Atuagagdliutit - 12.03.1964, Side 28

Nyt optøningsanlæg for lynfrosne fisk
Fisk, der er behandlet efter den nye metode, skal være lige så friske
som den, der bliver spist ude på fangstpladserne
Et nyt optøningsanlæg for frosne fisk er i begyndelsen af det nye år
blevet taget i brug i Grimsby i England. Det nye anlæg påstås at ligge
langt foran alle andre hidtil konstruerede optøningsanlæg. Anlægget ind-
går som et vigtigt led i planerne med den nybyggede fryseritrawler „Ross
Valiant“, hvis fangst skal fryses om bord og optøs og filetskæres i land.
Grundkonstruktionen er udledet af,
at rundfiskblokkene, som skal be-
handles, er på 100 pund, pakket i
42X21X4 tommer pakiker. Sådanne
blokke er blevet standardprodukter
om bord på visse nye fryseritrawlere.
Målet er at opnå et slutprodukt, som
har den prima ferskfisks fysiske ka-
rakteregenskaber, i løbet af kortest
mulig tid.
OPTØNINGEN TAGER 4 TIMER
Optøningsanlægget er en meget stor
kasselignende genstand, som i hver
ende har indgangsdøre og klapforseg-
lede horisontale åhninger for indfø-
ring og fjernelse af fisken. Udvendig
er anlægget 'beklædt med polerede
aluminiumsplader. Det står på en
platform, 16 gange 26 fod, og omslut-
ter det isolerede optøningskammer.
Øverst i kammeret befinder sig vif-
ter, varmeenheder og fugtighedstil-
førere for optøning. Selve optønings-
kammeret er betrukket med zink-
sprøjtede, rustfrie stålplader og er
udstyret med to fem-raders korro-
sionsfrie, kontinuerlige gummibælter,
der bærer fisken.
Rundfiske-blokkene føres over en
rullebane ind på de løbende bælter i
den ene ende og bliver, efter i fire
timer at have været udsat for en kom-
bination af hastig luftstrømning,
vanme og fugtighed, taget ud igen som
enkelte fisk nederst ved gulvet. De
enkelte fisk, der er optøet og er klar
til filettering, bliver automatisk op-
samlet.
Trods udstyrets størrelse og ka-
pacitet, er driftsomkostningerne
lave. Varmtv andsbehov et for ek-
sempel, som dækkes ved hjælp af
en gasfyret kedel, beløber sig kun
til 4 sh. pr. time, eller ca. 4 kr'. pr.
time.
Det er mest torsk, som skal produ-
ceres med det nye anlæg; men der er
ikke noget i vejen for at behandle
blokke af blandet indhold med samme
lethed. Omløbshastigheden på fire ti-
mer, som modsvarer en bæltefart på
fem tommer pr. minut, kan reguleres
således, at den passer for de forskel-
lige bloktykkelser over eller under
4 tommer, 'Hygiejne er der sørget for
i alle produktionstrin. Kammeret til-
føres fugtighed, tilsat klor, og vandet,
der bliver benyttet til den daglige
rengøring, er også tilsat klor.
ANLÆGGET HAR EN KAPACITET
PÅ 1 TIL I1/* TON PR. TIME
Optøningsanlægget, der har en ka-
pacitet på 1 til IV2 ton pr. time, er
stort nak for det nuværende behov.
Hvis flere trawlere bygges eller om-
bygges for frysning af hele fangsten
for at dække en stigende efterspørgsel
på det ultraferske iprodukt, har man
forudset anskaffelse af flere anlæg af
samme art.
