Mekongip
kugssuata erKåne akiutunut ilitser-
suissutitdlugit.
☆ ☆ ☆
Cypernime erKigsineKarnigsså piv-
dlugo Tuluit-nunåt USA-lo sujuner-
suteKarsimåput såkutdnik 10.000-nik
NATO-mingånit autdlartitsissoKar-
Kuvdlugo. Tyrkiap Grækenlandivdlo
tamåna isumaKatigisimavåt græke-
ritdle Cypernime najugaKartut
FN-ip såkutde piumaneruvdlugit,
taimailivdlune Cypern nålagauv-
figssuarnit pilernguneKarungnaer-
niåsangmat.