På grund af den fuldstændig
naturlige optøningsproces, hvorun-
der vævets molekylære struktur bi-
beholdes uændret, udvendig skade
forhindres og den oprindelige farve
bevares, bliver produktets kvalitet
det bedst tænkelige. Det påstås,
skriver „Fiskets Gang“, hvor vi har
hentet artiklen, at fisken, som har
gennemgået den omtalte proces,
Motorbåden og kutteren var som
erhvervsfairtøj et ulkendt 'begreb indtil
1924 i Grønland. I dette år opsendtes
den første motorbåd til en 'grønlandsk
rekvirent, og i de følgende 15 år steg
'antallet af motorbåde jævnt, således
at der ved den anden verdenskrigs
udbrud fandtes i allt 73 motorbåde til
erhvervsfiskeri. Motorbådene van en-
ten dæksbåde til søgående fiskeri og
fangst, hviis pris efter datidens for-
hold androg den betydelige sum af
18—20.000 kr. pr. båd eller små, åbne
både til fiskeri i fjordene til en pris
iaf 2.000 kr. pr. båd, oplyser KGH i en
benetmiimig.
I 1939 ejedes 21 både indtil 20 fod,
16 både fra 12 til 25 fod, 31 både fra
26 til 30 fod og 5 både over 30 fod.
Af disse var 59 nybygninger, og 10
var købt som brugte. De 73 både re-
præsenterede en isamlet pris iaf 325.000
kr. 19 af dem, blev købt kontant, og
53 på rentefrie lån fra Grønlands Sty-
relse; som regel med en udbetaling
på 10—20 procent.
Efter krigen udvidedes fiskerflåden
støt, .men dan tog dog først rigtig fant
i forbindelse med iinduHtniiplanehs rea-
lisering i Grønland. I 1960 fandtes tre
20 tons (42 fods) kuttere, fem 30 fods
heldæksbåde og tre 23 fods heldæks-
både’itll i 'alt 1.209.176 kr. I 1961 op-
sendtes fire 20 tons kuttere, tre 36
fods kuttere og fire 30 fods heldæks-
både itiil d ialt 1.974.796 kr. I 1962 kom
der yderligere ti 42 fods kuttere, tolv
36 fods kuttere, en 32 fods kutter,
tratten 30 fods heldæksbåde, to 23
fods heldæksbåde og tre 20 fods mo-
torbåde (til di ialt 6.431.554 kr. I 1963
blev der leveret an 50 tons kutter, fem
42 fods kuttere, elleve 36 fods kuttere,
en 33 fods kutter og elleve 30—32 fods
kuttere fil i alt 6,74 miill. kr. I år skal
der leveres .seks 42 fods kuttere, seks
kan sammenlignes med hensyn til
ferskhed med fisk, som spises ude
på selve fangstpladserne.
„Ross Valiant" der blev søsat den 23.
januar, er 226 fod lang og vil blive
leveret fra værftet i juli. Det er en
hsøktrawler, hvor hele fangsten ,på ca.
400 tons skal fryses om bord. Skibet
bliver en prototype for en hel række,
der skal bygges senere hen. Et søster-
skib skal afleveres allerede-i år. Fi-
skerummets temperatur skal være på
ca. minus 30 grader celsius. Fangsten
skal renses og vaskes, inden den bliver
frosset i 100 Ibs. blokke, og det får 10
speciélle frysemaskiner, der har en
kapacitet på 35 tons pr. døgn.
36 fods kuttere, ti 30 fods kuttere og
25—30 mindre både fra 18 :til 30 fod.
Derudover er der to ansøgninger om
80 fods linebåde.
70 år
Pensl orneret kontormedhjælper Ole
Petersen, Sukkertoppen, fyldte 70 år
den 7. rnlamts. Ole Petersen har været
medlem af det sydgrøniliandske lands-
råd. Han har d årenes løb taget aktivt
del i arbejde for udviklingen i Grøn-
land. Han har gjort et godt arbejde i
forbindelse med det første børnesa-
'nøtoniium li Grønland og et af de fønsite
forsamlingshuse heroppe. På hans 70
års dag sendte laindsirådat følgende
telegram til ham:
„I anledning af Deres 70 års fød-
selsdag sender landsrådet Dem en
hilsen og takker Dem for Deres store
indsats gennem mange år for det
igrønilamdske samfund."
70-inik ukioitalersoK
kontormedhjælper soraemnex Ole
Petersen, ManiitsoK, 70-iiniik ukiioKa-
lerpoK mairtsdp 7-iame. Ole Petersen
ilausisortausiimavoK Kujaitåne lands-
irådiime. ukiiuit ingerdlaneråne iniuinav-
itine eujumiufcairnerme pereaitauniar-
dliuiarsiiimavoK, isiulfiiniiardluarisimavdlu-
ne nunavtine imårKamuit siamatoriat su-
jugdlersåita sainønexannerane taiima-
tatdlø iniuniavtinie kaiterssortarfit su-
jugdlit Rata suMianine»aimiigisiså isuli-
ssutdigivdluarsilmavdlugo. 70-iimik ukio-
Kalemerane liandsrådip Ole Petersen
imådtumik itelegramerfigå:
„70-iindk ukioMalenningne iandsrådip
inuvdluarKuvåitit Kutsavdigalutiltdlo u-
fciarpagssiuit ingerdlaneråne ikalåitdM-
ne linoxatdiginigne isuliisiitmianinigniuit
lanignehtumiutt."
BEAUVAIS
FORLOREN SKILDPADDE
smager herligt, er billig og
nem at tilberede —
den kan hele familien lide!
BEAUVAIS
FORLOREN SKILDPADDE
saunilussiat
mamaicaut, akikeicalutik
pissarércalutigdlo —
ilaKutarit tamavingmik
mamarissaKait!
Nyanskaffelser pr. år:
.. ■ 1 1 1,1 1 — ■ ■ 1 ■ - —— - I
Een motorbåd i 1924,
ca. 50 fartøjer i år
Anskaffelsen af motorbåde og kuttere til fiskerierhvervet i
Grønland tog først rigtig fart i 1960, viser en opgørelse fra KGH
ag dl ag ton
HERMAN MELVILLE
(nangitat)
fcingumut umiiiansswanmiiiut ta-
marmik takunerardlugo suaortauti-
lerput, kisiåne tingerdlautit tamaisa
amuvdlugit malerxiunexaraluardlu-
nilo kingumut periarférupox. tåssalo
tåunaxame anersårtørnerssuax tamå-
na maligtarilerparput unuarpagssuar-
ne sujuleriuardlugo, ilame takungå-
leravtigo kisa naggatånut ardlåinav-
talunit soxutigiungnaerpå. kisiåne
maligtariuarparput, tåssalo tåkunirie
tamaisa ungavårialårsimassutut ita-
raoic malerssorusungnåssusiale mig-
dleriarsimåsanane.
kisiåne umiarssuarmiut ugperisså-
piloxartarnerat erxarsautigalugo a-
malo umiarssuavta erKumitsumik nå-
lagaicardlunilo piniartausexarnera er-
Karsautigalugo tupigineKåsångilaK u-
miarssuarfniut' ilaxarmata ernmax o-
Kalulersunik arferssuaK unuåinåkut
anersårtartoK ungasigdliartuinardlu-
nilo malerKusårtutut itoK avdlausi-
nåungitsoK tåsséusassoK arferujug-
ssuas tusåmanerdlugaoKissoK Moby
Dick. kisalo ilfitigut ersiutiginexalera-
luarpoK arferujugssuaK tåuna erxu-
méidssumik ilusexartox sordlume piå-
ralune malerssorKusårtoK nåmagile-
runiuk ungasigdlinerputdlo nåmagi-
leruniuk kingumut såtitdlautigalune
seuugterdluta aserorterniardluta.
tauvale uvdlut ilåne kangimukånex
sågpugut. Kap Verdep erxåne ano-
rerssuit nagdliusimårtalerput taimalo
uvagut maligssuisigut ukamarussår-
tualerpugut. umiarssuavta xaumaru-
jugtumik xalipautexartup maligssuit
sigtut itdlugit ingerdlavigissalerpai
malerujugssuitdlo Kuleruavtigut avå-
mut kugårtut anorimit terxarnexar-
dlutik tamanut tamaunga erxaerine-
Kalerångamik sordlume sånakuarxat
supornexéinakasitdlartut. måna umi-
arssuarput umåssusexalersutut isivoK,
kisiåne issigissaK sujugdlermernit su-
le amilårnarnerulerdlune.
akugtuseriarane sujunérarssuavtigut
sunersut påsinex ajor,nartut nagdliu-
itahaiit morsisorwiigtairdiliuitigdlio, oKaitouf-
dle suniartut påsinexarsinåungitsutut
maiigtariuarpåtigut. uvdlåt tamardlui-
naisa tingmiarssuit tarnéko sianéxi-
ssut umiarssuavtine merarsimassut
sujumortarpavut tåssalo suaortardlu-
gitdlo nivdliavfigigaluardlugit sor-
dlule sianigissaxésanatik, sordlume
imaxa tisumaxardlutik umiarssuaK
inungminit iKimåneKarérsknassoK
nangmingnerdlo pigilerérsimagigtik.
anorerssuarnerane issigissavdlo ta-
imarme taima tujorminardlunilo åni-
lårnarsisimanerane Akabip umiar-
ssuane ingerdlåpå aitsåtdlo taima
axugtuminut OKartarnere xaxutigorti-
igilerdlutik. italmaitut anorerssualenne-
rane sutdlo tamarmik sukaterdlugit
iKajangnaerssorneKarsimatitdlugit av-
dlamik suliagssaKarnarneK ajorpox
taimågdlåt utarxivdlune nautsorssor-
dlugulo anorerssuax xumariarumår-
tox. sila taimaisitifdlugo umiarssup
nålagå kivfailo inuit sujunigssaisa
aulajangerigaunerinik ugperissaxaler-
sarput. isigkame igdluanik xissussu-
imik iterssalianut tungmartarfigssia-
minut isigkame igdl-ua ikutdlugo ag-
ssaminigdlo agdlunaussax tigorulorsi-
mavdlugo Akab sujumut såmiup tu-
ngånut ukissiuartarpoK sumik ilima-
sugtutut takussaxarnigssaminigdlo
utarxissaxartutut. umiarssuarmiut su-
jup aulavatdlårnera pivdlugo umiar-
ssup ixerxanut exitersimassut ingmi-
nutdlo agdlunaussanik Kilerssordlutik
ukamarussåirtuairtult nålagiairtik issi-
kutileraråt uisorisanane sujumut så-
miup tungånut »inertuartoK sordlume
sujumut isumaKatigissuteKarérsimav-
dlune iliimagissaminik tåssa nå.pitsiga-
lugtuaiersoK. sila taimaisititdlugo oxa-
'lungnex iluaxutaussångilaK, tåssalo
umiarssuarput inussalianigdlusoK
inugtut atugkersuinarsimassunik inug-
ta«alersimassutut itdlune maligss.uar-
tigut KimugsertuarpoK. unuame pi-
ngortitat tamarmik erKigsissariaxara-
liuiarfine umiarisisuairmiiiuitdlo nipajca-
ratik -natdlavingmingne uikamartitdlu-
git Akab oxåsanane nipatånguaKara-
nilo KexartuararaoK anorerssuarmit
pi-ngårnerunine takutiniardlugulusoK
tunuarumångitsutut. kingorna a«ug-
toK angnex oxalugtuartarpoK unuit
ilåne takusimassane puiungisåinåsav-
dlugo. unutdlartoK anorerssuartorssu-
gå ilåne axumut atersimavoK silasiut
alåkariartordlugo takulersimavålo
Akab inlmut isersimassox igsiaving-
.mutdlo ingisimavdlune atissane nat-
sanilo aitsånguaK anorerssuarmut sia-
lugssuarmutdlo akiunermine atorsi-
massane sule atordlugit, tåssalo ilngi-
isiimiavoK nunlap åsislinga saniimut >siår-
simassane - åmalo sarfanut tinigtar-
neruvdlo KanoK nikerarnerånut nalu-
.naerssuivfigisimassane ukitdlugo. er-
xågoK tamarme taserxersimavox, ki-
siåne linugtåta tamåna sianigingitsutut
itdlugo nunap åssinga ukisinarpå.
ixutdlex ag’ssangminik noxarsimassu-
tut itunik tlgorulorsimavå. igsia-
vingmine nåpårexalune inglsimavox
niarxiile , tuhumut ukutisimavdlugo
issingminlk sexungingassunik pujor-
siutip tikutå ufcitutut itdlugo.
utorxarssuax amilårnartox sinigpu-
tit, kisiåne sinigkaluardlutit taimåitox
malerssugkat issigissutut ipat.
kap. 41:
„Albatros"
inugssåp Kaipiip kujaitåne fcamgiiiane
x-exentiait kiilserdlior.tiuit Orozetrbiit ©rxå-
tiiiguleripuiguit, ftåssaiio liimiaK tamåna tii-
kågmgdliilussåixiairiajiuigtøx øniguvdiliuittgo.
ilåne inigérdlaordliuita samanenssuBK
Itingeirdl'autit ensiserpavuit. sunaiuvfia
pmiiamsisuiax atexaintox „Albatros" (tea-
tåtdliiisordlugo: niauj'airdlussamssuiax).
uvangia itaiimiame nåparusisiuairme na-
islgdluiniga disslgiasøira nuåniairexailjugo
lissiginignårpaira, tåsisa uviavmiuit ar-
fangniiamenme nuitajusBumut aBsigi-
ssiax takarånexJsisox: airfangniiaix si-
visdrisisiuairmilk niuiniamiiniiit Ktmagusi-
miassox nåpfsavdliuigo dmåinairisisuax-
me.
mailiigsisuiiit isordlo imap Gutisuit au-
ilaj.ulairtiitdliuigilt lumilarssuax Køiumiasisiu-
miik ttnigeirdLauitexaixliliune xainigdliiair-
tontox arferssup isaorniiniut 'xairsorni-
ikjumu't snigssame imaliiinginji't errontome-
xaPbuinuit åsis'iiiniguinieiruvoK. uimiainsisuiax
'xasoirsimaKåisisiox itamiatiigiut itamaiuinia
mångentomermik siimeimeMairtaleiisi-
miasisox issigaliuigo Kainigdlairtortit-
'd'liugiul'o sumuit isiiliumut imiaduniit u-
miarKalårdluine apumnairssuiartumiuit ©r-
Kaiinannieriuvax. måna ixaniigdliineruing-
miaft malugtvdlluiarpiairpult Kianox sivd-
sultagdisisiumik . angerdløjrisiimasiimåsa-
inigiitsox. itinigeir-dilButei diårtomexiangå-
(ramiilk famatdigut .tamaiuna xiarsanne-
irasåleirsdlmiaissiuitult dsslkoxiaimeruput,
tåsisal-o tiinigeirdliaultdit uikdiune siiisama-
ngajangne Imlane åsaigingeRiissune å-
issilgiinigiexnisisiunigdlo kiåssuseixairttune
ipuersimiaisisiarsiimiasisut. kisalo :tako-
irén'ersut iiiagadit umiiainssup tdikiuiti-
ileirsup nåpajnuitådhe oasdigtuit larfinifldtu-
ssut. umilgtoiiujiUigssupuit latiiisisiaii’bdlo ti-
nigerdliaiultimibgbutxile ilJaioaibonnexiartd-
iglgpuit. angiuibeinujugissuiit isordliume nå-
iparuitimiinigniuit uvexå'tårtiuia'rtiumuit xd-
lersisonsiimia'sisiuitiut ltiuit. Måne umuar-
ssuavut -trumgimiiinigniult uverdiuiairiar-
itoit linigmlvtlniuit xiandgdMvigltairpuigut,
isordliuime pigsdB'tdlåinairdliuita (tiikisi-
paiuigailuiajr dluita.
ikiisiåne umiiairBsiuanmiut taikomniairta-
rniult itapigtuisugdlliunga takomiomnara
ikipiltineraarpox nåparuissup Kexairfing-
imia altåmje samandikaibdDagssiuaix nålB-
gairpuit siuaioppaibdliainigmait:
„umlainssuiax, dvissumåk, arfenmiilc
iKareorbumik takussaiKångilaise?"
(nangitagssat)
28